Aabenraa – for længe siden

Vi er igen i Aabenraa i begyndelsen af 1900-tallet. Kvinder i ”baus” uha – uha. Honningkager gik som varmt brød. Duften af grisemarked. Militærparade på Store Torv. Saftevand og kager på kejserens fødselsdag. Festgudstjeneste. Fest til den tidlige morgenstund. I skolen skulle man lære udenad. Naverekspressen. Sadelmagersvende blev udvist. Bøde for at afsynge forbudte sange på folkehjem og i kirken. Rosenvold fik sin erindringsmedalje og hævn.

 

Kvinder i plusbukser – uha – uha

En årlig begivenhed var cykelløbet fra Hamborg til Haderslev. De kom selvfølgelig også gennem Aabenraa. Ved et løb efter 1900 var der mellem sportsfolkene to damer i tækkelige pludderbukser. Det vakte sandelig en del opsigt, da de passerede Søndertorv. Tilskuerne på fortovene grinede:

• Nej se – se dæe – to Kvindfolk, aa di hæ minsandten kuns bavs aa!

Dengang var der kun en damemode med hensyn til kjolens længde og det var maxi!

 

Honningkager gik som varmt brød

Oppe på Store Torv var der hver sommer krammemarked – æ Jahrmærken – med skydetelte, kram – og slikboder og ikke at forglemme ”Braunschweiger Honingkuchen”. De gik som varmt brød af karruselmusikken i købmand Danielsens gård. Senere blev sommermarkedet afholdt for enden af Store Raadhusgade.

 

Duften af grisemarked

Før den blev anlagt, var der hver lørdag formiddag også grisemarked på Store Torv. Der holdt masser af vogne, belæsset med masser af små pattegrise. Deres høje, skingrende hyl lød fra tidlig morgen over pladsen. Duften fra deres ekskrementer fyldte luften. Men der var ingen, der klagede over støjplagen eller luftforureningen.

 

Militærparade på Store Torv

Det hele var forbi klokken et. Da skulle torvet være ryddet. Her holdt kejser Wilhelm den Andens bror, storadmiral prins Heinrich af Preussen med sin stab højt til hest militærparade under de hyppige landingsmanøvrer, i hvilken mandskabet på de 4-5 store på Reden opankrede panserskibe deltog.

Til tonerne af fejende tysk militærmusik defilerede i strakt parademarch marinesoldater og infanterister fra landsdelens garnisoner forbi de høje herrer, efter anstrengende og meget realistiske øvelser mellem Aabenraa og Haderslev. Landsoldaterne var indkvarteret hos byens borgere. Klokken ti aften lød tappenstreg fra torvene.

 

Saftevand og kager til kejserens fødselsdag

I skolerne i Aabenraa skulle man også høre om kejserens lyksaligheder. Men det første møde med dette fik børnene i børneasylet i Persillegade. Her tog to fromme diakonisser fra Flensborg sig af en større flok. Og til kejserens fødselsdag den 27. januar fik børnene saftevand og kager. Og så marcherede ungerne ellers rundt i gården og sang til træskotramp og hurraråb.

I drengeborgerskolen gik man fra 7. til 1.klasse. Og i 7. klasse blev kejserens fødselsdag også fejret men uden kager og saftevand. Til gengæld havde man fri allerede halvti.

 

Festgudstjeneste

Foran Skt. Nikolaj Kirke havde Krigsforeningen taget opstilling. Der var festgudstjeneste kl. 10. På de forsamlede krigers venstre fløj stod ”Meyenberg Dadderada”. Han kom fra arbejderhuset. Han var en fordrukken forhenværende preussisk underofficer. Den dag var han renvasket og vandkæmmet og marcherede stolt med sine soldaterkammerater og ”Volksgenossen”. Under den gamle major Marinis kommando ind i kirken.

 

Fest til den tidlige morgenstund

Den lille pæne mand var iført sin gallauniform pyntet ”mit Orden und Ehrenzeichen”. Han havde selvfølgelig sin officerspikkelhue med særlig lang spids på hovedet og sabel ved sin side. Om aftenen festede Krieger – og andre tyske foreninger på byens fine hoteller til den lyse morgen. Her var Meyenberg Dadderada dog ikke med.

 

I skolen skulle man lære udenad

Den preussiske disciplin var ikke særlig tillokkende for de stakkels skoleelever i Aabenraa. Det stillede store krav til at lære udenad – tyske salmer – ofte op ril 12 vers, fædrelandssange, alenlange digte af de tyske klassikere og meget mere. Spanskrøret blev brugt flittigt. Og særlig den berygtede lærer Schwien, som var en skrap holstener. Han mente at pædagogikken skulle være brutal. Han forlangte korrekt gengivelse af både bibelhistorien og salmevers. Det var over 70 børn i klasserne og de færreste talte tysk derhjemme.

Modsætningen til Schwien var Peter Clausen. Han var nordslesviger og dansksindet. Her var alt terapi bandlyst. Han var en af de få, der fortsatte sin lærergerning efter indlemmelsen i 1920.

Clausen fortalte også rektor, at han var helt sikker på, at Nordslesvig kom til Danmark. Da den iltre rektor hørte dette for han op. Han ville indberette dette til de relevante myndigheder. Men Clausens kollegaer gjorde rektor opmærksom på, at det var ham selv, der bad om Clausens mening. Så der skete ikke mere i denne sag.

Halvdelen af lærerne kom syd fra.

 

Naverekspressen

Fra Aabenraa gik der hver lørdag et kreaturtog til Düsselsorf. Ifølge preussisk lov skulle dette tog ledsages af 8 – 10 personer. Dem fandt man som regel i svendeherberget på Nørreport. Det var gratis transport til Rhinlandet. Derfor kaldte man toget for Naverekspressen.

 

Sadelmagersvende blev udvist

Så var det lige historien om saddelmager C.F. Rosenvold i Søndergade 6. Han var dansksindet. Og i Køllertiden gjorde de tyske myndigheder alt for at genere ham. I særlig grad var det landråd von Uslar på Brundlund Slot, der var efter ham. Landråden forfulgte ham direkte og udviste hans dygtige danske sadelmagersvende.

Ofte stod Rosenvold uden arbejdskraft til sin omfattende virksomhed med fremstilling af sele-og ridetøj, kufferter, lædervarer af enhver art samt møbelpolstring.

Når en tidsbestemt udvisningsordre var indløbet fra landråden, kom politibetjent Matzen luskende på fristens sidste dag. Så stod han i naboen, hestehandler Tøgersens gård bag en pille i porten for at se, om den udviste danske svend var rejst.

 

Bøder for at afsynge forbudte sange på Folkehjem

Flere gange fik Rosenvold bøder, fordi han ved møder på Folkehjem havde sunget forbudte sange. Matzen noterede emsig, hvem der havde bragt ”das grosse Vaterland i fare ved for eksempel at synge ”Jeg er en simpel bondemand”.

Også ved de danske gudstjenester i frimenighedskirken var den nidkære politibetjent til stede i fuld krigsmaling med pikkelhue og sabel. Men Rosenvold lod sig ikke kue. Han fik sin hævn.

 

Rosenvold fik sin erindringsmedalje

Rosenvold havde nemlig under krigen i 1871 været rekrut ved husarerne i Slesvig, men han var sluppet for at komme i felten, da krigen sluttede, inden han var færdig med uddannelsen.

I Køllertiden var der indstiftet en erindringsmedalje til alle dem, som havde været i tysk militærtjeneste under krigen mod Frankrig. Ordenen var en rund gul messingplade på størrelse med en voksen femkrone. Den blev af folk aldrig kaldt andet end Citronordnen. Den kunne fås efter ansøgning til landrådskontoret. Og så blev den overrakt af von Uslar selv.

Dette kunne Rosevold ikke stå for. Han samlede sine militærpapirer og sendte disse med en ansøgning til kontoret på Brundlund Slot, ansøgningen kunne ikke afvises. Da han efter et stykke tid modtager medaljen, stod der om aftenen følgende i Hejmdal:

• Sadelmager C.F. Rosenvold i Aabenraa som i den senere Tid har faaet flere danske Svende udvist, er i Dag blevet dekoreret af Hr. Landråd von Uslar med Erindringsmedaljen for tysk Militærtjeneste under Krigen 1870 – 71.

Det har sikkert været en besk pille at sluge for landråden. Rosenvold og hans danske venner morede sig kongeligt.

 

Kilde:

• dengang.dk – diverse artikler
• Sønderjysk Månedsskrift

 

Hvis du vil vide mere:

• dengang.dk indeholder 2.166 artikler
• Under Aabenraa finder du 225 artikler

 

• I fængsel i Aabenraa 1902
• Aabenraa i begyndelsen af 1900-tallet
• Aabenraa – krogede gader og toppede brosten
• Aabenraa omkring 1900
• Dengang i Aabenraa
• I skole i Aabenraa
• Gamle butikker og erhvervsliv i Aabenraa
• Æ Kleinbahn i Aabenraa Amt
• Aabenraa i gamle dage
• Originaler fra det gamle Nørrebro