Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

København

Den glemte kommunist – Richard Jensen

September 18, 2024

Den glemte kommunist – Richard Jensen

En hård barndom. Søfyrbødernes Forbund. Mange aktiviteter. Sømandsklubben i Havnegade var skalkeskjul. Betroet repræsentant. Den illegale kommunistiske virksomhed holdt til her. Kurrer transport med penge. Fra søfartsspionage til propagandavirksomhed. Officielt tog DKP afstand fra at deltage i Den Spanske Borgerkrig. Masser af sabotageaktiviteter. Modsætningsforhold til Axel Larsen. Britiske M15 havde et godt øje til Richard Jensen. Russer rev Axel Larsens rapporter i stykker. En sprængning til stor skade for DKP. I 1940 blev Richard Jensen ekskluderet af DKP. Straffen blev fordoblet til 16 år. Udleverede Axel Larsen 40 adresser? Venskab med ”Edderkoppen” Norsk avis kom med alvorlige anklager. Masser af lyssky aktiviteter. Fra den ene dag til den anden – ikke mere alkohol. Han trak sig i 1956 fra alt faglig aktivitet.

 

En hård barndom

Faderen drak og moderen forsøgte at holde sammen på familien ved at gå ud og vaske for andre som vaskekone. Som 7 – årig kom han under værgerådet og endte på optagelseshjem. Han fik ophold på forskellige opdragelsesanstalter og stak af som 15 – årig til søs. Han sejlede også under Første Verdenskrig som fyrbøder.

Aldrig har han kunnet indordne sig under autoriteter og anerkende dem. Måske var det de forhadte børnehjem han kom på, der prægede ham. Det at være fyrbøder dengang var ekstremt hårdt job. Men nu var han 2,10 m.

 

Søfyrbødernes Forbund

Han blev formand for Søfyrbødernes Forbund 1919 – 20. I mellemkrigsårene var han medlem af forbundets hovedbestyrelse og formand for københavner-afdelingen.

Fyrbøderne og sømændene lå indtægtsmæssig i bunden af vores samfund. De blev betragtet som ufaglærte. Forbundet mente, at noget skulle laves helt om. Klassesamfundet skulle helt afskaffes.

 

Mange aktiviteter

I 1919 modtog vores hovedperson en bøde på 100 kr. for at tage del i optøjer med at standse sporvogne i København.

I 1916 blev han syndikalist. I 1918 angreb han sammen med andre syndikalister Børsen med fastelavnskøller. Vi har skrevet en artikel om dette. Senere gik han over i Danmarks Kommunistiske Parti i hvis ledelse han sad 1922-40. Han sad også i Københavns Borgerrepræsentation fra 1934 – 1943.

I 1919 var han ved at miste livet. Han sad i Korsørtoget som forulykkede ved Vigerslev Allé. Han var en af de overlevende.

 

Sømandsklubben i Havnegade skalkeskjul

Sømandsklubben i Havnegade var et skalkeskjul for den mere aktivistiske del af kommunisternes arbejde. Her blev der trykt blade og hvervet folk til den revolutionære sag.  Turene til Moskva var en del af ”Noget illegalt arbejde”. Ja sådan lød rygterne.

 

Betroet repræsentant

Hans mest betydningsfulde rolle var dog var dog Den kommunistiske internationales betroede repræsentant i forskellige kommunistisk finansierede og ledende organisationer som De internationale sømandsklubber, Internationalen for søfolk og havnearbejdere (ISH) samt Komiterns vesteuropæiske bureau.

Da Hitler kom til magten i 1933, gik nazisterne på klapjagt efter kommunisterne. Kominterns vest bureau og ISH var over natten flygtet fra Hamborg og Berlin til København. De centrale personer og deres aktiviteter fra flygtet med.

 

Den illegale kommunistiske virksomhed holdt til her

Jo, der foregik meget i Havnegade 53. I kælderen holdt flygtende tyske kommunister og revolutionære sømænd til. Fascistiske diktaturer og andre antikommunistiske regimer havde fået magten i Europa. I Havnegade holdt den illegale kommunistiske virksomhed til fra 1933 til begyndelsen af Anden verdenskrig.

 

Kurertransporter med penge

En af de vigtigste illegale aktiviteter var kurertransporterne med penge. Den foregik ikke bare med dobbeltbundede kufferter, men også med specialsyede veste og mavebælter. Alene i 1936 var der smuglet et beløb i forskellige valutaer til København på 759.000 kr. – svarende til 27 millioner kroner i dag.

Disse penge skulle bl.a. bruges til at holde de flygtende i live. Partimedlemmer hjalp til med lejligheder og værelser. Ca. halvdelen af DKP’ s 1.400 Københavner – medlemmer havde på et eller andet tidspunkt været involveret i illegalt arbejde.

 

Fra søfartsspionage til propagandavirksomhed

Fra København blev der foretaget vidtforgrenet søfartsspionage, propagandavirksomhed og skibsfartssabotage fandt sted under den tyske kommunist Ernst Wollwebers ledelse. Under den spanske borgerkrig foretog Richard Jensen et omfattende opkøb af våben og ammunition, der blev transporteret til Spanien sammen med frivillige. Dette foregik fra København på skibe købt, bemandet og dirigeret af Richard Jensen.

 

Officielt tog DKP afstand fra at deltage i Spaniens Borgerkrig

Officielt tog DKP under ledelse af Axel Larsen i 1936 afstand fra at deltage i borgerkrigen i Spanien og det samme gjorde Socialdemokratiet. Anderledes så det ud for sømænd og fyrbødere.

København vrimlede med kommunistiske agenter, kurerer og hemmelige celler, der fa Moskva modtog og viderebragte instrukser, propagandamateriale og enorme pengebeløb.

Storbritannien og England havde afvist, at levere våben til Spanien. Nu søgte den spanske regering at få hjælp fra Sovjet. I det kommunistiske sømandsmiljø omkring Nyhavn fandt man folk, der kunne bemande de såkaldte krudtbåde.

 

Masser af sabotageaktioner

Skibe med våben til General Franco skulle sænkes. Dette styrede Richard Jensen også. Han købte skibet Lola, der blev brugt til at smugle våben til brug i Spanien imod Fascisterne.

Fra 1935 var sabotageaktioner også rettet mod Nazi – skibe. Først iværksatte man tyverier af dynamit fra depoter i de nordsvenske mineområder. Det stjålne sprængstof blev så transporteret fra Sverige til nordeuropæiske havnebyer af partiloyale søfolk. Her blev der så fabrikeret bomber mod tyske handelsskibe. Men sandelig også mod passagerskibe som den polske amerikadamper ”Batory.

 

Modsætningsforhold til Aksel Larsen

Allerede i 1920erne kom det til et voldsomt personligt og politisk modsætningsforhold til Aksel Larsen, der fra 1931 blev den ledende inden for DKP. Han var slet ikke indforstået med Richard Jensens aktiviteter. Egentlig var disse to hinandens modsætninger. Richard Jensen havde de store armbevægelser og holdt sig ikke altid til fakta.

 

Britiske M15 havde et godt øje til Richard Jensen

Britiske M15 havde et specielt ringbind på Richard Jensen. Han var blevet forment adgang til Storbritannien. Fra 1933 voksede bunken om ham eksplosivt.

Det lykkedes i al hemmelighed i årene 1934 – 37 for M15 at knække koden til tusinder af kodede telegrammer som Moskva brugte til at dirigere aktiviteterne. Derfor er det i dag muligt at beskrive, hvordan det hele hang sammen. M 15 fik dekrypteret tusindvis af telegrammer. 1.500 af disse omhandlede aktiviteterne i København.

I 1934 satte en stor strejke pres på forholdet mellem reder og sømænd.

Larsen fik støtte fra Komintern, mens Richard Jensen mente at han var direkte indsat af Centralkomiteen i Moskva. I begyndelsen af 1930erne var der en slags borgfred mellem de to, men fjendskabet brød snart ud igen.

I 1937 og 1938 blev flere tyske og italienske skibe angrebet af kommunistiske sabotører. Flere civile søfolk mistede livet.

 

Russer rev rapporter i stykker

I 1938 ville Axel Larsen have Richard Jensen ud af partiet. Han var rejst til Moskva med en masse rapporter om ham. Men russer smed rapporterne i ilden med ordene, at dem havde man ikke brug for derover.

Men Aksel Larsen kunne ikke gøre noget, da Richard Jensen fik ordre direkte fra Moskva. Men Richard Jensens stilling svækkedes imidlertid efter den tysk-sovjetiske forståelse i 1939, hvis internationale konsekvenser han ikke synes at have indset.

 

En sprængning var til stor skade for DKP

Et par skibe i Frederikshavn blev saboteret. Det var ingen tvivl om at Richard Jensen var en af hovedmændene. Disse skibe skulle bruges af Fascisterne i Spanien. Denne sprængning var til stor skade for DKP.

Det lykkedes for det nordiske politisamarbejde at optrevle et terrornetværk.

Aksel Larsen forsøgte at gøre DKP mere stuerent.

 

De betalte den højeste pris

Flere af de europæiske kommunister, der i 1930erne havde deltaget i de illegale sabotage-netværk kom til at betale den højeste pris fordi de i bl.a. Norge blev udleveret til Nazityskland og halshugget. Men også den store udrensning med masselikvideringer, som Stalin gennemførte i slutningen af 1930erne ramte centrale dele af det underjordiske miljø.

Også svenskerne udleverede kommunister til Nazityskland. Således blev Wollwebers efterfølger arresteret i Sverige udleveret til Tyskland, hvor han blev henrettet.

Dansk Politi holdt nøje øje med flygtningene og kommunisterne. Mere eller mindre systematisk udvekslede de informationer med Gestapo.

 

I 1940 blev Richard Jensen ekskluderet af DKP

Kort efter tyskernes besættelse af Danmark 1940 blev Richard Jensen ekskluderet af DKP for ”gentagende disciplinbrud”. Det var den 29. april 1940.

Kommunismen blev af mange betragtet som en større trussel end nazisterne. Sporene fra den voldelige revolution skræmte og antikommunismen var stærk fra den yderste højrefløj og langt ind i Socialdemokratiet.

På vej hjem fra en behandling segnede Richard Jensens hustru Anna Catrine Ludovika om på Strandboulevarden. Hun var død af et hjertetilfælde. Han var utrøstelig. Som 46 – årig var han nu helt alene.

 

Straffen blev fordoblet til 16 år

I marts 1941 blev han arresteret og idømt 8 års fængsel efter at have spillet en ledende rolle i en række skibssabotager. Bl.a. var det mod to spanske trawlere i Frederikshavn i 1948. Det lykkedes for Richard Jensen at flygte til Sverige i 1944. Efter krigen udfoldede han bestræbelser på at få dommen omstødt. Ved ankesagen i Østre Landsret var straffen blevet fordoblet til 16 år. Richard Jensen mente, at Axel Larsen var med til at forhøje straffen gennem hans vidneudsagn.

 

Udleverede Axel Larsen 40 adresser?

Åbenbart skulle Axel Larsen have udleveret 40 adresser på partikammerater til Gestapo. Fangerne i Vridsløse Fængsel kaldte ham ”Gestapos bedste mand”. Men nu havde Københavns Politi og Gestapo i forvejen arbejdet sammen m.h.t. kommunister, så mon ikke de kendte disse adresser i forvejen. Og da tyskerne forlanger at 65 kommunister blev fanget, ja så arresterede dansk politi langt flere.

Nogle mener, at det var Axel Larsens ide at give Richard Jensen skylden. Det var søfyrbøderen Alberti Hansen, som udførte sabotagen.

 

Venskab med ”Edderkoppen”

Fra 1945 havde Richard Jensen et nært venskab med Edderkoppen (Svend Aage Hasselstrøm). Og der blev i den grad smuglet. I 1948 smuglede han også våben til Israel.

 

Norsk avis med alvorlige beskyldninger

I maj 1948 skrev det norske dagblad ”Morgenbladet” at Richard Jensen var den centrale person i det hemmelige kommunistiske netværk i Skandinavien. Han skulle styre det hele og havde en række navngivne kommunister til at hjælpe sig. Georg Hegner og hans kone, der drev et værtshus i Nyhavn, modtog de russiske agenter på gennemrejse. Hegner var tidligere formand for Søfyrbødernes Forbund.

Richard Jensen truede med at lægge sag an mod det norske dagblad. Men han anlagde aldrig sag.

  • Artiklerne har allerede gjort stor skade. Jeg har f.eks. hidtil kørt med varevogn for et firma i København, men nu har man sagt mig op efter at have læst at jeg er Moskva – egnen.

 

Masser af lyssky aktiviteter

Artiklen fra det norske dagblad blev refereret i Information den 7. maj 1948. Pudsigt nok samtidig med at dobbeltmordsagen fra Køge Bugt er ved at blive opklaret. Historikere og forskere mener, at Richard Jensen og hans allierede efter alt at dømme spillede en væsentlig rolle i denne sag tillige med en masse andre lyssky aktiviteter.

Fra Moskva havde man genoptaget de gamle forbindelser. Den kolde krig var på sit højeste.

 

Ikke mere alkohol

Som 55-årig besluttede han sig fra dag til dag ikke mere at røre alkohol. Han kom med som drivkraft i Det Hvide Kors, som var en afholdsforening. Det var oven på en tid, hvor han ofte vaklede hjem den lyse morgen.

Inden for søfyrbøderne lykkedes det ham at genvinde sin position. Her blev han igen formand – denne gang fra 1950 – 1956.

 

Han trak sig i 1956 fra alt fagligt arbejde

I 1956 trak han sig fra alt fagligt og politisk arbejde for ”at dyrke sin have”.

De sidste mange år levede han sammen med sin anden hustru Ingrid i en to – værelses. Han døde i 1974.

 

 

 

Kilde:

  • Lars Halskov: Manden med de mange ansigter – Richard Jensen og den røde underverden
  • Morten Møller, Niels Erik Rosenfeldt, Jesper Jørgensen: Den røde underverden- hemmelig kommunistisk virksomhed i Skandinavien under verdenskrige
  • Richard Jensen: Frem i lyset
  • Richard Jensen: En omtumlet tilværelse
  • Richard Jensen: jeg fik 16 år
  • Richard Jensen: Hvem er Axel Larsen
  • Jan Valentin: Ud af mørket 1-2
  • Harry Rasmussen: Søfyrbødernes forbund 1897 – 1947
  • Erik Nørgaard: Revolutionen, der udeblev
  • Erik Nørgaard: Den usynlige krig
  • Erik Nørgaard: Richard Jensen-Historien om en mand
  • dengang.dk – diverse artikler
  • information.dk
  • biografiskleksikon.lex.dk
  • deobbeltdanmark.dk
  • arbejderen.dk

 

Hvis du vil vide mere:

  • dengang.dk indeholder 2.174 artikler
  • Under København finder du 213 artikler
  • Under Nørrebro finder du 330 artikler
  • Under Besættelsestiden (før/under/efter) finder du 418 artikler

 

  • Slaget på Israels Plads
  • En justitsminister i unåde
  • Dobbeltmordet på Peter Bangs vej
  • Kommunisterne i Horserød
  • Ville russerne kun have Bornholm?
  • Fra Nørrebro til Spanien
  • Slaget på Blågårds Plads 1935
  • De kaldte sig syndikalister
  • Rabarberlandet

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

København