Tønder – fra starten (1)
Dette er en ny mini – serie – Tønder – strejftog i historien. Var Idrissi i Møgeltønder eller Tønder i 1130? Hovedvejene i 1652. Hertugen måtte give afkald på Møgeltønder. Hvorfor valgte Hertugen Lybsk lov? Hertugen satsede på Tønder. Torvet blev mindre. Tønders gamle gader. En enklave i Tønder. De gamle gavlhuse. Dybe byggegrunde. De 4 gamle kvarterer. De 120 borgerhuse. Pligter og rettigheder. Byens Råd. Tønders historie knyttet til Tønderhus. Slottet jævnet med jorden.
Strejftog i historien
Vi starter her en ny serie, som vi kalder Tønder – Strejftog i historien. Noget har du sikkert hørt før. Men du skulle nu også gerne kunne læse noget nyt fra historien.
Ja egentlig er det mange forklaringer på ordet Tønder. De tysksindede mener, at det stammer fra det tyske sprogområde. Men det stemmer ikke rigtig overens med de gamle danske marknavne. Tønder er oprindelig en dansk bebyggelse på dansk folkegrund.
Var Idrissi i Tønder eller Møgeltønder i 1130?
Historikerne diskuterer endnu om det var Møgeltønder eller Tønder, der var havnebyen dengang i 1130. Her var der besøg af den arabiske geograf Idrissi, der satte Tundria på verdenskortet.
Hovedvejene i 1652
På Joh. Meiers kort i Dankwerths store ”Landesbeschreibung” fra 1652 kan man tydelig se vejen fra Ribe til Tønder. Denne vej gik fra storbyen Ribe ned over Roager, Gasse, Drengsted, Sølsted Hede, Lindskov Mølle, Gallehus, Tved til Tønder.
En anden vej kom fra nordøst over Løgumkloster til Tønder. Kort før Tønder løb vejene Ballum – Hjerpsted – Visby og Ravsted – Højst – Solvig ind i de store veje. Efter den vanskelige overgang over Vidåen var klaret, gik hovedvejen videre syd på over Læk mod Itzehoe og Hamborg.
Hertugen måtte give afkald på Møgeltønder
I 1241 måtte Hertugen afstå Møgeltønder til Ribe. Dermed mistede han egnens ældste by. Nu var interessen fokuseret på Tønder. To år fik byen købstadsrettigheder og masser af privilegier. Tønder er efter Slesvig Hertugdømmets ældste købstad.
Hvorfor valgte Hertugen Lybsk lov?
Meget påfaldende er det, at byen to år efter Kong Valdemars jyske lov fik ”Lybsk” købstadsret. Forklaringen på denne mærkelige handling turde være den, at Hertug Abel ville give sin by den bedste ret. Af politiske grunde ønskede han en tysk stadsret.
Hertugen satsede på Tønder
Allerede fem år før havde gråbrødre anlagt et kloster i byen. Dette må være bevis for, at Tønder på daværende tidspunkt har været en betydelig by. Allerede dengang var købstadens navne og porte danske.
Hertugens bevågenhed på Tønder har givet købstaden en hurtigere vækst. Tønderhus blev betydeligere end bispens Møgeltønderhus. Hertug Valdemar den Femte, der ofte boede på Tønderhus udvidede i 1344 byens privilegier. Han befalede at alle indbyggere i Viding Herred, Lø Herred, Slogs Herred, Højer Herred og Tønder Herred udelukkende skulle søge tov, altså handle i Tønder. Alle håndværkere i disse fem herreder, det være sig smede, tømre, skomagere, buntmagere eller andre inden 6 ugers forløb skulle flytte ind til Tønder, dog således, at inden for hvert sogn fik en af hver profession fik lov til at blive boende på landet.
Tønder havde tidligt forbindelse med Lübeck og handelsforbindelse med frisere og hollændere. Og nedertyske købmænd kom også til Tønder. Det har sikkert præget kulturen og sproget i byen
Underlagt Råd i Sydslesvig
Den eneste borgmester vi kender fra middelalderen, er Hermann Bonihaver (1485). Han var af Lybsk slægt. Indtil 1571 skulle man rette sig efter Rådet i Lüberck. Fra 1571 til 1721 var det den holstenske ”Firestadsdomstol”, bestående af Rådene i Kiel, Rendsborg, Itzehoe og Oldesloe.
I den Schauenborgske tid var plattysk forvaltningssproget i hele Sønderjylland. Dette var også forvaltningssproget i Tønder.
Lidt efter 1560 flyttede den kongelige og hertugelige tolder Fabricius fra Tønder til Rendsborg. Dengang kunne familien ikke et ord tysk. Da de senere kom tilbage til Tønder havde de glemt deres danske modersmål.
Torvet blev mindre
Der var en masse å-løb i byen. Bymuren bestod af palisader. Og Tønderhus var omgivet af vand. Først i 1770 blev en del af Vestergade fra Torvet til Lillegade benævnt Storegade.
I 1580 blev Torvet mindsket ved at husene fra Missionshotellet til Torvet blev bygget ud på Torvets grund. Året efter blev en smøge udvidet til Søndergade.
Tønders gamle gader
Studedriften, der kom nordfra til byen førtes gennem Kogade til toldstedet ved borgporten og derfra videre bag om byens hovedgade til Sønderport. Spikergade kommer efter det plattyske Spieker, der betyder lagerhus. Det var oprindelig en gyde bag hovedgaden. Først efter 1900 blev den fortsat mod øst fik navneforandring fra ”bag e Ståld” til det finde Vidåegade.
Det samme gælder ”e Stokvej”, der fra Torvet førte nordpå til en ”Stok” (Løbeplanke) over Laurentiusstrømmen (ved banegården Tønder Øst, der dengang blev kaldt Tønder Nord). Og pludselig havde byen to Jernbanegade r. Men den ved Tønder Nord (Øst) blev omdøbt til Richtsensgade.
”Nørre bag e Ståld”, der førte bag stavnhusene på hovedstrøgets nordside blev senere til Nørregade. Lille Gade og Kobbergade optrådte tidligt som smøger fra Strøget til Bagstræderne. Smedene var på grund af brandfaren samlet i Smedegade.
En enklave i Tønder
Uldgade har det været en del debat om. Den skulle nok have heddet Ulvegade. Det tyske navn Wolfstrasse synes at have været korrekt. Nej gaden hørte ikke engang til Tønder Købstad. Sammen med Slotsgade (nu Frigrunden) blev den først i året 1665 udskilt fra Tønder Herred. Indtil 1933 lå de to gader på Slots – og Frigrunden. De to gader lå som en enklave i byen uden at høre til den.
Hertug Frederik den Tredje skænkede i 1645 til to af sine embedsmænd pladsen mellem Slotsgade og Møllevej og fritog de huse, der lå der for al skat og indkvartering. Hans efterfølger Christian Albrecht bestemte i 1663, at disse huse skulle være undergivet anden jurisdiktion end Hofretten på Gottorp.
Således opstod ”Frigrunden”. ”Slotsgrunden” bestod også af Slotsbanken og et lille område lige over for slottet, hvorpå der lå boliger til slotsbetjente, en slotshave og Hertugens Vandmølle.
Nej denne slotsgrund var som måske allerede nævnt ikke ting – og skattepligtig til Tønder Kommune. Fra 1867 til 1920 dannede det Tønder Slots – og Frigrund – en selvstændig lille kommune. Efter 1920. Den hørte faktisk til Tønder Landsogn. Først i 1933 lykkedes det at få den indlemmet i Tønder Købstadskommune.
De gamle gavlhuse
Borgenes Boplads, øen mellem Gammelå og Møllestrøm var kun lille. Derfor var hustomterne smalle. Husene blev bygget som gavlhuse smøget tæt op ad hinanden. Dette svarede til den nedersaksiske byggeskik. Det var måske bevis for den tidlige forbindelse syd på.
Gavlen lå ud til gaden. Indgangsdøren var midt i gavlen. Stueetagen var som regel et stort rum, hvorfra man først senere udskilte butik eller værksted mod gården, kamre og stuer mod den smalle smøge ved siden. Tydelige spor af denne inddeling viser endnu mange gamle huse – tydeligst det gamle gotiske gavlhus ved Torvet. Det er bygget efter branden 1617 af præsten Severin. Der findes ikke mange købstæder, der har bevaret det gamle præg som Tønder.
Dybe byggegrunde
Var byggegrundene smalle, så var de til gengæld meget dybe. Hvert grundstykke på Strøget gik helt igennem til de nuværende baggader. Ud til disse gyder var der bygget porthus, stald, lagerrum og eventuelt en lille bod til ”Husfolk”(Tjenestefolk eller lejere). Mellem forhus og baghuse lå en stor gårdsplads. På den anden side af baggyden lå som regel møddingen.
De fire gamle kvarterer
120 sådanne gavlhuse lå langs Strøget sammenfattet i de fire ”kvarterer” S.V. – N:V: – S.Ø -og N-Ø. – Kvarter med hver sin baggyde kaldet ”bag e ståld (S.V. bag e Ståld) (N.V. bag e Ståld) osv.
De 120 borgerhuse
Disse 120 borgerhuse kaldtes ”Stavnhuse”. Til et Stavhus hørte 1/120 af retten til fælles græsning på græsmarkerne og tilsvarende andel i enge og fælles ager., faste stolestader i kirken og gravplads på kirkegården.
Kun disse 120 borgere var fuldgode borgere i modsætning til de ”gemene” borgere i boderne. Til gengæld bar de alle pligter. Det var de pligter, der fulgte med markfællesskabet, skatter, afgifter, vagt m.m.
Pligter og rettigheder
Hver stavnsejer havde et stykke vej og dige, som de skulle holde vedlige. Det er det samme som vi kender fra landsbyerne med deres bolsmænd og kådnere. Det har sikkert også i Tønder været de samme uovervindelige sociale skranker som det var på landet mellem bolsmænd og kådnere.
Tønder Købstad svarede til et komplet herred og havde et hel herreds forpligtelser. Det svarede skat af 120 plove og tolvsystemet var gennemført ved militære forpligtelser. Der skulle stilles 120, 60, 40, 30 mand altså et tal, der var en del af 120.
Den ældgamle stavns-forfatning blev først ophævet med markedsfællesskabet i 1768. Byens jorder udskiftedes i lod, der ikke mere var fast knyttet til et arnested i stavns-huset og et ”Landinteresseskab” overtog vedligeholdelsen af diger og veje, ansættelse af markmænd m.m.
Byens Råd
Byens råd, Borgmester og Rådsherrer havde fuld rets-højtid på byens område. Som tegn derpå står Kag-manden på Torvet, dog ikke mere galgen. Den blev senere flyttet til ”Galgefennen” øst for byen. Den sidste Kag-mand (fra 1699) opbevares på museet. Den, der er opstillet på Torvet er en kopi.
Byens Råd havde endvidere ansvaret for byens finanser, forsvar (Borgervæbningen), de sociale opgaver og fremme af næringslivet.
Klokkehuset på Torvet kaldte hvert år i februar borgerne sammen til ”Allemandsting”. Så blev byens vedtægter oplæst og nye borgere blev taget i ed. Byens vedtægter var skrevet på plattysk.
Tønders Historie knyttet til Tønderhus
Tønder Bys historie er allerede tidligt knyttet til Tønderhus. Slottet på Slotsbanken var snart i kongens og snart i Hertugens eje. Og det blev byen så også. I Middelalderens kampe mellem konge og hertug spillede Tønderhus en betydelig rolle. 1284 stadfæstede Hertug Valdemar den Fjerde under et ophold her Flensborgs Stadsret. Året efter indtog Kong Erik Glipping slottet og jævnede det med jorden. Men det blev hurtigt et nyt og stærkere slot. I 1340 pantsatte Hertug Valdemar den Femte slottet til Grev Gert, men pantet blev indløst. I 1354 blev privilegierne udvidet.
Så blev slottet atter kongelig, men i 1357 blev det erobret af den holstenske Grev Adolph, der beholdt det til 1359. Hertug Henrik opholdt sig her i 1368, da han gav rettigheder til Løgum Kloster. Han døde vist nok her i 1375. Borgen skiftede nu ustandselig ejer.
Vi springer frem til 1401, hvor Grev Gerhard den Fjerdes enke, Elisabeth pantsatte Tønderhus til Dronning Margrethe.
Slottet jævnet med jorden
I 1533 -35 skete der store ombygninger på Tønderhus. Det samme skete i 1574. Vi springer frem til 1626, hvor amtmand Wolf Blomme overgav slottet til kejserlige tropper. Wallenstein holdt sit indtog på Tønderhus den 18. oktober 1627. I 1740 blev der bygget et nyt port-hus men slottet var ved at forfalde. I 1750 – 51 blev slottet jævnet med jorden dog med undtagelse af det nye port-hus, der nu tjente som fængsel.
Da amtmanden nu mistede sin bolig, lod Grev U.A. Holstein opføre en ny amtmandsbolig. Ribe Landevej blev bygget af rester af slottet.
- Dette var første del af Tønder – Strejftog fra Historien
- Snart vil du kunne opleve andel del
Kilde:
- dengang.dk – diverse artikler
- Kirkeskov: Sønderjylland – et historisk typografisk værk
- Ludwig Andresen: Bürger – und Einwohnerbuch der stadt Tondern
- Eric Carstens: Die Stadt Tondern
- Lennart S. Madsen: Tønderhus – en købstadsborg
- Claus Eskildsen: Tønder 1243 – 1943
- Kaj Siewerts: Tønders berømte gavlhus
- Tønder gennem Tiderne 1-2
Hvis du vil vide mere:
- dengang.dk indeholder 2.047 artikler
- Under Tønder finder du 335 artikler
- Tønderhus, slot, borg og fæstning
- Tønders Historie i årstal
- Hvor gammel er Tønder egentlig?
- Gadenavne og skilte i Tønder
- Tønders Historie indtil 30 års krigen
- Tønder i 773 år
- En amtmandsbolig i Tønder
- Æ Kagmann i Tynne (Kagmand i Tønder)