Tønder Statsskole – endnu engang

En flagstang på 15 meter. Afhængig af kilder. Den første danske morgensang. Egebjerg Jensen – ansat som adjunkt. Han fik vendt udviklingen. Ungdomsarbejde og 500 foredrag. Længere sygdomsperioder. Grundet sit helbred søgte han væk fra Tønder. Hele befolkningen var glade for ham. Forholdet til seminariet var ikke godt. Jacob Randrup ville gerne være retsindet og korrekt. Tønder Statsskole 9. april 1940. Aage Rosenkjær blev hædret. Anders Feilberg Jørgensen. Samarbejde med Tyskland vakte ikke begejstring i lokalbefolkningen. Morgenbønnen blev afskaffet. Knud Fanø var tilhænger af traditioner. Under Feilberg voksede skolen. Mord efter lærernes julefrokost – begået af en skattet kollega. Aktiv på den yderste venstrefløj. Misforståelse førte til mordet.

 

En flagstang på 15 meter

Den 27.oktober 1947 fik Statsskolen en 15 meter høj flagstang. Noget senere fik skolen gennem borgmesteren et flag så stort at det passede til flagstanden. Ligeledes fik man fremstillet en mindetavle over de elever og tidligere elever som led døden gennem krigen. Det drejede sig om 14 stykker.

 

Afhængig af kilder

Det er ikke alle, der har den samme opfattelse af en lærer. Det kan vi se på de reaktioner, som vi har fået, når vi har beskrevet skoler i vores artikler. Når det nu gælder Tønder Statsskole må vi bruge kilder. Undertegnede har ikke selv gået der. Jeg har gået på Tønder Kommuneskole og Tønder Handelsskole, inden jeg rejste fra Tønder for 55 år siden.

Denne artikel er ikke en kronologisk fremstilling af Statsskolens historie. Det er snarere spredte glimt af historien.

 

Den første danske morgensang

A.J. West, hvis far var blevet udvist af de preussiske myndigheder, blev den første danske rektor på danske rektor på Tønder Statsskole. Og den første danske morgensang ved Tønder Statsskole fandt sted den 25. august 1920. Det var ”Jeg elsker de grønne lunde”.

Til stede var 140 elever, hele lærerforsamlingen, mange forældre og en del indbudte gæster. Blandt de sange, man sang, var også ”Den signede dag”. Denne sang fik en særstilling blandt Statsskolens fremtidige morgensange.

Eleverne kom fra såvel danske som tyske familier. Nogle elever talte dansk, mens andre havde svært at udtrykke sig på dansk.

 

Egebjerg Jensen – ansat som adjunkt

Allerede i foråret 1920 henvendte West sig til Andreas Egeberg Jensen og tilbød ham et lektorat på Tønder Statsskole. Hvad han svarede ved vi ikke.

Men i hvert fald blev Egebjerg Jensen ansat som adjunkt. Og i 1922 skrev han den sang, der nærmest er en nationalsang for Tønder og Omegn ”For en fremmed barsk og fattig”. Han underviste i dansk, engelsk og historie og dansk. Han ville gerne have undervist i sang, men det ønske fik han ikke opfyldt.

 

Han fik vendt udviklingen

Efter et halvt år på skolen, konstaterede han at situationen ikke var så rosenrødt. Han mente at mange af de tysksindede også var tyskpræget. Det vanskeliggjorde undervisningen.

Men i 1922 så han anderledes på det. Han sagde, at disse elever nu var blevet de mest interesserede og hans gode venner. Og noget som befolkningen satte stor pris på. Han lærte at tale sønderjysk.

 

Ungdomsarbejde og 500 foredrag

Han tog fat i ungdomsarbejde. Han arrangerede vandre- og cykelture. Han påtog sig også jobbet som Tønder Statsskoles første bibliotekar. Ja og så holdt han hele 500 foredrag i Nord- og Sydslesvig.

 

Lange sygdomsperioder

Han havde lange sygdomsperioder. Gennem livet var han plaget af astma og af en aldrig helbredt tuberkulose. Han led ofte af en svælg- og strubelidelse. Han var Venstremand men nægtede at stille op i Tønder.

Ved den tyske besættelse den 9. april 1940 var Egebjerg Jensen indlagt på Kolding Sygehus.

 

Grundet sit helbred søgte han væk fra Tønder

Hans læge anbefalede ham allerede i 1925 at søge til Østkysten eller Øerne på grund af en tilbagevendende bronkitis. Når han nu alligevel skulle væk fra Tønder, kunne han jo lige så godt søge et rektorjob. Måske brød han sig ikke om rektor på Tønder Statsskoles lidt håndfaste metoder. Men Egeberg Jensen havde haft lidt lange sygedomsperioder, så de var slet ikke sikkert, at han kunne få et rektorjob.

I 1930 søgte Egeberg rektorjobbet på Tønder Statsskole, da A.J. West efter eget ønske pga. sygdom i familien blev forflyttet til Sønderborg Statsskole. På trods af massivt ønske fra kollegaer og familie blev Jakob Randrup valgt i stedet for.

 

Hele befolkningen var glad for ham

I maj 1936 søgte Egeberg stillingen som rektor på sit gamle gymnasium men heller ikke det job fik han. Endelig i 1937 fik han rektor-stillingen ved Haderslev Katedralskole.

Men folk var glade for ham. Og han var glade for dem, ja han var nærmest forelsket i den egn, han var havnet i, fremgår det af hans berømte hjemstavnssang:

• For en fremmed barsk og fattigt

Er vort land, men rigt på minder

For dets børn og fuldt af skønhed,

Her plovjernet guldhorn finder.

Det var hans kollega på statsskolen, Ernst A. Kjørboe, der komponerede den smukke melodi.

 

Forholdet til seminariet var ikke godt

I Tønder var forbindelsen mellem statsskolen og seminariet ikke særlig god. Egeberg havde oplevet, hvordan nogle af lærerne på statsskolen så lidt ned på seminariets lærere.

 

Jacob Randrup ville gerne være retsindet og korrekt

Jakob Randrup var rektor på Statsskolen fra 1930 – 1954.  Han ville gerne være rettroende, retlinjet, retsindet, retskaffen og korrekt. Men han tog også fejl. Nogle elever betragtede ham som den fejlfri og uangribelige. Han elskede at få besøg af gamle elever eller få breve af dem.

 

Tønder Statsskole 9. april 1940

Den 9. april 1940 var det som sædvanlig undervisning på Statsskolen. Kun 30 elever ud af 314 var fraværende. Forældrene var betænkelige ved at sende dem i skole. Endog gendarmbørnene fra Sæd var mødt op.

Kl. 8 var lærerne og en del af lærerfruerne blevet samlet på lærerværelset. Her meddelte rektor Jakob Randrup, at der var undervisning ”som sædvanlig” Alle var knuget af sorg. Stærkest var sorgen hos fru lektor Larsen, der var med som elev, da skolen åbnede den 25. august 1920 og gik på skolen, til hun i 1925 tog realeksamen.

Der var som sædvanlig morgensang. Her sang man bl.a. nationalsangen og afsluttede med ”Danmark i tusind år”. Tårerne stod adskillige i øjnene.

 

Aage Rosenkjær blev hædret

Tønderkahytten var ret populær. Her var plads til 70 elever og ledere. Det var et muntert liv, der udspillede sig her. Det var Aage Rosenkjær, der var stifteren af dette sted. Rosenkjær, der døde i KZ – lejr i Husum, blev kastet i en fællesgrav på Husum kirkegård. Efter kapitulationen blev hans lig overført til Tønder. Her blev han hædret. Efter nogle korte mindeord førtes liget til Gauerslund Kirkegård.

 

Anders Feilberg Jørgensen

Fra 1954 til 1962 hed rektor Anders Feilberg Jørgensen. Han er født i 1907 og opvokset i Skærbæk i et frimenigheds-præstehjem. Han havde påbegyndt sin skolegang i tysk skole. Her oplevede han den håndfaste preussiske disciplin. Det var en rigtig spanskrørs – Kaiser und Vaterland – disciplin.

Efter 1920 kom han på dansk realskole og senere på statsskolen i Tønder, hvor han blev student i 1925. Han var på Askov Højskole og derefter Københavns Universitet.

Tønder Statsskole havde siden 1920 stået for danskheden i grænselandet. Det havde rektor Jacob Randrup (1930 – 1954) også stået for. Også med en respekt for de elever, der kom fra tysksindede hjem. Men han var også en mand af den gamle skole, når det drejede sig om – disciplinært og pædagogisk.

 

Samarbejde med Tyskland vakte ikke begejstring i lokalbefolkningen

Feilberg skulle fortsætte denne danske linje med respekt for dem, der kom fra de tyske hjem. Han ønskede dog at gør op med den patriarkalske – disciplinære stil. Men han forsøgte at kunne afløse had med forsoning med et Tyskland, der forsøgte at opbygge en demokratisk Tyskland.

Han fik gennemført en elev – og lærerudveksling med en gymnasieskole i Hamborg. Den blev gennemført og gentaget de følgende år. Dette vakte dog ikke uddelt begejstring hverken hos lokalbefolkningen eller i medierne.

 

Morgenbønnen blev afskaffet

Feilberg fik også afskaffet morgenbøn under elevernes morgensamling. Dette vakte dog ikke kollegaernes begejstring.

 

Knud Fanø var tilhænger af traditioner

Vogteren over alle traditioner var Knud Fanø. Han var lærer i dansk, historie og oldtidskundskab. Desuden var han inspektør med ansvar for alt forløb efter skolens reglement. Han var Feilbergs modsætning på næsten alle områder.

Fanø var højttalende – til tider brovtende. Han var tilhænger af traditioner. Feilberg ønskede kun at bevare dem, der gav mening. Fanø var nærmest konservativ. Feilberg var radikal eller socialdemokrat.

De stødte også sammen, når det gjaldt revselsesretten. Formelt var den afskaffet, da Feilberg tiltrådte. Denne havde ved sin tiltrædelse sagt, at han ikke tolererede nogen form for korporlig afstraffelse på skolen.

Fanø og hans kone Else var de uofficielle regenter i Tønder-kahytten ved Lillebælt. Siden 1954 var Fanø konservativt byrådsmedlem. Fanø var tilhænger af mytologisk udenadslære.

Knud Fanø forlod Tønder i 1962 for at bliver rektor af Duborg-skolen i Flensborg.

 

Under Feilberg voksede skolen

Feilberg havde ordet i sin magt. Det var dog ikke de administrative færdigheder, han var kendt for. Han ville gøre skolen mere elev- og lærervenlig. Under hans tid voksede skolen med pedelbolig, gymnastiksal til piger, toiletter, fagklasser og kantine. Det var i midten af 60’erne.

Helt oppe under loftet lå skolens sanglokale. Sanglæreren hed engang Poul Nielsen.

 

Mord efter julefrokosten

Det var ingen af kollegaerne der i deres vildeste fantasi kunne forestille sig, at deres venlige, dygtige og entusiastiske lærer i spansk og historie havde det i sig, der skal til for at slå et andet menneske ihjel.

Men retten i Sønderborg afgjorde, at den 34 – årige B.F.J. skulle 12 år i fængsel for drabet på den 74 – årige E. E. Efter mødet med B.F.J. havde den ældre mand kraniebrud, blødninger i hjernen, adskillige stiklæsioner i hovedet samt på kroppen.

Det kom frem i retten at i 2008 var B.F.J blevet dømt tre måneders fængsel for grov vold.

 

Aktiv på den yderste venstrefløj

I 90’erne var han aktiv på den yderste venstrefløj. Han var medlem af Rebel og var en del af den militante og yderliggående organisation Antifascistisk Aktion. Han var gået på Det Fri Gymnasium på Nørrebro. Han blev anholdt i et kollektiv mistænkt for at sælge hash.

Trods sin plettede straffeattest var han i 2011 startet som gymnasielærer i Tønder.

Han valgte derfor at flytte fra København med sin daværende kæreste, som han havde et barn med. Men hun valgte at flytte tilbage til København med barnet. Til en julefrokost for lærerne på Statsskolen (Gymnasiet) valgte han at gå tidligt hjem.

 

En misforståelse førte til mord

Han var stærkt beruset, da han omkring midnat ankom til det, han troede var ejendommen han boede i, men det var i virkeligheden naboejendommen. B.F.J. har forklaret, at han forvekslede E.E.’ s lejlighed med sin egen og troede, at den 74 – årige var en indbrudstyv. Misforståelsen kostede pensionisten livet og gymnasielæreren 12 år i fængslet.

Vi vender senere tilbage til Tønder Statsskole igen.

 

 

 

Kilde:

• dengang.dk – diverse artikler
• denstorekrig1914-1918.dk
• bt.dk
• Sønderjysk Månedsskrift
• Sønderjyske Årbøger
• Tønder Statsskoles Jubilæumsskrift
• Nicolai Svendsen – Svend Thorsen: Tiende Februar – livsbilleder fra Sønderjylland i Genforeningsaaret 1920.

 

Hvis du vil vide mere: (Skolevæsen i Tønder)

• dengang.dk indeholder 2.212 artikler
• Under Tønder finder du 379 artikler

 

• Tønder Statsskole – dengang
• Tønder Statsskole i slutningen af 1920erne
• Aage Rosenkjær – modstandsmanden fra Tønder
• I skole i Tønder
• Michael Falch i Tønder
• Vajsenhuset i Tønder 1-2
• Blomst til skilsmissebyen (Parodi på Tønder Kommuneskole)
• Emmerske Bedehus og skole
• Hvem var Claus Eskildsen fra Tønder
• Claus Eskildsen en lærer fra Tønder
• Manden bag Ole Bole- Claus Eskildsen
• Tønder Statsseminariets historie
• Tønder Seminarium – en del af historien
• Broderskab på Tønder Seminarium
• Tønder Seminarium – under besættelsen
• Tønder Seminarium – igen på danske hænder
• Det Prøjsiske Seminarium 1864 – 1920
• Tønder Seminarium – efter 1848
• Tønder Seminarium 1829 – 1848
• Tønder Seminarium – et dannelsessted
• Balthasar Petersen – grundlægger af Seminariet
• Flere minder fra Tønder Seminarium
• Livet på Seminariet i Tønder og endnu flere artikler