Aabenraa Amt – i den første tid efter 1864

Historien fra dengang handler ikke kun om ”Slaget ved Dybbøl” eller ”Landgangen på Als” Besættelsen kom til at præge hverdagen. Der var mange indkvarteringer. Bare læs om præsten i Ullerup. Bahnsen havde også fuldt hus. Der var flest soldater ved kysten. Der var plads til 1.200 på lazarettet. Der var masser af tropper i Aabenraa. Frederik Fischer skrev om det. Og der var forskel på godtgørelse med hvem man havde boende. Der var masser af tvangskørsel. Fiskerbåde blev inddraget og embedsmænd blev fyret. Men der opstod også romantik. Således blev der over fem år registreret 46 soldaterfædre til ”uægte” børn i Aabenraa

 

Ikke kun slaget ved Dybbøl

Meget af historien omkring 1864 er koncentreret om slaget ved Dybbøl. Her på vores side har vi forsøgt at nuancere begivenhederne lidt. Vi har en speciel kategori, der beskæftiger sig med denne begivenhed. Men også under Tønder og Aabenraa kan du læse mere om denne begivenhed. Og vi har på nuværende tidspunkt også planer at skrive endnu en artikel om begivenhederne i selve Aabenraa By. Vi gør det inden, at det kommer helt i glemmebogen.

 

Besættelsen kom til at præge hverdagen

Den preussisk – østrigske besættelse af Nordslesvig kom i den grad til at påvirke befolkningens hverdag. Der skete overgreb på befolkningens ejendom og værdier. Ja det kom også til at påvirke befolkningens hverdag. Det var især mærkbart fra februar til november 1864. Efter den tid var der andre ting, der kom til at påvirke befolkningen.

Tilbagetrækningen fra Dannevirke den 6. februar 1864 kom som et chok. Man havde blind tillid til de danske styrker. Det gjorde det sikkert også for den preussisk – østrigske hær.

Den 10. februar dukkede de første regulære besættelsestropper op i Aabenraa. De tog turen op ad hovedgaden til Nørreport og tilbage igen ud af byen. Senere på dagen kom et kavaleri. Men inden aften var disse også forsvundet.

Men næste dag kom yderligere styrker. Og disse styrker blev i byen. I de første dage oplevede befolkningen det som et rovtogt. Soldaterne forlangte både mad og husrum. Der er også beretninger om at kvæg er trukket fra stalden, slået ned og tilberedt i gårdens gruekælder.

 

Mange indkvarteringer

Der er også beretninger fra både Ensted og Hjordkær. På Årup Hovedgård blev der indkvarteret 400 mand, der alle skulle have noget at spise.

Flere af teglværkerne omkring Aabenraa blev i februar beslaglagt af militæret med henblik på opstaldning af slagtekvæg blandt andet Frelle Detlefsens værk på lindsnakke og C.C, Callesens ved Posekær. Sidstnævnte sted stod der til tider op til 700 stk. kvæg og ventede på skæbnen.

Rekvireringen af havre, halm og hø til hestene var konstant under hele besættelsesperioden. Særlig dette var en stor byrde for lokalbefolkningen. Særlig i forårsmånederne har man kunnet mærke dette ude på gårdene.

 

Præsten i Ullerup

N.L. Freiberg, der var præst i Ullerup, et nabosogn til Aabenraa oplevede at køkkenet var belagt med bønder og karle fra nabosognene, der var udskrevet til ægtkørsel (tvangskørsel). De to tjenestepiger måtte deles om en seng i pigekammeret samtidig med at der på gulvet var redt op til drengen i huset og til en gift daglejer. I præstens studerekammer sov jomfruen og stuepigen. I sovekammeret præst og kone. Den øvrige præstegård var belagt med militær. I det ene gæsteværelse sov en gammel bøssemager og fureren. I det andet to sergenter, i det tredje seks underofficerer. I havestuen alle oppasserne, i den blå stue, intendanten, i biblioteket to kaptajner og i salen tre løjtnanter.

Staldene var fulde af heste og hestepassere og kostalden vrimlede med menige. Nogenlunde samme forhold gjorde sig gældende hos pastor Poulsen i Ensted, der allerede den 11. februar fik besked om indkvartering af fire officerer, 21 mand samt 8 heste. I alt lagde præstegården hus til ikke færre end 89 overnatninger af officerer, 718 overnatninger af underofficerer og menige, samt 459 opstaldninger af heste i perioden fra februar til oktober 1864.

 

Bahnsen havde også fuldt hus

Også hos Bahnsen i Storegade i Aabenraa var der trængsel. I perioden fra juli til september var der i gennemsnit 7 personer indkvarteret om dagen. Det skyldtes nok husets størrelse. Det var et 10 fags hovedhus i to etager. Dertil kom et baghus på 6 fag og en stald på fem fag.

Efterhånden fandt man frem til en form for betaling. Det hed ”Mundportion og det blev sat til 5 skilling, hvis det var uden kød. Og 8 skilling hvis det var med kød. Men åbenbart kneb det lidt for Bahnsen skriver i sine dagbøger, at han havde og konen havde besluttet sig for ikke at give officererne deres fulde forplejning.

 

Flest soldater ved kysten

På Løjt Land var der i gennemsnit indkvarteret 176 soldater. Og i Felsted og Ensted var der henholdsvis 49 og 45. Der var langt færre inde i landet. Således var der i Hjordkær og Bedsted henholdsvis 10 og 11 personer indkvarteret.

I Aabenraa var der vel omkring 1.100 og 1.200 indkvarterede. Dette er et ganske betragtelig antal, når man betænker at der på daværende tidspunkt ikke boede mere end 5.000 mennesker i byen.

 

Plads til 1.200 på lazarettet

Bahnsen nævner at der den 8. marts ankom 1.000 østrigere til byen. Den 18. marts tog en bataljon afsted til Sundeved. De havde ligget i standkvarter den sidste månedstid. Den 15. april kom der en afdeling friske tropper på 6.000 mand fra Spandau, fortæller Bahnsen. Den 20. april 6.000 – 7.000 mand osv. Alene på byens lazaret var der februar plads til 500 sårede og til april ca. 1.200.

 

Frederik Fischer skrev om det

Alle disse indkvarteringer satte sit præg på byen. Den 29. marts skriver Frederik Fischer således:

 

• Om natten kom der ekspres fra Dybbøl til det herværende kommandantskab, og tidligt i morgentimen opstod der et svært bulder i alle gader og huse, idet de preussiske indkvarterede blev jaget op af sengene og skyndsomst forlod byen, dragende ad Sundeved til.

 

Den 6. april skrev Fischer:

 

• I nat var al militær på benene, der red patruljer igennem gaderne og uden omkring byen, da man frygtede et besøg af danske orlogsskibe. Alle ammunitionsvogne og øvrigt krigsmateriel blev i største hastværk ført sydpå.

 

Der var forskel på folk

Efterhånden indførte man en tarif på logi og service. For ordinært mandskab i gruppe C (menige) er logiet fastsat til 5 mark om måneden.

Underofficerernes logi i gruppe B blev fastsat til mellem 8 mark og 3 skilling op til 25 mark alt efter rang.

Øverst har vi officererne i gruppe A. Her var værdien takseret til mellem 34 og 50 mark. Generalmajorer og brigadekommandørers logi var takseret til 120 mark om måneden. Feltmarskals-løjtnanter, generalløjtnanters og divisionskommandørers logi blev takseret til 150 mark om måneden.

En af disse elitefolk, by-kommandøren i Aabenraa boede i flere omgange hos apoteker Worsaae. Men som han sagde, så drak kommandøren også min vin og røg mine cigarer.

 

Maser af tvangskørsel

Det greb forstyrrende ind i hverdagen, når man pludselig skulle stille en hest, vogn og sin arbejdskraft til rådighed. Alle jordbesiddere i Rise synes at være involveret i denne tvangskørsel. Det var bestemt ikke kun Risegård og Skrivergården. I perioden fra februar til november 1864 er der ydet i alt 575 dages arbejde.

Det var naturligvis de største gårdmænd, der bidrog mest. Således står Henningsen på Risegård for næsen en femtedel af turene. Også Pastor Kjær og Ernst Petersen på Skrivergården stod for mange ture.

Man skulle bl.a. befordre preussisk militær fra Rise til Tønder og Løgumkloster. Men der også eksempler på, at man skulle køre helt til Nibøl og Flensborg.

Når kuskene så mødte op, så blev de underlagt samme forhold som soldaterne, både disciplinært og rent fysisk. Mødte man for sent, blev kusken mødt med skældsord og eventuelt afstraffelse.

 

Fiskerbåde blev inddraget

Men også fjordfiskerne ved Aabenraa Fjord fik mærket konsekvenserne. I forbindelse med den planlagte overgang til Als omkring 1. april blev alle årer inddraget tillige med alle de fiskerbåde, der kunne trækkes op på land. Det drejede sig om mellem 50 og 80 både i Aabenraa.

Som bekendt skete overgangen først den 29. juni. For mange af de mindrebemidlede fjordfiskere var disse måneder uden mulighed for indtjening.

 

Masser af embedsmænd blev fyret

Også for de danske embedsmænd fik besættelsen store konsekvenser med mange afskedigelser og fængslinger. De nye militære myndigheder havde en panisk angst for spionage. Hver gang en større operation var i vente blev de lokale præster og embedsmænd fængslet. Således oplevede præsterne Henrik Roth i Varnæs og M. Mørk Hansen i Felsted i løbet af foråret at være fængslet ikke færre end fire gange enten lokalt eller i Flensborg.

Både amtmand Heltzen og borgmester Lunn i Aabenraa samt herredsfoged Bluhme m.fl. oplevede at blive interneret og fængslet.

36 embeds- og bestillingsmænd blev afskediget. 11 præster i området, to husfogeder, to tingskrivere samt en herredsfoged m.m. måtte samme vej.

Faktisk fik man i Aabenraa lov til at holde de danske embedsmænd længst.

 

Mange soldaterfædre

Hos familien Callesen kaldte den yngste den gamle hauptman Quast for ”Onkel Hauptmann” Ja og faktisk steg antallet af uægte børn. Det nåede et højdepunkt i 1866. Det var ofte med prøjsiske eller østrigske fædre. Ja i femåret 1865 – 1869 var der ikke færre end 46 soldaterfædre til uægte børn.

 

 

Kilde:

• dengang.dk – div. Artikler
• Trap – Hertugdømmet Slesvig 1864
• Martin Bahnsens Dagbøger
• H. Kaufmann: I Fjendevold
• Martin Bahnsens Dagbøger
• Historier fra Bybakken (2008)
• Aabenraa Bys Historie 2
• Sønderjyske Årbøger (div. Udgaver)
• Leif Hansen Nielsen: Aabenraa Amt under preussisk-østrigsk besættelse (artikel)

 

Hvis du vil vide mere:

• dengang.dk indeholder 1.692 artikler:

 

• Under Aabenraa (163 artikler) finder du bl.a.:
• Aabenraa 1848 – 1851
• Aabenraa – før Prøjserne
• Kysten ud for Aabenraa 1863 – 1864
• Aabenraa 1864
• Aabenraa – under Preussisk/Østrigsk styre (kommende artikel)

 

• Under 1864 og De Slesvigske krige (41 artikler):
• Velkommen til 1864 og De Slesvigske Krige (En oversigt over 25 artikler)

 

• Under Indlemmelse, Afståelse, Genforening (141 artikler):
• Her kan du bl.a. læse om livet under fremmed styre 1864 – 1920