En kansler på Kogsbøl
Rosenkrantz’ er ejede gården i 200 år. Gården eksisteret siden middelalderen. Slægtens mest magtfulde mand skal vi her høre om. Christoffer Rosenkrantz mistede hovedet. Ny hovedbygning fra 1830. I 1955 solgtes det til Jordlovsudvalget. Godskalk Eriksen Rantzau blev kongelig sekretær. Han overværede ”Det Stockholmske Blodbad”. På pilgrimsrejse. Måtte ikke undervise prinsen. Kongen håbede at genvinde magten i Danmark. Skotland kunne stille med 4. – 5.000 landsknægte. Hjælp fra Kejser Karl. Kongen havde fortrudt sin lutherske vildfarelse. Christian den Anden indespærret på Sønderborg Slot. I kejserens tjeneste. Skulle have været med den nederlandske hær til København. Godskalk Eriksen Rantzau døde i Belgien.
Rosenkrantz’ er ejede gården i 200 år
Vi har allerede været her på besøg en gang før.
Adelsslægten Rosenkrantz har været ejer af Kogsbøl i mere end 200 år. Mellem 1649 og 1713 blev Kogsbøl ejet af de gottorpske hertuger. Man kender ikke så meget til Kogsbøls tidlige bygninger. Disse var placeret sydøst for den nuværende hovedbygning på et stort voldsted.
Eksisteret siden middelalderen
Gården ligger kun 2 km vest for Trøjborg. En overlevering fortæller, at en kgl. Foged her havde forlening mod at opkræve skat hos friserne. Han havde også en halvgård i Brunotten kog samt tre munkegårde, der stod til hans rådighed, men han varetog forretninger der.
Herregården Kogsbøl har eksisteret siden middelalderen. I 1393 blev gården ejet af Peder Eriksen fra slægten Rosenkrantz. Senere blev flere gårde lagt under Kogsbøl. Nu havde familiens sønderjyske linje vel aldrig så meget magt som hovedlinjen på Hevringholm.
Især slægterne Rosenkrans og Skram var nært beslægtede. Den sidstnævnte havde især mange besiddelser i Vestslesvig, i Emmerlev, Vodder og Brøns sogne.
Slægtens mest magtfulde mand
En af slægtens mere markante mænd var Gotskalk Eriksen, som vi skal høre om i denne artikel. Han arvede Kogsbøl i 1515 sammen med Claus Sivert og Iver Eriksen. Vores hovedperson var gejstlig uddannet. I hele hans liv udviste han stor troskab over for Christian den Anden.
Christoffer Rosenkrantz mistede hovedet
I slutningen af 1500-tallet var Kogsbøl ejet af Carsten og Christoffer Rosenkrantz. Sidstnævnte blev eneejer, hvorfra han eksporterede stude til Holland. Han blev henrettet på skafottet, fordi han havde misbrugt kongens navn. Kreditorerne solgte i 1613 gården til Gert Rantzau, som var statholder. Han gav gården som medgift til sin datter, der således brugte gården til sin mand Josias Rantzau. Denne overlod gården i 1639 til sin svoger Christian Rantzau.
Ny hovedbygning fra 1830
Denne solgte Kogsbøl i 1649, hvor gården indgik i en stor godshandel med hertug Frederik den Tredje af Gottorp. I en lang periode blev Kogsbøl bortforpagtet, bl.a. til Gøddert Hansen og hans søn Andreas Christian Hansen, der i forvejen havde Søndergaarde i fællesskab. I 1713 overgik Kogsbøl til den danske Krone, da Gottorperne blev forvist fra Sønderjylland.
Boy Feddersen fra Røj købte gårdene Søndergårde og Kogsbøl til ejendom i 1841. Men allerede i 1828, da han tiltrådte fæstet, sløjfede han de sidste rester af den gamle herregård og opførte Kogsbøl Ladegård 600 meter nordvest herfor.
Den nuværende hovedbygning er fra 1830.
I 1955 solgtes det til Jordlovsudvalget
Ved Boy Feddersens død over gik ejendommene til nevøen, den prøjsiske rigsdagsmand Theodor Feddersen, der endnu samme år opførte en herskabelig hovedbygning på Søndergaarde, hvor han tog bolig.
Han døde i 1915 og da sønnen Hans faldt i krigen tre år senere var dennes sønner ganske unge. Boet blev først delt i 1948, da den ældste søn Christian Feddersen overtog Søndergaarde med 293 tdr. land. Broderen Theodor Feddersen fik Kogsbøl Ladegård med 250 tønder land og 400 tønder land mose. I 1955 solgtes det til Jordlovsudvalget.
Midtvejs mellem ejendommene ligger den gamle borgplads.
Godskalk Eriksen Rantzau blev kongelig sekretær
Men den mest betydningsfulde var Godskalk Eriksen. Mange kalder ham også for mærkelig. Han levede i en tid, hvor der var spændinger i luften – inden for kirken og mellem kongen og adelen. Der kom til forskellige opgør. Han tog magistergraden fra universitet i Køln, hvor han startede i 1507.
Efter sin tilbagekomst til hjemlandet blev han kongelig sekretær, og i 1514 forlenede Christian den Anden ham med kirken i Højer, så han fik præsentationsrettighed over den. Og det var ret naturligt at den unge adelsmand vandt stor indflydelse hos kongen, kom til at overvære kroningsfærden i Stockholm i 1520.
Han overværede ”Det Stockholmske Blodbad”
Han anede ikke på forhånd at flere dages festligheder skulle afløses af det afskyelige blodbad, der skulle bringe sorg i så mangt svensk adelshjem. Begivenheden blev som bekendt kaldt ”Det Stockholmske Blodbad”.
Men om vores hovedperson har vist mishag over denne gerning er dog tvivlsomt. Da kongen forlod Sverige, blev han del af et regeringsråd sammen med bl.a. ærkebiskoppen Gustav Trolle og Didrik Slaghek. Ja han blev udnævnt som kongens kansler og fik det kongelige segl.
Da Sverige efterhånden gled ud af den danske konges hænder, måtte også kansleren forlade landet.
På pilgrimsrejse
Mester Godskalk havde besluttet at foretage en pilgrimsrejse til apostel Jakobs grav i Compastella i Spanien. Han havde aflagt det løfte, at han ikke ville nyde kød før han havde haft lejlighed til at holde andagt på dette hellige sted. Han var og blev katolik til død.
Måtte ikke mere undervise prinsen
På tilbagerejsen over Nederlandene traf han her Christian den Anden. Det blev så hans opgave at føre de mange forhandlinger, den landflygtige konge førte.
Han opholdt sig ofte hos den kongelige familie på slottet Zwynaerde. Der var netop der, hvor dronning Elisabeth døde. Af frygt for luthersk påvirkning blev den danske tjenerskab afskediget.
Kongebørnene blev anbragt i Mecheln under personligt tilsyn af den afdøde dronnings faster regentinde Margrete, der var datter af kejser Maximilian.
Mester Godskalk, der stadig holdt fast ved pavekirken, fik dog lov til at følge med. Dog blev det ham ikke tilladt til at undervise prinsen, som han hidtil havde gjort. Den unge kongesøn skulle have en lærer efter dette lands manér og efter kejserlig majestæts vilje og mening.
Kongen håbede at genvinde magten i Danmark
Kongen nærede stadig håb om at genvinde sit rige. Men da han stadig var i miskredit hos den kejserlige svoger, blev planen om et togt til Danmark ikke til virkelighed.
Vores hovedperson tilskyndede dog kongen til at drage afsted så snart som muligt. Han tilrådede ham ikke at slutte overenskomst. Det ville kun forhale sagen. I et brev til kongen, der ofte var på rejser, skrev han, at der ikke er mange slesvigere, der vil følge hertug Frederik ind på Gottorp. Kongen må stole på sine gamle venner, og ikke følge folks løse tale. Modstanderen har kun respekt for magt.
Men stridighederne mellem kejseren og Frankrig, hvor Italien også blev revet med, bevirkede, at kongen ikke kunne stable en hær på benene.
Skotland ville stille med 4. – 5.000 landsknægte
Det blev kanslerens opgave at træde i forhandling med forskellige førere af landsknægte. Han fik bl.a. et løfte fra Skotland, at man her ville stille 4 – 5.000 mand til rådighed.
Med disse hvervede skotter skulle mester Godskalk så personlig forsøge et angreb på Bergen, hvor man regnede med at de tyske købmænd hurtigt ville falde til føje.
Hvis planen ikke foreløbig kunne blive udført, skulle kansleren drage omsorg for, at der udrustes et stort antal kaperskibe, der kunne drive deres hærværk langs Norges kyst. Mester Godskalk kom dog ikke på dette krigstogt.
Hjælp fra Kejser Karl
Man indgav dog stadig kongen håb om generobring af de nordiske riger. Dog måtte det ikke gerne komme til et alvorligt brud mellem kejseren og ham. Han skrev:
- Med Guds hjælp skal Eders Nåde da vel komme til sine riger og lande igen.
Kongen kom da også til sine riger og lande, men næppe på den måde Mester Godskalk have ment.
Kansleren havde gennem sine forhandlinger med kejser Karl fået løfte om pengehjælp til kongen. Kejseren havde indvilliget i at udstede breve til alle fyrster om at være kongen behjælpelig, når hans tropper drog gennem landene mod nord.
Kongen havde fortrudt sin lutherske vildfarelse
Og efter kongen over for sin kejserlige svoger ydmygt havde fortrudt sin lutherske vildfarelse og igen var blevet optaget i den katolske kirke og efter andre besværligheder havde fået en lille flåde udrustet, drog han i efteråret 1531 i togt mod Norge. Dette togt må vel nærmest betegnes som ulykkelig.
Mester Godskalk blev i Bryssel hos den unge prins Hans. Da kejseren året efter tog ham med ril Regensburg fulgte kongens kansler med. Her modtog han en skrivelse, at det norske rigsråd havde hyldet prinsen som faderens efterfølger.
Christian den Anden blev spærret inde på Sønderborg Slot
Men så kom ulykkesdagen i august 1532, da Christian den Anden førtes som fange til Sønderborg Slot. Det gjorde Mester Godskalk meget ondt. Og ikke nok med det. Dagen efter kongens tilfangetagelse døde den unge prins.
I kejserens tjeneste
Der var ikke mere chance for at Mester Godskalk ville komme i hoffets tjeneste i hjemlandet. Han trådte derfor i kejser Karls råd. Dermed begyndte et nyt kapitel i manden fra Kogsbøls bog.
Skulle have været med den nederlandske hær
Han kom til at foretage mange diplomatiske forhandlinger og rejser i det vidtstrakte habsburgske rige. Snart var han i det ene, snart var han i det andet land. Ganske vidst var det planlagt, at han under Grevens fejde skulle rejse sammen med den nederlandske flåde, der var udset til at bringe København undsætning under dens belejring.
Men fra historiebøgerne ved vi dog at den udsultede hovedstad måtte overgive sig. Heller ikke denne gang kom han til Danmark.
Godskalk Eriksen Rantzau døde i Belgien
Snart skulle han dog for andet at se til. Der udbrød atter krig mellem Frankrig og Habsburgerne. Denne krig stillede store krav til gesandt.
Han var en sygdomshærget mand og datidens besværlige rejser måtte tage på kræfterne. Da han døde i 1544, var han på hjemrejsen fra fredsforhandlingerne i Crespy. Døden indhentede ham i den lille belgiske by Valenciennes.
Christian den Tredje havde i den anledning givet Mester Godskalks bror Iver, der sad hjemme på Kogsbøl. Lov til at forlade landet. Han skulle som vidne kunne være med til at bevidne, at broderen var adelsslægt i fjerde led.
Det er næppe sandsynligt, at Godskalk, der jo var en ivrig katolik og tilmed tro tjener af den fængslede konge, har aflagt sit hjemland et besøg. Det vides, at han sendte grev Kristoffer af Oldenburg en skrivelse, hvori han bad om hjælp til at skaffe erstatning for de i Slesvig tabte besiddelser. Her har han vel nærmest tænkt på rettighederne i Højer, som Frederik den Første var blevet overdraget til Caspar Fuchs.
Det var i øvrigt også denne, der som kongelig gesandt bragte Christian den Tredje dødsbudskabet om mester Godsskalk. Han havde nemlig været på sendefærd i Belgien.
Kilde:
- dengang.dk – diverse artikler
- danskeherregaarde.dk
- biografiskleksikon.lex.dk
- Sønderjysk Månedsskrift
- Dagbladet Vestkysten (23. jan. 1951)
- Konrad Barner: Familien Rosenkrantz’ es Historie
- Pastor Rolfs: Geschichte des Kirchenspiels Hoyer
Hvis du vil vide mere:
- dengang.dk indeholder 2.149 artikler
- Under Højer finder du 95 artikler
- Under Sønderjylland finder du 264 artikler
- Kogsbøl ved Emmerlev
- Dengang – på Sønderborg Slot
- Det Stockholmske Blodbad – Film og Fakta
- Nyt Danefæ ved Emmerlev
- Søfolk fra Emmerlev
- Emmerlev Skole
- Højkro i forfald