Bovrup – her varede hoveriet længe

Nej, ”Den Gamle redaktør” er ikke fuld af løgn, når han påstår at kongen stoppede op og talte med Frits Clausen i Bovrup. Byen var i adelens besiddelse. Varnæs var moder-byen. I mange år en stor landsby. Gejstlige besiddelser. En broget samling. I 1606 var der 35 gårde i Bovrup. Ahlefeldt kom til at eje det meste af byen. Ahlefeldts storgods i auktion – Søgård gik konkurs. Men godsejerne blev ikke blidere. Varnæs kom under Kronen. Stor forskel i Varnæs og Bovrups velstand. Lærer-enken havde forventet ægteskab. Pastor Meyland holdt gode prædikener, Sagen om udskiftning startede allerede i 1766. Forholdene blev ikke bedre for bønderne. Bønderne tabte retssag. I 1812 var der stadig tvangsarbejde. En trist afslutningsfest. 59 faldt i Første Verdenskrig. Russiske krigsfanger på Albrechtsens Kro.

 

Er ikke fuld af løgn

Vi har været i Bovrup før. Og det har vi bl.a. været i forbindelse med vores artikler om Frits Clausen. Her fortalte en læser mig, at jeg er fuld af løgn, da jeg skrev, at kongen stoppede op i Bovrup for at hilse på Frits Clausen. Nu er det ikke ham, vi skal høre om her. Og så håber den ”Gamle redaktør” her på siden ikke, at der er flere, der tror, at ”jeg er fuld af løgn”.

 

I adelens besiddelse

Kildematerialet til det gamle Bovrup er ikke overvældende. Byen var i mange år i adelens besiddelse. Måske er det derfor. Da en stor del af byen kom under Augustenborgs besiddelse i løbet af det 18. århundrede vi også får noget at vide om de vilkår, bønderne levede under.

 

Varnæs var moder-byen

Byens navn er sammensat af de gamle danske navn ”Baghi” og ordet torp. Endelsen torp viser, at den hører til den store gruppe af top-byer, som er udflyttet fra en ældre adel-by. Og det må nok være Varnæs, der er moderbyen. Men man kan dog ikke afvise, at de første udflyttere kan være kommet fra Kiding, der må høre til egnens ældre bebyggelser.

 

En stor landsby

Bovrup har altid været en ret stor landsby. Man må derfor regne med, at grundlæggelsen, er sket på et forholdsvis tidligt tidspunkt. Af kong Valdemars jordebog fremgik det, at kongen havde nogen besiddelse i byen. Der nævnes ” en mark guld”. Det svarer til en otting, altså en kvart gård. Det vil sige at kongen var en af de mindre lodsejere. Hvem de andre var på dette tidspunkt, vides ikke.

 

Gejstlige besiddelser

Senere kan det fastslås, at det var en del gejstligt gods i Bovrup. I 1483 sluttedes således en overenskomst, hvorfra det fremgår, at præsten Johan Tymessen havde stiftet et

”vikarie” (hjælpepræst) ved St. Nicolai kirke i Flensborg og dertil givet en gård i Bovrup. Den blev senere købt af rådmand Hayngh Paysen i Flensborg for 200 mark.

Også Akt. Knuds Gildet i Flensborg wllwe måske snarere Skt. Knuds alteret i Skt. Marie Kirke havde en gård i Bovrup.hvoraf der betaltes 5 ørtug (en dansk regnemønt i middelalderen, pålydende 1/3 øre eller 10 penninge. Egentlig var det var det på en gammel nordisk vægt – og møntenhed) korn i landgilde (en ydelse, som en fæstebonde årligt skulle svare jordejeren eller godsejeren som betaling for brugen af fæstegårdens bygninger og jord). Den blev senere frataget Mariekirken og tillagt præsten I Skt. Nicolaikirke.

Kaptlet i Slesvig som var knyttet til domkirken, havde i middelalderen udstrakte godsbesiddelser i hele Sønderjylland. I Bovrup en eller to gårde.

 

En broget samling

• Under Skt. Jørgens Hospital (1539) i Aabenraa nævnes en bonde
• Under Sønderborg len (1533) nævnes 14 bønder
• Under Tønder Amt (1543) nævnes 3 bønder
• Under de såkaldte Rixtorp tjenere nævnes 4 bønder

Det mærkelige navn skyldtes, at disse gårde i det 15. århundrede havde tilhørt slægten Rixtorp. På Christian den Førstes tid levede der en Klaus Rixtorp på Sundeved. Under det opgør, som rejstes af kongens bror, Gerhard, støttede han denne og holdt i nogen tid Flensborg mod kongens tropper.  Da opgøret var brudt sammen, blev han dømt fra liv og gods. Hans besiddelser blev overdraget til dronning Dorotea.

• Under Claus Emicksens enke, fru Kathrine til Tyrstrupgård (1543): 1 bonde
• Under Franz von Ahlefeldt (1543): 5 bønder
• Under Gregorius von Ahlefeldt: 4 bønder

Som bekendt var Ahlefeldt, ejer af det udstrakte Søgård godsområde, og vi har her kernen i de senere Augustenborgske besiddelser i Bovrup.

• Under Povl Uges (1543) bønder: 3 bønder

Disse bønder hørte under Skovbølgård i Felsted Sogn.

• Povl Magnesen til Blansgaard (1543) havde en gård i Bovrup: 1 bonde

Besiddelserne i Bovrup under Reformationen frembyder således et meget broget billede. Kronen var blevet den største lodsejer med i alt 21 gårde.

 

1606: 35 gårde i Bovrup

Omkring 1606 oplyses det at der er 65 gårde i hele sognet. Da der på den tid var 30 gårde i Varnæs, må det antages at de sidste 35 var i Bovrup.

Fra 1624 findes der en oversigt over de forskellige øvrigheder, hvorunder bønderne i Bovrup hørte. Foruden Hertug Frederik til Nordborg, en søn af Hans den Yngre, nævnes Gregorius von Ahlefeldts enke og arvinger, Frederik von Ahlefeldt til Søgård, Jesper von Buchwald til Skovbølgård, Moritz Høg til Avnbølgård og Henrik Magnussen til Blansgård samt domkapitlet og Skt. Nicolai Kirke i Flensborg. 7 gårde under Aabenraa og Tønder amter var gået over til andre hænder. Fire af disse sandsynligvis alle syv var kommet under Hertug Frederik som i 1623 Havde mindst 18 hel-gårde i byen. Det er uden tvivl hans far Hans den Yngre – en af datidens største godshandlere – som havde købt eller tilbyttet sig dem. En del af hans gårde var lagt under Ballegård.

 

Ahlefeldt ejede næsten hele byen

I løbet af det følgende århundrede skete der en stor forandring i disse forhold, idet Ahlefeldterne på Søgård erhvervede langt den største del af byen. I 1670 købte Frederik Ahlefeldt Ballegård. Og 1700 kom Skovbølgård under Søgård. I en synsrapport fra 1709 fremgår det at ikke mindre end 47 bønder og 10 kådnere i Bovrup hørte under herremanden på Søgård. Foruden de gejstlige ejendomme var der kun to gårde under andre herrer.

Efter de store godskøb foretog Ahlefeldterne ret vidtgående omlæggelser med hensyn til bøndernes tilhørsforhold. Gårdene under Skovbølgård synes at være overført til Kiding, hvortil også de bønder blev henlagt, som fra gammel tid havde tilhørt Ahlefeldterne. Nogle af de bønder, der tidligere havde hørt under Ballegård, må ligeledes være blevet overført hertil, mens resten blev lagt under Bøjskov.

 

Ahlefeldts storgods i auktion

Det var et virkeligt imponerende storgods, Ahlefeldterne havde samlet sig. Men hovmod stod for fald. I 1722 døde den sidste Ahlefeldt på Søgård, grev Carl Ahlefeldt, statholder i hertugdømmerne. Hans bo blev erklæret konkurs.

I 1725 kom det hele mægtige godsområde til auktion. De mange herregårde fordeltes på en række købere. Hovedparten, bl.a. Gråsten og Kiding fik Augustenborgerne, der i forvejen havde Avnbølgård, Skovbølgård købtes af overinspektør Nic. Poulsen, der også erhvervede Ballegård og Bøjskov.

 

Varnæs kom under Kronen

Der var en stor og afgørende forskel mellem Varnæs og Bovrup. Varnæs blev på et meget tidligt tidspunkt samlet under kronen, hoveriet blev afløst, og bønderne fik efter udskiftningen udmærkede økonomiske betingelser at arbejde under.

 

Ublide godsherrer i Bovrup

I Bovrup gik det lige modsat. Mere og mere jord gik over på adelens hænder. Jo mere samlede adelsbesiddelserne blev, desto dårligere blev bøndernes økonomiske og sociale kår. Ahlefeldterne og Augustenborgerne var ikke blide herrer. På deres godser herskede livegenskab og hoveri

Hertug Hans begyndte med den hårde politik over for bønderne. Engang kunne man også betale sig fra hoveri under Søgård. Men efterhånden gjaldt for godsejerne i Bovrup at få udnyttet bøndernes arbejdskraft i fuldt omfang. Godserne skulle have den størst mulige indtægt. Dette var også baggrunden for oprettelse af ladegården Kiding, som fandt sted i 1716 ved at nedlægge landsbyen Kidings 8 gårde. Erhvervelsen af Skovbølgård var også et led i de store planer. Bønderne i Bovrup blev nu gjort hoveri-pligtig til Kiding. Det var nu tale om dagligt hoveri.

I ældre tid var gårdene i Bovrup af forskellig størrelse. Men de Carl Ahlefeldt næsten havde erhvervet hele byen fik han også ændret dette forhold. Alle hans gårde blev gjort lige store.

 

Stor forskel i Varnæs og Bovrups velstand

En skolelærer, der i årene 1771 – 72 opholdt sig i Bovrup undrede sig over forskellen på Bovrup og Varnæs. Han fortalte at bønderne i Bovrup alle var fæste- og hoverigørende bønder. Deres jorder var ikke af de frugtbareste. De havde hverken stueur eller kakkelovn. De var fattige i Bovrup men velstående i Varnæs, konstaterede læreren.

I Varnæs var jorden bedre. I dagligstuen var der både stueur og kakkelovn, chatoller og på gårdene malede værelser – stadselig som hos en anselig købstadsmand.

 

Lærer-enken havde forventet ægteskab

Det var også i vinteren 1771, at Hr. Pade rejste til Sundeved for at forhøre sig, om de kunne bruge ham i en skole. Han ankom sulten og træt til Bovrup. Og så søgte han mod det første værtshus. Der spurgte han så om vejen til skolen og skolelæreren.

Værten forklarede, at skolelæreren var død og at enken ”måtte forblive i brødet” hvis hun kunne skaffe en ny lærer. Og det var hertugen af Augustenborg, der havde udstedt den ”nåde”.

Nu var det så heldigt at enkens morbror, Store Thomas også var i værtshuset eller kroen. Han fulgte nu hr. Pade til enken.

Morbroderen forklarede at enken foruden fri bolig i skolehuset også havde et hus. Hun havde også nogle hundrede Rigsdaler i rente. Måske forventede hun at Hr. Pade ville ægte hende. Men det havde han nu ikke i sinde, Han var stadig ung – kun 21 år.

Morbroder Thomas mente, at det bedste ville være at opsøge den gamle præst Peter Meyland.

 

Pastor Meyland holdt gode prædikener

Hr. Pade syntes godt om pastor Meylands prædikener. Han talte højt og tydeligt, flydende med varme og følelse. Når han holdt lig-prædikener holdt han sig ikke tilbage. Både afdødes gode og knap så døde egenskaber kom frem i lyset.

Mens Pade var i Bovrup, døde denne ”Store Thomas”. Han fortalte, at begravelsesmåltidet bestod af boghvedegrød og ”Bergefisk” (Klipfisk?). Der blev vartet op med masser af brændevin.

 

Sagen om udskiftning startede i 1766

Sagen om udskiftning i Bovrup blev bragt på bane i 1766 af hertug Frederik Christian af Augustenborg og justitsråd Koch, der ejede Bøjskov. Justitsråden foreslog at jorden blev fordelt efter lodtrækning. Langt om længe blev enige om dette med nogle betingelser.

I Varnæs var landboreformerne stort set afsluttet i 1711. For Bøjskov – bønderne ordnedes forholdene i 1784 i forbindelse med hovedgårdens udstykning. Fæstegårdene solgtes til selveje, hoveriet afløstes, da det ikke var brug for det mere. Livegenskabet blev ophævet. Jurisdiktionen over de gamle Bøjskov – gårde gik over til Ballegård, der også fik gatrettighederne.

 

Forholdene blev ikke bedre for bønderne

I sidste halvdel af det 18. århundrede havde hertugen af Augustenborg adskillige steder indført arvefæste – i stedet for opsigelse. Ved arvefæste fik bonden ejendomsret til besætning og bygninger og som regel også personlig frihed. Derimod opretholdtes hoveriet, hvis omfang ikke var nærmere bestemt.

Under hertug Frederik Christian der i 1794 overtog godserne efter sin far, fik bønderne i Bovrup i 1796 løfte om, at hoveriet skulle blive afløst og arvefæstet indført men få år efter, at løftet var givet, skiftede hertugen sind og ville nu kun gå med til forandringer på betingelser, der ikke rummede nogen fordel for bønderne.

 

Bønderne tabte retssag

Der kom til en proces, som bønderne tabte. Men egentlig var bønderne seje. Det lykkedes i 1799 at opnå livegenskabets ophævelse. I 1802 fremkom et nyt arvefæste-forslag, der også var meget ugunstig for bønderne. De indgik ligefrem en sammensværgelse for at modsætte sig planen. De underskrev en fælles erklæring, der blandt andet indeholdt følgende:

• Hvad vort fæste angaar, saa forpligter vi os her alle sammen paa vor Ære, Tro og Love, at vi alle vil staa fast som en Mand udi hvad Tilfælde, det kan være.

I 1805, da forordningen om livegenskabets ophævelse udsendtes, tog bønderne sagen op igen. Heller ikke nu blev det budt særlige gode vilkår. Men det kom dog efter lange forhandlinger og kendelse fra Overretten til et resultat.

 

I 1812 var der stadig tvangsarbejde

Der indførtes arvefæste, mens hoveriet samtidig blev fastsat. Ifølge en afløsningskontrakt for en enkelt gård fra 1812 ordnedes forholdet således, at hoveriet formelt afløstes ved en afgift på 3 rdl. pr. tønde land. Tvangsarbejdet blev dog stadig ikke afskaffet

I1845 boede der 681 mennesker i Bovrup. I 1860 var der 661.

 

En trist afslutningsfest

Fredag den 31. juli 1914 var et større antal forældre fra Bovrup og Omegnen forsamlet i Stationskroen for at overvære afslutningen af et dansekursus for deres børn. Da det store selskab sad ved et festligt kaffebord, trådte den stedfortrædende by-forstander Kornelus Knutz ind i salen og oplæste en skrivelse fra landråden i Aabenraa ifølge hvilken hele det tyske rige stod i krigsberedskab.

Denne meddelelse virkede som en bombe. Der var mange af de tilstedeværende fædre mange som i tilfælde af krig straks eller i løbet af få dage skulle stille i deres indkaldelsesbyer, Aabenraa eller Flensborg.

Mange mænd med deres hustruer forlod nedbøjede og forsagte salen og gik hjem. Den 2. august var den første mobiliseringsdag og allerede dagen i forvejen var 50 – 60 mand, både yngre og ældre rejst bort fra sognet.

 

59 faldt i Første Verdenskrig

Høsten var faldet tidligt 1914. Allerede sidt i juli måned var man travlt optaget af at bjerge den rige sæd i hus. Travlheden på marken var nok anledningen til at man ikke så nøje fulgte med i de politiske begivenheder ude i verden. Derfor kom denne meddelelse for mange som et lyn fra en klar himmel.

Mange af disse kom ikke hjem igen. Da det første budskab om en falden kom til egnen, sørgede hele sognet. 59 gange kom der et budskab om en falden.

 

Russiske krigsfanger på Albrechtsens Kro

I sommeren 1916 kom russiske krigsfanger til sognet. De blev anbragt på Albrechtsens kro i Bovrup, hvor de tilbragte natten. Om dagen blev de sendt ud til gårdene i området.

 

 

 

Kilde:

• Sønderjyske Årbøger
• Sønderjysk Månedsskrift
• Johan Hvidtfeldt: Varnæs Sogns Historie
• Troels Fink: Udskiftningen i Sønderjylland indtil 1770
• dengang.dk – diverse artikler

 

Hvis du vil vide mere

• dengang.dk indeholder 2.017 artikler
• Under Aabenraa finder du 204 artikler

 

• Dengang i Varnæs
• Er Varnæs en ældgammel Købstad?
• En salmebog fra Varnæs
• En degn fra Varnæs
• Bryllup i Varnæs
• Fra Varnæs til Felsted
• Den gamle skole i Felsted
• Felsted Sogn 1-2
• Bønder – syd for Aabenraa
• Kirker – syd for Aabenraa
• Folk – syd for Aabenraa
• Syd for Aabenraa
• Hvor ligger Tumbøl?
• Bombenatten over Als og Sundeved 19142
• Underfundige folk på Sundeved
• Sundeveds fortid
• Historier fra Rise og Lundtoft Herreder – med Sundeved
• Når man ikke ville drage i krig (Felsted Mark)
• Ahlefeldt og Søgård
• Mysteriet i Ensted
• Ahlefeldt – fra storhed til fald
• Gråsten – et flig af historien