Hjordkær – engang en stationsby

Hærvejen og Oksevejen gennem sognet. Masser af oldtidshøje. Hjordkær Hjulgrav. Svens Estridsen. Toldsted. Æ Stejl. Røde Anders blev henrettet her. Den sidste henrettelse i 1834. Kun en adelig gård. Byen Hjordkær kendt fra 1196. Hjordkær Sogn fra 1621. Uden kirke i hundrede år. Danmarks ældste kirkebog. De Slesvigske Kirkebøger nærmest dagbøger. Pest-året 1659. Sognets ældste på 110 år blev begravet. Mange mord og voldtægter under svenskernes besøg. Nu var sognets beboer stort set ikke bedre selv. 1600 – tallet var en frygtelig tid for Hjordkær. En særpræget forkynder. En stationsby i fremgang. Et farvel til stationen. Fem skoler og et forsamlingshus fra 1910. Et besøg på Tyrestationen og Æ Gammel Høker.

 

Hærvejen og Oksevejen gennem sognet

Gad vide om jeg stadig har familie her i byen? Familien Tønder havde hvis nok et savværk her. Jo og her i byen havde man også bekendte.

Men se nu skal det jo ikke handle om ”Den Gamle Redaktør’ s oplevelser. I forvejen har vi skrevet en artikel om byen og to om Toldsted lige i nærheden.

Hjordkær Sogn har fra de ældste tider i bogstavelig forstand ligget nær alfar vej. Den gamle Hær -, Adel – og Oksevej snoede sig gennem Jylland og passerer sognet fra nord til syd. Det kan bl.a. ses i Aarslev Bys jorder, der støder mod den gamle vej. Her finder vi således ”Adelvejsløkke”.

 

Masser af oldtidshøje

Den række af oldtidshøje, der kendetegner vejens ældgamle føring har også fortsat gennem Hjordkær Sogn. Der er vel en halv snes høje på en kun 2 km lang strækning. I umiddelbar nærhed af vejen. Kun en enkelt af disse findes endnu i ubeskadiget tilstand.

I et par af de sløjfede høje er der i sin tid gjort interessante fund fra bronzealderen. På Nybøl Mark fandtes der i 1888 ved sløjfning af en høj, en velbevaret egekiste indeholdende et skelet tildækket med dyrehud. Af ligets klædedragt fandtes der endnu nogle rester desuden en kam, et horn eller ben og en bronzekniv.

 

Hjordkær Hjulgrav

Hjordkær Hjulgrav er en oldtidsgrav blev afdækket i 1978. Det er en høj, der blev benyttet som begravelsesplads fra slutningen af stenalderen til begyndelsen af bronzealderen. Sporene fra det nederste lag fra ca. 2.000 f.Kr viser en stenkreds med 10 m i tværmål, fem radiære stenrækker og i midten en stendynge med spor af en træbygning.

Man kalder denne bygning for et såkaldt dødehus og det var omgivet af et hjul i sten og indhegnet af ris-gærde. Der kendes til flere dødehuse fra det jyske område, som kan være konstrueret forskelligt. På stedet blev der afholdt kultiske ceremonier

I sommeren 2011 blev graven sammen med en anden høj flyttet 300 meter mod syd, hvor de blev placeret ved en eksisterende gravhøj. Årsagen til flytningen var for at lette adgangen til fortidsmindet, der oprindelig lå på en industrigrund ved vindmøllefabrikken. Og denne fabrik ønskede at tyvesikre området. De betalte også forflytningen. Og så fik Hjordkør samtidig et rekreativt område omkring højene.

 

Svend Estridsen

Sydligst i sognet – i engene ved Søderup ses endnu banken, på hvilken den gamle kongsgård skal have ligget. Det var her, at Svend Estridsen den 29. april 1076 endte sine dage, efter at være kommet syg tilbage fra det nærliggende Urnehoved Ting. Kilder påstår også at han blev myrdet.

 

Toldsted

Længere mod øst, ved Oksevejen, lå gården Toldsted. Denne nævnes tidligt i historien som bedested og kro. Det var her kongerne med følge tog hen for at hvile og overnatte. Kong Hans tilbragte her en nat i 1487. I 1635 har Christian den Tredje beæret Toldsted med sit besøg. Og Frederik den Tredje spiste her til middag den 25. august 1730.

Det var også her, at Hertugen opkrævede told. Vi har tidligere bragt artikler om den farverige tolder – familie Arnkiel. Ja sønnen Troels, der blev provst i Aabenraa, var ikke mindre farverig.

 

”Æ Stejl”

Tæt ved sognets nordre grænse ved gården Keldsbjerg, der ligeledes ligger ved Oksevejen lå galgen, stejle og hjul på en høj. Her fandt i året 1834 den sidste henrettelse sted. En tjenestekarl Fallesen fra sognet blev her halshugget. Han havde dræbt sin kæreste. Dengang blev gården benævnt som ”Æ Stejl”

De to ventede et barn. De ville gerne giftes men ingen præster ville gifte dem. Begrundelsen var, at de selv havde rettet i papirerne

Hvordan kom man så herhen? Nord for Hjordkær Kirke gik en gammel sognevej i øst-vestlig retning, mod øst fortsætter den nu som almindelig markvej. Det er faktisk resterne af den gamle Tingvej, der videre mod øst gik om landsbyen Årslev og fortsatte til Aabenraa. Der hvor den krydsede Oksevejen/Hærvejen ligger gården Keldsbjerg.

 

Røde Anders blev henrettet her

Lidt nordvest for denne gård lå den gamle stejlebakke og her afholdtes i århundreder omegnens offentlige henrettelser.

Det var her, at Røde Anders blev henrettet den 18. august 1796 for mordet på skovridder Andreas von Bergen ved Farversmølle. Der måtte tilkaldes en skarpretter udefra, idet skarpretterembedet i Aabenraa dengang var nedlagt. Henrettelsen lod vente på sig. Det skyldtes at skarpretteren fra Haderslev ingen bøddelknægt havde. Efter mange besværligheder fik man så fat i en bøddelknægt fra Flensborg.

 

Den sidste henrettelse i 1834

Og ved den sidste henrettelse i 1834 var det svært at holde folkemængden væk. Det var altid et tilløbsstykke. Blandt meget gammel overtro kan det fortælles, at mange troede på, at epileptikere kunne helbredes ved at drikke lidt af henrettedes blod.

Før henrettelsen holdt en stærk fordømmende præst – Davidsen – en skriftetale på tysk – han fremmanede rædsler for synderen på en kontant et møde, at synderen var ved at besvime. Og da denne så den store folkemængde gøs de i ham

Beroliget af præstens salmevers gik han bøddelen i møde. Han tog selv sin trøje og halstørklæde af og blev bundet for øjnene. Med tydeligt ubehag vendte præsten ryggen til, da den rå rakkerknægt slæbte ham hen til blokken ved hårene. Skarpretteren svang derpå øksen og fremviste det afhuggede hoved for den gysende forsamling.

Derefter holdt præsten Jep Hansen en manende tale – om ikke at fordømme forbrydere, og han blev bragt i hus af nogle af sine sognebørn i stærkt oprevet sindstilstand – grundet den makabre begivenhed.

 

Kun en adelig gård

I sognet har så vidt vides kun ligget en adelig gård. Det var Vilbygaard i Kassø. Måske boede amtmand i Aabenraa Joachim Danckwerth her i 1647. Han skænkede et alter til den nyrestaurerede Sct. Nicolai Kirke i Aabenraa. Alt tyder på at denne gård allerede blev nedlagt omkring 1670.

 

Byen Hjordkær kendt fra 1196

Hvor gammel er Hjordkær? Første gang vi hører om stedet er i et Kongebrev af 31. marts 1196, hvori Guldholm Klostrets ejendomme opregnes. Og her nævnes ”Hjortteker”

I Valdemar Sejrs Jordebog nævnes 1231 to andre af sognets byer som krone-gods. Det er Årslev Og Søderup. Dengang hed det ”Arslef” og ”Sudthorp”.

 

Hjordkær sogn fra 1521

Hjordkær Sogn er ikke så overdreven gammel. Det er oprettet i 1521 af det tidligere Ønlev Sogn og samtidig tillagt byer fra de tre nærmest omliggende sogne. Således Søderup og Alslev fra Bjolderup Sogn, Årslev fra Rise og Kassø fra Hellevad sogn.

Kirken i det tidligere Ønlev sogn skulle have ligget i det nuværende Sønder Ønlev. Denne blev i 1411 afbrændt af Erik af Pommerns soldater, sandsynligvis lige før eller efter denne konges sammenstød med de holstenske grever ved Immervad.

 

Uden kirke i hundrede år

I godt hundrede år var sognet uden kirke. Men i 1522 kom der en kirke. Kirken blev indviet til Sct. Matthæus. Den opførtes af rå kampesten som slæbtes til byggepladsen af sognets bønder fra omegnens kæmpehøje. Adskillige gange siden dens opførelse har kirken været genstand for udbedring og reparationer. I 1748 blev den forsynet med et lille tårn eller tagrytter.

Dette stod dog kun til 1793 så var det så brøstfældig, at det truede med nedstyrtning, hvorfor det blev taget ned. I året 1793 blev et klokketårn i træ bygget ved Hjordkær Kirke af tømmermand Johan Thomsen fra Søderup. Dette tårn stod der endnu, da jeg var forbi kirken.

Taget var tidligere af bly. Det blev erstattet af tegl. Kirkeklokken med den meget rene klang er støbt i 1582 af Michel Dibler – klokkestøber i Flensborg.

Kirken var dengang centrum for nyhedsformidling. Man spurgte efter nyt fra andre landsbyer. Fra prædikestolen blev også alle officielle kundgørelser bekendtgjort. Her lærte de unge også hinanden at kende.

Når nu kirken og selve sognet ikke er så gammel, da er det modsatte tilfældet med dets kirkebøger. Det er Danmarks ældste og går helt tilbage til 1573 for dødsfalds og fødslers vedkommende. Indførelse af vielser begyndte først i 1597.

 

Danmarks ældste kirkebog

Den første præst ved kirken, der begyndte at føre kirkebogen, var Jacob Andreæ, da han førte den første bog i 53 år før dens officielle begyndelse i 1573 til 1626. Præsten havde været kapellan hos sin far, der var præst i Genner.

I de 53 år han var præst i Hjordkær Nåede han at indskrive 817 døbte og 553 døde.

Ud for slægten Ahrenkiel fra Toldsted er det ved indførelsen tegnet slægtens våben som var et ørnelår med klo. Andre steder er det ved dødsindførelser tegnet et draget sværd, hvilket betyder at vedkommende var blevet myrdet.

Først i 1646 kom der offentligt påbud, som ikke altid blev overholdt, at nu skulle der holdes kirkebøger. Mange kirkebøger er forsvundet men ikke i Hjordkær. Her er alle bevaret.  De første år er disse bøger dog så godt som ulæselige.

 

De slesvigske kirkebøger – nærmest dagbøger

Hist og her forekommer der ”huller”. Det var når folk selv begravede deres familiemedlemmer uden at præsten var til stede. Det var under pestepidemier. Folk flygtede fra Aabenraa under pestepidemier.

De slesvigske kirkebøger adskiller sig skarpt fra det øvrige lands kirkebøger.  Den er opført i dagbogsformat. Måske er den lidt vanskeligere at holde red i, men til gengæld efterlader den også en rig kilde til eftertiden.

Således kan man se at Adelhaid Rønne, der døde i 1783, efterlader sig hele 118 levende efterkommere. Når offergaven var stor, blev afdøde betegnet som et fromt og særlig godt menneske. Men hvis det drejede sig om fattige eller subsistensløse personer ikke altid blev skrevet noget ned.

Den gamle bog giver, ved siden af de tørre data samtidig en del oplysninger om sognet af både almen og historisk interesse.

 

Pest-året 1659

Det fortælles således bl.a. at pest-året 1659 gik hærgende hen over Hjordkær sogn som det meste af landsdelen. I dette år døde der i sognet 124 personer mod ellers normalt 10 – 20. Der var o0gså en bølge af mord, brand og andre udskejelser som svenskekrigen førte med sig. Jo den gamle kirkebog fortæller meget.

 

Sognets ældste på 110 år blev begravet

Den 7. september 1594 blev Mads Rasmussen fra Årslev begravet. Han var i Aabenraa blevet gennemboret af et sværd. Den 5. september 1632 blev Marine Jessis Holdans moder fra Kassø begravet. Hun var den ældste her i sognet – 110 år gammel.

 

Mange mord og voldtægter

Der fortælles således et sted, at i vinteren 1644 blev Jes Terkelsen i Årslev skamskudt ved nattetid af en svensk rytter. Han døde af sine sår 12 uger efter.

Samme år blev Laurids Frosts søn, Kristen fra Kassø skudt ihjel af rytterne. Året efter blev Claus Jepsen fra Nybøl fundet ligeledes skud ihjel på sin mark i Nybøl. Bødkeren fra Kassø, Hans Jensen blev på en tur til Flensborg slået ihjel ligeledes af Svenskekongens krigere.

At disse ikke altid forlangte livet som tribut ses også i kirkebogen. Kirsten Jepsdatter fra Nybøl blev antruffen i skoven af en af de svenske krigskarle. Hun slap således med at blive voldtaget.

 

Sognets beboer ikke spor bedre

Hvad sognets egne beboer angår. Så har de sandelig ikke holdt sig tilbage. Mads Rasmussen fra Årslev blev begravet den 7. september 1594 efter at være gennemboret med et sværd og derved dræbt af Johan Tuchsen.

Den 17. juni 1601 blev Hans Iversen fra Alslev begravet efter at have lidt samme kranke skæbne, at blive gennemboret af et sværd. Den 7. december 1642 blev Jørgen Jessen fra Søderup begravet. Han var den 2. december i Peder Nielsens hus i Aabenraa, da han af sin svoger, Jacob Petersen fra Årshøj blev ”stucken med en Kniff udi sin venstre Been, og døde strax paa Stedet”.

I 1651 er Laurits Hansen i Nørre Ønlev gennemboret med dolk af sin egen søstersøn, Hans Toule.

 

1600 – tallet var en frygtelig tid for Hjordkær

1600-tallet var en frygtelig tid for Hjordkær. Der var tre frygtelige krige og to pestepidemier. Hele Nybøl og Åslev blev brændt af. Og stort set gik det heller ikke bedre i Alslev, Hjordkær, Kassø, Søst, Rise, Øster Løgum, Rugbjerg. osv. Alt skete i løbet af få dage. Endnu værre gik det til, da Wallensteins tropper kom.

Alt hvad der kunne omsættes i penge, kvæg, heste, svin, gæs får, lærred, skinker, kander, krus, metalfade osv. De trak endda sko og støvler af folk, huggede kister og skabe. Voldtægt, prygl og andre voldshandlinger hørte til dagens orden.

I Kassø tog en gårdmand sit eget liv af fortvivlelse. Fra gård til gård findes der en uendelighed af lister over mistede ejendele af enhver art, såvel levende som dødt.

 

En særpræget forkynder

Den mest særprægede forkynder i Hjordkær har nok været Jep Hansen. Han er født i sognet den 10. marts 1785 som søn af gårdmand i Sønder Ønlev, Peter Hansen og hustru Bodil Jørgensen. Han var præst i sognet i 27 år fra 1821 til 1848. Ved treårskrigens udbrud forlod han embedet, fordi han ikke ville bryde sin embedes-ed til den danske konge. I 1850 blev han atter indsat i embedet og virkede her i 10 år.

 

En stationsby i god fremgang

Hjordkær By voksede efter banens anlæggelse. Det var en stationsby i god fremgang. Her var både læge, jordemoder og dyrlæge, seks købmænd og mejeri, som var oprettet allerede 1894.

Det var i år 1866 Hjordkær Holdeplads blev indrettet. Det var en mellemstation mellem Tinglev og Rødekro. Her var billetsalg og stykgodsekspedition. I 1905 fik man både læssespor og centralsikring. I 1914 blev den oprindelig stationsbygning revet ned, og man fik en ny stationsbygning. Der var travlhed på Hjordkær Holdeplads under Første Verdenskrig, så den nye stationsbygning fik hurtig en stor betydning.

Ved indlemmelsen i 1920 blev Hjordkær Klassificeret som holdeplads med sidespor. I 1922 afskaffede man begrebet holdeplads og stationen blev opklassificeret til station.

 

Et farvel til stationen

Læssesporet blev nedlagt i 1961. I 1968 ophørte stykgodsekspedition på Hjordkær Station og stationen blev fjernstyret. I 1969 lejede Sønderjyllands Højspændingsværk sidesporet. Og i 1970 ophørte billetsalget. Hjordkær Station blev nedrykket til trinbræt. Men to år efter blev også dette nedlagt. Og i 1990 blev den seneste stationsbygning nedrevet.

 

Fem skoler og et forsamlingshus

Imponerende var det at sognet var opdelt i fem skoledistrikter med lige så mange skoler.

Forsamlingshus blev oprettet i 1910. En selskabelig forening blev samtidig dannet. Denne skulle varetage danskhedens sag i den nationale kamp.

På kirkegården er der rejst et mindesmærke over de 38 faldne i krigen. Inde i kirken i dennes nordlige mur er der mindesmærker for to faldne – i slaget ved Isted og Den tysk – franske krig i 1870.

Og i 1920 var der afgivet 78 pct. danske og 22 pct. tyske stemmer.

 

En Tyrestation og Æ Gammel Høker

I kirkegade 58-60 var der masser af aktivitet. Ejendommen blev opført i sidste halvdel af det 19. århundrede. Her drev købmand Høeg sin forretning frem til omkring 1930. Herefter blev ejendommen overtaget af landmand Asmus Petersen Refslund fra Hellevad, der udlejede købmandsforretningen til Thøge Jensen. I 1935 skiftede ejendommen igen ejer. Ejendommen blev delt i to matrikler, så købmandsforretningen blev overtaget af Thøge Jensen, mens landbrugsejendommen med 32 tdr. land blev overtaget af Jes Jørgensen.

Her opstod Tyrestationen. Der var fire inseminører, tre tjenestekarle samt en pige. Der var store måltider, der skulle tilberedes. Man manglede man noget kunne man bare smutte ind til naboen. Alt blev skrevet i bog.

Og Kvægavlsforeningen var tilsluttet Tyrestationen. Man tog rundt til dyrskuer i Aabenraa, Tønder og Rødding samt landskuet i Herning. I begyndelsen blev kvæget transporteret med tog. Så blev de trukket ned ad Kirkegade til stationen.

I 1968 valgte Kvægavlsforeningen at flytte Tyrestationen til Bovlund. I 1975 blev gården sat til salg og senere købt af bygmester Beyer Nielsen. Siden har der ikke været drevet landbrug fra gården.

Købmandsforretningen også kendt som ”Æ gammel høker” fortsatte derimod til 1984, hvor Gudrun Eskildsen lukkede.

Og så slutter vores besøg i Hjordkær i denne omgang.

 

 

 

 

Kilde:

• dk – diverse artikler
• lex.dk
• dk
• Slægtsgaarden
• Kirkeskov: Sønderjylland – et historisk topografisk værk (2)
• Hugo Mathiesen: Hærvejen
• KUML 1984 – Årbog for Jysk Arkæologisk Selskab
• Sønderjysk Månedsskrift

 

Hvis du vil vide mere:

• dengang.dk indeholder 2.065 artikler
• Under Aabenraa finder du 213 artikler

 

• En Tolder-familie fra Hærvejen (b)
• Toldsted på Hærvejen
• Fra Hjordkær til Rødekro
• Henrettet i Aabenraa (2)