Sønderjyske Årbøger 2022

Det blev en lidt længere anmeldelse. Valget af de 7 artikler har i år været særdeles heldigt. Således fangede de alle sammen ”Den Gamle Redaktørs” interesse. Han fik her ny viden om mange temaer. Vi vil ikke kåre den bedste artikel for det har noget at gøre med ens individuelle interesse. Noget af det, der er blevet beskrevet, kunne undertegnede godt have brugt til et netop afholdt foredrag. Egentlig får man meget for pengene ved medlemskab for Historisk Samfund for Sønderjylland. Også 16 boganmeldelser følger med. Og en gennemgang af museumsfolk og forskers arbejde i det sønderjyske. Ja vi bevæger os også over grænsen. Og det gør vi også i boganmeldelserne.

 

Det er ikke jul uden Sønderjyske Årbøger. Og igen i år kan vi glæde os over interessante artikler – hele 7 artikler og 16 boganmeldelser.

Selvfølgelig er det altid nogle af artiklerne, der er mere interessant end andre. Det hænger sammen med ens egen interesse. Men den gang fænger alle artikler

 

Civile dødsfald på Als i 1864

Den første artikel hedder ”I Krigens skygge” – civile dødsfald på Als i 1864. Soldaterne smittede lokalbefolkningen på Als. Først var der danske soldater siden preussiske.

De to forfattere Ditte Kock og Jens Jacob Refshauge Beck har fundet frem til, at 25 pct. af de ca. 3.100 danske soldater, der faldt i 1864, døde af sygdom. Krigen 1864 er ofte fokuseret på soldaterne.

Nu kan kildematerialet fra dengang ikke give en troværdig beskrivelse af dødsårsagen. Det kan kun give en nogenlunde årsag til dødsårsagen. På et tidspunkt lå der 19.000 danske soldater på Als. Det blev så reduceret til 12.000.

De fleste boede i baraklejren ved Sundsmark, men en masse var indkvarteret rundt omkring på øen men kun hos de dansksindede. Vi får en beskrivelse af indkvarteringsforholdene på en præstegård.

De danske officerer var især indkvarteret på palæet ved Augustenborg Slot. Og egentlig var det ikke meget, der her tyede på krig. Men præsterne, der førte kirkebog, undrede sig over stigende dødsfald i lokalbefolkningen.

Alle gårde og mange huse havde været godt opfyldte at indkvarterede soldater. Ofte måtte ejeren nøjes med et lille rum uden kakkelovn. Således noterer præsten Christian Krogh-Meyer, der var præst i Sottrup på Sundeved, at dødeligheden er stor. Der var allerede anmeldt det 11. dødsfald i denne måned.

Forfatterne til artiklen konstaterer at dødeligheden stiger i alle 15 alsiske sogne. Men hvad er årsagen. Tropperne skyder jo ikke efter lokalbefolkningen. Men med så mange tropper kan indbyggertallet godt fordobles i en by og infrastrukturen vokser ikke lige så hurtig.

Sønderborg sogn lå tæt på slagmarken og de preussiske batterier til at soldaterne kunne opholde sig her i længere tid. Ulkebøl lå tilpas langt væk. Og her i Ulkebøl var den oftest forekommende sygdom tyfus.

Præsten i Havnbjerg angav difteri som årsag til flere dødsfald blandt børn. Præst Nicolai Feilberg i Ullerup beskrev situationen meget rammende:

• Ved middagstid jordfæstede jeg liget af Kritiansens datter på Filipsborg. Jeg havde flere gange besøgt hende under sygdommen. Lægehjælp savnedes ikke. Men hvor kan helbredes ventes, når den syge ligger sammen med en halv snes mennesker i et lille rum.

Det statistiske bureau forklarede i 1868, at der i 1864 herskede tyfus-, skarlagensfeber og halsbetændelsesepidemier. Især tyfus plagede både danske og preussiske tropper.

Dødstallet for hele Als blev fordoblet svarende til 450 ekstra døde i forhold til de fem foregående år. Overdødeligheden var størst nær den store baraklejr i Ulkebøl sogn. Her steg dødstallet med 190 pct.

Interessant artikel men vel ikke overraskende. Vi har før hørt i historien at når infrastrukturen bliver udfordret og når fremmede mennesker kommer til i hobetal, sker der ting og sager.

 

Hollandske fliser på Rømøs vægge

Den næste artikel handler om et emne, som vi også på vores hjemmeside har fokuseret på.

I 1600- og 1700-tallet havde Holland stor kunst – og kulturhistorisk indflydelse på Danmark og Hertugdømmerne. Den vestslesvigske kyst var meget præget af Holland. Denne undersøgelse er betragtet ud fra en kulturhistorisk vinkel.

I Holland blev fliserne brugt til bl.a. at isolere mod fugt og kulde udefra. Motiver og farver var bestemt af den gængse mode. De ældste fliser langs Vadehavskysten kendes fra Sejerslev og Emmerlev. De var udsmykket med blomster, frugter, dyr og fugle. Her var masser af farver på.

Nord på og i Frisland foretrak man de blå fliser. Endnu senere blev fliserne forsynet med bibelske motiver. Her havde pietismen også sin indflydelse.

Det var i løbet af 1700-tallet  at de hollandske fliser for alvor nåede området ved Vadehavskysten. I 1768 forbød den danske konge import af hollandsk fajance. Det måtte heller ikke sælges i Hertugdømmerne.

Landskaber malet ind i en cirkel findes i rigt mål som motiver på Rømø. Mange steder på Rømø er fliserne opsat tilfældigt, hvad angår farver og motiver.

Listerdybs store dybde holdt Rømø isfri om vinteren og gjorde havnen til en vigtig havn. Øen har haft en anseelig handels – og fiskerflåde. I årene 1642 – 43 havde Rømø således 21 skibe på i alt 478 læster, mens Ribe kun havde 14 skibe på i alt 78 læster. Under svenskekrigene brændte svenskerne en stor del af Rømøs flåde. Og i slutningen af 1600 – tallet skabte sandflugt problemer for det sparsomme landbrug på Rømø. Landgilden blev delvis betalt i fisk.

Hval – og sælfangsten kom først til at spille en rolle i slutningen af 1700-tallet. På de fleste gårde holdt man får, mens landbrug kun var til husbehov.  På strandengene kunne der græsse køer. Omkring 1800 var hvalfangsten på retur og i forbindelse med Englandskrigene ophørte dette.

Først efter 1860/70erne tog landbruget over. Men inden da havde indretnings- og bygningskulturen sat sit præg på Rømø med masser af inspiration fra Holland. Nu var man begyndt at bygge i mursten på Rømø med sten leveret fra teglværker langs Vadehavskysten – også inspireret fra Holland.

Det kniber med skriftlig dokumentation omkring hollandske fliser. De skippere, der sejlede med stude til Holland og Nordtyskland kom hjem med fliser. Og handelsfolk solgte hollandske fliser.

I forbindelse med udgravninger på Rømø har man fundet ud af, at fliserne sad på stuehusets sydside, desuden på mursten bag bilæggerovnen. De var af samme typer som blev benyttet i Nordtyskland. De er fra midten af 1700 – tallet.

De første fliser kom til Rømø i begyndelsen af 1600 – tallet. Interessant er også at vi får at vide, at der omkring 1800 boede 1.500 mennesker på Rømø. Men i perioden 1800 – 1900 faldt indbyggertallet til ca. 975. Antallet af bygninger faldt til 230. Dette betød så igen at en masse gårde og huse forfaldt. Antallet af bygninger faldt fra 325 til 230. Rømø var blevet fattigere.

På Rømøgård er der bevaret et brev fra 1936, hvoraf det fremgår, at

• Smukke Fliser kan erhverves (på Rømø) for kr. 1.50 Stk. nemlig 410 bibelske og 230 verdslige.

I 1960 – 1970erne blev fliserne yndede antikviteter. På Kommandørgårdens vægge sidder der i dag 4.000 hollandske fliser. Ganske imponerende.

På Rømø satte man fliserne anderledes op end i Holland. Nu var der også en hel anden bygningskonstruktion her end i Holland.

En ganske interessant artikel af Elsemarie Dam-Jensen. Vi får foruden flisernes historie et stort indblik i Rømøs historie.

• På vores hjemmeside har vi også en artikel om de hollandske fliser på Rømø

 

At leve med vand i Tøndermarsken og Gotteskoog

Et gammelt ordsprog fra vadehavskysten siger:

• Hvis vi ikke drukner i saltvand, så drukner vi i ferskvand.

I dag taler man om i stigende grad at give regnvandet mere plads bag digerne som en mulig løsning på fremtidens øgede nedbørsmængder som følge af klimaforandringer. Som vi tidligere har beskrevet på vores side, så gennemgik Tøndermarsken og Gotteskoog store forandringer i perioden 1927 – 1932. Også dagliglivet i marsken blev forandret.

For ca. 3.000 år siden steg havspejlet og havet begyndte at oversvømme de lave hede-sletter og aflejrede sig i form af slik, der de seneste 3.000 år har dannet marsken. Vaden er den blotlagte havbund ved lavvande.

Der blev bygget masser af diger. En af de vigtigste er Højer Dige, der blev færdig i 1861. Hyppige stormfloder betød masser af oversvømmelser fordi sluserne blev lukket. I dag pumpes regnvand væk fra de lavtliggende marskområder.

Ja man siger, at der har været fire perioder i Tøndermarskens afvandingsprojekter. Den fjerde begyndte i 1980erne. Og det var det første naturgenopretningsprojekt. Vi kender også projekter som De fremskudte sige og Snæbel – projektet.

Omkring 1.100 frisere begyndte at bosætte sig på kunstige forhøjninger i marsken syd for Tønder og Møgeltønder.  Friserne tog deres viden med syd fra, hvor de i mere end 1.000 år havde praktiseret den specielle bosætningsform. Efter at havdigerne var opført så man også bosættere på disse, som det er tilfældet i Rudbøl og Nørremølle.

Vi har tidligere her på siden fortalt om, at maleren, Nolde var overrasket over, at der så ofte var oversvømmet omkring hans gård Utenwarf. Han kaldte sin hest for vandhest. Den var ikke bange for vand.

I artiklen hører vi selvfølgelig også om springstokken (Klu´stach). Om vinteren brugte man ofte skøjter for at komme frem. Marskens amfibiske områder af rørskov blev høstet. De blev udskibet fra Højer Sluse eller solgt på markedet i Tønder.

Landbrug var Tøndermarskens hovederhverv, En anden stor indtægtskilde var høst af tagrør. Fiskerettigheder var ofte knyttet til et bestemt sted eller hus. Og så var det afvandingen, der ikke var særlig populært blandt indbyggerne. Mange var afhængige af fisk i åerne og søerne som en daglig fødekilde.

Omkring 1920 havde Tønder stadig åbne rendesten. På dette tidspunkt var der stadig mange stalde i byen. Der var ikke mindre end 122 heste, 713 kreaturer, 38 får og omkring 400 grise boede stadig i byen. Tilstedeværelsen af så mange dyr var et stort hygiejnisk problem for byen. Men i 1923 – 25 blev Tønder endelig kloakeret.

I 1923 bemærkede førstelæreren på den danske skole, lærer Mikkelsen i Rudbøl om drikkevandet:

• Vandforsyningen i Rudbøl er meget primitiv, der er ingen. Man stiller baljer og kar under tagrenderne og opsamlede regnvand.

I Rudbøl hentede man drikkevand i de samme kanaler som kreaturerne. Det gjaldt også bageren. Det var få meter fra, hvor hans store staldmødding løb ud.

Kloakeringen forbedrede både lugten og hygiejnen i Tønder, men kloakkerne førte direkte ud i Vidåen. Efter afvandingen var Rudbøl Sø som ”oppumpet snavs”. Inden var det klart vand. Vidåen løber som bekendt gennem Rudbøl Sø.

Efter afvandingen forsvandt tagrørene, men jorden er blevet bedre pløjejord. Men trods dette, ville et flertal af beboere have beholdt den oprindelige natur. Folk blev nu tvunget til at finde en ny måde at leve på. Nogle blev overrasket over, hvor velegnet marsken var til opdyrkning, men kunne begræde nedgangen i fugle – og plantelivet.

Anne Marie Ludvigsen, der har skrevet denne fremragende artikel, slutter med denne konklusion:

• At landskabet med afvandingen blev forandret, var alle enige om. Det var spørgsmålet om, hvorvidt prisen for et bedre produktionslandskab var for høj, og om det maleriske, amfibiske landskab også havde en værdi i sig selv.

 

De kalder mig en Nazi-spion

I september 1946 måtte Jacob Kronika, den kendte sydslesvigske journalist og forfatter forsvare sig mod anklager om, at han skulle have været nazistiske regime. Og forsvaret forgik via en stort opsat artikel i Nationaltidende.

Avisen Social – Demokraten havde muligvis også en interesse i at skade ham.

I 1963 gik Kronika på pension som chefredaktør på Flensborg Avis. Samtidig var han fra 1932 korrespondent i Berlin for Nationaltidende og senere også for Svenska Dagbladet. Så var op gennem 1930erne og under Anden Verdenskrig, det danske mindre mindretals repræsentant i Berlin.

Han var fortaler for at Sydslesvig og Flensborg kom til at tilhøre Danmark. Han havde stor gennemslagskraft Danmark men fik i stigende grad et problem med briterne. De ønskede ro i Sydslesvig og så nærmest det danske mindretal som et problem.

Social – Demokraten kritiserede ham for, at der var gået tre – fire år efter den nazistiske magtovertagelse, før han kritiserede dem. Bladet mente også at det var kritisabelt, at han aldrig havde opfordret det danske mindretal til at begå ulovligheder over for Hitler. Disse anklager fra Social – Demokraten fremkom i en række artikler i september 1946.

Forsvarsskriftet blev oversat til engelsk, så var Kronika sikker på, at også briterne læste det.

Nu var det ikke let at forsvare noget, der var sat i gang som en hviskekampagne. Men egentlig var forsvaret ikke så konkret udformet. Briterne havde antydet, at de i Gestapos arkiv havde fundet bevis på, at der havde været kontakt med Kronika.

I forbindelse med Danmarks besættelse den 9. april 1940 havde der været foretaget husundersøgelse i hans hjem. Han var også blevet afhørt af SS-folk. Baggrunden var, at Kronika den 8. april havde skrevet en artikel ”Truslen mod Nordens Fred”. De tyske myndigheder mente at Kronika havde fået tilsendt hemmelige dokumenter.

Og denne påstand var ikke grebet helt ud af luften. Han havde fået dokumenter fra det danske gesandtskab i Berlin. I forsvarsskriftet henviste Kronika til et foredrag, som han havde holdt på Hindsgavl Slot i 1937, hvor han advarede mod den nazistiske trussel.

Han undskyldte samtidig, at han i begyndelsen af det nazistiske styre ikke kunne gennemskue dem. Han var ikke enig med briterne i at hans roman fra 1935, der hed ”Revolution” skulle være nazistisk.

I sidste halvdel af 1930’erne havde Kronika kontakt med Ejnar Vaaben, som allerede siden 1922-23 havde været overbevist nazist. Det var mest Vaaben, der sendte breve. Og det var kun få svar.

Vaaben var interesseret i at bevare kontakten også til Ernst Christiansen og Flensborg Avis for at få anmeldelser af forskellige artikler og bøger, som Vaaben havde skrevet.

Kronika vidste godt, at en del betragtede ham for at være nazist. Og egentlig kan man ikke se om han tog afstand fra Vaabens nationalsocialistiske visioner.

Social – Demokraten fandt det mærkeligt at:

• Han gennem tre år på nærmeste hold var vidne til nazi-tyranniets rædsler, dets korruption og fornedrelse uden at kunne gennemskue dette umenneskelige system.

Kronika kritiserede de britiske myndigheders behandling af det danske mindretal. Dette fik Social – Demokraten på banen:

• Man må spørge, hvilket mandat red. Kronika har til at bebude – eller snarere provokere illegal virksomhed fra det danske mindretals side. Opfordrede han nogensinde mindretallet – som han dengang repræsenterede – til ulovligheder mod nazi – tyranniet? Gik han selv i spidsen? Nej, han troede – som han selv har skrevet – i samfulde tr år på nazisternes løfter.

Ifølge Social – Demokraten skulle man ikke kritisere dem, der vandt over nazismen.

I det tyske mindretals avis, Der Nordschleswiger blev der også berettet om anklagerne mod Kronika og især om hans forsvar i Nationaltidende. Bladets chefredaktør, Ernst Siegfried Hansen anklagede her tværtimod Kronika for at have spioneret imod Tyskland.

Han blev også beskyldt for at have sympati for kommunismen eller for Sovjetunionen. Ja, der var også beskyldninger mod ham for at tilhøre Højgård-kredsen. Disse var såkaldte dansk – nationale mænd.

Oberst G.P. Henderson fra den britiske militærregering i Slesvig-Holsten havde den 28. oktober 1946 sendt en besked til den danske generalkonsulent om, at Kronika gennem længere tid havde overtrådt de privilegier, han havde som krigskorrespondent i Tyskland ved åbent at deltage i slesvig-holstensk politik.  Derfor bad han at fortælle Kronika at hans tilladelse som krigskorrespondent i Tyskland ville blive inddraget, hvis han fortsatte sin politiske aktivitet.

Og denne aktivitet var at forsvare mindretallets interesse i Sydslesvig.

De britiske myndigheder foretog aldrig en undersøgelse af Kronikas aktiviteter og de

fremkom heller aldrig med en officiel anklage mod ham. Social- Demokraten fremkom heller ikke med flere beskyldninger om nazistiske tendenser. Men Kronika blev nødt til at trække sig fra det danske mindretals politiske aktiviteter. Man kan heller ikke sige med sikkerhed, om der fandtes noget i Gestapos arkiver.

Mogens Rostgaard Nissen kommer vidt omkring og analyserer forskellige kilder. Fortællingen bliver aldrig ensidig, som vi ofte kan se, når der skal styres på en bestemt holdning. Og for ”Den Gamle Redaktør” her er der kommet endnu en spændende artikel til Sydslesvigs historie.

 

Feltlæge i Første Verdenskrig

Det er tredje generation af familien Lorentzen, vi hører om i en artikel om/af John Nis Lorentzen. Hans far var gasværksdirektør. Hans bedstefar var ejer af et jernstøberi i Tønder og et tørveværk i Sølsted. Rene Rasmussen har redigeret en artikel om dengang vores hovedperson var Feltlæge.

Atmosfæren var anderledes ved lazarettet end ved infanteriet. Elevernes uddannelse foregik om formiddagen med praktisk tjeneste på afdelingerne. Om eftermiddagen var der nogle timer med teoretisk undervisning navnlig i anatomi og fysiologi efter lærebogen for sygehjælpere.

Rengøring i rådhusets mødesal hørte med til den praktiske uddannelse. Men medicinerne blev nok efterhånden en plage for befalingsmændene. Efter to måneders forløb bestod alle deres eksamen.

Vi kommer forbi mange lazaretter. Og en af de hyppigste dødsårsager var koldbrand. I løbet af en nat kunne der sagtens dø ca. 10 personer. Som læge sov man kun, når der var tid til det. Men der var dog forskelle på diverse lazaretter.

Den spændende beretning slutter lidt brat. Efter endt krigstjeneste genoptog John Nis Lorentzen i 1919 medicinstudiet i Kiel. Han tog en medicinsk doktorgrad. I 1923 tog han en dansk embedslægeeksamen og tiltrådte en stilling ved Silkeborg sanatorium. Derefter var han et par år læge ved Sønderborg statshospital osv,

På et tidspunkt var han også tilknyttet flygtningelejren i Oksbøl.

Artiklen er baseret på et foredrag i den danske militærlægeforening den 3. maj 1934. Foredraget blev gengivet i Tidsskriftet Militærlægen.

 

Sans for Sønderjysk historie

Artiklen er vel nærmest en gennemgang af Historisk Samfund for Sønderjyllands Historie 1922 – 2022.

I vedtægterne dengang var foreningens formål bl.a.

• Udgivelse af Sønderjyske Årbøger
• Indsamling af kilder til Sønderjyllands historie
• Afholdelse af foredrag, om muligt også udgivelse af historiske fremstillinger.

Og det med udgivelse af Sønderjyske Årbøger var vel nok nærmere tale om en genudgivelse.

Ved udgivelsen af disse skulle man da også have et folkeligt tidsskrift. Og det skete fra 1. juli 1924, da Sønderjysk Månedsskrift udkom. Her oplever vi de mere korte og regionale artikler.

Det første større værk, som man udgav, var Tønder gennem Tiderne i 1933/44 i to halvbind. Og denne har ”Den Gamle Redaktør” selvfølgelig stående på hylden. Artiklen er en gennemgang af nogle af de mange aktiviteter som Historisk Samfund for Sønderjylland har begået gennem tiden.

Vi får også nogle af oplagstallene. Sønderjylland historisk billedbog topper listen med 25.000. Mange af de nævnte bøger i artiklen står faktisk inde på hylden. Det var jo også sjovt at møde foreningen i Øksnehallen i København. Og der stod sandelig et kendt menneske, der også med det samme kunne genkende ”den gamle Redaktør”.

Da foreningen blev oprettet, lød ordene således:

• At vække og nære sansen for Sønderjyllands historie

Artiklen er begået af to erfarende folk, Lars N. Henningsen og Hans Schultz Hansen.

 

På vej til magten

Og denne artikel er begået af en person, jeg ofte har solgt vare til i Padborg Boghandel, nemlig Anke Spoorendonk. Den handler om Sydslesvigsk Vælgerforening og landdagsvalget i 2005.

Man kan sige, at det der skete det år, banede vejen til at SSW i 2012 blev regeringsparti i Slesvig-Holsten. Og i 2022 kom partiet for første gang over 5 pct. spærregrænsen.

I over 25 år sad Karl Otto Meyer i Landdagen. Han forærede mig engang en valgplakat, hvor man ser ham som en slags James Bond. Jo han var også hyggelig at tale med. Han forstod virkelig at kæmpe for den danske sag.

Op til valget i 1987 blev den bayerske ministerpræsident Franz Josef Strauss hvis træt af Meyer. Han udtalte nemlig, at det ikke kunne være rigtigt, at en dansker bestemte over tysk politik.

Og SSW fik også hademails. Og anonyme breve med hadefulde beskeder modtog man også, bl.a. dette fra 2005:

• Ihr dummen Speck-”DÂNNEN” Ôrxen und Pölserfresser. Ihr Vaterlands-Verrâter.
• Gebt den dutschen Personalausweis ab und siedelt um in euer gelobtes Land!

Masser af CDU – politikker var efter SSW og kom med urigtige oplysninger. Jo, de dansksindede fik en grov behandling. Man fik også henvendelse fra en nazistisk bevægelse.

NDR bragte en udsendelse om alle de grove henvendelser, man havde modtaget. Det fik så politiet til at henvende sig. Der var i nogle af henvendelserne direkte mordtrusler. Anke Spoorendonk fik derefter politibeskyttelse.

SSW fik bl.a. gennemført nyvalg i 2012. Efter dette valg var SSW’ s stemmer afgørende for dannelsen af en ny regering i Slesvig – Holsten.

En ganske underholdende artikel og lidt chokerende med de også racistiske trusler som SSW modtog så mange år efter krigen.

 

Den Endelige dom: Meget interessant og fængende

Årbogen indeholder også ca. 16 boganmeldelser. Vi får også en gennemgang af, hvad der sker på museumsfronten i Sønderjylland. Og her har ”Den Gamle Redaktør” tænkt sig at bruge noget af de ting, der er sket eller vil ske i Frøslevlejren i en kommende artikel, der skal hedde Frøslevlejren i Fremtiden.

Vi får som sædvanlig en gennemgang af, hvad foreningen og museums- og forskningsfolk beskæftiger sig med.

Man må sige, at dette års valg af artikler i Sønderjyske Årbøger alle har været relevante og interessante i hvert fald for ”Den Gamle Redaktør”. De har alle sammen været historisk relevante og fanget ens interesse. Godt gået.

Det er svært at udnævne den bedste artikel. Det er vel heller ikke meningen med sådan en artikel. Interessant er det, at Årbogen også beskæftiger sig med temaer, som vi her på dengang.dk allerede har beskæftiget sig med.

For en historienørd som undertegnede bragte dette års årbog en masse nye informationer. Jeg har således lige holdt foredrag om Sydslesvig under og efter Anden verdenskrig og kunne da godt have brugt de interessante informationer om Kronika.

Og så var jeg ikke klar over, at der stadig er 25 huse på Rømø med hollandske kakler. Og så var jeg ikke klar over, at der var kommet en tysksproget bog om pastor Schmidt-Vodder. Ja og så har feltlæge John Nis Lorenzen en far og en bedstefar, der er lige så interessant som han selv.

Og snart igen er et nyt månedsskrift på vej. Hvis du ikke er medlem så meld dig ind. Du får noget for pengene. Nu kan du også gå i boghandlen og købe Årbogen for 198,- kr.

Nej, denne anmeldelse er ikke betalt af Historisk Samfund for Sønderjylland.

 

Kilde/anmeldelse: Sønderjyske Årbøger 2022

• dengang.dk indeholder 1.912 artikler
• Under Sønderjylland finder du 232 artikler
• Vi har allerede beskrevet nogle af temaerne, som der er beskrevet i Årbogen i nogle af vores artikler