Stormflod i Vadehavet – endnu mere

Antallet af ofre var overdrevet. Johannes Meyers kort var overdrevet. Øerne var landfaste. Jordebogen beviser store tab. Engang kunne Jordsand ses. Stormfloden 1362. Allehelgens – floden 1436. Stormfloden 1615. Beretninger fra 1634 var til at stole på. Andre stormfloder kostede liv. Ebbe og flod. Landsænkninger. Dige-pligt. Spaderetten. Det fremskudte dige ved Højer.

 

Antallet af ofre er overdrevet

Efter stormfloden i 1825 udkom der i Tønder en udførlig beskrivelse af ødelæggelserne (Denkmal der Wasserfluth). Som tillæg fik man en fortegnelse over de største stormfloder, der i tidens løb har ramt området.

Det var en afskrift af gamle beretninger, der gik i igen fra krønike til krønike. Man begyndte med:

• Den store kimbriske syndflod 340 f.Kr.
• En stormflod fra 1216 – 10.000 druknede
• En stormflod fra 1219 – 40.000 druknede
• En stormflod fra 1230 – 100.000 druknede

Og sådan blev man ved. Men kan man nu tro på beretningerne om så mange druknede? Vi har ingen pålidelige beretninger. Ofrenes antal er nok overdrevne.

 

Johannes Meyers kort fantasifuld

Johannes Meyers kort fra 1652 er nok heller ikke til at stole på. Han har indtegnet utallige byer og kirker som er forsvundet i Vadehavet som ofre for stormfloder. Men dette kort står nok heller ikke for en gennemgribende historisk undersøgelse. Læs den artikel vi har skrevet om denne korttegner fra Husum.

 

Kystlinjen langt vestligere

Det er ingen tvivl om, at kystlinjen var en helt anden i fordums tid.  Vesterhavets gamle strandlinje lå langt vestligere end den nuværende ø-række. Flere af Vesterhavs-øerne og halligerne er marskøer – en enkelt har også en mose. Dette kan ikke dannes midt ude i havet. Ved Før og vest for Ribe har man fundet rester af gamle skove.

 

Øerne var landfaste

Jo disse øer har været landfaste. Spørgsmålet er blot, hvornår dette store landområde er gået tabt og om menneskene har oplevet disse katastrofer.

De mange tegn på oldtidsbebyggelse på Sild og Amrum viser, at her engang har været tæt befolket. Overalt i Vadehavet har man stødt på rester af ringbrønde, hus-værfter, grøfter m.m. Det er ingen tvivl om, at en stor del af landområdet er gået tabt efter at det er blevet bebygget.

 

Jordebogen beviser tab

Det bedste bevis er vel nok Kong Valdemars Jordebog fra 1231, Den nævner på Nordstrand 5 herreder med 59 kirkesogne, hvoraf de 50 er taget af havet. Der er også Slesvigs Domkapitels ansøgning til Konciliet i Basel i 1447. Her blev der oplyst at ”det salte hav” har taget 60 kirkesogne, der havde indbragt halvdelen af Kapitlets indtægter.

Der findes også pålidelige historiske beretninger, tingsvidner m.m. fra de senere århundreder. Det er aldeles sikkert, at den slesvigske vestkyst gang på gang er blevet ramt hårdt af stormfloder, og at op imod 100 kirker langs med denne kyst er taget af havet.

 

Engang kunne Jordsand ses

Tyske geologer har regnet ud at øen Sild i 1231 var fem gange så stor som nu. I 1928 gik vandet i stormfloden over øen ved Ranum. En skattefortegnelse fra 1613 nævner, at der på Jordsand boede to mand, Mads og Jens. De avlede 60 læs hø, havde 14 køer, 10 stykker ungkvæg, 5 heste og 60 får. Der var navne på markerne. ”Bertels Kofenner”, ”Laustens Toft” og ”Jessens Pril”. I min barndom stod min Opa på Højer Sluse og pegede ud mod øen og fortalte, at der havde han ofte været. Under besættelsen stjal tyske soldater æg fra øen. Nu er øen væk.

Mange af de gamle beretninger er upålidelige. Men alligevel har vestkysten været hårdt ramt.

 

Stormfloden 1362

Den 16. januar 1362 tog havet ved den slesvigske vestkyst 30 kirkesogn, der alle kan nævnes med navn. Ved Nordstrand tog havet Rungholt med 6 nabosogne. Der druknede 7.600 mennesker. Ud for Viddingherred forsvandt Vippenbøl Sogn i bølgerne.

 

Allehelgensfloden 1436

Allehelgensfloden den 1. november 1436 ramte hårdest lidt nordligere. På Sild forsvandt Eidum og Rantum Sogne. Det var hvis nok i den flod at Anflod Sogn syd for Højer gik til grunde. Det var kun kirken tilbage. Den blev overladt herremanden på Kogsbøl, som lod den nedbryde.

Sognet blev bebygget igen, men kirken blev ikke genrejst. Folk fra Rudbøl, Poppenbøl og Gaden søgte Højer Kirke. Det var her Cornelius Petersens smukke gård Vester Anflod lå. Den brændte i 1950erne.

 

Stormfloden 1615

Den 1. december 1615 tog havet den største del af Rikkesbøl Sogn – vest for Rodenæs. I Sæd druknede 11 personer og langs med Rørkær og Jejsing bakker lå det fuldt af drivgods, druknede mennesker, kreaturer og heste.

 

Beretninger fra 1634 er til at stole på

Stormfloden den 11. oktober 1634 er næppe den største. Men her har man pålidelige efterretninger. På Nordstrand druknede 6.200 mennesker og over 50.000 husdyr. Havet tog i denne ene nat på Nordstrand 19 kirker, 28 møller og over 1.300 bøndergårde. Mellem Tønder og Ribe druknede over 600 mennesker, f.eks. 50 i Rejsby Sogn, 57 i Mjolden, 19 i Døstrup, 15 i Abterp og 44 i Misthusum.

 

Andre stormfloder kostede liv

Julenat 1717 druknede der i Ejderstedt over 2.000 mennesker.

Natten mellem den 3. og 4. februar 1825 druknede der alene på de små halliger 75 mennesker.

Ja så var det den 30. august 1923, da 19 dige-arbejdere mistede livet ved Rejsby.

 

Mange troede at det var Guds værk

Hvorledes opstår sådan en stormflod? Ja som vi berettet i tidligere artikler, er der nogle mente, at det var Guds værk. Det var en advarsel mod ugudelige mennesker. Den yderste straffe-dag var nær. Andre har givet udtryk for, at det kunne være jordskælv.

 

Ebbe og flod

Tidligere har vi givet forklaring på ebbe og flod. Dette kan vi opfatte som et regelmæssig bølgeslag mod vores kyster. Ved Højer Sluse er floden normal ca. 2 meter høj. Ved springflod, når sol og måne trækker i samme retning, noget højere.

Tænker vi så en stormflodsbølge i en højde af ca. 3 meter oven på springfloden får vi 5 meter flod.

Floden i 1825 er den eneste i historisk tid, der hærgede hele kysten fra Skagen til Holland. Floden i 1634 ramte hårdest Nordstrand. I 1923 var det Rejsby, hvor den ramte hårdest.

Stormflodsbølgen løber nemlig hurtigere end den normale flodbølge, og det kommer altså an på, om den når kysten ved højeste springflodsstand eller muligvis ved ebbetid.

 

Landsænkninger

Men hvordan går det til, at store landområder går tabt?

Når vandet er løbet bort, burde landet da komme til syne igen. Men der er forskellige forklaringer. Man talte om at der var sket en landsænkning. Men det er geologer ikke enige om. Således skulle marsken omkring Ribe have hævet sig 1 meter de sidste 1.000 år. Og ved Skærbæk er det ca. 60 centimeter. Kan det nu have sin rigtighed?

 

I nutiden er der lige så mange stormfloder som tidligere. Man regner med cirka 50 i hvert århundrede. De fleste tror på, at der sket en landsænkning, derfor vil en stormflod opfattes højere. Men digerne er blevet bedre end før i tiden. De er blevet gjort højere.

 

Digepligt

I gamle dage gik digepligten frem for alle andre pligter. Hovedreglerne var:

1. Intet stykke dige uden jord med ansvar for det, og intet marskstykke uden digepligt.
2. ”Demat dematlige” dvs. hvert areal har lige stor byrde, enten det ligger helt ude ved diget eller længst inde.

 

Spaderetten

Den såkaldte ”Spaderet” bestemte, at den mand eller den kommune, der ikke opfyldte sin pligt over for digearbejdet, havde forbrudt sin jord.

Det var på grundlag af denne ”Spaderet” at hertugen 20 år after den store stormflod i 1634 kunne ”jage de strandinger bort fra deres hjemstavn” og overlade deres jord til et pengestærkt hollandsk konsortium.

Ridning på digerne var strengt forbudt. Og pløjning af diger betød dødsstraf.

 

Det nye dige ved Højer

Det fremskudte dige ved Højer har skabt tryghed for mange.

 

Kilde:

• dengang.dk – diverse artikler
• Sønderjysk Månedsskrift

 

Hvis du vil vide mere:

• dengang.dk indeholder 2.032 artikler
• Under Sønderjylland finder du 251 artikler
• Under Tønder finder du 329 artikler
• Under Højer finder du 86 artikler

 

• Stormflod 1976
• Dige-byggeri i Tøndermarsken
• Tøndermarsken – under vand
• Stormflod ved Vestkysten
• Højer – stormflod og diger
• Stormflod som Guds straf
• Rungholt og Mandedrukning et og to
• Nordstrand – syd for grænsen
• Johannes Meyer – en korttegner fra Husum
• Jordsand – nord for Højer
• Soldater på Jordsand
• På dengang.dk kan du finde ca. 100 artikler om Vadehavetog dets omgivelser