Folkets Oprør under Besættelsen

Kampen er ikke slut. Det handler meget om ideologi. Men hvem er forfatteren Jan Ulrik Thomsen. Det var DKP, der organiserede opstanden, får vi at vide. Skammen kunne have levet for evigt, hvis vi ikke havde kæmpet imod. Et socialdemokratisk angreb med DKP. Delegeretmøde i Odense. På jagt efter arkiver. Nogle forbliver bag lås og slå. Andre er forsvundet. Horserøsfangernes uret. Folkets oprør 1943/44. Det startede i Esbjerg i august 1943. Spræng flåden. Socialdemokraterne fulgte tyskerne. Ikke enighed i Esbjerg. En stikker på spil. 10.000 borgere til begravelse. Tyskerne skød på arbejderne. De truede sig til forsyninger. Sabotageaktioner i København. Kasteskyts mod tyskerne. DKP opfordrede til, at man standsede arbejdet. Gadekampe. Vand, gas og elektricitet blev lukket ned. Frihedsrådet udsendte erklæringer. Bomber placeret forskellige steder.  Terroren fortsatte. Besættelsestidens historie. Samarbejde mellem DKP og De Konservative. Tyskerne skylder os 60 milliarder kroner, mener forfatteren. Og så mener han at tyskerne stadig skylder os 60 ms. Kr. Blev vi reelt befriet den 4. maj 1945? spørger han. Er vi på vej til Det tredje Riges Genkomst? Er også et vigtigt spørgsmål, som forfatteren besvarer. Vi bliver i den grad ført ind i den kommunistiske ideologi og antifascisme. Forfatteren har skrevet til Folketinget. Bombastiske udtalelser i bogen.

 

Kampen fortsætter

Bogens indledning åbner med en refleksion over, hvordan historien om besættelsen rækker ud over blot perioden 1940-45 og får relevans langt ind i nutidens samfundsdebat. Forfatteren tager læseren med på en rejse, hvor fortid og nutid flettes sammen, og hvor kampen for frihed og modstand mod undertrykkelse ikke bare betragtes som et afsluttet kapitel, men som et levende tema, der stadig kalder på engagement, lyder det fra forfatteren.

Da vi sagde ja til dette, mente vi, at det udelukkende var en bog om besættelsen. Men vi kommer langt videre. Forfatteren mener, at begivenhederne i dag minder om 1940’erne og at der stadig er en frihedskamp, der skal kæmpes.

 

Det handler om ideologi

Vi kommer også ind på EU – valget og EU’ s ”undertrykkelse”. Forfatteren vil meget og det er langt fra en bog, der kun beskæftiger sig med Folkets oprør under besættelsen. Det handler mig om en ideologi som godt nok er lidt fremmed over for undertegnede.

 

Hvem er forfatteren?

Forfatteren har et omfattende litterært arbejde bag sig som vel rummer ca. 30 udgivelser. Han siger selv han beskriver en udvikling, der er knyttet til personlige erfaringer og den generelle samfundsudvikling. Det er bøger omkringfilosofi, historie og samfundsforhold.

 

Det var DKP, der organiserede arbejderne!

Vi hører om kommunisternes indsats under frihedskampen. Ifølge forfatteren var det DKP, der organiserede arbejderklassen. Frit Danmark udarbejdede efter besættelsen en hvidbog, hvor de fortalte om den enkelte politikers gøren og laden samt pressen og folkestyrets optræden.

 

Skammen kunne have levet for evigt

Det var absolut et knæfald for tyskerne og havde det ikke været for modstandsbevægelsen måtte Danmark leve med skammen for evigt. Denne bog er bl.a. et tilbageblik til besættelsestiden. Det var ifølge forfatteren unge mennesker der trodsede uretten og satte deres liv på spil.

 

Et socialdemokratisk angreb mod DKP

Det var ifølge Lars Ulrik Thomsen nazismens sejr i Tyskland, der gav stødet til en omfattende vækst i de antifascistiske kræfters aktivitet. Og ifølge forfatteren optrådte Socialdemokratiets ledelse anderledes i en række lande. Herhjemme udarbejdede Hans Hedtoft et angreb mod kommunisterne i skriftet ”Kommunisternes splitteri”

 

Delegeretmøde i Odense

I juni 1938 kaldte kommunisterne til samling i Odense. Man vil kæmpe mod højre-kræfterne. De var på vej frem overalt i Europa. Der var 400 delegerede forsamlet. Men der var 2.000 tilhørere i Fyns Forum.

Man mindedes de 28 faldne i den spanske borgerkrig. Ca. 500 danske frivillige deltog.

Konferencen sluttede med en demonstration med 10.000 deltager. Forfatteren Martin Andersen Nexø talte.

 

På jagt efter arkiver

Forfatteren havde forsøgt at få fat i nogle protokoller vedr. Horserød-fangere. Esbjerg politi hævdede, at de havde afleveret protokollerne hos Landsarkivet i Viborg. Men her fik han at vide, at de stadig befandt sig hos politiet i Esbjerg. Her fik man så at vide, at protokollerne af personlige grunde ikke kunne udleveres.

Åbenbart hersker højesteretsdommer Troels G. Jørgensens og justitsminister Thune Jacobsens ånd stadig:

• Alt materiale må forblive i det offentlige værge

Åbenbart gælder dette også for Rigsarkivet.  I første omgang kunne man ikke finde arkivnummeret. Endelig fandt man så nummeret eller numrene. Nu måtte forfatteren gerne få indblik i de 10 sager. Men nu kunne dokumenterne så ikke findes.

Da undertegnede i 2017 udkom med den tredje bog oplevede han noget lignende.

 

Horserød-fangernes uret

Men tilbage til bogen. Det mystiske er nu, at vi så ikke fik noget at vide om disse Horserød-fangere og den uret, der overgik kommunisterne, da de blev arresteret. Vi skal henvise til bunden af denne artikel, hvor der er forslag til, hvor du kan læse mere.

 

Folkets oprør 1943/1944

Den 29. august 1943 er det Folkets Dag. Men det er sparsomt, hvad der findes af materiale. Hvordan begyndte opstanden? Ja den begyndte såmænd i Esbjerg. I bogen følger vi dramatisk, hvad der skete i Esbjerg og Aalborg og i mindre grad, hvad der skete i Århus og Odense.

Og begivenhederne i København beskrives malerisk af selveste Hans Kirk.

 

Det startede i Esbjerg i august 1943

Men det startede i Esbjerg i begyndelsen af august 1943. Opstanden bredte sig ret hurtig til Odense. Jern-industrielle virksomheder fulgte. Og nu fulgte også Ålborg og Århus. Tyskerne var desperate, de lagde en jernring om byen. Og så lukkede de for vand og gas. Gennem illegale blade organiserede man strejkerne.

Det var funktionærer, tjenestemænd og private næringsdrivende og handlende der bakkede denne modstand op. Det blev dyrt, når man blev taget af tyskerne. Det var organisationen Frit Danmark, der organiserede indsatsen i de enkelte byer, fortæller forfatteren. I Esbjerg truede kommandanten med at henrette to arbejdere fra hver arbejdsplads.

 

Spræng flåden

Langs Langelinie havde tyskerne anlagt kanonstillinger. Men om morgenen kl. 4,08 kom ordren til elle enheder ”Spræng flåden”. Hvis dette ikke kunne lade sig gøre, skulle man søge svensk havn.

 

Socialdemokraterne fulgte tyskerne

Esbjergenserne ville ikke finde sig i behandlingen. Socialdemokraterne gjorde alt for at følge tyskerne, mener forfatteren. Smedene forlangte at tyskerne skulle trække deres tropper tilbage. 2.000 arbejdere samlede sig på Palace Hotel. Man opfordrede til generalstrejke i Esbjerg. Men Arbejdernes Fællesorganisation kørte rundt i politiets højtalervogne og opfordrede til at man genoptog arbejdet.

De Samvirkende Fagforbund havde udsendt et cirkulære, hvor kommunister blev nægtet at indtaget tillidshverv på arbejdspladser og fagforbund.

 

Ikke enighed i Esbjerg

Men der var bestemt ikke enighed i Esbjerg. Frit Danmark opfordrede til at den almindelige beboer ydede de strejkende al mulig støtte. Heller ikke hos DKP var der enighed.

Men hos Thomas B. Thriges Maskinfabrik havde man igen fortsat strejken. Politiet havde travlt med at udføre tyskernes arbejde. Måske var det derfor en politiets salatfade var væltet.

 

En stikker havde åbenbart været i spil

Ved Aalborg havde en stikker åbenbart givet tyskere besked om, at frihedskæmpere natten til den 18. august ville hente nedkastede våben fra britiske fly. Det skete i Rold Skov. Den lokale landbetjent deltog i tyskernes klapjagt.

En mand blev fanget. Han blev ved en standret dømt til døden. Den 8. september blev det meddelt at han var død ved skydning.

Bag rattet til den bil, der skulle køre ammunitionen, sad en ung bankassistent. Han blev gennemhullet af maskingeværer.

 

10.000 borgere var på spil

Den 23. august skulle han begraves. Næsten hele Aalborg havde besluttet at følge ham til graven. Tyskerne ønskede dog ikke at borgerne skulle vise ham den sidste ære. Begravelsen fandt sted kl. 8 om morgenen. Man var bange for ulykker.

Det var nok 10.000 borgere på banen. Et tysk jagerfly strøg over kirkegården. Et par pistolskud blev afgivet. Tyske lastbiler med soldater i fuldt krigsudstyr blev sat ind mod forsamlingen. Det hele blev hurtigt forvandlet til en krigsskueplads. Folk blev trampet ned i den panik, der opstod. I løbet af kort tid drønede der tanks gennem Aalborg.

En snes ofre blev indlagt på byens sygehus. 16 af dem var med skudsår. De tyske soldater var nærmest gået amok. På Hotel Phønix rykkede de ind og myrdede overtjeneren. Hvorfor vides ikke.

 

Tyskerne skød på arbejdere

Nordjyderne svarede igen og begyndte at kaste brosten mod tyskerne. En nazist og en ”Feltmadras blev pryglet foran Ansgarkirken. Læger og samaritter trådte til.

Næste morgen stod tyskerne og skød på dem, der endnu ikke havde nedlagt arbejdet. En arbejder døde og flere blev såret. De fabrikker, der endnu ikke havde nedlagt arbejdet, gjorde det nu i protest.

Der blev indkaldt til møde. 17.000 mødte op. Tyskerne var igen udkommanderet. De skød igen mod mængden uden varsel. Folk flygtede til alle sider. Tre mand blev dræbt og mange sårede.

 

Tyskerne truede sig til forsyninger

Aalborg blev nu af tyskerne betegnet som fjendtligt. Jagerfly fløj lavt hen over byen. Tyskerne forsøgte at tvinge bagere og slagtere til at udlevere varer til dem. Nogle steder lykkedes det, ellers var indehaveren blevet skudt.

I Skagen, Sæby, Århus, Fredericia og Vejle protesterede man mod tyskernes overgreb.

General von Hanneken indførte undtagelsestilstand-forbud mod alle øder, sammenstimlen og opløb. Biografer og restauranter skulle lukke senest kl. 19. Der var udgangsforbud fra kl. 20 til 6 om morgenen.

 

Regeringen misbilligede danskernes oprør mod tyskerne

Håndværkerforeningen opfordrede til at man fortsatte strejken.

Der blev udsendt en regeringserklæring, hvor man misbilligede modstanden mod tyskernes overgreb. De socialdemokratiske fagforeningsledere manede de danske arbejdere til ro.

 

Sabotageaktioner i København 

I bogen bringes en malende beskrivelse af Hans Kirk. Her skal man nok lige tage med at Folkestrejken 1944 tages med i beretningen.

Vi får at vide at sabotørerne ødelagde maskinfabrikken Globus i Glostrup og Bohnstedt Petersens fabrik I Nordhavnen. Derefter var det Radiofabrikken Superphone på Finsensvej. Derefter fulgte Nordwerk og Audi i Ryesgade. Ved Riffelsyndikatet lykkedes det sabotørerne at få 72 maskingeværer og 2 maskinkanoner med inden de ødelagde stedet.

 

Kasteskyts mod tyskerne

Tyske patruljer drønede gennem gaderne og skød vildt om sig. Mange steder blev der brændt billeder af Hitler eller udstoppede figurer, der forestillede den tyske fører. I Rantzausgade-kvarteret strøg en flyver lavt hen over husene og beskød menneskemængden med maskingeværer.

Fra vinduerne blev der slynget kasteskyts ned i hovedet på tyskerne. I aftenens løb blev 7 mennesker dræbt af tyskerne og ca. 50 blev indlagt på hospitalerne.

 

DKP opfordrede til at man standsede arbejdet

DKP opfordrede til at man standsede arbejdet. Og det gjorde havnearbejderne og arbejderne i Generel Motors, Atlas, Titan, F. L. Smith, Statsbanernes Centralværksteder, Brødfabrikkerne, på flyvepladserne og mange andre steder.

 

Gadekampe

Werner Best svarede igen ved at sende soldater ud i gaderne. På hjørnet af Istedgade og Saxogade tømte en patrulje maskinpistolerne ind i en menneskemængde, En blev dræbt og syv sårede. I Baggesensgade nedlagde de tapre tyskere et selskab, der kom ud af en gadedør.

I Østrigsgade kom der til en regulær gadekamp mellem tyske soldater og gadens beboere. Om torsdagen meddelte aviserne at spærretiden var ændret fra 20 til 13.

Fredag morgen gik sporvognsfunktionærerne hjem. Efterhånden lukkede også alle butikker, banker og kontorer. Ambulancer kørte i pendulfart. På Nørrebro blev der bygget barrierer. På Vesterbro skød en civilklædt Schalburg – mand på mængden. Han blev reddet af tyskerne. Denne episode ophidsede i den grad danskerne.

 

Vand, gas og elektricitet blev lukket ned

Flere hundreder brød ind i varehuset Buldog, hvis ejer Bryde- Nielsen var en kendt tysker ven. Butikken blev røvet og inventaret smidt ud på gaden. Flere butikker blev raseret og sat i brand. Om aftenen besatte tyskerne vand, gas og elektricitetsværker. De var begyndt at skyde mod ambulancerne.

Næste morgen var København en belejret by. Alle virksomheder lå stille. Der var ingen vand, gas eller lys, ingen telefon, ingen radio, ingen aviser.

 

Frihedsrådet udsendte erklæringer

Frihedsrådet udsendte i dagens løb erklæringer, der opfordrede til at fortsættelse af folkestrejken indtil følgende krav var opfyldt:

1. Schalburgkorpset må fjernes fra byen
2. Spærretiden må ophæves
3. Byens tilførselsveje genåbnes og forsyningen genoptages
4. Der må ikke foretages repressalier af nogen art i anledning af folkestrejken

Lørdag ved daggry fløj tyske flyvemaskiner over byen. Fra formiddagstimerne begyndte en massiv udvandring fra byen. Trafikken var standset. Men fra Glostrup afsendtes med store uregelmæssigheder tog ind til København.

 

Bomber placeret mange steder

På Rådhuspladsen, Kongens Nytorv og Nørrebros Runddel placerede tyskerne bomber. Schalburg – mænd og tyskere brød ind adskillige steder og beslaglagde diverse ting.

Tyskerne skød mod åbentstående vinduer, gadedøre og porte. 25 blev ramt og 15 blev dræbt. En jagermaskine gik lavt ned mod menneskemængden.

 

Terroren fortsatte

Søndag aften kom der igen vand, gas og lys. Men terroren fortsatte. På Nørrebro og Østerbro kørte Schalburg-folk og skød mod højre og venstre. På Nørrebro skød tyskerne med kanoner.

Om mandagen opfyldte tyskerne Frihedsrådet, der nu afblæste strejken.

 

Besættelsestidens historie

I bogen er der et afsnit, der hedder besættelsestidens historie. Her refereres til Hans Kirchhoff og en samtale med Information den 10. – 11. maj 2014. Og den samtale er forfatteren absolut ikke tilfreds med.

Men netop historikeren Hans Kirchhoff var ikke tilfreds med besættelsestidens historie. Tag bare hans bog ”At handle med ondskaben”. Heri beskrives netop, hvordan de forskellige partier samarbejdede med tyskerne. Og denne bog burde Anders Fogh Rasmussen også have læst, da han kritiserede alle andre partier end hans eget under besættelsen. Netop denne person kritiseres i bogen, men det er nu for andre ting.

 

Samarbejde mellem DKP og De Konservative

Fra 1943 blev Danmarks Frihedsråd den eneste legitime autoritet i landet, ifølge forfatteren. I bogen beskrives også samarbejdet mellem DKP og de Konservative i fremstilling af illegale blade, Christmas Møller’ s udtalelse i ”Da Danmark kaldte:

• Det danske folk skylder den danske modstandsbevægelse og Det Danske Frihedsråd, at Danmark fik denne position, og det var en stor lykke for Danmark, at forholdene efterhånden formede sig således, at vi der var ude med rette kunne sige, at det ikke var skel mellem det kæmpende Danmark og andre dele af Danmark, men efterhånden gik efter den 29. august og Folkestrejken i 1944 blev hele Danmarks et kæmpende Danmark, et modstands- og modstandsbevægelsens Danmark. Lad aldrig dette blive glemt.

 

Tyskerne skylder os 60 milliarder kr.

Forfatteren fortæller, at der på et tidspunkt var 300 illegale blade i landet. Og så skylder tyskerne os stadig 60 milliarder kroner efter 1972- priser.

 

Blev vi reelt befriet den 4. maj 1945, spørger forfatteren

Igen bliver draget ind i EU og forfatteren spørger, om vi reelt blev befriet den 4. maj 1945. Fascismen har ændret form. Den er anderledes end i 1930erne. Databehandling og overvågning har givet monopolerne et fantastisk redskab til at kontrollere enhver borgers politiske aktivitet.

Og så mener forfatteren også at man stadig lægger hindringer i vejen for kommunistisk aktivitet. Man skriver den kommunistiske aktivitet ud af historien lige som man gjorde den 29. august 1943.

 

Det Tredje Riges genkomst?

Forfatteren er bange for det tredje riges genkomst og nævner nogle eksempler. Forfatteren bemærker, at ikke mange bemærker Sovjets kamp mod nazismen. Det er kapitalisterne kamp for at få mere og mere indflydelse.

Og så mener forfatteren, at der er mange paralleller mellem 1940erne og situationen i dag. Censuren i dag er dog mere raffineret end under besættelsen.

 

Vi bliver ført ind i den kommunistiske ideologi

Jo det er en bog med masser af holdninger og standpunkter. Vi vil ikke indgå i en diskussion om alle disse holdninger. Det vil vi overlade til læserne. Vi havde forventet mere besættelseshistorie. Vi kunne godt havde hørt mere om kommunisterne i Frihedsrådet og i modstandsbevægelsen. Det var i den grad dramatiske begivenheder, vi hørte om specielt fra Esbjerg og Aalborg. Og så var det lige Hans Kirks dramatiske skildring fra det københavnske.  Cirka halvdelen af bogen er ikke så meget om modstandsbevægelsen og folkets oprør. Vi bliver i den grad ført ind i den kommunistiske ideologi.

 

Forfatteren har skrevet til Folketinget

Forfatteren af bogen, Lars Ulrik Thomsen har skrevet til Folketingets Præsidium. Han skriver bl.a.:

• Anti-kommunismen har gjort regering og Folketing blinde, og derfor formidler man et fuldstændigt falsk billede af besættelsen, som går igen i medierne, folkeskolen og på uddannelsesstederne
• Sandheden er at borgerskabet støttede fascismens besættelse og profilerede på den.
• Hvorfor udbreder man løgn og forfalskninger?

Ja kære læsere, hvad mener I?

 

Bombastiske udtalelser

Bogen er til tider interessant, men det er en anderledes historiebog om besættelsen. Og fordi man stiller spørgsmålstegn, behøver man ikke at være antikommunistisk. Der er masser af bombastiske udtalelser i bogen, som man lige skal vænne sig til.

 

Lars Ulrik Thomsen:

• Folkets oprør under besættelsen

 

Hvis du vil vide mere:

• dengang.dk indeholder 2.262 artikler
• Under Besættelsestiden (før, under, efter) finder du 437 artikler
• Under København finder du 219 artikler

Under Nørrebro finder du 341 artikler

 

 

• Grundloven blev brudt
• Kommunistforfølgelsen 1941
• Kommunisterne i Horserød
• Den glemte kommunist, Richard Jensen
• Danmark kæmpede for sit gode rygte
• Fordrejer Socialdemokraterne historien
• Fra Nørrebro til Spanien
• At handle med ondskaben

 

• Manden bag Buldog på Nørrebro
  Da Buldog brændte
  Varehuset Buldog på Nørrebrogade
  Sommeren 1944 på Nørrebro
• Har tyskerne betalt deres krigsgæld?
  Nørrebro 9 dage i sommeren 1944 og mange flere