Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Sønderjylland

Kongeåen – en mærkelig grænse

Juli 21, 2024

Kongeåen – en mærkelig grænse

Den hed Skodborg Å. Gravhøje viser, at strømmen ikke var bredere i Oldtiden, selv om historikere mener noget andet. Hertugen ville ikke have kongen til at bygge en bro. Skodborghus – en Grænsefæstning. Kongeåen i 1698. Sønderjylland hed ”Sinlændi”. En skov med ulve og vildsvin. Der var jyder på begge sider af åen. Ribe har aldrig tilhørt Hertugdømmet. De Kongerigske enklaver. Rødding Højskole lå i begge ”lejre”. Toldgrænse. Smugleri betød hængning. Et kongeligt brev til lensmanden. Der var næppe 1.000 galger langs åen, som påstået. En smugler blev skudt. En krøbling blev benådet. 26 rigsdalerfor at få lig fjernet. Vadstedsridder var meget upopulær. En stor fangst. Brobyggeren, der måtte flygte. Mange overfald på Vadstedsrider. Tobakstolden bortforpagtet til private. Toldbetjente overfaldt også borgere. Vadstedsriddere blev erstattet af kontrollører.

 

Den hed Skodborg Å

Åen er ikke særlig stor. Men dens betydning er stor. I Ødis Sogn i Østjylland ligger dens kilde. Og Ødis Sogn ligger i det tidligere hertugdømme Slesvig. Åen er 65 km til udløbet i Vesterhavet. Det er cirka samme længde som Vidåen.

I gamle dage hed det meste Skodborg Å. Man siger, at det engang har været en elv, hvor store skibe kunne sejle. Åen er i dag somme steder dyb og moradsagtig og så skulle den ikke være ret fiskeri.

Men her er dog snæbel, laks og et rigt dyreliv. Her er også forekomster af odder. Langs åen findes et stort antal fredede gravhøje.

 

Gravhøje viser, at strømmen ikke var bredere i Oldtiden

Man har talt om, at der gik en havbugt ind ved Vadehavet. Og så var Skodborg Å i middelalderen en bred strøm. Men i Oldtiden var strømmen ikke bredere, det ses bl.a. af alle de gravhøje, der er placeret omkring åen.

 

Hertugen ville ikke have at kongen byggede en bro

Kolding skulle udvide og tog noget af jorden i syd for åen. Hertugen var sur over at kongen havde bygget en ny bro over åen. Den blev kaldt Kolding Sønderbro og lå ved den senere Nybro.

Kongen svarede, at broen var lagt på sin kongevej. Han havde ingen onde hensigter med dette.

Det fortælles at herredspræsten provst Brandt fra Malt Herred var guldmager. Han ”laborerede” i et lille hus ved kirken. Måske har Skodborg Å haft et helet andet navn.

 

Skodborghus – en grænsefæstning

Skodborghus ligger nord for åen. Det var et kongeligt slot, som nævnes første gang i 1368. Det var en grænsefæstning, hvorfra lensmanden styrede Skodborg len. Senere blev det et lystslot.

Her ved Skovborghus gik den jyske hovedvej ”Hærvejen”, over åen mod syd.

 

Kongeåren nævnt i 1698

Ordet ”Kongeåen” dukker sent op. Første gang det nævnes er i en Tingbog fra 1698. Åen dannede grænsen til et par sysselgrænser. Længere mod øst fulgte den også vandløbene, først Seest Mølleå, derefter Kolding Å. Når man var kommet over den var man i Barved syssel i det slesvigske.

 

Sønderjylland hed ”Sinlændi”

”De Kloge” påstår at disse sysler er opstået af småriger i Oldtiden. Åen har på sit løb dannet skellet mellem de tre sydligste og de øvrige 12 – 13 jyske småriger. I år 815 kaldte man Sønderjylland for ”Sinlændi”, hvilket betyder ”det store len”.

 

En skov med ulve og vildsvin

I gammel tid lå der syd for grænseåerne den store skov, Farrisskoven, der strakte sig fra egnen omkring Skamlingsbanken og langt mod vest. Det var et vildnis af fyr, bøg og eg. Det var et eldorado for jægeren. Store flokke af vildsvin kunne endnu i sidste halvdel af 1700 – tallet dukke op på disse kanter.

Ulvene huserede også vældigt på egnen. I 1763 trængte de således ind i Kolding by.

 

Der var Jyder på begge sider af åen

Kongeåen var blevet et skel mellem to stater. Men der boede jyder på begge sider af åen. De talte det samme sprog, de levede og virkede på samme måde. Og de tænkte vel også på samme måde. Og alligevel skilte denne beskedne å’ s stille vand disse jyder fra hinanden, som om de havde været folk af forskellige sprog, af forskellig stamme.

 

Ribe har aldrig tilhørt Hertugdømmet

Kongeåen var grænsen mellem kongeriget og fyrstendømmet fra Vesterhavet og til Ødis sogn i næsten hele sit løb. På samme måder var der dog undtagelser. Ribe by synes aldrig at have været regnet til hertugdømmet. Her var der en biskop, et stort domkapitel, kirker og klostre, som var rige på gods.

 

De kongerigske enklaver

Disse kirkelige institutioner hørte under kongeriget. I 1400-årene blev det en almindelig regel, at deres gods ikke skulle regnes med til hertugdømmet. På den måde blev de kongerigske enklaver til. Havde en gård først engang tilhørt kongeriget så blev den ved med det uanset ejer. Som vi tidligere har påpeget i to artikler, kunne dette godt føre til nogle underlige forhold. 8-9 kvadratmile kongerigsk jord lå syd for den slesvigske grænse. På et tysk militærkort fra 1849 kan man se, at fire stykker af Skodborg Sogn hørte til Jylland.

 

Rødding Højskole lå i begge lejre

På Rødding Højskole var det også kaotisk m.h.t. om det var slesvigsk eller Kongerigsk enklave. Engang i 1850erne var det københavnske blad ”Fædrelandet blevet forbudt i Hertugdømmet. Højskolens forstander, Sophus Høgsbro, var meget ked af at skulle undvære bladet, da hans bolig i højskolens daværende hovedbygning lå på slesvigsk grund. Men i elevbygningen, der lå på kongerigsk grund, boede læreren J.L. Knudsen (forfatteren Jacob Knudsens far). Høgsbro fik ham til at holde ”Fædrelandet”. Høgsbro kunne nu gå over gårdspladsen og læse bladet.

 

Toldgrænse

Nogle steder gik grænsen gennem et hus. Så skulle man lige finde ud af i hvilket rum man var født for at afgøre, hvem der havde forsørgerpligten.

Kongeåen var toldgrænse fra middelalderen til 1851 og derefter igen fra 1864. Fra gammel tid var der godkendt tre toldsteder. I 1790 kom der yderligere fire toldsteder ”til menigmands bekvemmelighed”. Foruden det faste personale var der 10 beredne betjente.

Det var egentlig let at smugle her. Man kunne bare benytte sig af de ulovlige vadesteder uden for Kongeåens udløb. Det kunne man sagtens, når der var ebbe. Det var også dem, der sejlede over Kolding Fjord.

Det var også Thomas Thomsen fra Skodborg, der smuglede brændevin i en kassevogn med dobbeltbund. Her var en blikbeholder, der kunne fyldes med den gode drik. Han ejede også et brændevinsbrænderi.

 

Smugleri betød hængning

I et brev af 1545 blev det befalet at smuglere skulle straffes som for andet tyveri. Frederik den Anden befalede 1561, at den der hemmelig ”uddrev Øksne af Riget”, skulle straffes ved hængning. Værdien af varerne ville overstige den halve mark, der var grænsen for hængning.

 

Et kongeligt brev til lensmanden

Den 25. oktober 1574 blev der udsendt et brev fra Skanderborg – et såkaldt ”Kongeligt aabent Brev” til Lensmand Vincens Juul på Koldinghus, hvori det hedder, at mange både danskere og udlændinge drog uden om kongens almindelige toldsteder og over ”den mellem Skodborg og Kolding løbende å og andre forbudte steder og derved underslog Kongens Told.

 

Der var næppe 1.000 galger langs åen

Måske har der stået flere galger langs grænsen. Således sagde tolderen i Ribe i 1701:

  • Grænsen blev med 100 Ryttere besat og 1.000 Galger stod derhos.

Nogle af de galger var såkaldte dobbelte galger bygget i to etager. At blive hængt ”i den højeste Galge” blev betragtet som en skærpet straf.

 

En smugler blev skudt

Nu var det lettere at slå smugleren ihjel med det samme. Det gjorde Claus Hønborg, der senere blev herredsfoged i Elbo Herred. Manden som Claus Hønborg dræbte omkring 1565 hed Hans Christensen. Han ville ikke indrømme, at han drev noget kvæg forbi Kongens Toldsted uden at betale told.

Endnu 1579 måtte Frederik den Anden tage Claus Hønborg og hele hans slægt ”i sin beskærmelse mod den dræbtes slægt og venner”.

Befolkningens sympati lå hos smuglerne og der var stor modstand mod tolderne.

Hængning anvendtes langt ind i det 17 århundrede som straf for smugleri.

 

En krøbling blev benådet

Kolding Raadstueprotokol nævner et eksempel fra 1636. En krøbling, Søren Krabbe fra Linnerup ved Silkeborg, havde udsmuglet en hest over et ulovligt vadested ved Kolding. Han solgte hesten ved Immervad kro. Han blev grebet og dømt. Han søgte benådning hos Hertug Ulrik. Han blev benådet med den betingelse, at han:

  • Ikke herefter har samkvem med skarnagtige Mennesker ved Nat eller Dag.

 

26 Rigsdaler for at få lig frigivet

I 1653 blev Laurids Mortensen Bogvad, vistnok hjemmehørende i Kolding nedskudt af en strandrytter ved Kolding

  • Formedelst Toldens Forridelse og Underslæb

Han blev betragtet som tyv og hans gods blev konfiskeret og solgt. Broderen fik lov til at jorde smuglerens lig. Det skulle egentlig været blevet hængende i galgen. Men det kostede alligevel 26 Rigsdaler for at få denne tilladelse.

En dreng fra Taagelund, der havde hjulpet smugleren med at drive, slap for at blive hængt, men det kostede hans far 4 Rigsdaler.

 

Vadstedridder meget upopulær

Galgen for straf for smugleri rykkede i baggrunden med forordningen af 20. februar 1661, da straffen for smugleri blev fastsat til:

  • For første Gang den halve Boeslod og senere den hele Boeslod, derefter som for andet tyveri. Desuden skulle Godset selvfølgelig konfiskeres.

Lige som tolderne var også Vadstedriderne temmelig upopulære. De havde hver 2 ladte pistoler. Deres påklædning var læderbukser og Camisol. Dette varen lang frakke uden krave, knappet højt i halsen og med en enkelt rad sølvknapper Selv om deres løn var ringe, så kunne de ikke være lige så tarvelig klædt på som den jævne befolkning.

Det var Christian den Fjerde, der indførte sådanne 4 Vadstedrider – to hos tolderen i Ribe og to hos tolderen i Kolding. Regeringen havde vel håbet at den lave løn kunne skærpe Vadestedsdrivernes årvågenhed.

Deres løn udgjorde, hvad der kunne komme ind ved at konfiskere smuglergods. Af og til kunne man gøre et større kup. Således fangede de den 10. oktober 1645 8 heste, som var udført over et forbudt vadested.

 

En stor fangst

Den 8. august 1650 fangede man 23 heste og hopper. Disse indbragte 247 Rigsdaler. Normalt skulle Vadestedsriderne have en tredjedel af dette beløb. Et århundrede senere fik de faktisk halvdelen af, hvad de konfiskerede.

I det 17. og 18. århundrede var der meget få broer over Kolding Å. Og over Skodborg Å var der kun bro ved Gredsted og Folding. Det sidste sted blev broen faktisk afbrændt af svenskerne i 1643 – 44. men da fjenden var ude af landet, blev en ny bro bygget. Men ak. Ved næste svenske indfald i 1657 blev broen atter afbrændt.

 

Brobyggeren, der måtte flygte

Da freden var genopbygget, blev broen genopbygget af løjtnant Søren Dover, der boede på den søndre side. Men den gode Søren var så ivrig med at inddrive bropenge, at han i sommeren 1663 ”jagede sin Degen” i siden på en uskyldig mand. Derpå måtte han flygte.

 

Mange overfald på Vadstedrider

På Fastelavnsmarkedet i Kolding i 1654 blev Christoffer Vadstedrider hugget i hovedet af Jens Knudsen Glad fra Skanderup. En januar nat 1660 listede 2 mænd sig ind i huset til Niels Sørensen Vadstedsrider i Kolding kaldet ”Sorte Niels”. De bankede ham og slog huller i hovedet på ham. Hans pistoler slog de i stykker. Nu var ”Sorte Niels” også ret så pågående.

Der skete mange flere overfald. På toldstederne anmodede man om flere folk.

 

Tobakstolden bortforpagtet til private

Tobakstolden var bortforpagtet til private folk. Disse holdt til ved toldgrænsen med deres egne told-karle. En af disse Hermann Prahl var natten mellem 25. og 26. juli 1703 gået ud for at opsnuse nogle smuglerier ved Bjerrum ved Ribe. Han blev overfaldet af to personer, der gennempryglede ham.

 

Toldbetjente overfaldt også borgere

Men der er nu også historier om, hvor 5 toldbetjente overfaldt en enkelt borger på en kirkegård i Ribe. Biskop Jens Bircherod indførte det omhyggeligt i sin dagbog. De tre toldere blev pågrebet men de to blev frikendt.

På Vejen Kro overfaldt kromanden tre Vadstedrider fra Kolding. Det endte med at den ene af disse skød kromanden.

 

Vadstedsriderne blev erstattet af kontrollører

Vadstedsriderne blev i 1760 afløst af 10 kontrollører, der var bosiddende langs åen.

 

 

Kilde:

  • dengang.dk – diverse artikler
  • Sønderjysk Månedsskrift
  • Eliasen: Kongeaaen eller Den Gamle Grænse
  • Danske Vandløb – Turistårbogen 1966
  • Inge Adriansen m.fl.: Sønderjylland A-Å
  • Søren Olsen: Danmarks søer og åer

 

Hvis du vil vide mere:

  • dengang.dk indeholder 2.158 artikler
  • Under Sønderjylland finder du 268 artikler
  • Under Tønder finder du 366 artikler
  • Under Padborg/Kruså/Bov finder du 62 artikler

 

  • Pas på Grænsen 1-2
  • Flugten over grænsen 1914-1918
  • Hærvejen til grænsen
  • Drivvejen eller Oksevejen i Vestslesvig
  • Povls Bro på Hærvejen
  • Gejlå Broen
  • Hærvejen i Sønderjylland
  • Toldsted – på Hærvejen
  • Hærulfstenen
  • Hvordan var det lige med vores grænser
  • Enklaverne i Sønderjylland
  • De Kongerigske enklaver – endnu mere
  • Sønderjyllands oldtid
  • Var Sønderjylland en del af Danmarks rige i Middelalderen?
  • Sønderjyllands historie indtil 1200 og mange flere

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Sønderjylland