Stauning på Grønland

Vi har læst Niels Nørregaard: Stauning og Grønland – kampen om den arktiske koloni mellem to verdenskrige. Der var delte meninger om Stauning. Han udnævnte sig selv som ”Minister for Grønland”. Da han gik bedrøvet ombord på M/S Disko. Separeret fra Olga. Hver tredje døde af tuberkulose. Realiteternes mand. Da vi mistede Norge og beholdt Grønland. Nordmænd fik lov til at udøve fiskeri og sælfangst. Og det gjorde færingerne også. Grønlænderne blev ikke spurgt. Da Norge besatte Østgrønland.  Til retten i Haag. Grønland var et lukket land. ”Naturfolket” hørte ikke hjemme på regeringskontorer. Stauning gjorde, hvad han syntes var rigtig. En livslang interesse for ”det mærkelige land”. Bogen indeholder overraskende historier. Grønlænderne skulle beskyttes mod storkapitalisternes udbytning. Datidens problemer går igen. Grønlænderne skulle først blive modne.

 

Delte meninger om Stauning

Der er delte meninger om Staunings gøren og laden. Der er ikke alle, der kan lide hans optræden under besættelse. Men de fleste respekterer at han satte kongen på plads. Nu har Niels Nørgaard begået en bog ”Stauning og Grønland – Kampen om den arktiske koloni mellem to verdenskrige”.

 

Han udnævnte sig selv som ”Minister for Grønland”

Han udnævnte sig selv som ”Minister for Grønland” – men det var egentlig et job, der tilfaldt indenrigsministeren. Han satte sig i spidsen for at udvikle og beskytte grønlænderne, som han kaldte naturfolket.

 

Da han gik bedrøvet ombord på M/S Disko

Han var også central i storkonflikten mod Norge, der i mellemkrigstiden besatte den østlige del af Grønland og gjorde krav på denne del. Niels Nørgaard er dukket ned i Staunings personlige arkiv. Forfatteren nævner, at han havde en perfekt håndskrift.

I 1930, da han gik ombord på M/S Disko i København på vej for at besøge Grønland var han sur og i personlig krise. Han var den første danske statsminister, der nogensinde besøgte Grønland.

 

Separeret fra Olga

Han var blevet separeret fra Olga Stauning. Hun havde nægtet ham at tage den 7 – årige søn, Søren med på sin livs rejse. Hun syntes, at det var for farligt. Men det var en ensom Stauning, der lagde til i Julianehåb (Qaqortoq) for at besøge et hospital.

 

Hver tredje døde af tuberkulose

Af de mange pudsigheder nævner Niels Nørgaard bl.a. den om, da Stauning møder den danske læge og siger til ham:

• Vis mig lokummerne. Hvis de er i orden, så er resten sgu nok i orden.

Men nu var det også alvor i det. For dengang skyldtes hver tredje dødsfald i Grønland tuberkulose.

 

Realiteternes mand

Nu var Stauning ikke helt ukendt med Grønland. Allerede i 1906 blev han Socialdemokratiets grønlandsordfører, så han kendte på mange måder godt landet og deres udfordringer. Han var realiteternes mand og ville gerne selv med egne øjne danne sig et indtryk.

Der var ikke så meget gang i sælfangsten mere, så der skulle findes nye indtægtskilder. Stauning var allerede dengang bevidst om de store strategiske og udenrigspolitiske interesser i Grønland.

 

Da vi mistede Norge og beholdt Grønland

Bogen fortæller også at forgængeren til FN, Folkeforbundet i 1933 via domstolen i Haag besluttede, at Danmark skulle ”vise vilje og evne til at være til stede i hele Nordøstgrønland”. Derfor fik vi bl.a. Sirius.

I 1814 var vi på tabernes side i Napoleonskrigene. Det betød at vi mistede Norge, men beholdt Grønland.

 

Nordmænd fik lov til at drive fiskeri og sælfangst

Men de norske politikere mente, at dette var en historisk uretfærdighed. I 1924 var Stauning en del af den danske delegation, der forhandlede med nordmændene. Danmark gav nordmændene lov til fortsat at fange sæler og fisk i Østgrønland. Men nordmændene ville ikke acceptere dansk suverænitet over Grønland.

 

Grønlænderne havde mistet tilliden

Men hele aftalen blev lavet om ryggen på landsrådet i Grønland. Et par af partierne havde ellers foreslået at tage dem med i forhandlingerne, men dette afviste Stauning. Landsrådet var meget forundret over, at Danmark lavede aftaler bag deres ryg. Tilliden fra grønlænderne til København blev alvorlig svækket. Konflikten var langt fra slut.

I sommeren 1931 rejste fem norske fangstmænd det norske flag i Østgrønland og udnævnte det til ”Erik Raudes Land efter vikingen Erik den Røde.

 

Da Norge besatte Østgrønland

Men de to nationer havde efter aftalen i 1924 givet hinanden hånd på, at eventuelle stridigheder skulle afgøres ved en domstol. Så Danmark sagsøgte Norge i Haag. Nu kunne domstolen have sagt, at det var ”Gammelt Norsk Område”. Og så skulle Danmark have accepteret dette.

 

Til retten i Haag

Nu tog Stauning så til ”en usædvanlig arbejdsrejse til Holland”. Der sad han så tre – fire dage i retssalen i Holland. Han kommer jo knap hjem så bliver det erklæret generalstrejke i København. Ja så præsterede han også at forhandle det berømt Kanslergade-forlig i hus.

En enkelt grønlænder var til stede i retssalen. Det var den 43 – årige Augo Lynge som 20 år senere blev et af Grønlands første medlemmer af Folketinget.  Det var polarforskeren Knud Rasmussen, der havde inviteret ham, så han kunne aflægge rapport for sine landsmænd.

 

Grønland var et lukket land

Danmark havde en opfattelse af at de var de gode koloniherrer i modsætning til resten af verden, som var de onde. Men Stauning mente at vi havde en pligt til at behandle grønlænderne anstændigt og ordentligt. Som allerede skrevet så mente han, at det var et naturfolk, som han mente var ekstremt sårbare. Grønland var også et lukket land, som man kun kunne besøge med særlig tilladelse fra Grønlands Styrelse i København.

 

”Naturfolk” hørte ikke hjemme i regeringskontorer

Holdningen var også at et ”naturfolk” nødvendigvis ikke hørte hjemme i regeringskontorer, byrådssale og den slags. Stauning mente, at de langsomt og gradvist skulle lære at stå på egne ben.

Der skulle etableres nye boligforeninger, hygiejne, badeanstalter, nye drikkevandsanlæg og mere oplysning var i højsæde. Der skulle bruges flere penge på sygehusene og to nye børnesanatorier

 

Stauning gjorde, hvad han syntes, var rigtig

Når der skulle træffes store beslutninger, så var det ham, der skulle sidde for bordenden. Det var ham, der bestemte og det var ham, der vidste bedst. Han vil gerne give grønlænderne en politisk stemme. Men hvis han var uenig med dem, så overrullede han dem. Han gjorde, hvad han syntes, var rigtigt.

I 1941 besluttede amerikanerne at bygge luftbaser på Grønland. Og de er der som bekendt stadigvæk. Jo grønlænderne er skam i gang med at diskutere deres fremtid med eller uden tilknytning til Danmark.

 

En livslang interesse for ”Det mærkelige land”.

Stauning havde en livslang interesse ”for det mærkelige land”. Han udgav også selv bogen ”Min grønlandsfærd”, Han havde besøgt små og store steder og talt både med høj og lav. Han havde en ide om at forandre tingene til det bedre. Han ville beskytte ”naturfolket” mod kapitalismen. Han havde en interesse i, at efterhånden fik ansvar for deres egen skæbne.

Men Stauning kom skidt fra start. Det var ikke populært på Grønland, at han gav færingerne adgang til de rige grønlandske fiskebanker. Og han havde jo også givet nordmændene særrettigheder.

 

Nye overraskende historier

Grønlands fremmeste mænd gik i rette med det danske folketing. Danmark skulle ikke kunne opnå særlige privilegier i kraft af Grønland.

Vi hører i bogen mange nye og overraskende historier. Vi har ikke altid kunnet forstå, hvad der sker eller skete i Grønland. Det kan vi måske nu.

 

Grønlænderne skulle beskyttes mod storkapitalisternes udbytning

Stauning mente, at Danmark skulle beskytte en sårbar befolkning og natur. Grønlænderne skulle beskyttes mod storkapitalismens udbytning.  Og den vestlige verdens ulykker i form af fattigdom, druk og overførte sygdomme

Det er en bog om Danmark og Grønlands skæbnefællesskab. Og Stauning fik i høj grad hjælp af Knud Rasmussen i kampen mod Norge. Men meget er gennem tiden foregået over hovedet på grønlænderne.

 

Datidens problemer går igen

Mange af datidens problemer går igen. Og denne bog bidrager til at forstå grønlænderne. Og bogen er faktisk meget underholdende og interessant. Vi får også belyst, hvorfor Grønland er så vigtig for Danmarks position i verden. Konklusionerne bliver overladt til læseren.

Også illustrationerne er et studie i sig selv. Vi får et godt indblik i Stauning som menneske og statsmand.

 

Grønlænderne skulle først blive modne

Egentlig ville Niels Nørgaard skrive en bog om den amerikanske flyverhelt Charles Lindberg men han blev så betaget af Stauning og Grønland, at det blev en bog om det sidste tema.

Stauning mente først at grønlænderne skulle have deres fulde frihed, når de var ”modne” og uddannede nok til at kunne styre deres land.

 

Kilde:

• Niels Nørgaard: Stauning og Grønland – Kampen om den arktiske koloni mellem to verdenskrige
• dengang.dk – diverse artikler

 

• Hvis du vil vide mere:
• dengang.dk indeholder 2.198 artikler

 

• Under Andre historier finder du 109 artikler
• Under Besættelsestiden finder du 423 artikler
• Under Østerbro finder du 113 artikler
• Under Nørrebro finder du 333 artikler

 

• Stauning:
• Hvor ligger Kanslergade 10 på Østerbro?
• Stauning på Nørrebro

 

• Grønland:
• Grønland i krig
• De glemte at rydde op på Grønland
• Var Danmark ”brutal” over for Grønland?
• Henrik Kauffmann og Grønland (1)
• Henrik Kauffmann og Nato (2)