En fortidsskov i det sønderjyske Vadehav?

Den famøse skov ”Appenholt”. Johs. Meier anvendte ordet. Har man i Ballum set en skov mod vest og på Rømø set en skov mod øst. Navnet er anvendt i litteraturen. Er skoven forsvundet under ”Den Store Mandedrukning”? Rester kunne ses i de store isvintre i 1940erne. De gamle vandløb kan ikke hjælpe. Skovresterne findes i plovhøjde under en række lag. Eg, El og Hassel er påvist. Hvor gammel er Appenholt og hvornår forsvandt skoven helt præcis? Er der nogle af vores ”kloge” læsere, der kender nyere litteratur om temaet?

 

Den famøse skov ”Appenholt”

Det lyder helt forkert. Men måske er det nu alligevel rigtigt. I lidt ældre litteratur og artikler har vi fundet antydninger på, at der kunne have ligget en skov ude i Vadehavet måske fra Koldby og videre nord på forbi Ballum.

Skovrester har været direkte synlige ved lavvande eller dækket af et få centimeter tykt lag sand eller slik. Særlig ud for Ballum – landsbyerne har man fundet skovrester. De lokale kaldte den eventuelle fortidsskov for ”Appenholt”

 

Johs. Meier anvendte navnet

Den gamle kartograf Johannes Meier fra Husum har nu aldrig anvendt dette ord. Han var kendt for kort af området i 1600 – tallet. Men kigger man nu godt efter, så har han anvendt ordet i sin navneliste.

På kortet over den vestlige del af Haderslev samt Ribe og Løgumkloster har Meier betegnelserne Appenrum, Appensandt og Appen Capell i nærheden af Appenholt.

 

Har man i Ballum kunne se en skov i vest?

Imidlertid synes det på selve Ballum-egnen, at være tradition for benyttelsen af navnet Appenholt. Men har man fra Ballum kunnet se en skov, der hvor en del af Vadehavet er nu?

 

Navnet er anvendt i litteraturen

I Dansk Sagn af Evald Tang Christensen kan man læse følgende:

• 1263 – der har været en stor Skov her nede i Mosen lige sønden for Byen mellem Ottersbøl og Skærbæk. Den skulle være kaldet Appenholt Skov. Man gik fra Skjærbæk over i Hvidding Sogn i en dyb indhyllet Skov.
• 1264 – Peter Møllers i Forballum er nu brændt ned. Tømmeret skal være groet på Marken saa stor Skov har her en Gang været.

Og i bogen ”Karen Jürgens til Egtved – En fortælling fra Sønderjylland af Laura Kieler kan man læse følgende:

• Ja endog paa Vaderne ved Landingen ud for Skærbæk komme Træstammer fra den store svundne Appenholt Skov jævnligt frem for Dagens Lys.
• Nu pillede Pastor Jacobsens tyske Dampskibe fyldte med brandenborgske Badegæster hen over den ældgamle danske Skovbund.

Er skoven forsvundet under den store mandedrukning?

Åbenbart skulle skoven være forsvundet ved den store mandedrukning i 1362. Desuden bliver det påstået, at man har anvendt egetømmer fra Appenholt i Hjerpsted kirke og i den nordligste lade-bygning i Hjerpsted. Denne lade-bygning blev nedrevet i foråret 1952. Men når stammerne ligger i Vadehavet bliver de bløde som smør og kan ikke bruges som tømmer.

 

Rester kunne ses i de store isvintre i 1940erne

I de store isvintre i begyndelsen af 1940erne skete det jævnligt, at isen løftede overliggende lag bort fra skovresterne visse steder på vaden, så de ofte meget betydelige stammer lagdes blot, og det angives, hvad også Thade Petersen beretter – ingen fotografier af, at stammerne lå parallelt med rod-enden i NV – et forhold, der naturligvis kunne støtte den tanke, at skoven var nedmejet af vind (eller vand?) fra et bestemt verdenshjørne.

Lokale har også gravet trærester frem ude i vaden. Disse må kun blive aldersbestemt.

 

De gamle vandløb kan ikke hjælpe

Fra kystlinjen sænker vandvadens overflade udefter med en uhyre lille hældningsvinkel. Ved Ballum-landsbyerne når gesten ud til kysten, men ude under sandvaden finder man snart blot gulligt hede-sand.

Der, hvor de første trærester findes, er ca. 500 meter fra land. Her ligger sandvaden ca. 0,80 m under vandoverfladen ved normal flod. Et stykke længere ude finder vi bunden af en pril, hvor sandvaden atter hæver sig. Uden for finder vi pril nr. 2. Derefter går vaden over i Jordsand Flak. Gennem disse to priler søger strømmen ind og ud ved flod og ebbe.

Koldby leje afmærkes ikke længere siden 1950. Den var efterhånden ganske til-slikket. Selv ved flodtid var det en fælde for ikke stedkendte folk. Denne fortsætter i virkeligheden mod nord i den ene af disse priler. Man kan nok ikke beregne noget med disse løb, om der her har ligget en stor fortidsskov.

 

Skovresterne findes i plovhøjde under en række lag

Både øst og vest for disse priler findes der skovrester. Disse findes i plovhøjde under en række andre lag med sand, skaller og klæg. Nogle steder findes der også moseagtig lag og rester af rørsumpens planter.

 

Eg, el og hassel er påvist

Hidtil er kun eg, hassel og el påvist med sikkerhed. Der er fundet flere kærneholdige hasselnødder og desuden nogle insekt–og sneglerester. Skovet har lignet egeskov eller egelunde. Hvor langt skovresterne strækker sig mod nord, er ikke påvist. Når man nærmer sig land forsvinder skovresterne.

 

Hvor gammel er Appenholt og hvornår forsvandt skoven?

Men hvor gammel er Appenholt? Burde man måske ikke mere seriøst finde ud af kulturresterne i Vadehavet. Og kan vi stole på Johs Meiers kartografi? I dag anlægger vi et andet syn på kort. Et kort skal ikke fortælle eventyr eller gengive løse påstande. Men det gør Johs. Meier. Spørgsmålet er om vi skal være ham taknemmelig, fordi han har opsnappet, hvad folk har talt om.

 

Findes der nyere litteratur om fortidsskoven?

Men nu behøver Johs. Meyers navne absolut ikke at være opdigtet. Hans navne falder godt i tråd med det sønderjyske folkesprog.

Nu kan det jo godt være, at vores kloge læsere kan henvise til nyere litteratur om denne famøse skov i Vadehavet.

 

Kilde:

• dengang.dk – diverse artikler
• Sønderjysk Månedsskrift
• Jessen: Marsken ved Ribe
• Lauridsen: Kartografen Johannes Mejer (Hist. Tidsskrift)
• Thade Petersen: Det sønderjyske Vadehav (Geografisk Tidsskrift)
• Laura Kieler: Karen Jürgens til Egtved – en fortælling fra Sønderjylland
• Ludwig Andresen: Kultur-spuren im Watt (Föhrer Heimatbücher)

 

Hvis du vil vide mere:

• På dengang.dk findes 2.131 artikler
• Under Sønderjylland finder du 262 artikler (bl.a. Rømø, Ballum, Vadehavet)
• Under Højer finder du 93 artikler (bl.a. Jordsand)
• Under Tønder finder du 357 artikler

 

• Rungholt og mandedrukning et og to
• Johannes Meyer – en korttegner fra Husum