Ny bog om Tøndermarsken
Forfatteren, fotografen. 300 mio. kr. er brugt i Tøndermarsk – initiativet. Masser af relevant tekst. Mennesket tilpasser sig naturen. Unescos Kulturarv. Vandre- og cykelture. Fremragende udgivelse.
Forfatteren
En utrolig flot bog om Tøndermarsken er udkommet. Den hedder ”Tøndermarsken – Født af havet, formet af mennesker”. Forfatteren hedder Gunhild Riske, som har stået for en masse turbøger. Hun har tidligere været London-korrespondent for dagbladet Politiken. Hun er ekspert inden for rejselitteratur.
Fotografen
Det er den tidligere pressefotograf Ulrik Pedersen, nuværende kommunikationschef hos Tønder Kommune, der har leveret de fleste fotos til bogen. Han har tidligere været fotograf hos Tøndermarsk – Initiativet fra 2017 – 2021. Og han har også en fortid hos Jyske Vestkysten.
Men der er nu også andre 5 – 6 fotografer, der bidrager til bogen.
300 mio. kr. er brugt
Turistforeningen kan også være glad for bogen, som sælger egnen fantastisk godt. For ikke blot er det en fantastisk flot billedbog. Den rummer også relevant tekst fra området. Bogen rummer 256 sider og er i stort format.
Vi får alle kendte historier fra Tøndermarsken – om dyrelivet, den høje himmel, naturen og alle de kulturhistoriske skatte.
Tøndermarsk-initiativet satte gang i ombygning af Højer og en masse andre ting. I alt 300 millioner kroner er brugt på dette initiativ.
Dette er også omtalt i bogen, der også er blevet støttet af Nordea – Realdania – og A.P. Møllers Fond.
Masser af relevant tekst
Vi andre, der er opvokset på egnen, kender Tøndermarskens særegne natur og os amatørhistorikere som vi bliver kaldt, kender vel også historien. Så her rummer teksten i bogen vel ikke nogen overraskelser. Men dem, som ikke kender den. De får det hele serveret her i bogen.
Men der er også masser af nutid i bogen. Temaet er nu blevet mere let tilgængelig både for besøgende og beboere.
Når man nu kigger på bogen, er det som om det er blevet endnu mere attraktivt at bo i Tøndermarsken.
Mennesket har tilpasset sig naturen
Havets kræfter, naturområdet, handelsnetværket og det rige fugleliv bliver på flot beskrevet. Læseren får et flot indblik i, hvordan det er at bo i Tøndermarsken. Gennem århundreder har mennesket tilpasset sig marsken. Ja vi får også beskrivelser af de mange projekter, der er gennemført for at sikre området i fremtiden.
Sort Sol, som vi andre oplevede for mere end 65 år siden, hvor fænomenet endnu ikke havde noget navn, bliver også beskrevet i bogen.
Unescos Verdensarv
Egentlig er bogen tankevækkende. Det er en hyldest til naturens kræfter og menneskets evne til at tilpasse og udvikle.
Som vi tidligere har skrevet, så er området udnævnt til Unescos verdensarv. Det er vel også i respekt for fuglelivet.
Vandre og cykelture
Også arkitekturen i Tønder, Højer og Møgeltønder bliver det kigget på. Vi bliver også guidet ud på cykel – og vandreture i området. Blandt andet skal vi en tur på Marskstien – en strækning på 54 kilometer. Ja selv madkulturen fokuseres der på.
Fremragende udgivelse
Man glemmer heller ikke historien, således er Pietismen også nævnt. Og de mange sønderjyder, der faldt i tysk uniform under Første Verdenskrig. Emil Nolde glemmes heller ikke. Guldhornene er der også ligesom Zeppelinbasen.
Egentlig er målgruppen stor – det er både til historieinteresserede, naturinteresserede og vandrepublikummet. Dette er en fremragende udgivelse som varmt kan anbefales.
Gunhild Riske: Tøndermarsken – Født af havet, formet af mennesker
- På dengang.dk kan du finde 2.213 artikler
- Under Tønder finder du 380 artikler
- Under Sønderjylland finder du 272 artikler
- Under Højer finder du 97 artikler
Under disse kategorier kan du finde flere hundreder af artikler, der behandler de samme emner, som du kan finde i denne fremragende bog.