Sct. Jørgens Kirke i Aabenraa
Møderne startede i 1895. Husly på Folkehjem. Først efter 1920 fik kirken det nuværende navn. Jorden tilhørte Sct. Jørgens Stiftelse. En fortyskningsproces fik folk til at samles. Et aktivt byggeudvalg. Menigheden bestod dengang kun af 30 – 40 stykker. Hvad fik de ud af det? spurgte man i Aabenraa. Politi – Matzen gik gerne i kirke! Præsten cyklede fra Haderslev. Sct. Jørgens Forening. Kirken blev en almindelig sognekirke, men det havde folk svært ved at forstå. Menighedsrådet overtog kirken.
Det startede i 1895
Det første kirkelige møde fandt sted den 18. december 1895 på hotel Fønix, danskernes samlingssted. Der mødte 50 tilhører op Det var frimenighedspræst Rasmus Thomsen, der talte. Møderne, der mindede om normale gudstjenester fortsatte uregelmæssigt frem til kirkens indvielse.
Husly på Folkehjem
Myndighederne så absolut ikke med velvilje på grundtvigianernes fremtrængen og forsøgte at forhindre møderne. Ved at true hotelværterne med at nægte fornyelse af bevillingen tvang myndighederne til at flytte fra sted til sted. Men ved årsskiftet gav Sprogforeningen husly på den nyerhvervede ejendom Folkehjem.
Kirken blev kaldt ”Æ lille kirk” – ”Æ dansk kirk” – Men egentlig hed kirken ”Frimenighedskirken”. Skt. Jørgens Kirke var en af i alt seks frikirker som dansksindede kredse rejste i Sønderjylland i den tyske tid.
Først efter 1920 fik kirken det nuværende navn
Den blev oprettet for at få et sted, hvor man kunne afholde dansk gudstjeneste. Den blev taget i brug i 1904. Pastor Rosendahl, der var præst fra 1910 – 1920 beskrev forholdet ret rammende i 1919 i frimenighedernes kirkeblad – Den Nordslesvigske Kirkesag:
- Frimenighedssindet – vil der ikke være meget af, når vi først får tyskerne på porten.
Efter 1920 forsvandt frimenigheden da også. Kirken kunne ikke længere hedde frimenighedskirken i Aabenraa. Den fik i stedet navnet Sct. Jørgens kirke.
Jorden tilhørte Sct. Jørgens stiftelse
Og hvorfor blev det lige dette navn? Jo, den var bygget på en grund, der engang havde tilhørt Sct. Jørgens stiftelse fra middelalderen, som vejen Jørgensgård har sit navn fra. I forvejen er byens anden kirke opkaldt efter en helgen.
Og hvis du vil vide mere om denne helgen laver vi en henvisning til en artikel, hvor vi har skrevet om Sct. Jørgen og om de forskellige Sct. Jørgens gårde og huse fra dengang.
En fortyskningsproces fik folk til at samles
Ja mange i Aabenraa har omtalt kirken som ”Den lille kirke på bjerget”.
Det var en fortyskningsproces, der fik folk til at samles i frimenigheder dengang. Der gemmer sig et dokument i et kobberrør i soklen til Sct. Jørgens Kirke. I kirkebogen står det anført, at dokumentet indeholder en beretning om kirken. Det er forfattet af Niels Hansen og Knud Rosendahl.
Et aktivt byggeudvalg
Frimenighedskirken er bygget i 1903 af en lille dansk menighedskreds, som i flere år var samlet omkring frimenighedspræst Rasmus Thomsens forkyndelse. Til at forestå byggearbejdet blev der nedsat et byggeudvalg bestående af gårdejerne Nis Callesen i Lerskov og Falle Lildholt i Løjt Kirkeby samt kaptajn C.C. Fischer og redaktør H.P. Hanssen i Aabenraa.
Arkitektarbejdet var overladt til en gammel Aabenraa – knægt, Nils Jakobsen i Odense. Byggegrunden var en gave fra ”Foreningen til det danske Sprogs Bevarelse i Nordslesvig”. Pengene tilvejebragtes ved frivillige – fra venner nær og fjern.
Menigheden bestod kun af 30 -40 stykker
Prøjserne var ikke glade for dette initiativ. Men Aabenraaerne ville bevare deres modersmål – også i kirken. Og kirken blev rejst på kort tid. Ja ideen blev fremsagt ved en gudstjeneste på Folkehjem på Allehelgens dag i november 1901. Og den 4. november 1904 blev kirken indviet.
I Hejmdal kunne man læse følgende:
- Den nye kirke ligger smukt på en bakke nord for byen. Den rager op over de omkringliggende huse ved Nørre Chausse og tager sig med sine hvide mure og sit røde tag udmærket ud mod den daglige baggrund af skov og grøn baggrund af skov og grøn bakkeskråning – smuk, venlig og lys.
Imponerende at det lykkedes at bygge kirken. Frimenigheden dengang bestod kun af 30 – 40 stykker.
Hvad fik de ud af det?
Man fik indsamlet 5.000 mark, og fra et udvalg for den sønderjyske Kirkesag i Kongeriget fik man de resterende 15.000 mark som kirken kostede. Kirkebyggeriet blev forstyrret af myndighederne, især ved gentagende udvisninger af murermesterens danske svende
Det var en helt fuld kirke under indvielsen. Politi – sergent Carl Christian Matzen (Politi – Matzen) overværede indvielsen på landråd von Uslars befaling. Han greb dog ikke forstyrrende ind. Der var kun siddeplads til halvdelen af kirkegængerne.
- Så fik de bygget kirken og hvad fik de ud af det?
Udestående opfattede først og fremmest den ny kirke som et forsøg på at irritere den prøjsiske myndigheder.
Efter indvielsen var der møde på Folkehjem, hvor C.C. Fischer indledte. Han havde båret hovedarbejdet i byggeudvalget.
Politi – Matzen ville gerne i kirke
Desværre kom kirken til at stå tom det første halve år på grund af præsten, Rasmus Thomsens sygdom. Han døde i 1905. Siden blev der holdt regelmæssige gudstjenester og indtil 1908 under overværelse af politisergenten. I sin mørkeblå uniform med rød krave. Han sad altid nederst i kirken. Det fik C.C. Fischer til at sidde øverst – så langt væk fra politisergenten som mulig.
Man sagde rundt om i Aabenraa:
- Politi – Matzen vil gerne i kirke
Præsten cyklede fra Haderslev
Thade-Petersen var blevet ordineret. Han kom oftest cyklende fra Haderslev til Aabenraa for at holde gudstjeneste. Endnu fortælles om det sejl, han spændte på cyklen, når der var medvind.
I 1908 meldte to sønderjyder sig til tjeneste i de sønderjyske frimenigheder. Det var de dansk uddannede cand., theol.’ Er Knud Rosendahl og Niels Hansen. Sidstnævnte gik dog efter et halvt over til journalistikken. Rosendahl skulle dog også hjælpe som præst på Vesteregnen.
I 1910 – 1914 blev gudstjenesterne varetaget på skift af Thade Petersen og Rosendahl. Men sidstnævnte blev i 1914 indkaldt som soldat. Han blev sparket af en hest i tjenesten. Han kunne derfor fortsætte som frimenighedspræst fra sidst i 1916.
Pastor Rosendahl blev i 1921 sognepræst i Vojens. Hver 14. dag blev der holdt gudstjeneste blandt andet ved provst Nielsen i Ensted. De mange af de tilflyttede danskere nordfra knyttede sig til kirken.
Sct. Jørgens Forening
I oktober 1924 blev Sct. Jørgens Forening dannet med bl.a. Holger og Jep Fink og boghandler Harald Bo Bojesen og to andre. De påtog sig alle en gæld på 5.000 kr. og påtog sig yderligere n gæld hver på 5.000 kr. for istandsættelse. De fem overtog kirken fra Sprogforeningen og hæftede personlig for gælden.
Der blev forhandlet med ministeriet. De ville betale en præsteløn i den laveste klasse og yde et ”fyrsteligt” tilskud på 3.600 kr. årligt til aflønning af organist og kantor samt kirkens vedligeholdelse, rengøring, brændsel, klokkeringning og fyring.
De fem herrer fra Sct. Jørgens Foreningen byggede en smuk præstebolig. Det lykkedes at få 60 familier til at tegne sig for et årligt bidrag på lidt over 2.400 kr. Et bidrag, der dog med tiden faldt til 1.200 kr.
Kirken blev en almindelig sognekirke – men det kunne folk ikke forstå
Kirkens første præst efter 1920 var Carl Johannes Ludvigsen. Han fik den vanskelige opgave at føre kirken fra frimenighedstiden ind i folkekirken. Ludvigsen fik titlen af andenpræst, dvs. præst for det danske mindretal af danskere, der ikke ville slå sig til tåls med, at den tyskuddannede pastor Juhler var valgt til præst for den danske menighed.
Dette forhold fik ikke ligefrem pastor Juhler til at tage imod Ludvigsen med åbne arme. Da kirken fyldte 50 år nævnte pastor Ludvigsen, at det kun langsomt gik op for folk, at kirken nu var en sognekirke, hvis præst enhver i byen kunne lade sig betjene af.
Utroligt at denne Ludvigsen skulle betale 40 pct. af udgifterne til præstegården. Han faldt for aldersgrænsen i 1948. Allerede året forinden havde de fem kirkeejere bebudet sammen med de resterende bidragsydere om, at en nyordning af forholdene måtte der til.
Menighedsrådet overtog kirken
Det endte med at den 1. juli 1948 at menighedsrådet fik overdraget kirken vederlagsfrit og præstegården for et beløb af 55.000 kr.
For at sikre sig at den grundtvigske linje ved første præstevalg efter nyordningen kunne fastholdes, betingede Sct. Jørgens Forening sig afgørende indflydelse på dette.
Til embedet kom der 12 ansøgninger. Af dem valgtes pastor Markus Kofoed. Men nu var der ikke kun de fem, der afgjorde dette. Den 10. september 1948 mødte mellem 80 og 90 mennesker op på Folkehjem og gav deres besyv med.
Efter 1948 fungerede Sct. Jørgens Kirke som en slags annekskirke til Sct. Nikolaj Kirke. Men i praksis fungerede som en sognekirke for den nordlige del af byen.
Kilde:
- dengang.dk- diverse artikler
- aabenraasogn.dk
- graenseforeningen.dk
- Litteratur Aabenraa (Se Liste)
- Sønderjysk Månedsskrift
Hvis du vil vide mere:
- dengang.dk indeholder 1.976 artikler
- Under Aabenraa finder du 195 artikler
- Under København funder du 197 artikler
- Jørgen – Helgen, Hospital og Sø
- En pastor fra Rise
- Kirker – syd for Aabenraa
- To kirker i Aabenraa