Tønder Statsseminarium i Besættelsestiden

Behold Seminariet længst muligt. Tyskerne fik Statsskolen. Paludan-Müller holdt sig ikke tilbage. I Tønder fortsatte man med at undervise. Tyskerne tog gidsler. Politimester havde travlt. Besøg hos gidslerne. Rygter om skoleindtagelser. Elever var blevet arresteret af tyskerne. Tønder samlede ind til elevernes bøder. Jens møller sørgede for gidslernes løsladelse. Tønder i undtagelsestilstand. Uro på Seminariet. Schackenborg var indtaget af tyskerne. Tyskerne ville indrette militærskole på seminariet. Pludselig forsvandt de tyske soldater, men få dage efter ankom 1.000 hårdt sårede soldater. Nu skulle forstanderbolig pludselig anvendes til apotek. Tog med danske internerede ankom til Tønder H. 5 kammerater ankom med De Hvide Busser til Kruså. Seminarister tog imod. Englændere i fly over Tønder. Takkegudstjeneste. Forstander ved grænsen. Man var bange for selvtægt. Forstander ved grænsen. Hævnens time var kommet. Postbudenes skilteaktion. Vores lille artikelserie om Seminariet er foreløbig slut.  

 

Behold seminariet længst muligt

Under besættelsestiden skrev forstander Morten Bredsdorff dagbog. Vi har i den forrige artikel i denne serie allerede beskrevet en lille del af besættelsestiden i Tønder. Hans opgave var at bevare Statsseminariet og Øvelsesskolen så længe som muligt i danske hænder. Og så skulle han undgå unødige provokationer over for tyskerne.

 

Tyskerne fik Statsskolen

Men i 1943 slog tyskerne i bordet. De skulle bruge plads. Man blev så enige om, at de måtte bruge Statsskolens mindre bygning. Hele det danske skolevæsen blev nu samlet på Seminariet og Øvelsesskolen. Det vil sige at Seminariet, Øvelsesskolen, Mellemskolen og Gymnasiet nu blev samlet et sted.

Det var ikke en helt let opgave. Mindre lokaler over hele byen blev nu taget i anvendelse. Således blev mange af Øvelsesskolens elever anbragt på Schweizerhalle.

 

Palludan – Müller holdt sig ikke tilbage

Den 3. august 1943 havde Tønder 700-års jubilæum. Der var fine taler fra mange men dog ikke fra Paludan-Müller. Han holdt sig bestemt ikke tilbage.

Senere i august gik rygterne i Tønder, at tyskerne havde styrtet den danske regering. Man foreslog at lærerne straks skulle have udbetalt deres løn.

 

I Tønder fortsatte man med at undervise

Bagermester Thorvald Petersen ringede dog sent om aftenen, at det ikke var gået helt så galt. Men søndag den 29. august 1943 opstod nye rygter om situationen. En række embedsmænd forsamlede sig hos Morten Bredsdorff og gennemdiskuterede situationen. Dommer Stegmann bebudede, at han næste dag ville fortsætte sit arbejde som normalt. Han skulle dømme en hjemmetysker, der havde solgt varer ulovligt til tyskerne.

 

Tyskerne tog gidsler

Rektor Randrup ville undervise som normalt og det ville man også på seminariet. Det blev oplyst, at Dr. Dahl, provst Schülein og Claus Eskildsen var blevet arresteret som en slags gidsler.

Man besluttede at gå til borgmester Poulsen for at få ham til at nedlægge en protest over for tyskerne. Også politimesteren iført fuld uniform mødte op til mødet lidt senere end de andre. Han kunne fortælle, at dr. Dahl meget tidligt om morgenen havde ringet ham op, men det var som om at telefonen var hævet ud af hånden på ham.

 

Politimesteren havde travlt

En tysk officer var så mødt op hos politimesteren med meldingen om, at den tyske kommandant på Tønder Kasserne ville tale med ham. Og på kasernen kunne kommandanten fortælle, at der ville blive indført undtagelsestilstand. Politimesteren nåede at protestere over tilfangetagelsen af gidslerne.

Amtsskolekonsulent Svendsen havde også været hos politimesteren. Denne fortalte at Amtshuset var blevet besat af 10 mand. De forlangte en vagtstue. Han havde henvist til til den tyske skolekonsulent Elholms kontor.

 

Besøg hos gidslerne

Morten Bredsdorff havde bedt lærerne om at møde op hos ham kl. 16.30. Her orienterede han om situationen i Tønder og i København. Man var enige om at fortsætte undervisningen næste dag.

Om aftenen var der blevet råbt ret så arrigt, at vinduerne ud mod Østergade skulle lukkes. Senere kunne man længere oppe af Østergade høre en skudsalve. Der var hvis nok blevet skudt efter et belyst vindue.

Næste dag besøgte forstander Morten Bredsdorff Claus Eskildsen og de andre gidsler ude på kasernen. Amtmand grev Schack havde allerede været der.

 

Rygter om skoleindtagelser

Tirsdag den 7. september kom der en melding om at den tyske skole ville blive indtaget. Man forventede også at seminariet og hele statsskolen ville blive indtaget. De tyske officerer kom næste dag den 8. september og besigtigede forholdene. De skulle i første omgang kun bruge Statsskolen og Den Tyske Skole. De regnede med først at komme om tre uger for så at blive i 1 til 2 år.

 

Elever var blevet arresteret af tyskere

Den 9. september blev Morten Bredsdorff opsøgt af 7 elever. De var blevet anholdt af en tysk officer. Med spark m.m. var de blevet ført ud til kasernen, hvor de fik lov til at overnatte i en celle. Senere fulgte 6 bøder på 50,- kr. og en på 100,- kr. Deres ”forbrydelse” var, at de havde svaret tyske soldater igen.

 

Tønder samlede ind til eleverne

Eleverne gik til forstander og spurgte, om de kunne afsone i fængsel. Forstanderen kontaktede politimesteren, at den sag havde han ikke noget med at gøre. En afsoning ville antagelig foregå i et tysk fængsel.

Men nu samlede Tønder – borgene sammen til eleverne. Ja selv borgmester Poulsen deltog i indsamlingen.

 

Jens Møller havde sørget for gidslernes løsladelse

Fru Eskildsen var blevet ringet op af værten på Grand Hotel i Aabenraa, at hendes mand og andre gidsler befandt sig. De var på vej til at blive interneret nord på.

Fredag den 10. september kunne amtslægen meddele at gidslerne sikkert skulle interneres på Bygholm, Strib eller Hindsgavl.

Men fru Eskildsen kunne kort tid efter fortælle, at hun forventede sin mand hjem med 14 – toget. Alle gidsler var blevet løsladt aftenen forinden. Og forklaringen på dette kom senere. Det var partifører (NSDAP -N) og leder af Det Tyske Mindretal, Jens Møller, der havde fået foranlediget løsladelsen.

 

Tønder i undtagelsestilstand

Søndag den 26. september blev der flaget overalt i Tønder. Det var Kongens fødselsdag. Claus Eskildsen kunne fortælle, at begge jernbanestrækninger havde været udsat for sabotager i nattens løb.

Politiets højtalervogn kørte gennem byen og meddelte at det var spærretid fra kl. 20 til kl. 6. Værtshusene ville lukke allerede kl. 19. Alle veje til og fra Tønder var spærret af tyskerne.

 

Uro på seminariet

Mange havde foreslået en demonstration til fordel for jøderne. Andre i Tønder ville følge tre københavnske seminariers eksempel og lave en strejke på seminariet. Forstander Mogens Bredsdorff frarådede begge ting. Det ville skabe en farlig situation.

Næste dag var en urolig dag. Uroen var at spore i de ældste klasser. Eleverne var begyndt at gå hjem efter anden time. Man havde lavet en fingeret afstemning, hvor stemmesedlerne slet ikke var talt op. Men man havde påstået at der var flertal for en strejke blandt eleverne. Forstanderen og andre lærere fik fat i dem, der allerede var hjemad. Man samledes i festsalen. Elevrådsformanden meddelte her, at man ville følge andre seminarier og indlede en strejke til fordel for jøderne.

Forstander Mogens Bredsdorff meddelte, at hvis man ikke mødte op igen fredag morgen kl. 8, det ville sige næste dag, så ville der blive rejst en disciplinær sag.

 

Schackenborg var indtaget af tyskerne

Tirsdag den 27. februar 1945 kunne borgmesteren meddele at han skriftlig havde fået at vide, at alle seminariets bygninger skulle bruges af tyskerne. Forstander, overlærer og andre lærer begyndte straks at planlægge flytning. Og det blev meget vanskelig, da man som skrevet allerede havde meget indskrænket plads.

Søndag den 4. marts 1945 blev det oplyst at Schackenborg var blevet belagt af tyskerne. Næste dag, mandag den 5. marts 1945 stod der pludselig en flok tyske soldater i seminariets gård.

 

Tyskerne ville indrette en stor militærskole

Mogens Bredsdorff spurgte, hvad de ville. Og deres leder svarede, at de ikke ønskede at tale med ham. Men forstanderen fastholdt at han havde ret til at få at vide, hvad de ville. En kapitän forklarede så, hvad de havde i sinde. Jo man ville indrette en stor militær skole. Tyskerne ville så vide, hvor lang tid, som det tog for at rømme stedet. Og svaret fra forstander Mogens Bredsdorff var mindst tre døgn.

Næste dag – Tirsdag den 6. marts 1945 kom der så igen tyske soldater uanmeldt ind på seminariets grund. En major kunne meddele, at man ønskede at indrette en ”Fahnenjunkerschule” og det skulle ske meget hurtigt.

Den meget uhøflige major nævnte at elevhjemmet skulle bruges til 60 kvindelige officerer. Helligåndshuset, som bl.a. indeholdt forstanderens tjenestebolig blev også beslaglagt. Mogens Bredsdorff protesterede kraftigt og sagde, at det var imod alle indgående aftaler. Forstanderen fik nu travlt med at protestere til forskellige instanser, bl.a. i Silkeborg og Haderslev.

 

Pludselig forsvandt tyskerne igen fra Seminariet

Men der var ingen, der kunne hjælpe. Man mente, at seminariet delvis skulle indrettes til lazaret. Ingen havde hørt noget om en militærskole.

Onsdag morgen dukkede en ”Oberleutnannt fra ”Junkerstab” pludselig op og forlangte øjeblikkelig rømning. Og tyskerne begyndte allerede at rykke ind og skrive med kridt på alle dørene.

Statsskolens elever blev øjeblikkelig hjemsendt. To ekstraordinære lærerråd kl. 11 og 15 blev afholdt. Og så begyndte man eller kl. 15 med at flytte. Elevhjemmets pensionat flyttede til præstegården. Og ellers flyttede man nu til Statens Jordlovsudvalg i Allégade, Hede-selskabets bygning på Ribe Landevej og de to danske børnehaver i byen. Flere lokaler end i forvejen på Schweitzerhalle blev også taget i anvendelse.

Nu levede denne militærskole ikke så længe. Pludselig forsvandt man. Men ikke så længe efter ankom 1.000 hårdt sårede soldater. Det var den 19. marts 1945.

 

Nu skulle forstanderbolig pludselig anvendes som apotek

Morten Bredsdorff bad nu om at få sin bolig tilbage hos Chefartz. Men det kunne han ikke garantere. I stedet forlangte han, at der blev fyret op. Men der var ingen brændsel, og der blev heller ikke leveret noget.

Lang om længe havde forstanderen fået lovning på at få sin bolig tilbage, men pludselig skulle ejendommen indrettes som apotek. En delegation tog nu til Haderslev for at protestere mod forholdene i Tønder. Et af resultaterne blev, at to af de officerer, der skabte dette kaos blev sendt til østfronten.

 

Tog med danske internerede på Tønder H

Lørdag den 21. april 1945 ville et tog med danske internerede komme til Tønder. Det skulle videre til Frøslevlejren. Øst-banen var brudt sammen ved Sommersted, derfor benyttede man sig nu af vest-banen.

Morten Bredsdorff havde håbet på at få en snak med sin bror, der var blandt de internerede, så han havde lovet at hjælpe med madpakker og kaffe. Kl. 9.30 var der kommet et meget langt tog syd fra. Dette forsinkede ankomsten af toget nord fra. Det var 55 fangere med toget bevogtet af 25 ældre tyske gendarmer.

 

5 kammerater med De Hvide Busser

Onsdag den 25. april var flere seminarielever taget til Kruså for bl.a. at modtage 5 af deres kammerater, der kom med de hvide busser.

Torsdag den 3. maj var der masser af rygter i Tønder om tysk kapitulation. Uanfægtet situationen fortsatte undervisningen.  Fredag den 4. maj var der eksamen i regning. Men så om aftenen meldte BBC det glade budskab.

Kl. 21.30 samledes lærer og elever i Festsalen.

 

Englændere i fly over Tønder

Lørdag den 5. maj var det gråvejr i Tønder. Kirkeklokkerne lød og dannebrog blev hejst. I forstanderhaven samledes man og hilste på kongen med ”Kong Christian”.

Ved middagstid kom en telefonbesked, at englænderne kunne forventes at komme til Tønder. Et fly kunne nu ses over Tønder. Og snart blev en af piloterne båret i triumftog op til rådhuset.  Her blev han budt velkommen af borgmester Jensen.

Hans pilot – kammerat kunne man se oppe på 1. salen i sparekasse-bygningen, hvor han stod og fotograferede. Begge blev nu samlet i en vogn og kørt i triumftog til Hotel Tønder, hvor der blev budt på suppe.

Det viste sig at de to i flyet var fotografer.

 

Takkegudstjeneste

Søndag den 6. maj kl. 8.30 om morgenen var der takkegudstjeneste i kirken. Pastor Magle var kommet hjem aftenen før. Det var stuvende fuldt i kirken. Seminariet var repræsenteret med næsten alle lærere. Et par tøndringer var vendt hjem fra Neuengamme. De så ikke godt ud.

 

Forstanderen ved grænsen

Morten Bredsdorff var sammen med familien taget en cykeltur til grænsen. De mødte adskillige tyske soldater på vej hjem til hungersnød. I vejgrøften så de frihedskæmpere liggende skudklare. De ventede på en bil fuld af HIPO – folk. Et kompagni unge tyske soldater kom også kørende.

Og så skete det. To engelske militær-motorcyklister passerede grænsen. Der ringes til Tønder, at nu er englænderne der endelig.

 

Man var bange for selvtægt

Lederen af Frihedsrådet i Tønder var en person ingen nogensinde havde taget alvorlig. Mange var nu bange for selvtægt. Og efterhånden kom der flere og flere englændere til byen. Således var Smedegade fuld af tanks. Der var parade på Torvet, hvor en engelsk officer holdt tale.

 

Hævnens time var kommet til Tønder

Tirsdag den 8. maj ruller lastbiler gennem byen. De er udstyret med en politimand og 4-5 riffelbemandede mænd. De arresterede på ladet var hjemmetyskere, værnemagere og stikkere. Det så meget drabeligt ud. Der var mange skræmte ansigter deroppe på ladet.

Ved ankomst til Børsen på Lille Torv. Hujes der grimt og pøbelagtigt. Morten Bredsdorff bad Pastor Magle tale til de hujende mennesker. Og det gjorde han. Han henstillede til skrålhalsende på Torvet at tie stille og vise kold foragt over for landsforræderne.

 

Postbudenes skilteaktion

Samme eftermiddag kunne man i Tønder se byens røde postbude vandre rundt i byen med en pakkekærre, en stige, et brækjern og en harmonika. De brækkede de overflødige tyske gadenavne ned.

 

Vores lille artikelserie slutter

Og hermed slutter vores lille serie om Tønder Statsseminarium. Det kan være, at vi senere dukker op med historien om Seminariet fra 1945 til dets lukning. Du kan her i bunden se, hvad du ellers kan læse om det, der engang var Tønders stolthed. Og du kan også se, hvad du kan læse om besættelsestiden i Tønder.

 

Kilde:

• dengang.dk – diverse artikler
• Sønderjyske Årbøger

 

Hvis du vil vide mere:

• dengang.dk indeholder 1.934 artikler
• Under Tønder finder du 310 artikler
• Under Besættelsestiden (før/under/efter) finder du 393 artikler

 

• Tønder Statsseminarium – igen på danske hænder
• Tønder Statsseminarium og Prøjsisk modstand
• Det Prøjsiske Statsseminarium 1864-1820
• Tønder Statsseminarium – efter 1848
• Tønder Seminarium – et dannelsessted
• Balthasar Petersen – grundlægger af Seminariet
• Flere minder fra Tønder Statsseminarium
• Tønder Seminarium – en del af historien
• Tønder Statsseminariums historie

 

• Tønder Statsskole – i slutning af 1920erne
• Tønder Statsskole – dengang
• Claus Eskildsen – en lærer fra Tønder
• Claus Eskildsen – Hvem var han?
• Lærer i Burkal
• Vajsenhuset i Tønder 1-2
• Sprogkampen i Tønder 1851 – 1864

 

• Besættelse og Befrielse ved Grænsen
• Da Hagekorsflaget blev hejst
• Krigsårene i Tønder 1940 – 1945
• En frihedskæmper fra Tønder
• Tønder og Omegn 9. april 1940
• Flygtninge i Tønder
• Tønder og Omegn 9. april 1940
• Flygtninge i Tønder
• Tønder under besættelsen
• Besættelsestiden i Abild
• Da politimesteren skulle smides ud af kirketårnet
• Obersten i Tønder
• Nazister i Tønder
• De dødsdømte fra Tønder
• Da gadeskiltene blev skiftet i Tønder
• Tønder efter krigen