Familien Filskov’ s fængselsophold
De to brødre Filskov blev arresteret. Den ene i Møgeltønder, den anden i Flensborg. Militæret ønskede hårde straffe. Hele 290 dansksindede blev arresteret ved Første Verdenskrigs udbrud. Man regnede med at disse ville hjælpe englænderne, hvis disse skulle dukke op. Vi følger dagligdagen. Den gik med skak, kortspil, gymnastik og diskussion. Efterhånden fik man også noget at læse i. Og så fik man også lov til at fremstille Flensborg Arrestavis med godsforvalter Davidsen som illustrator. Til sidst var der kun to fanger tilbage – Grev Schack og Lorens Filskovs bor, der ikke ville underskrive en erklæring. Men det var for, at han skulle blive sendt til fronten. Men det blev han nu alligevel.
De to brødre blev arresteret
Jo vi har tidligere berettet om Lorens Filskov fra Møgeltønder. Han blev kaldt landsdelens største humorist. Vi har tidligere bragt en artikel om hans militærkarriere under Første Verdenskrig. I 1914 blev han arresteret sammen med mange andre dansksindet. Vel omkring 290 blev arresteret.
Også Lorens’ s bror Tycho, der var journalist på Flensborg Avis blev arresteret.
Preusserne var velforberedte
Preusserne var velforberedte, da det ved starten af Første Verdenskrig blev erklæret mobilisering den 1. august 1914. Gennem længere tid havde militære og civile myndigheder truffet forberedelser, så ”upålidelige elementer” i tilfælde af krig kunne tages i forvaring.
Der blev opstillet lister over erfarende folk langs kysterne, som havde særlig viden om farvandene, og som i tilfælde af engelsk flådes opdukken kunne tænkes at bistå de fremmede.
Også de ”politisk mistænkelige” folk blev sat på lister, så man kunne tage dem i forvaring og derved hindre spionage mod Preussen.
Militæret ønskede hårde straffe
De civile centralmyndigheder ønskede at gå forsigtig frem. Alligevel tog de lokale myndigheder ret drastiske skridt, da krigen blev virkelighed.
Det gjaldt for Preussen at sikre Danmarks neutralitet og arrestationerne kunne let fremme en anttitysk stemning i Danmark. Derfor var statsledelsen enig i at fangerne burde frigives hurtigst muligt – for at skabe sympati i Danmark.
Alligevel varede det længe, før alle var frigivet. Indenrigsministerens krav havde dog svært ved at trænge igennem de militære yndigheders blokeringer. Først den 22. september blev de sidste fire løsladt fra navigationsskolen i Flensborg – dog undtaget lensgreve Schack, som først kom fri den 1. december.
Lorens Filskov var en af de 290 arrestanter.
Den 3. august blev Lorens Filskov arresteret
Det var den 3. august 1914 at han blev arresteret. Sammen med Th. Thomsen og Davidsen under ledelse af to gendarmer blev han ført i en bil til fængslet i Tønder. Arrestforvarer Callesen tog venligt imod de tre og anviste deres celle. Han gav dem frisk vand og et glas.
På cellegangen hilste de på en boss (et specielt folkefærd, der kom lang efter arbejde). Han sad der, fordi han havde givet en person fra Højer en skalle. Klokken 8 drak man kaffe i fællesskab. Mod betaling fik man rundstykker, smør og honning.
Andre venner var transporteret til Magdeburg
Arrestforvareren gav ikke arrestanter lyse forhåbninger for fremtiden. Han fortalte at 46 andre venner og bekendte fra nabobyerne var blevet transporteret til fæstningen i Magdeburg.
I fængslet i Tønder var der 13 celler. I hver celle fandtes en seng, et bord, en klosetindretning, en kakkelovn, et vaskefad samt en vandkande. Væggene var beklædt med gammelt egepanel. Det bar mange indskrifter og navne, som var smukt udskårne med kniv.
Indskrifter på væggene
Her var der indskrifter fra 1848 og enkelte fra 1818. Men det tydede på, at ikke alle fanger var lige intelligente. Her stod:
- Der Wah nist kurtz, die Reue Lang
- Thue Unrecht und scheue das Tageslicht
- Lerne leiden ohne zu klagen
- Drum Brüder lasst und reisen
- Hoch lebe das Pimrer – Handwerk
Om middagen fik fangerne lov til at indtage måltidet i arrestforvarerens stue. Der blev serveret hvidkål og kartofler og dernæst rødgrød.
Man ventede på transport syd på
Om eftermiddagen opholdt fangerne sig i fængselsgården ventende på ordre til at de skulle syd på. Der kom endnu et par mand fra Tinglev sogn. Aftenen kom og da der stadig ingen ordre kom til afrejsen, måtte arrestforvareren indstille sig på at huse fangerne om natten.
Lige imens Lorens Filskov var ved at finde ned i de ”bløde dyner” var det besøg til ham.
En kamp mod myg og myrer
Nu blev man anbragt i fællesstue sammen med en del andre. Man kravlede fra seng til seng for at finde den bedste. Og det var kamp om at finde det bedste sengetøj. Men det var lopper i det hele. De bed af hjertens lyst. Og omkring hovedet flokkedes myggene i store skarer.
Søvn syntes under disse forhold næsten umulig.
Lorens fik has på et par lopper og fanget en håndfuld bloddrukne myg. Så døsede han alligevel bort. Han nåede dog at høre at pøbelen neden for fængselsgården sang:
- Schleswig – Holstein meerumschlungen
Rundt omkring snorkede kollegaerne.
Kl. 2 blev alle vækket, ved at en arrestant – en ung dansk typograf blev puttet ind til dem. Lidt efter så Lorens Th. Johansen fra Terkesbøl sidde oprejst i sengen rygende en cigar. – han var i kamp med myggene – en håbløs kamp mod en ”stormagt”.
Skak, kortspil, gymnastik, diskussion og tobaksrygning
Kl. 6 blev man vækket ved at bosserne trampede forbi. Efter at have fået kaffen, lavede Davidsen et ”skakbræt med figurer af noget gråt papir, som lå i cellen. Nu begyndte spillet.
Resten af dagen og de næste tre dage gik med skakspil, kortspil, gymnastik, diskussion og tobaksrygning. Det gik ret livligt for sig. Det gjaldt om at holde humøret oppe. Fra landrådskontoret eller fra politikontoret hørte man ikke noget. Angående krigen hørte de meget lidt.
Afsted til banegården
Onsdag aften den 6. august om aftenen fik fangerne at vide, at den næste morgen skulle transporteres til generalkommandoen i Flensborg. Fangerne mente at denne forandring snart ville føre til frigivelse.
Den næste morgen var man tidlig på benene. Kaffen blev indtaget kl. 6. Der blev taget hjertelig afsked med familien Callesen (fangevogteren). Lorens Filskov lod sin kuffert stå i Tønder, da han mente at være tilbage om aftenen. Under eskorte af en politibetjent og en soldat med ladt gevær samt civilpersoner med revolver i bæltet blev fangerne ført til banegården.
Fangerne opfattede sig som gidsler
Således i en kreaturvogn rullede fangerne nu 3 ½ time til Flensborg. Her førtes de først til politivagten. Her fik de efter lang tids venten besked på, at de skulle til 2. Landesturms – Batallions – Inspektion (Junkerhulvej). Herefter blev de sent til et provisorisk militær – bureau i Nikolajgade. Derfra blev de bragt til politivagten, hvor navne og fødselsdatoer blev noteret. De måtte også aflevere deres penge.
Den her fungerende politimand lod fangerne forstå, at en evt. frigivelse afhang af, om Danmark holdt sig neutral. Med andre ord skulle fangerne fungere som gidsler. Fangerne var skuffet. Løsladelsen kom ikke straks som meddelt i Tønder.
Anbragt på en ny latinskole
Så blev fangerne transporteret i ”Grüner August” (salatfad) (fangevogn) til fængslet. Dette var dog optaget. Derfor blev de anbragt i et temmelig stort værelse i et nyt gymnasium under opførelse. Ja sådan hed det sig i Lorens Filskovs dagbog.
Men det var nu den splinternye latinskole, der knap var helt færdig mellem Diakonissestiftelsen og Kunstindustrimuseet.
Her blev arrestanterne puttet ind kl. 2 (kl. 14) og nøglen vredt om.
En times tid efter blev der serveret stegt lever og kartofler. Kl. 8 (kl. 20) var der te og brød. Senere blev der halmknipper og sække stukket ind ad døren.
Lorens opdagede sin bror
Kort efter indespærringen opdagede de kendte ansigter i et vindue i en anden fløj af bygningen. Det var hele Flensborg Avis´ s redaktion samt Andreas Grau. Man vinkede stilfærdig til hverandre. Lidt efter bragte politimanden 2 bananer fra Lorens Filskovs bror Tycho, der som skrevet var journalist på Flensborg Avis.
Denne lille postforbindelse ophørte dog snart. Intet måtte leveres fra den ene celle til den anden. Lorens ville gerne i politiets nærværelse tale med sin bor, men dette blev afvist.
En masse forbud blev indført
Nogle cigarer, som de havde med fra Tønder blev røget den første eftermiddag. Men næste dags morgen kom der et forbud mod rygning. Der kom også forbud mod åbne vinduer med undtagelse af den øverste. Nogle af officererne, der boede i nærheden, havde sikkert set de forsøg som fangerne gjorde for at komme i forbindelse med redaktionen på Flensborg Avis.
Værst af alt var det dog, at de hverken måtte få aviser eller bøger. Ikke engang et blad som Flensburger Nachrichten måtte de se. De vidste intet og hørte intet om det, der foregik ude i Europa, hvor alt stod i brand. Spørgsmål til fangevogteren eller vagtposten blev besvaret med hovedrysten.
Informationer om tyske sejre
Tre gange dagligt fik de lov i to hold under vagtpostens ledsagelse at spadsere ned til nødtørftsanstalten. Denne tur var alle glade for selv om man nødvendigvis ikke ”skulle”.
Hos arbejderne i bygningen fik de af og til en hurtig besked og det var med nye sejre til tyskerne. De hørte at den 7. august gik Tyskland mod Belgien. Bryssel var indtaget. Der var allerede faldet 14.000 belgiere og 7.000 tyskere. Der fortaltes at to russiske skibe lå fast i Sønderborg Havn og at svenskerne havde beslaglagt 6 russiske skibe.
Nu var disse informationer nok ikke de mest pålidelige. Men selv den mindste nyhed, ja selv med de største løgne, var en fornøjelse. Det gav da stof til en snak og satte fantasien i bevægelse.
Man skulle have tiden til at gå
Dagen og dagene gik nu med at kigge ud ad vinduet, snakke, marchere rundt i værelset, spille kort med kort, som de havde fået værten fra første dag inden bestemmelserne blev skærpet.
Der blev vogtet over kortene samt en gammel Familiejournal som Johansen fra Terkelsbøl havde medbragt, som det var rene klenodier. I Tønder havde de i smug hver eftermiddag læst Tondernsche Zeitung.
Lorens Filskov fik tiden til at gå et par timer hver dag ved at nyde udsigten ud ad vinduerne. Og så tog ham og Davidsen et parti skak.
Trusler mod Flensborg Avis medarbejdere
Den 4. august var det Flensborgs tur. Arrestationerne gik i hovedsagen ud over Flensborg Avis. Dengang lå redaktionen på Nørretorv. Hele redaktionen måtte gå gennem byen til arresten på det gamle Rådhus under skarp bevogtning. Blandt de arresterede var journalist Tycho Filskov, som allerede skrevet
Nedenfor på Nørretorv havde der samlet sig et større opløb, der råbte og truede af de arresterede.
På rådhuset blev journalisterne lukket ind i eneceller. Det var her, hvor man plejede at opbevare vagabonder og andre løse eksistenser. Senere blev man overført til større celler, hvor man måtte klemme sig sammen for at kunne sove. Maden måtte man selv rekvirere ude fra byen.
Skulle være mødt til mobilisering
Onsdag den 5. august 1914 skulle Tycho Filskov, der var i den værnepligtige alder være mødt til mobilisering. Han frygtede, at der ville komme bud efter ham og at han ville blive puttet i trøjen.
Købmand Steffensen kunne senere fortælle at England havde erklæret tyskerne krig. Det fik humøret til at stige et par grader.
Grev Schack ankommer
Om aftenen den 8. august så de en vogn holde i gården. Det var en infanteriofficer, en soldat samt en civilperson. Da de steg ud af vognen, kunne denne genkendes. Det var grev Schack. Denne var sat bag lås og slå i værelset ved siden af.
Man måtte godt skrive hjem. Alt skulle være på tysk og det blev censureret af kriminalpolitiet. Om de blev sendt, hvor længe de lå hos politiet, vidste de ikke. Efterhånden fandt de frem til andre af de ”kendte dansksindede”.
Flere dage havde de klaget over, at drikkevandet smagte som tjære eller asfalt. Og Lorens Filskov ville gerne tale med fængselslægen om sin forstoppelse. Men intet blev der taget hensyn til.
Nu måtte man hente rent drikkevand
Endelig den 9. august måtte en fra hver stue under politiets ledsagelse hente vand ved en offentlig brønd i et anlæg i nærheden. Her havde Lorens Filskov rig mulighed for at tale med sin bror og de andre lidelsesfælder. Politimanden var meget skikkelig og lod folk snakke sammen. Man forsøgte at trække tiden. Og så tog man kun lidt vand og drak det alt sammen meget hurtigt, da man kom hjem. Så kunne man hurtigt komme afsted igen.
Davidsen lavede et ”Forbryderalbum”
Davidsen, der var en god blyantstegner, tegnede hver dag en af fangerne i sin lommebog. Han begyndte allerede i Tønder. Efterhånden havde han lavet et helt ”Forbryderalbum”. Fangevogteren fik bogen at se. Han morede sig kostelig. Og Lorens Filskov brugte i den grad sin humoristiske sans. Snart var man ”på hat” med politimanden og fangevogteren.
Man fik nu lov til flere små svinkeærinder. Mange ting blev undersøgt. Således fik Davidsen lov til at tale med greven i ½ time. Th. Thomsen var i flere timer sammen med Ingeborg i et specielt værelse.
Frigivelsen lod vente på sig
Frigivelsen som man hver dag siden arrestationen havde håbet på, lod vente på sig. Fangerne kom i forhør for en krigsret, hvor alt blev nedskrevet. Filskov blev spurgt, om han var medlemmer af de danske foreninger, og evt. formand for en politisk forening. Han blev også spurgt om han i fremtrædende grad tog del i den politiske agitation.
Dokumenterne skulle tjekkes hos landråden i Tønder og måske videre til amtsforstanderen i den by, man var fra.
Samtale med Grev Schack
Lorens Filskov havde besøg hjemmefra og fik nyheder. Han hørte, at der havde været foretaget husundersøgelse hos grev Schack. Hele landværnsarkivet var blevet slæbt bort. Filskov fik overbragt en kurv med brød, smør og frugt. Om eftermiddagen fik Th. Thomsen og Filskov lov til at tale med Grev Schack i 10 min.
De indsatte fik lavet en aftale med værten fra Hotel Duborg. Han bragte maden for 3,50 Mark. Men det var der nu ikke spor mening i. Det var for dårligt. Man blev enige om at leve af fangekost om middagen.
Yderligere 17 mand fra Tønder ankommer
Den 12. august om morgenen holdt Salatfadet for døren. Ud steg 17 arrestanter fra Tønder. Det var bl.a. Skovrøy, Rossen Andresen m.fl.
Selve militærpatruljen blev nu forstærket med 3 – 4 mand. Der blev nu indrettet et køkken i huset. Man kunne nu købe kaffe om morgenen til rimelig pris. Det så ikke ud til at løsladelsen var nært forestående.
Hjemmefra fik Lorens Filskov en pakke med madvarer, frugt og et brev.
Flensborg Arrestavis udkommer
Den 13. august fik de indsatte nu lov til at læse Flensburger Nachrichten. Af andre veje kom der nu efterhånden en del blade. Og nu begyndte Flensborg Arrestavis også at udkomme. Abonnementsprisen var en cigar pr. stue. Nu måtte man også besøge de andre stuer.
Som illustrator på denne avis fungerede godsinspektør Davidsen fra Schackenborg.
På stue 208 var der nu hver morgen gymnastik. Den 17. fik Lorens Filskov besøg af sin søn. Han blev til den 21. Han sov i byen.
Masser af rygter
Den 21. august var det almindelig bestyrtelse i fængselssamfundet. Det rygtedes nemlig at alle skulle transporteres til Rügen eller et eller andet fjernt sted. Ved middagstid kom der en ny melding. Nu var det til Stade (Hannover) at turen skulle gå til. Men hen på eftermiddagen fik man så at vide, at turen helt var opgivet.
Sent på aftenen kom der melding fra H.P. Hanssen at han kæmpede for de indsattes frihed og at den var nært forestående. De hørte også at nu var den danske presse igen frigivet. De andre nordslesvigske arrestanter fra Rügen og Altona var allerede på hjemtur. Men den nyhed blev nu alligevel modtaget med en form for skepsis.
Man flyttede til Navigationsskolen
Søndag den 23. august var der besøger af venner, bekendte, koner m.m. Nu troede man at mandagen var den dag, man skulle frigives. Man fik at vide, at man skulle gøre klar til hurtig udrykning. Snart holdt der også en stor pakkevogn i gården.
Men der var ingen frihed. Turen gik ud til den gamle navigationsskole. Overborgmester Todsen havde beordret, at det ikke blev en almindelig pakkevogn.
Aviserne bragte af og til meldinger om nye tyske sejre. Ved 9 – tiden om aftenen, da fangerne var gået til ro, begyndte byens klokker at ringe. Den belgiske fæstning Namur var faldet for de tyske våben. Man hørte kun om tyske sejre.
Forhør hos politimand
Om aftenen den 25. august kom alle fra Tønder Amt i forhør hos en politimand. De kom enkeltvis og hver enkelt blev spurgt, om de var dansksindede, som selvfølgelig blev svaret med et Ja. Det var vel også et dumt spørgsmål, for det var derfor de var blevet arresteret.
Ingen frihed til Lorens Filskov
Den 26. august fik Lorens Filskov gennem sin svigerinde at vide, at lille Ove, hans brors søn var styrtet af cyklen sammen med Johannes. Han havde slået hovedet slemt. Lorens blev meget urolig over denne besked. Han spurgte derfor gennem vagten, politiforvaltningen, om han måtte tage hjem og forhøre sig, hvordan det gik med drengen.
Han fik at vide, at man ikke tillod, at han kom hjem. Men politiet havde telefoneret og fået at vide, at der ikke var nogen overhængende livsfare. Dagen efter fik han besøg af sin kommis Juhler fra Møgeltønder. Budskabet var at lille Ove havde det meget bedre.
Levet af brød og pålæg
Om eftermiddagen blev fire kaptajner løsladt. Anden-borgmesterens stedfortræder, assessor Haupt kom på besøg og spurgte til fangernes velbefindende. Filskov fik lejlighed til at beklage sig over, at skulle sidde uvirksomme i så lang tid, bortrevne fra kone, børn og forretning.
Siden arrestationen havde Lorens Filskov og seks af hans kollegaer levet af brød med pålæg samt mælk og kaffe. Den største del af fangerne fik hver dag middagsmad for egne penge bragt fra et hotel.
I bad
Den 29. august var der gymnastik i gården. Bageftermåtte fangerne i små kolonner gå med til byen for at få et bad i Volksbad under ledelse af fangevogterne.
Den 4. september var H.P. Hanssen på besøg. Alle samledes omkring ham i et værelse. Han fortalte om det arbejde, han havde gjort for at få løsladt fangerne. Han undrede sig over, at man stadig sad der. Frigivelsen kunne ventes hver dag.
Dem, der nu skrev under på denne erklæring, blev løsladt:
Jeg erklærer herved:
- at jeg ikke vil vise noget ikke-tysk sindelag
- at jeg ikke vil øve, understøtte eller begunstige noget, som kan være i modstrid med tyske interesser
- at jeg i særdeleshed ikke vil udbrede meddelelser om politisk eller militære tildragelser, især ikke ud over landets grænser.
- at jeg ikke vil deltage i nogen slags foreninger eller møder af dansk retning
- at jeg kun i påtrængende tilfælde vil forlade min hjemstavnskommune og aldrig, uden at jeg mindst 24 timer i forvejen har givet politimyndighederne meddelelse om rejsens årsag, formål og varighed, og politiet har givet tilladelse til rejsen.
To fanger tilbage
I begyndelsen af oktober 1914 var der kun to fanger tilbage på navigationsskolen i Flensborg. Det var Grev Schack og Tycho Filskov.
Sidstnævnte nægtede at underskrive denne erklæring. Han var nemlig godt klar over at lige så snart, at han underskrev erklæringen, ville han blive indrulleret i hæren og sendt afsted til fronten.
Men den 8. oktober 1914 gik den ikke længere for Tycho Filskov. Selv om han fortsat nægtede at skrive under på noget som helst, blev han hentet af en betjent og ført til kasernen.
Så blev han indrulleret i den tyske hær. Dermed var den sidste flensborger atter på fri fod.
- tidsskrift.dk
- dengang.dk – diverse artikler
- Sønderjysk Årbøger
- Otto Didrik Schack: Grænsesind
- Tycho Filskov: Seks Aar for Rachel
- Flensborg Amts Julehæfte 2014
Hvis du vil vide mere:
- dengang.dk indeholder 1.902 artikler
- Under Sønderjylland finder du 229 artikler
- Under Indlemmelse, Afståelse og Genforening finder du 147 artikler
- 1864 og De Slesvigske Krige finder du 45 artikler
- Under Aabenraa finder du 191 artikler
- Under Tønder finder du 301 artikler
- Aabenraa under Preussisk/Østrigsk styre
- Aabenraa før Preusserne
- Aabenraa 1864
- Haderslev under Første Verdenskrig
- Haderslev 1917 – 1918
- Sønderjyder i Første Verdenskrig
- Første Verdenskrig i Bov
- Krigsfangelejr ved Løgumkloster
- Russiske krigsfanger i Sønderjylland
- Krigsfanger i Sønderjylland
- Dengang ved Fronten
- Når man ikke ville drage i krig
- Da barsøerne blev arresteret
- Da krigen brød ud
- Nordslesvig under første verdenskrig 1-2
- Hvem var H.P. Hanssen
- Skovrøy – en populær redaktør fra Tønder
- Haderslev 1917 – 1918
- Flugten over grænsen 1914 – 1915
- I Ildlinien