Fattige i Felsted

I 1853 fik Felsted en fattiggård. 63 fattighuse fordelt over hele Nordslesvig. Dengang fungerede de anderledes. Et personligt indgreb i den personlige frihed. Man skulle underlægges faste rammer. Anstaltens formål. En antydning om at de var dovne. Ikke alle kunne blive bestyrer/økonom. Krav til bespisning. Hvad fik man at spise? Regulativerne var ret ens over hele Nordslesvig. Økonom måtte udføre disciplinær myndighed. Flid og anstændig tale blev påkrævet. Hvad producerede man? Fattigvæsnet glemte aldrig gælden. Tilladelse til udgangstilladelse. En ” Idiotanstalt” blev bygget i Slesvig. Man blev bevidst umyndiggjort.

 

I 1853 fik Felsted en fattiggård

Det var i 1853, at Felsted fik sin første fattiggård. Den lå i Tumbøl og havde plads til 30 fattige. Og så naturligvis bestyreren og hans familie. Bygning og indretning kostede 8.294 mark. Der skulle optages fattige fra Felsted, Felstedskov, Skovbølgård, Svejrup, Tumbøl, Tråsbøl Og Grøngrøft. Man modtog også mod betaling fattige fra Varnæs, Ullerup og Holbøl.

Samfundet ude på landet ændrede sig i 1800-tallet. Gårdmandsklassen havde det fint, men det havde den fattige Jordløse landbounderklasse ikke. Ofte levede de fattige så nær et eksistensminimum, at sygdom, arbejdsløshed eller en arbejdsulykke betød, at der kun var fattiggården tilbage.

 

63 Fattighuse fordelt over hele Nordslesvig

I disse år fulgte mange sogne opfordringen fra Fattigvæsnet for Hertugdømmerne Slesvig og Holsten at indrette fattig- og arbejdshuse for at afhjælpe den tiltagende fattigdom. I løbet af 1800-tallet blev der oprettet 63 fordelt over hele Nordslesvig. Man ønskede at begrænse det offentliges sociale udgifter, hvilket bl.a. kunne ske ved at samle de fattige et sted.

Indtil da havde man understøttet de fattige i eget hjem med penge og/eller naturalier eller henvise til sognets fattighus. Måske har der været flere fattighuse i Felsted sogn.

 

Dengang fungerede det anderledes

Fattighuset var ofte bare et hus, sognet overtog – måske efter en fattig enke. Her kunne de fattige få husly. Man skulle så vidt mulig selv sørge for kost og brændsel, men kunne bo frit. Huset var sikkert af udmærket standard.

 

Et personligt indgreb i den personlige frihed

Problemet var bare mange var samlet et sted. Børn, gamle, drankere, åndssvage, sindssyge, invalider og vagabonder i en sammenblanding. Til gengæld var der ikke pålagt nogen form for kontrol endsige arbejdstvang. Sådan blev det ikke ved med at være.

At komme på fattiggård var en ganske anden sag. Det betød et alvorligt indgreb i ens personlige frihed. Alle fattiggårde skulle have et regulativ med såvel de fattiges som administratorernes rettigheder og pligter.

 

Man skulle underlægges faste rammer

De fattige skulle underlægges faste rammer fra man stod op om morgenen, til man gik i seng om aftenen med angivelse af faste arbejdstider, spisetider og sengetider.

Forældre, der blev indlagt med deres børn måtte afgive forældremyndigheden til bestyreren og hans kone. Kønnene levede adskilt, hvilket også gjaldt større børn og ægtefolk. Man skulle selv betale sit ophold. Var gælden ikke betalt kunne man f.eks. ikke gifte sig uden fattigkommissionens tilladelse. Man mistede også sin valgret.

 

Anstaltens formål

Anstaltens Formaal

1. At yde Fattigunderstøttelse paa en ny ordentlig Maade end hidindtil
2. At udelukke saadanne Personer fra Understøttelse som ikke ere virkelig trængende.
3. At give de Arbejdsdygtige Leilighed til efter Evne at gjøre Nytte og i fornødent Fald ved Tvang at gjøre Nytte og i fornødent Fald ved Tvang at holde dem til Arbejde, som ved Dovenskab have paadraget sig Fattigdom.
4. At forskaffe de Fattiges Børn en bedre Opdragelse under ordentlig Opsigt og Veiledning til Virksomhed, og navnlig derved ganske at afskaffe deres fordærvelige Betleri.

 

En antydning at de fattige var dovne

Man fornemmer en undertone, der antyder, at de fattige nok var dovne og dermed skyld i deres fattigdom. Et ophold på fattiggården skulle oplære dem til flid og arbejdsomhed. Her modtog de fuld forplejning, og det var tanken, at de produkter, der medgik til forsørgelsen skulle frembringes på gården ved hjælp af de indlagte lemmers arbejdskraft.

31 personer blev den 13. august 1853 indkaldt af Fattigkommissionen. Der blev meddelt dem, at hvis de ikke kunne klare sig selv, måtte de lade sig indlægge på fattiggården. 12 ønskede at klare sig selv, mens resten indvilligede i at lade sig indlægge. Men af disse valgte 6 alligevel senere at lade sig indlægge, en døde dog, men hans enke måtte gå den tunge gang.

 

Ikke alle kunne blive bestyrer/økonom

Allerførst skulle man dog have ansat en bestyrer eller en økonom. Ifølge § 12 skulle det være:

• En Mand af sat Alder og legemlig Sundhed med en fast Charakter og uplettet Rygte samt i Besiddelse af den fornødne Færdighed i Skrivning og Regning. Han maa om muligt være en gift Mand, og træder da hans Kone som Huusmoder i samme Stilling ved Siden af ham.

Hvis han nu var ugift, kunne man ansætte et fruentimmer af ”sat alder”. Normalt fulgte konen sikkert med som ulønnet medhjælp.

Bestyreren/økonomen skulle føre forskellige bøger, bl.a. en protokol over de indlagte lemmer med ankomstdato, hvornår de var født, nærmeste slægtninge (af hensyn til betalingen). Og så var det også lige, hvad de bragte med af nærmeste bohave. Han skulle også føre regnskab med deres arbejde. Også hvad der er blevet indkøbt og brugt på fattiggården, skulle han føre regnskab over.

 

Krav til bespisning

I Regulativet § 17 står anført:

• De Fattige nyde stedse en ligelig Bespiisning. I Almindelighed bestemmes, at de Fattiges Næringsmidler gives dem i tilstrækkelig Mængde af nærende og god Beskaffenhed og renligt tillavet.
• tolv spises til Middag, og Enhver faar sin Mad portionsvis tildeelt eller anviist. Før Maaltidet holdes en kort Bøn efter Præstens Anviisning

Nydelse af kaffe, te, stærke drikke og nydelse af tobak var almindeligvis forbudt men kunne foreskrives af lægen. I særligt tilfælde som Kongens fødselsdag, jul og påske, måtte der godt serveres kaffe.

 

Hvad fik man at spise?

Hvad fik de så at spise? Vi har ikke en madplan fra Felsted, men vi har fundet en madplan fra en anden fattiggård.

Davre:

• Mælkegrød. I Mangel af Mælk Øllebrød og dertil et Stykke Brød paa 8 lod med Smør eller Fedt.

Aftensmad:

• Ligesom Davren

Middagsmad:

• Søndag: Kaal eller Ærter med Flæsk. De Voxne: 4 Lod og Børnene 3 Lod Flæsk samt Kartofler og et Stykke tørt Brød paa 10 Lod
• Mandag: Byggryns-Vælling og Pandekager
• Tirsdag: Opvarmet Kaal eller Ærter som om søndagen dog ikke Brød
• Onsdag: Boghvedegryns-Vælling og Kartofler med Melsauce
• Torsdag: Byggegryns-Vælling, Fisk og Kartofler
• Fredag: Kjernemælkssuppe eller reven Øllebrød stegt Flæsk og Kartofler
• Lørdag: Byggegryns-Grød med Øl og et stykke Brød paa 10 Lod, Paasmurt.

Mellemmad:

• 4 et Stykke Brød med Smør eller Fedt.

 

• Maden fremsættes paa Bordet i Fade, et Fad for hver 6 Personer og koges i saa stort et Kvantum, at Lemmerne kunne spise deraf, saa meget de lystne og behøve.

 

• Økonomen og hans Kone og Børn spise med Lemmerne.

 

1 lod svarer til 15,625 g. I Felsted blev maden tildelt portionsvis. I efteråret 1859 blev der klaget over at lemmerne led af underernæring Men det havde nu ikke noget på sig. Lemmerne blev truet med straf, hvis de en anden gang klagede uden grund.

 

Regulativerne var ret ens over hele Nordslesvig

Regulativerne var ret ens over hele Nordslesvig.

Dagen begyndte kl. 5.30 om morgenen, om vinteren en time senere. Efter at have vasket sig og var kommet i tøjet:

• Begive Lemmerne sig strax til Arbejdsstuerne, hvor deres Frokost gives dem

Så de kunne gå i gang med det arbejde, de var sat til, præcis kl. 7.

Kl. 12 blev der spist middagsmad. Derefter var der en hvilepause, som skulle tilbringes i det fri i en indhegnet gård og kl. 13.30 begyndte arbejdet igen. Lemmerne arbejdede hele eftermiddagen. Den eneste afbrydelse var en halv times pause, hvor de fik et stykke brød med fedt.

Under arbejdet måtte beboerne gerne snakke sammen, så længe det ikke forstyrrede eller krænkede ”Velanstændigheden”. Efter endt arbejde kl. 19 blev der spist aftensmad, hvorefter der blev holdt andagt. Hverdagene sluttede kl. 21, hvor fattiglemmerne skulle ligge i deres senge.

 

Økonom måtte udføre sin disciplinære myndighed

Regulativets § 42 – 46 lyder:

• Lemmerne skal stedse opføre sig anstændigt, sædeligt og beskedent……..Alle Lemmer skylde ubetinget Økonomen ubetinget lydighed…….Den der gør sig skyldig i Opsætsighed eller Trods skal alvorligt straffes.

Økonomen skulle udøve sin daglige disciplinærmyndighed. To gange ugentlig skulle medlemmer af fattigkommissionen besøge fattiggården og kontrollere lemmernes forhold. De skulle kontrollere lemmernes forhold og give dem irettesættelser eller idømme straffe, hvis der havde været pligtforsømmelser, dovenskab, ulydighed, genstridighed eller andre slette forhold. Straffen kunne være:

• Nægtelse af et eller flere måltider. Indespærring i arrest op til tre døgn – i særlige tilfælde på vand og brød. Nægtelse af udgangstilladelse på søndage. Anmeldelse til politimyndighed.

I § 47 hedder det:

• Med naturlige Forældrerettigheder får Økonomen også Pligten til at opdrage dem, og det må være deres Øjemærke at vænne Børnene til Gudsfrygt. Lydighed, Flid og sædelige Forhold.

 

Flid og anstændig tale kræves

Børnene må han revse legemligt, piger op til 14 år, drenge til 18 år – især ved ulydighed, genstridighed og ondskabsfuldt sindelag.

I 1857 blev den 8 – årig Jacob afstraffet af økonomen i pastor N.H. Hansens nærværelse. Samme år blev han lejet ud til tjeneste.

I § 28 – 29 finder man følgende bestemmelse:

• Ethvert Lem har at udføre det opgivne Arbejde, som vælges efter Enhvers Kræfter og Evner uvægerligt og uden Kultur, saaledes som Økonomen anviser det. Desuden kræves af Enhver, Flid og anstændig Tale.

 

Hvad producerede man?

En stor del af arbejdet på fattiggårdene udførtes af lemmerne, det gjaldt både husarbejdet og det udendørs arbejde. Dertil kom en større indendørs produktion, hvor der blev produceret ting til eget brug, men hovedsagelig ting, der solgtes til det omkringliggende landbrugssamfund.  Ifølge en arbejdsbog fra 1868 blev der produceret følgende i Felsted:

• Tækkereb, Sivmåtter, bihuse, kurve og koste.

Der blev kartet og spundet uld, blår og hør, rullet twist op og syet skjorter, kjoler og forklæder og strikket strømper. De indlagte lemmer arbejdede ti timer i døgnet og fik løn for deres arbejde. De blev aflønnet efter faste satser.

 

Fattigvæsnet glemte aldrig gælden

De indlagte skulle betale for kost, logi, tøj og sko. Det kostede 3,50 rigsdaler pr. voksen person om måneden at blive forsørget med kost og logi på fattiggården. Alt blev noteret. Nogle havde oparbejdet en ret stor gæld. Men Fattigvæsenet glemte aldrig gælden.

Blev man anbragt på Fattiggården startede det med at man blev renset for lopper og lus. De kunne få lov til at bruge deres eget tøj, hvis det var brugeligt, ellers fik de anstaltens tøj. Hvis de havde bohave med, kunne Fattiggården råde over det.

Lemmerne skulle skifte undertøj hver søndag og strømper hver 14. dag.

 

Tilladelse til udgangstilladelse

Ingen måtte forlade fattiggården uden tilladelse. Udgangstilladelse blev kun givet hver anden søndag eftermiddag og kun hvis de havde udvist god opførsel. Den, der kom beruset hjem fra udgangsturen, stod til en hård straf.

Fra 1853-1910 var der på Fattiggården indlagt 153 kvinder, 158 mand og 185 børn. Først hen omkring 1900 begyndte man at lave en opdeling, så børn kom på nyoprettede børnehjem og syge på sygehuse.

 

En ”Idiotanstalt” blev bygget

I 1820erne blev der i Slesvig bygget en ”idiotanstalt” (senere benævnt sindssygehospital). Hertil sendte kommunerne mod betaling deres psykisk syge. Hidtil havde man beholdt dem på fattiggården, fordi det var billigere. Først i 1887 blev det forbudt at beholde dem på Fattiggården.

I 1880erne kom de sociale love. Man kunne få alderdomsrente, hvis man fyldte 70 år, hvis man vel og mørke havde betalt til den i 30 år og ikke havde modtaget fattighjælp i ti år. Det gik da også 10 – 15 år, inden den virkede for alle. Og så var der også mange, der slap for at komme på fattiggård.

Husbonden kunne sætte en pige ud, hvis hun blev gravid. Sat fra sin plads uden familienetværk var lige til fattiggården.

 

Man blev bevidst umyndiggjort

Den bevidste umyndiggørelse og isolation fra det øvrige samfund på grund af fattigdom var en af årsagerne til at fattiggårdene aldrig blev den succes, man fra myndighedernes side havde regnet med.

 

Kilde:

• dengang.dk – diverse artikler
• Sønderjysk Månedsskrift
• Lokalhistorisk Årbog fra Felsted Sogn
• Anne Marie Jacobsen, Birgitte Weitling: Fattiggårde på landet – Menneskeliv i samfundets udkant

 

Hvis du vil vide mere:

• dengang.dk indeholder 2.151 artikler
• Under Aabenraa finder du 222 artikler
• Under Sønderjylland finder du 264 artikler
• Under Tønder finder du 363 artikler

 

Lokaliteter i nærheden:

• Litteratur Varnæs, Bovrup, Kliplev, Felsted 2020
• Den Gamle Skole i Felsted
• Felsted Sogn – dengang 1-2
• Fra Varnæs til Felsted
• Det berømte sogn fra Varnæs
• Dengang i Varnæs
• Er Varnæs en ældgammel købstad?
• En salmebog fra Varnæs
• En degn fra Varnæs
• Bryllup i Varnæs
• Bovrup, her varede hoveriet længere
• Bovrup – kartoteket
• Hvor ligger Tumbøl?
• Bombenatten over Als og Sundeved 1942
• Underfundige folk på Sundeved
• Sundeveds fortid
• Fra Blåkrog til Assistens Kirkegård

 

Fattigdom i Sønderjylland:

• Aabenraas Fattige
• En barakunge fra Aabenraa
• Husvild i Aabenraa
• Fattighuset i Hostrup
• Fattige i Tønder
• Tønders mange legater
• Sygehus, Arbejderanstalt og borgmesteranlæg i Tønder
• De Fattige i Vestsønderjylland