Hvorfor flyttede Hitler ikke grænsen?
Har John Peter Noack ret? De dansksindede frygtede, hvad Hitler kunne finde på. Mindretallet: Selvbestemmelse måtte gælde for hver enkelt kommune. Genforening med Tyskland var alfa og omega for Mindretallet. Forklaringen med USA er usandsynlig. Spørgsmålet om Nordslesvig var for Hitler et bi-spørgsmål. Neutralitet og ikke – angrebspagt var ikke noget, der bekymrede Hitler. Denne mente, at det tyske mindretal var forholdsvis lille. En uberegnelig og lunefuld statsmand. Nordisk neutralitet var en fordel for tyskerne. Et storgermansk rige fra Norge til Norditalien. Danmark skulle knyttes nærmere Tyskland. Mindretallet forsøgte at skabe goodwill hos SS. Jens Møller opstemte forventningerne. De hjemmetyske ønsker ville blive opfyldt, sagde jens Møller. Var det propaganda fra hans side? Hjemmetyskerne viste illoyalitet. Der var flere fløje i mindretallet. Efterhånden blev de fortvivlet. Forventningerne var efterhånden blevet meget mindre.
- Bagerst en liste over 92 artikler om det dansk – tyske forhold
Har John Peter Noack ret?
Universitetsrektor John Peter Noack hævdede i en bog om det tyske mindretal under besættelsen, at det var frygten for USA, der fik Hitler til at bevare den dansk-tyske grænse. Men kan det nu have sin rigtighed?
Bogen er ellers interessant og beskæftiger sig nok mest med mindretallets ledelse og politik under besættelsen. Den handler også om hvervningen til Waffen – SS, om ensretningen, Vogelgesang, de hjemmetyske banker samt de forskellige hjemmetyske korps.
De dansksindede frygtede Hitler
Hjemmetyskerne håbede på en ny grænse ved Kongeåen. De dansksindede frygtede at komme under nazistisk herredømme. Det kunne måske føre til de samme forhold som i Alsace-Lorraine, der blev annekteret i juni 1940.
Her fik nazisterne lejlighed til at praktisere deres principper med krigstjeneste, masseforflyttelse til de polske øst-provinser, folk, der blev tvunget til at antage tyske navne m.m.
Det var al mulig grund til at frygte, hvad selv en midlertidig indlemmelse af Nordslesvig kunne afstedkomme. For mange blev hensynet til Nordslesvig derfor et stærkt argument for at videreføre den danske forhandlingspolitik længst muligt.
Mindretallet: Selvbestemmelsen måtte gælde hver enkelt kommune
Det tyske mindretal havde haft ønsket om en grænserevision på programmet lige fra 1920. Man mente at ”den selvbestemmelsesret, der var tilsagt det tyske folk” var blevet degraderet til en ret for sejrherren.
Selvbestemmelsesretten måtte gælde for hver enkelt kommune, mente man. Den kunne ikke baseres på en zone-inddeling. Men der var ikke helt enighed i mindretallet. Valget stod mellem selvbestemmelsesretten og Kongeågrænsen. Det var ikke let at kritisere den nuværende grænse, når man brugte Kongeågrænsen som alternativ.
Genforening med Tyskland var alfa og omega for mindretallet
Men et krav om grænserevision kunne føre Tønder til Tyskland. En adskillelse af Tønderegnen fra det øvrige Nordslesvig kunne være skadelig. Igen kom ”Schleswig-Holstein up ewig ungedeelt” frem. Det var bl.a. den gamle rektor Koopmann fra Tinglev, der argumenterede for dette standpunkt.
Troen på genforening med Tyskland var alfa og omega for mindretallet, skrev Noack i sin bog. Vi har i tidligere artikler beskæftiget os med det tyske mindretals krav til kultur – og skolepolitikken. Allerede fra 1937 stillede man krav om selvforvaltning på det kulturelle område.
Allerede i 1921 og 1923 forsøgte socialdemokrater på begge sider forgæves at frede grænsen.
Håbet voksede hos hjemmetyskerne m.h.t. grænserevisionen voksede i 1933, da Hitler kom til magten og især i 1940 da Hitler invaderede Danmark.
Forklaringen om USA er næppe sandsynlig
Åbenbart ville Hitler holde USA ude af krigen så længe som muligt. Det ville han gøre ved at tilbyde småstaterne en forhandlingspolitik. Derfor ville han ikke bruge den nemme løsning for at indlemme Nordslesvig. Sådan argumenterer Noack i sin bog.
Professor Henning Poulsen var i 1975 i Aarhus Stiftstidende enig i denne argumentation.
Forklaringen er dog ikke sandsynlig. Selv om Hitler sikkert ønskede at udskyde USA’ s indtrædelse var han for kynisk en realpolitiker til at tro, at en genindlemmelse af Nordslesvig ville betyde noget som helst i denne henseende.
Spørgsmålet om Nordslesvig var for Hitler et bi-spørgsmål
I 1940 invaderede tyskerne så Danmark, selv om de året før havde indgået en ikke-angrebspagt. Dette initiativ syntes at bringe spørgsmålet om Nordslesvig til et bi-spørgsmål.
Husk også, at han genindlemmede Eupen-Malmedy den 18. maj 1940, selv om Belgien først kapitulerede den 28, maj. Alsace-Lorraine blev annekteret en måned senere.
Det store danske flertal i Nordslesvig har sikkert haft sin betydning, men ikke i relation til USA i denne sammenhæng.
Neutralitet og ikke-angrebspagt var noget der bekymrede Hitler
Nej, selvbestemmelsesret og neutralitet og ikke-angrebspagt var ikke noget der bekymrede Hitler. Det er ikke noget, der tyder på at Hitler har interesseret sig for det dansk-tyske grænsespørgsmål.
Hitler: Det tyske mindretal i Nordslesvig er forholdsvis lille
I 1958 havde Bjørn Svensson en kronik i Politikken. Her citerede han den tyske gesandt i Danmark, Cecil v. Renthe-Fink, der i 1936 var i audiens hos Hitler:
- Han var utilfreds med Danmarks engelske orientering, beklagede sig over den danske presse og over agitationen mod den tyske nationalsocialisme.
- Det tyske mindretal er forholdsvis lille, når man sammenlignede med den årlige befolkningstilvækst i Tyskland, og det vil ikke kunne give anledning til en krig, hvor mange måtte falde.
Omkring spørgsmålet om grænsen, havde Hitler talt om ”Ligrøveri”. Han mente, at når Danmark ikke havde deltaget i krigen ”skulle de have holdt sig fra måltidet.
En uberegnelig og lunefuld statsmand
Det er meget svært at vurdere Hitlers udtalelser. Hans udtalelser var oftest øjeblikbestemte og ofte selvmodsigende. Ofte var de bestemt af et voldsomt temperament. Resultatet var en uberegnelig og lunefuld statsmand.
Allerede i Mein Kamp skrev han:
- Grænserne fra året 1914 betyder for Tysklands fremtid slet intet.
I en rigsdagstale den 30. januar 1939 talte Hitler om
- Die befriedeten grenzen im Norden.
Den 6. oktober 1939 understregede han, at han ikke havde rejst grænserevisionskrav mod Danmark, skønt det havde en Versailles-grænse.
Nordisk neutralitet var til tysk fordel
I 1940 brød han den nordiske neutralitet, fordi han var bange for, at de allierede kom først. Det drejede sig ikke om ædelhed. Men Nordens neutralitet var til tysk fordel. Fra Danmark fik tyskerne masser af fødevarer og fra Sverige jernmalm. Og Norge leverede neutralitetsbeskyttende sejlruter – den sikreste forbindelse til Atlanten.
Finland bød Tyskland andre fordele – det var et fort ved den russiske grænse.
Under krigen måtte så få tyske tropper som mulig opholde sig i Norden.
Et Storgermansk rige fra Norge til Norditalien
Allerede i 1937 sagde Hitler til Albert Speer:
- Vi skal skabe et stort rige. I dette skal alle germanske folk sammenfattes. Det skal begynde i Norge og strække sig til Norditalien.
Den 9. april 1940 var Hitler sammen med Alfred Rosenberg, da meldingerne om det gunstige forløb af besættelsesaktionerne begyndte at indløbe. Da blev Hitler højtidelig:
- Som Bismarcks rige opstod af året 1866, således vil det storgermanske rige opstå af denne dag.
Danmark skulle knyttes nærmere Tyskland
Hitler mente, at Tronhjem skulle udbygges så Singapore var barneleg ved siden af. Han mente også at her skulle være en mægtig krigshavn. Det var som om dette interesserede ham på et helt andet niveau end det tyske mindretal.
Jo Hitler mente at Danmark skulle knyttes tættere til Tyskland og dette ville komme det tyske mindretal til gavn.
Mindretallet forsøgte at skabe goodwill hos SS
Noack har sikkert ret når han påstår at hvervningerne inden for det tyske mindretal skete med den hensigt at skabe goodwill hos SS og andre tyske myndigheder og fremme en grænseflytning.
Hvis Hitler blev irriteret på mindretallet, kunne det virke i negativ retning. Men den tyske folkegruppe i Nordslesvig har for ham været en brik, der skulle passe i spillet.
I 1940 så han konturerne til et storgermansk rige. Derfor skulle der forhandles om en told – og møntunion.
Jens Møller opstemte forventningerne
Det tyske mindretals fører, Jens Møller søgte ganske vist at aktualisere sagen i 1940. Han opstemte forventningerne hos sine følgere med antydninger om, hvad der kunne ventes. Den 16. juni talte han for partiets underførere i Tinglev og indskærpede at det var forbudt at flagre med hagekorsflag før den 28. juni (dagen før Versailles-freden)
Den 28. juni fortsatte han i Kjelstrup:
- Man taler meget om grænsen. Nogle siger, at den kommer til at ligge ved Aabenraa, andre påstår ved Hoptrup osv. Det er alt sammen vrøvl. Som grænse kan det kun være tale om Kongeåen. Jeg ikke alene tror det. Jeg ved det. Køb roligt Deres flag og flagstang.
De hjemmetyske ønsker vil blive opfyldt
Den 16. september 1940 sagde Jens Møller i Rødding, at det nordslesvigske spørgsmål vil blive løst i overensstemmelse med de hjemmetyske ønsker. Men Harboe Kardel fortæller, at Jens Møller i Tinglev nævnte datoen i en humoristisk tone. Desuden fortæller han i sin bog, at ingen andre end Jens Møller vidste, at man i Berlin nødigt ville ændre på grænselinjen.
Var det propaganda fra Jens Møllers side?
Måske talte Jens Møller af propagandistiske grunde.
Men den tyske lokalredaktør i Tønder, Rudolf Hesse citere den hjemmetyske afdelingsleder i Tønder den 26, juni:
- I kan hænge mig tre gange, hvis det ikke passer med den 28. juni.
Efter indgreb oppe fra måtte Jens Møller afblæse flagaktionen.
Hjemmetyskerne viste illoyalitet
De dansksindede opfattede en grænserevision som illoyalitet. Håbet blev afløst af frygt. Den 21. september 1943 skrev Jens Møller således:
- Hvad skal der nu ske? Det er det ængstelige spørgsmål, som vi folketyskere i Nordslesvig stiller os selv.
Det var flere fløje i mindretallet
I den allerede omtalte bog af professor Noack fremgår det at det tyske mindretal i krigens sidste år delte sig i to – Haderslevkredsen til den ene side og Asmus von der Heide i spidsen for de ekstreme nazister på den anden side.
Men den opfattelse er nok forkert. Det var også den brede fløj i det tyske mindretal. Det var ikke kun fløjene.
Mindretallet var fortvivlet
33 breve fra hjemmetyskere blev censureret af Auslandbriefprüfstelle i Hamborg. De blev sendt videre til den tyske overkommando den 7. februar 1944. I disse breve kan man mærke fortvivlelse:
- Vi er opfyldt af bange anelser. Mon der bliver nogen af os Folketyskere tilbage?
- Når krigen er forbi, kan vi ikke blive her længere, det ved allerede i dag enhver tysker
- Vi tænker med gru på den dag, da vi må forlade landet – men måske?
- Had, had og atter had-og det vil ikke være til at udrydde i generationer.
Forventningerne blev efterhånden mindre
Mindretallet havde store forventninger i 1940. Disse forventninger var meget små, da vi nærmede os 1945
Kilde:
- dengang.dk – diverse artikler
- Sønderjysk Månedsskrift
- Aarhus Stiftstidende
- Politiken
- Det tyske mindretal i Nordslesvig under besættelsen/Dansk udenrigspolitisk Instituts Skrifter/Munksgaard
- Harboe Kardel: Fünf Jahrzehnte in Nordschleswig
- Adolf Hitler: Mein Kampf
- Albert Speer Fra trumf til katastrofe – erindringer 1933 – 1945
- Hubarsch: Weserübung
- William L. Shirer: Det tredje riges storhed og fald 3
- Den Parlamentariske Kommission 14 bd. 1
Hvis du vil vide mere:
- DET DANSK – TYSKE FORHOLD
- På dengang.dk finder du 2.176 artikler
- Under Besættelsestiden (Før/Under/Efter) (419 artikler)
- Carl Beuck- en modig præst fra mindretallet
- Det tyske mindretal i hagekorsets skygge
- Et mindretal under besættelsen
- Da Fårhuslejren satte sin spor 1-3
- Den nationale pligt for fædrelandet
- Anklaget for højforræderi
- Dibbernhaus i Aabenraa
- Retsopgøret i Sønderjylland
- Under Tønder (368 artikler)
- Da hagekorsflaget blev hejst
- Da politimesteren skulle smides ud af kirketårnet
- Tønder under besættelsen
- Da gadeskiltene blev skiftet i Tønder
- Tønder Statsseminarium under besættelsen
- Det prøjsiske seminarium 1864-1920
- Tønder Statsseminarium og prøjsisk modstand
- Tønder i 1930’erne
- Hvorfor fik Tønder først en dansk borgmester i 1937
- Det dansk – tyske i Tønder 1920 – 1930
- Afstemningsdagen i 1920
- Tønder 1932 – 1933
- Sprogkampen i Tønder 1851 – 1864
- Jamen, vi forstår ikke tysk
- Da Tønder igen blev dansk
- Da tyskerne kom til Tønder
- Tønder – efter krigen
- Tønder – Marskens hovedstad
- Tønders dansksindede
- Hvorfor var Tønder tysk?
- Tønders tyske sportsforeninger
- Slogs Herred mellem dansk og tysk
- Heimatfest i Tønder 1921
- Tønder omkring 1930
- Tondern Station
- Ulrich – en fysikus fra Tønder
- Under Aabenraa (226 artikler)
- Den tyske skole og gymnasium i Aabenraa
- Når det pyntes på historien
- Knivsbjerg-nord for Aabenraa (vers. 2018)
- Aabenraa – under besættelsen
- Sorgen ramte Aabenraa 1-2
- Løjt mellem dansk og tysk
- Aabenraa mellem to krige
- Aabenraa – maj 1945
- Aabenraa 1848 – 1851
- Aabenraa – før Prøjserne
- Aabenraa 1864
- Under Padborg/Bov/Kruså (62 artikler)
- To skæbner i Kiskelund
- Bov Sogn mellem dansk og tysk
- Frøslevlejren i den sidste tid
- Straffelejren
- Dagligliv i Frøslevlejren
- Fårhuslejren
- Bov Kommune-under besættelsen
- En sønderjyde krydser sine spor
- Harreslev – dengang
- ”Genforeningen” i Bov Sogn
- Under Højer (95 artikler)
- Den sure præst fra Højer
- En dansk præsts hverdag i Højer
- Dansk og tysk i Højer
- Apotekeren fra Højer
- Heltene i Vadehavet
- ”Galt” tysk og ”Tumbe” dansk i Højer
- Under Sønderjylland (269 artikler)
- Sønderjylland under pres – syd fra
- Da nazismen kom til Sønderjylland
- Den sønderjyske politiadjudant
- Overvågning i Sønderjylland
- Folketingsvalg 1939
- Jens Møller – Folkefører eller Folkeforfører
- Den dansk – tyske sameksistens i Sønderjylland
- De fem lange år i Sønderjylland
- Mindretal i brændpunkt
- Den sønderjyske efterretningstjeneste
- Opgøret efter 1945
- Det tyske mindretal
- Dansk – tyske brydninger i et grænseland
- De fem lange år i Sønderjylland
- Tyske flygtninge i Nordslesvig
- Sønderjylland – maj 1945
- Sønderjylland – efter genforeningen
- Er Genforening det rette ord?
- Da Sønderjylland blev dansk
- Sønderjylland til Ejderen
- Det tyske mindretal efter 1920
- Hvorfor anerkender det tyske mindretal ikke ordet ”Genforening”?
- Besættelsestiden og det tyske mindretal
- Og endnu flere artikler om samme tema