Balthasar Petersen – Grundlægger af Seminariet

Provst Petersens Vej. Ortodoks undervisning i Jeva. Tønder Provsti var stort. Det var Pietismens højborg. En præsteskole i Tønder. Han mente, at man kunne nøjes med seks timers søvn. Det var kun velhavere, der skulle betale. Uddannelsen var anerkendt. Rosende ord. Præsteskolen måtte lukke. Tønder Seminarium i gang 30 år før. En rundskrivelse fra 1752. De måtte ikke være ”vilde og lastefulde”. Først i 1785 fik seminariet tilskud. Balthasar Petersen sikrede sig videreførelse. Tysksproget var dog usmart i dansktalende områder.

 

Provst Petersens vej

Han var en stor personlighed. Og i Tønder er hans eftermæle bevaret i vejen op til Vidåen og den gamle Tønder – Tinglev bane – Provst Petersens Vej.

 

Ortodoks undervisning i Jena

Han var knyttet til Tønder by og det var også her han blev født som søn af en kniplingskræmmer. Og han var bestemt til at skulle have en god uddannelse. Han startede i bens latinskole. Som 18 – årig tog han til universet i Jena. Her fik han en undervisning, der bestemte hans retning. Hans hovedinteresse var teologi og filosofi.

Men hele hans virksomhed og kultur var tyskpræget. Og undervisningen i Jena var meget ortodoks.

 

Tønder Provsti var stort

Han kom tilbage til Nordslesvig og blev huslærer hos herredsfoged Knudsen i Ravsted. Men han ville lære mere. Som hovmester for en ung adelsmand tog han igen til Jena.

Efter hjemkomsten blev han bestikket som sognepræst i Læk. Men regeringen var blevet opmærksom på ham, så i 1739 kom han til Sønderborg. Men i 1746 kaldtes han til sin fødeby Tønder som provst og sognepræst. Og Tønder Provsti var stort dengang. Det strakte sig fra Vesterhavsøerne til Østersøens kyst.

 

Pietismens højborg

Balthasar Petersen virkede som en kraftig prædikant, nidkær, veltalende og med en omfattende viden. Han havde en ualmindelig energi og administrative evner.

Han udviste skarphed og til tider hårdhed i sine rundskrivelser. Han var forkæmper for den gamle kristendom. Han havde også tid til at skrive. Således skrev han en lærebog for kateketer, degne og skolemestre. Ja og Jesu Liv i fire bind blev det også til.

Og egentlig var det løvens hule, som han var kommet til. Tønder var en af pietismens højdepunkter. Her regerede Schrader og Brorson og fik mange tilhængere.  Og situationen var blevet forstærket med en herrnhutisk vækkelse. Og pastor Knudsen fra kirken var ven af denne bevægelse. Ofte stod de to præster og diskuterede skarpt med hinanden.

Der faldt drøje hug fra prædikestolen. De kirkelige myndigheder måtte skride ind og formane til ro.

 

En præsteskole i Tønder

Balthasar Petersen syntes ikke at præste – og provstegerningen gav ham nok. Han følte sig i besiddelse af pædagogiske evner, som ikke kom til udfoldelse i denne gerning. I hvert fald påbegyndte han en dobbeltsidig lærergerning, som skulle få stor betydning for kirke og skole i Tønder Provsti og længere ud.

Først oprettede han i Tønder by en præsteskole. Han kaldte det det selv for et ”Teologiinstitut” Ja det var uddannelsesanstalt for vordende præster. Det stod åbnet for unge mænd fra Tønder Provsti og var ikke lukket for nogen, som længere borte fra.

 

Han mente, at man kunne klare sig med seks timers søvn

Han samlede unge mænd til teologiske og filosofiske forelæsninger. Han indviede dem i prædikekunstens hemmeligheder. Hans præsteskole erstattede således på en gang gymnasium og universitet. På en helt udmærket måde forstod han ved sin ringe pædagogiske evner at tilskynde og lede sine elever og gennem et to – årigt kursus at føre dem frem til overraskende resultater.

Men han sparede hverken sig selv eller de unge mænd. De måtte slide i det. Han indpodede de unge disciple en streng arbejdsmoral. Han plejede at sige til dem:

• Mennesket kan nøjes med lidt søvn, 6 timer i sengen er tilstrækkelig.

 

Det var kun de velhavende, der skulle betale

Han anbefalede sine disciple – ikke adspredelser og fornøjelser. Kun gymnastik og hårdt arbejde.  For eksempel at hugge og save brænde. Han undte dem heller ikke arbejdsro under måltiderne. Når han sad ved bordet med dem, underviste og belærte han dem. Han plejede at sige:

• Sådan kan man slå to fluer med et smæk.

De unge teologer var dog ikke bange for at bestille noget. De havde kun roser til overs for deres lærer. De roste ham også for hans velgørenhed. De skulle ikke betale noget som helst. Det var det kun de mere velhavende, der skulle.

Fire eller fem af dem boede i hans hjem, hvor de fik underhold ganske gratis. Balthasar Petersen havde arvet en formue efter faderen, som denne havde tjent på Tønderkniplinger.

Vores hovedperson mente, at denne formue gav gode renter ved at investere den i de unges uddannelse.

 

Uddannelsen var anerkendt

Den uddannelse som de unge teologer fik var af forskellig længde som regel var den på to år. Nogle af dem tog videre til Københavns eller Kiels Universitet. Her fortsatte de deres studier.

Men de allerfleste afsluttede deres uddannelse på præsteskolen i Tønder. De aflagde deres prøve for Konsistoriet i Tønder, der bestod af amtmand og provst. Undertiden var der en udvidet eksamenskommission, hvor flere af egnens præster var tilkaldt.

Den kongelige regering regnede denne prøve som værende af samme værdi som ved et universitet. Adskillige af dem, der afsluttede eksamen i Tønder fik præsteembeder ikke blot i Hertugdømmerne og Kongeriget men også i Norge og Sverige.

 

Rosende ord

I 1752 gæstede Slesvigs generalsuperintendent Dr. Jeremias Friedrich Reusch Tønder Amt. Selv om denne nok hældede mest over til Pietismen havde han kun rosende ord over for Balthasar Petersen. Han omtaler hans store fortjenester for skolevæsnet i Tønder. Hele tre skoler fik han oprettet i Tønder.

Særlig Teologiinstituttet havde han mange rosende ord over for. Og hans store kundskaber inden for teologien blev rost.

 

Præsteskole måtte lukke

Men desværre i 1762 måtte Præsteskolen lukke. Den teologiske uddannelse blev efterhånden mere uniformeret og centraliseret. Fordringerne blev skærpet. Nu krævede man en universitetsuddannelse. Af dem der søgte et præsteembede i Slesvig krævedes der nu en eksamen for Overkonsistoriet på Gottorp efter et treårigt ophold ved et universitet.

Imod Balthasar Petersens eget ønske blev skolen lukket. Han havde bedre held med lærerskolen eller seminariet. Og den eksisterede endnu i min læretid i Andersen & Nissens Boghandel. Jeg har solgt masser af bøger og nodepenne til håbløse seminarister.

 

Tønder Seminarium var i gang 30 år før

I almindelige fremstillinger af dansk skolehistorie nævnes Tønder Seminarium som den næstældste inden for den danske helstat. Man nævner året for grundlæggelsen for 1786.

Men den var i gang længe før. Og igen var det Balthasar Petersen igangsætteren. Man nævner dog seminariet i Kiel som den første. Den danske minister Grev Andreas Peter Bernstorff, som tillige var oversekretærved tyske kancelli, havde længe gået med planer om at oprette et seminarium ved offentlige midler et sted i hertugdømmerne. Og det blev så i Kiel.

Men ak og ved allerede ca. 30 år forinden havde Balthasar Petersen uden offentlige midler helt frit og privat begyndt sit ”Lærerinstitut” i Tønder by. Det havde han i nogle år holdt gang i ved siden af sit Teologinstitut. Det syntes ikke at være grænser for, hvad denne mand kunne overkomme.

 

En rundskrivelse fra 1752

I et præstearkiv i Bylderup kan man finde afskrift af en rundskrivelse dateret den 13. november 1752, som Balthasar Petersen har sendt ud til præsterne i sit provsti.

I denne rundskrivelse lægger han med provstelig myndighed sine præster ”paa Sinde at gøre sig al Flid for at bringe Guds Ord og Kendskab til den guddommelige Sandhed”.

Han havde i sinde at skaffe Tønder Amt ”et godt Forraad af dygtige Skolemestre, hvorved mangen Præsts Embedsværk kan blive lettet og megen Velsignelse spredes”.

 

De måtte ikke være ”vilde og lastefulde”

Fra årets begyndelse (1753) ville han oprette et Lærerinstitut. Han fortalte at han allerede havde lavet en lærebog i kristendomskundskab. Og så beder han om at sende degnesønner, der ville være lærere til Tønder. Desuden ønskede han skoleholdere, som ikke havde fået den rette uddannelse.

Undervisningen ville være ”gratis og villigt”. Han stillede dog visse krav for optagelse i hans lærerskole. De unge mænd måtte ikke være ”stupide” ej heller ”vilde og lastefulde”. De skulle have en alder på cirka 20 år. Det skulle være:

• Subjekter, om hvilke man tør have den Vished, at de kan blive dygtige og fromme Skolelærere.

Nu fortalte han så ikke, at man dog skulle beherske latin for at blive optaget. Jo Tønder Havde Nordens ældste læreanstalt.

 

Først fra 1786 var det med offentligt tilskud

At man så regner Tønder Seminariums stiftelsesår for 1786 skyldes, at der fra dette år blev givet tilskud.

Hans ikke almindelige teologisk – filosofiske kundskaber og pædagogiske evner lod ham ikke blot blive en anset prædikant og visitator i sit udstrakte provsti, men bar også rig frugt i en sideløbende virksomhed for uddannelse af ungemænd både til præste- og skolegerningen.

 

Han sikrede sig videreførelse

Det var også dette år, hvor Balthasar Hansen testamenterede sin gård ”Gørresmark” med 209 demant jord, nogle fenner i byens omegn og 8.000 Rigsbankdaler Kurant til underhold for 18 degnesønner, fortrinsvis fra de nordslesvigske amter, som på det af ham stiftede ”Skolelærerinstitut” modtog uddannelse for lærergerningen.

På denne smarte måde sikrede Balthasar Petersen fortsættelsen af sit Seminarium også efter hans bortgang, som i øvrigt indtraf kort tid efter. Den 1. januar 1787 lukkede denne flittige og uegennyttige kirke – og skolemand sine øjne.

 

Tysksproget var usmart

Seminariet blev i begyndelsen rent tysksproget. Det kan synes lidt mærkeligt, da det skulle forsyne de dansktalende egne i Sønderjylland/Nordslesvig med lærere. Disse skulle søges blandt degnesønner i de dansktalende amter i Tønder, Aabenraa, Haderslev og Als.

Da Struensees efterfølger i den slesvigske General – superintendentur, slesvigeren Adler, i 1793 besøgte Tønder Seminarium, som stod under hans overtilsyn, vakte dette forhold forbavselse. Han skriver i sin visitationsindberetning af 23.12.1793:

• Det er dog påfaldende at hele undervisningen er tysk, da Seminariet skal uddanne brugbare skolelærere særlig for de danske skoler, og størstedelen af alumnerne består af indfødte danske og er fra de dansktalende kirkesogne i hertugdømmet. Den tyske undervisning bør ikke ganske fortrænge det danske sprog, men alumnerne bør ved siden af det tyske sprog også øves i dansk retskrivning og i Katekisation på det danske sprog.

Jo det er hvis nogle historier fra Seminariet, der endnu ikke er fortalt. Det må vi gøre noget ved.

 

Kilde:

• dengang.dk – diverse artikler
• E. Carstens: Die Stadt Tondern
• (Emil Albeck, Cl. Eskildsen): Tønder Statsseminariums historie 1788 – 1938

 

Hvis du vil vide mere:

• dengang.dk indeholder 1.894 artikler
• Under Tønder finder du 301 artikler
• Hvem er Claus Eskildsen fra Tønder
• Claus Eskildsen – en lærer fra Tønder
• Flere minder fra Tønder Statsseminarium
• Livet på Seminariet i Tønder
• Tønder Seminarium – en del af historien
• Tønder Statsseminariums historie