En helt fra Kollund

Privilegeret gård fra 1488. Han ejede to gårde. Han var en stor stærk mand. Bønderne fra Ditmarsken var snu. De åbnede sluserne. Først i 1559 fik Danmark revanche. De stod uden for adelen. Den nordlige gård. Sympatier for den Slesvig – Holstenske bevægelse. Flere privilegerede steder og personer i Bov Kommune. Forpagtningen af Bov Kro gik i arv. Man kan se det i Bov Kirke. Det gik i arv

 

Privilegeret gård fra 1488 

I den store gårdsplads i Kollund ser man over døren et stort skilt, der fortæller at gården blev privilegeret den 3. januar 1488 af Kong Hans.

Det var ikke unormalt, at Kong Hans, søn af Christian den Første belønnede sine tro undersåtter, som i særlig grad havde udmærket sig med privilegier. Denne store ære tilkom en almindelig bondemand som Jes Thomsen. Men 12 år efter redede han kongens liv.

I 1472 blev den forrige herredsfoged, Lasse Jensen straffet. Han havde hjulpet oprørerne

 

Han ejede to gårde

Han var herredsfoged for Vis Herred og en højt agtet person i vide kredse. Da han havde ydet Kongen store tjenester ved forskellige lejligheder, belønnede kongen ham son nævnt med privilegier på hans to gårde i Kollund.

Det var Kollundgård Nord og Kollundgård Syd som de også blev kaldt. Den førstnævnte blev senere ejet af advokat Dr. Christians og den anden af Hans Knoop. Og det var på den sydlige gård Jes Thomsen boede.

Jes Thomsen var gift med Jes Riggelsens enke, Anna af Vossmoos, med hvem han havde to sønner, Hans og Boy, som senere overtog de privilegerede ejendomme. Hans tog navnet Hans Jessen. Hans søn hed Thomas Hansen. Og Boy, som overtog faderens gård, Boy Jessen.

 

Han var en stor, stærk mand

Jes Thomsen var en stor og stærk mand. Han var også modig. Der fortælles, at han i Slaget ved Hemmingstedt i Ditmarsken i året 1500 redede kongens liv. En direkte efterkommer af Jes Thomsen – Detlev Boysen skrev om det i det 17. århundrede:

• Det stormede og sneede, mens danskere og holstenere rykkede frem mod ditmarskerne. Vejene var ganske opblødt, så heste og krigsfolk sank dybt ned i dyndet.
• Værre blev det, da ditmarskerne åbnede sluserne, så havet styrtede ind over landet. Danskerne og Holstenernes nederlag var frygteligt. 300 adelsmænd omkom. Fjenderne fik et stort bytte i form af våben, smykker og klæder.
• Kongens hest blev skudt under ham. Jes Thomsen som red en stor, stærk hest, ilede til gennem tykt og tynd for at redde kongen, som så flygtede bort på hesten, mens Thomsen holdt i hestens hale.
• De nåede velbeholden færgen ved Ejderen. Men som de var kommet et lille stykke fra land var flugten blevet opdaget. Færgekarlene fik ordre på at føre kongen tilbage. Det lod til at færgefolkene mere ville høre efter ditmarskernes end efter deres konges ordre.
• Dette fik Thomsen til at stikke færgefolkene ned.

 

Bønderne fra Ditmarsken var snu

Da grevskabet Holsten i 1474 var blevet et hertugdømme, fastslog den tysk – romerske kejser, at Holsten også omfattede Ditmarsken. Den dansk -holstenske styrke omfattede 10.000 mand. De forventede en hurtig og let sejr mod 3.000 utrænede bønder.

Men man havde ikke taget i betragtning at vejret pludselig skiftede. Fra at det havde været frostvejr blev det nu tøvejr. Man havde ikke stødt på nogen modstand, derfor besluttede man nu at tage nord på til Heide.

 

De åbnede sluserne

Men disse bønder var snu, og de havde fanget et af de kongelige spioner. Og så lagde fjenden en snedig plan. I nattens mulm og mørke byggede man en vold midt på gaden. Og da den kongelige hær nu ankom, så åbnede man sluserne. I forvejen var den kongelige soldater blevet mødt af ælte. Men da vandet nu kom, kunne ingen undslippe. De druknede simpelthen.

De danske tab blev opgjort til 7.000 døde og 1.500 tilfangetagende. Og blandt de døde var ikke mindre end 360 adelsmænd. Bønderne fra Ditmarsken fik erobret en masse af den danske hær, bl.a. den originale Dannebrogsfane fra Estlands-togtet i 1219. Den hængte bønderne op i kirken i Wöhrden.

 

Først i 1559 fik Danmark revanche

Det var et stort prestigetab for Kong Hans. Og hurtig gik rygterne. Det resulterede bl.a. i et bondeoprør i Sverige.

Først i 1559 fik Danmark revanche. En dansk – holstensk hær på 20.000 mand under ledelse under Johan Rantzau

 

De stod uden for adelen

Fra kongen kom der et adelsbrev, der var skrevet på plattysk. Det var vidt forskelligt fra andre breve fra den tid. I de andre breve gives der vedkommende frihed og frelse.

I Jes Thomsens brev er åbenbart ”Skjold og Hjelm” hovedsagen. Der tales slet ikke om frihed eller frelse. Thomsens efterkommere fik helt til 1825 deres privilegier fornyet. Men familien har hele tiden stået uden for adelen og levet som almindelige bønder.

Gennem årene har de taget del i kommunens byrder og laster. Åbenbart har de ofte været i konflikt med de lokale myndigheder. Ja i 1825 blev det endda foretaget eksekution på den sydlige gård.

Gennem årene har historikere været uenige om – om Jes Thomsen egentlig blev adlet. Og den almindelig adel i Slesvig – Holsten har da heller ikke omgået familien. Men i nogle numre af Dansk Adelsårbog er familien omtalt som tilhørende adelen.

 

Den nordlige gård

Efterslægten på den sydlige gård har bibeholdt navnet Boysen efter Jes Thomsens søn, Boy.

Egentlig hører man ikke så meget til familien på den nordlige gård. Men her ser det ud til at navnet Hansen fortsatte til 1731. Men nu blev navnet forvandlet til Hinrichsen. I året 1890 ser vi, at enkefru Marie Hinrichsen født Thaysen gifter sig med postsekretær Christians. Dermed er slægtens saga på denne gård ude. I nogle kilder staves efternavnet med to n’ er.

 

Sympatier for den Slesvig – Holstenske bevægelse

På hovedgården gled slægten ud i 1825 efter at have bestået i 300 år. Den nye ejer hedder nu som allerede skrevet ”Hans Knoop. Det var kun her på denne gård man måtte bære ”Skjold og Hjelm” ikke på den nordlige gård.

Man må antage at beboerne selv har fornyet privilegierne gennem tiden. Og åbenbart er privilegier blevet indstillet efter disse tider, da ejerne viste sympatier for den Slesvig – Holstenske bevægelse. Og den havde ikke meget til overs for den danske konge.

 

Flere privilegerede steder og personer i Bov Kommune

Vi har i tidligere artikler beskæftiget os med de privilegerede gårde i Bov Kommune. Her gik våbenskjoldene videre. Det gjaldt for familien Hinrichsen fra både Trebolsgården i Kollund og Bov Kro og Toldsted, familierne på Kollundgård, som vi har beskrevet over for samt familierne på Oldemorstoft. Harkær og to halve gårde i Kruså. Dertil kom Kruså Mølle og Bov Kro og toldsted. Til gruppen kan vel også regnes præsten i Bov samt forpagterne på den kongelige mejerigård Kragelund.

Antagelig er Frigårdene oprettet for at sikre retsplejen og administrationen. Kongen havde brug for at have nogen at stole på. Og disse trofaste mænd blev i den sene middelalder benådet med hverv og privilegier. Kongen og hans embedsmænd havde også brug for husly, foder og forsyninger.

 

Forpagtningen af Bov Kro gik i arv

Vi har tidligere skrevet om Oldemorstoft. Med hensyn til Bov Kro var der tale om en fæstegård. Der skulle inddrives told og afregnes med amtmanden i Flensborg. Og forpagtningen af Bov Kro gik i arv. Her havde man også ret til udskænkning af øl og brændevin.

Så var det lige Trebolsgården i Kollund. Der var oprindelig tre kongelige fæstebol, der blev solgt i 1652 af Frederik den Tredje til rådmand, Jens Boysen, der ved købet opnåede privilegier for sit gode forhold til kongen. Jens Boysens enke var nødt til at sælge gården på grund af gæld. Køberen var Peter Hinrichsen, der var forpagter på den kongelige mejerigård Kragelund.

 

Man kan se det i Bov Kirke

I Bov Kirke finder vi masser af spor fra de privilegerede. Her var gravsteder forbeholdt folk på frigårdene. Gravstederne kunne måske ses som et alternativ til at blive begravet i kirken. Inventaret i kirken bærer også præg af, at der giverne kom fra frigårdene.

 

Det gik i arv

Privilegiebrevet fra Oldemorstoft er fra 1528. Heri kan man læse at privilegierne skulle gå fra arving til arving. Her syntes fornyelse unødvendig. Og dog. Dokumenter viser, at hver gang, der kom en ny hertug. er der søgt om fornyelse.

Men det kunne nu være vanskeligt at finde ud af, hvornår man skulle søge. Således klagede Hinrich Hinrichsen fra Bov Kro og toldsted til Rentekammeret i 1702 over betaling for både Oldemorstoft øst og vests indkvarteringsydelser. Men han måtte dog betale.

 

 

 

 

Kilde:

• dk – diverse artikler
• Sønderjysk Månedsskrift
• Sønderjyske Årbøger
• Historisk Tidsskrift 7. række 2. bind
• Den Sønderjyske Landbrugs Historie
• Stenz, R.P. Sørensen: Bov Sogn
• Inge Adriansen m.m.: Sønderjylland A-Å
• Fra Bov Sogns Museum, Historisk Samfund for Vis Herred
• Edward Rönnau: Bov kirkelige og sogne krønike
• Clemmesen m.m.: Danmarks Krigshistorie

 

Hvis du vil vide mere:

• dengang.dk indeholder 2.004 artikler
• Under Padborg/Kruså/Bov finder du 65 artikler
• Oldemorstoft
• Gårde og mennesker i Bov Sogn
• Livet omkring Bov Kirke
• Kruså Vandmølle