Frøslevskrinet

En forkert person er opgivet som finderen. Ellund-bønderne ejede det område, hvor skrinet blev fundet. Frøslev plantage og – mose. Mosen blev fredet i 1985 og afvandet. Man kunne ikke finde findestedet. Forkerte oplysninger i bogen ”Bov Sogn”. Det var sønnen, Rasmus, der fandt skrinet. Nej, Hans Jørgensen var ikke fra byen Vestre. Barnebarnet til Rasmus vidste nøjagtig, hvor findestedet var. En ege-obelisk er opsat på stedet. Hvad skete der i 1872? Findeløn på 10 Rigsdaler og 4 bøger. Skrinet er ikke fra Spanien eller Sydeuropa. Det er fra Hildesheim. Benediktinere. Hvordan så skrinet ud? Var det røverhøvdingen Elfing? Et rejsealter. Kopi findes på Sønderborg Slot.

 

En forkert person er opgivet

Man har længe været i tvivl om hvor Frøslevskrinet kom fra og hvor det nøjagtig blev fundet. Ja man har endda opgivet en forkert mand som ham, der fandt dette berømte skrin.

 

Ellund – bønderne ejede det område

Det var en bonde fra Ellund, der fandt det – ikke fra Frøslev. Vi er lidt nord for den nuværende grænse – i Ellund Mose, som er navnet på den del af Frøslev mose, som Ellund-bønderne ejede.

Ejede er det helt korrekte udtryk, for efter 1945 beslaglagde Kommissarius for konfiskation af tysk og japansk ejendom de moseparceller som tyske statsborgere ejede, deriblandt den parcel, i hvilket Frøslevskrinet var fundet af en Ellund-bonde, som forærede det til Nationalmuseet.

 

Frøslev Plantage og mose

Frøslev Plantage og Frøslev Mose er beliggende vest for motorvejen og lige nord for grænsen. Frøslev Plantage er på ca. 1.500 ha. Det er en typisk nåletræsplantage med rødgran som dominerende art.

Frøslev Mose er beliggende vest for plantagen, Mosen med omliggende enge er på ca. 400 ha. Sydvest herfor ligger Jardelund Mose på tysk side. Naturmæssigt er Frøslev Mose og Jardelund Mose reelt samme mose. Jardelud Mose er ligeledes på ca. 400 ha.

 

Mosen blev fredet i 1985

Frøslev Mose er en højmose. Mosen blev fredet i 1985. Siden er der gennemført en omfattende naturpleje. Mosen er hjem for spændende planter som porse, benbræk og den insektædende soldug. Også ualmindelige fugle som trane og sortstrubet bynkefugl ses her. I gamle dage var dette sted et eldorado for ulve.

 

Man kunne ikke finde findestedet

Det har været tvivl om, hvor skrinet blev fundet. Således skrev den kendte R.P. Sørensen i et læserbrev onsdag den 19. marts 1980 i Jydske Tidende:

• Om findestedet dette, at da den nuværende grænse blev draget, kom det på tale at flytte visse museumsgenstande til den side af grænsen, hvor de efter findestedet hørte hjemme. Museumsfolk var da i Frøslev for at finde en mand, der vidste nøjagtigt, hvor klenodiet var fundet. Det vidste Carsten Gregersen, svigersøn af Karsten Thomsen, far til nulevende Karsten Thomsen Gregersen.
• Han sagde senere til mig: ”Det var meget tæt ved grænsen, men det var på dansk side. Han betonede ordet meget. Desværre blev min tanke om at få ham med ud i mosen til udpegning af findestedet ikke realiseret, og nu er det for sent.
• Jeg burde have været der og sat et eller andet mærke. Finderens navn eller tilnavn har vi fra Carsten Gregersen.

 

Forkert oplysning i Bogen ”Bov Sogn”

I bogen Bov Sogn kan vi finde følgende:

• Initiativet til at føre skrinet til København vidner om Frøslevs danskhed. Finderen hed Hans Jørgensen og kaldes Vesten, fordi han stammede fra Vestre (syd for den nuværende grænse).

Nu er det ikke kun i denne bog men også i Nationalmuseets protokol og for øvrigt mange steder, hvor fundet omtales, at Hans Jørgensen nævnes som finderen.

 

Det var sønnen Rasmus, der fandt skrinet

Det var ganske vist i hans moseparcel, at skrinet blev fundet, men det var hans døn Rasmus, der fandt det.

 

Hans Jørgensen var heller ikke fra Vestre.

Hans Jørgensen blev ikke kaldt Vesten, fordi han skulle stamme fra Vestre. Det gjorde han nemlig ikke. Han stammede fra Ellund. Grunden til at han hed Vestre, var en helt anden. Hans Jørgensens far hed nemlig det samme. Den ældre boede i den østlige del af Ellund og den yngre i den vestlige del.

 

Barnebarnet kendte til findestedet

Rasmus Jørgensen finderen var omkring 29-30 år, da han fandt skrinet. Og findestedet er nu udpeget helt nøjagtigt. Det er barnebarnet Asmus Petersen, der har helt nøjagtigt har udpeget stedet. I dag er der anbragt en ege-obelisk på stedet.

 

Hvad skete der i 1872?

Det var under arbejdet her i mosen i 1872, han pludselig fik øje på noget på skovlen, der skinnede blankt og han råbte over til Lorenz Post, der stod og gravede i et hul i nærheden:

• Kom herover og se, Lorenz, hvad jeg har fundet

Lorenz kom til, og da han så, hvad han havde fundet, sagde han:

• Hvis det ikke er det rene pure guld, Rasmus, må du spytte mig lige i ansigtet

Der må åbenbart have været mere guld på skrinet dengang, end der er i dag.

 

Findeløn på 10 rigsdaler og 4 bøger

Rasmus Jørgensen og hans far var godt klar over, at det de havde fundet, var noget særligt. De mente, at det skulle på Nationalmuseet så via en kontaktperson fik de skrinet smuglet over Kongeåen. Området tilhørte Preussen på den tid.

Findelønnen var på 10 rigsdaler og fire bøger. Disse bøger var

• Worsøe: Nordiske Oldsager
• Worsøe: Sønderjyllands Oldtidsminder
• Engelhardt: Thorsbjerg Mosefund
• Engelhardt: Nydam Mosefund

 

Skrinet er fra Hildesheim

Frøslevskrinet var usædvanligt. Nogle mener, at det er produceret i Sydeuropa. Måske i Spanien. Men det er nok snarere fremstillet i Hildesheim (1100-1150). Og det kan være at det kan tilskrives Benediktiner munkeordenen, der ekspanderede i Norden omkring 1050 e.Kr.

 

Benediktinerne

Forbillederne stammer i høj grad fra Benediktinerklostre, Klostret i Walbek. Benediktinerklostret knyttet til St. Mikaelskirken i Hildesheim og Benediktinerklostrene i Wolfenbüttel og Rode.

I 1050 blev det første Benediktinerkloster oprettet i Slesvig i Lund før 1089 og Odense 1095. Det var derfor behov for transportable altre, så den ny lære kunne forkyndes vidt omkring.

 

Hvordan ser skrinet ud?

Skrinet er 19 cm langt, 14 cm bredt og 8 cm højt og belagt med 5 kobberplader. Pladerne er belagt med stærkt farvet grubeemalje. På kanter, kugler og konturer ses rester af forgyldning. Desuden er skrinet forsynet med et aftageligt krucifiks.

Farverne er hvid, grøn og blå i mange nuancer, ultramarin, pariserblå og lyseblå Vi finder også farverne grøn, gul og rødbrun.

Dekorationen forestiller en fremstilling af bl.a. Kristus som verdensdommer, korsfæstelsen samt helgener og apostle. Den oprindelig træ – kerne – æske er gået til.

 

Var det røverhøvdingen Elfing?

Men hvorfor og hvordan skrinet er endt i Frøslev Mose, vides ikke, da tørgravningen har slettet alle spor. Var det røverhøvdingen Elfing, der har overfaldet nogle munke?

 

Et rejsealter

Frøslevskrinet er et relikvieskrin, hvor særlige religiøse kostbarheder blev opbevaret. Det har formentlig fungeret som rejsealter, i så fald uden den forskrevne altersten. Der findes en halv snes tilsvarende skrin rundt om i Europa, men Frøslevskrinet er det eneste, hvor krucifikset er bevaret.

 

Kopi findes på Sønderborg Slot

Ved Kronprins Frederik og Kronprinsesse Marys bryllup i 2004 modtog parret en kopi af skrinet i bryllupsgave. Gaven var finansieret via en folkeindsamling i Sønderjylland. Originalen kan ses på Nationalmuseet. Kopien findes på museet på Sønderborg Slot.

 

 

 

Kilde:

• dengang.dk – diverse artikler
• Sønderjysk Månedsskrift
• Sønder jyske Årbøger
• Fortid og Nutid
• Jydske Tidende
• Poul Svensson, Helge Krempin: Frøslevskrinet
• Bov Sogn/ Historisk Samfund for Sønderjylland

 

Hvis du skal vide mere:

• dengang.dk indeholder 2.241 artikler
• Under Padborg, Kruså, Bov finder du 63 artikler
• Under Sønderjylland finder du 274 artikler
• Under Tønder finder du 389 artikler
• Under Aabenraa finder du 234 artikler
• Under Højer finder du 97 artikler

 

• De første mennesker i Bov
• Olgerdiget ved Tinglev
• Tønder – vi ved ikke alt
• Tønder – i begyndelsen
• Sønderjyllands Historie indtil 1200
• Aabenraa i Højmiddelalderen
• Tønder – vi ved ikke så meget 1-2
• Aabenraa – starten på historien
• Dankirke – syd for Aabenraa
• Dannevirke
• Sønderjyllands Oldtid
• Ringborge ved Vadehavet
• Sundeveds fortid
• Forsvarsværker fra Oldtiden
• Hjemsted – en oldtidsmark, der snar forsvinder
• Ribe – i begyndelsen (1)
• Tønders historie fra begyndelsen
• De første mennesker i Tønder
• Vikinger i Vadehavet
• Guldhornene i Gallehus (1)
• Guldhornenes ældste historie (2)
• Guldhornene – den tredje historie (3)
• En ridder fra Galehus (4)
• Gallehus – den femte historie (5)
• Da Fanø, Rømø og Langli forsvandt
• En fortidsskov i det sønderjyske Vadehav og mange flere