Da Fårhuslejren kunne sætte gang i den (3)

Uden selvransagelse og kritik. Fangerne sultede, sagde de. Velansete og respekterede folk skrev om forfærdelige forhold. Det skulle være bøger til ungdommen. Der var konstant sult. Man undrede sig over danskernes mentalitet. Alnor var læge i Fårhuslejren. Dyb depression blandt de indsatte. Politikerne ønskede en anden skæringsdato. Politikerne fik også noget. Tjeneste i Waffen SS gjaldt indtil krigen var slut.  Juraen var egentlig sekundær under retsopgøret, siger historiker. Tysk historiker: Nazificeringen af Det tyske Mindretal var frivillig. Alnor: Tiden var inde til en undskyldning fra den danske regering. Amtsborgmester beskyldt for ”Medfødt dumhed” Stedet bliver plettet. Der bliver ”gravet grøfter”. Svensson: Det var Nazi – Tyskland selv, der var skyld i det.  Urimelig påstand fra Mindretals avis: Det var alderen, der var skyld i de mange dødsfald i KZ – lejrene. Det tyske Mindretal: Danmark var for eftergivende over for tyskerne. Udstillingen om Fårhuslejren blev etableret.

 

I denne serie skildrer vi det dansk – tyske forhold i grænselandet. Du finder den første artikel i serien under Besættelsestiden på vores hjemmeside. Anden del har vi lagt under ”Grænsen er overskredet”. Og det er bevist. I vores bog, der udkom i 2017, beskriver også det dansk – tyske forhold.

Se også listen over vores kilder. Under Første del kan du se en omfattende liste over artikler, der relaterer til, hvad vi her skriver om.

I anledning af 50 – året for slutningen af Anden verdenskrig mindedes BdN de faldne ved et arrangement på Knivsbjerg. Her beklagede formanden, dem der var blevet gjort uret af mindretallet. Han gav også udtryk for respekt for de danske medborgere, der havde kæmpet for friheden.

Men samtidig gjorde formanden også opmærksom på at mange mindretalsmedlemmer blev alt for hårdt og uretfærdigt straffet under retsopgøret. Det gjaldt især for de frontfrivillige. Men formanden sagde også at selv om retsopgøret var uretfærdigt, så blev man sparet for fordrivelse.

 

Uden selvransagelse og kritik

Formanden slog fast, at Mindretallet stadig synes at retsopgøret var uretfærdigt. Ofrenes beretninger og overleveringer forstærker denne opfattelse. Men selv om disse erindringer tillægges stor betydning så behøver de nødvendigvis ikke at fortælle hele sandheden.

I 1954 udkom Gottfried Horstmann med ”Zwei Jahre meines lebens. Errinerungen an Faarhus. Horstmann var tysk frimenighedspræst i Gråsten.  Han havde mistet tre af sine sønner ved fronten og siddet to år i Fårhuslejren.

Bogen indeholder sarkasme og uden selvransagelse og kritik. Han spidder syrligt ”Frihedskæmperne”. De fremstilles som en flok ”elendige amatører” De danske embedsmænd var som hovedregel ”ubehøvlede”

 

Fangerne sultede

Fængselsbetjentene blev benævnt ”Fængsels – Knechtene”. De var som regel ”Emsige og småstupide”. De var også lette at gøre til grin. Man gav dem øgenavne, der var inspireret af deres fysiske og mentale udstråling.

Tonen er skarp og ”elegant” i bogen. Vi følger det daglige fangeliv og fangernes indbyrdes forhold. Der var kammeratskab på tværs af sociale skel. Men man var sammen om at kæmpe mod autoriteterne i lejren.

Vi får en gennemgang af lejren. Men vi får ikke en forklaring på, hvorfor lejren er bygget. Serveringen af maden var uhumsk. Maden var ensformig og utilstrækkelig. De unge blandt fangerne sultede.

Horstmann har ikke selv oplevet mishandlinger. Men han har hørt om ”adskillige” tilfælde fra fangekammerater. Blandt medfangerne var Jens Møller – Mindretallets tidligere fører. Han roses som værende ”et rigtigt mandfolk”.

 

Velansat og respekteret

Som ikke – dansk statsborger blev Horstmann efter sit ophold i Fårhus udvist til Tyskland. Her kom han til den tidligere KZ – lejr Neuengamme, som nu tjente som gennemgangs – og interneringslejr for tidligere SSere og nazister.

Jo Horstmann var det der hedder en stærk fange og velanset fange. Hans bog havde stor udbredelse i Mindretallet.

 

Bøger til ungdommen

I 1987 udkom Hanns Christian Jessen med en antologi Faarhus 1945 – 1949 Straflager für die deutsche Minderheit in Dänemark. Erlebnisse, Berichte und Dokumente.

I forordet får vi at vide at bogen er rettet mod ungdommen. Man får at vide at Mindretallet blev sat i KZ – lejr, blev indespærret af politiske årsager, sat bag pigtråd grundet sindelag. De var blevet straffet for troskab mod folk og fædreland. Og det vel at mærke med tilbagevirkende kraft.

 

Konstant sult

Han fortæller at de levede i en konstant sult. Han betegner maj – juni 1945 som lejrens ”Hungerperiode” De blev behandlet som storforbrydere. Igen får vi at vagterne var stupide. Vagter chikanerede og udøvede vold og de sultede.

Det er ingen tvivl om, at der især i de første måneder har været udøvet vold. En læderbrevskribent, hvis far havde siddet i9 Fårhuslejren skrev, at der hver morgen ifølge faderen ved solopgang blev råbt navne op på personer, som blev slæbt ur og skudt.

 

Danskernes mentalitet

Allerede i 1949 kunne man I Deutscher Volkskalender Nordschleswig høre om lidelserne:

• Fårhus betyder for os forsøget på at tilintetgøre og diffamere hjemmetyskheden gennem tvang. Fårhus betyder en helt ny erfaring for hjemmetyskerne mht. mentaliteten hos store dele af det danske folk og selv hos mange af deres naboer.

På den tyske efterskole i Tinglev mente lederen, at disse erindringsbøger fra Fårhuslejren skulle indgå som undervisningsbøger i de tyske privatskoler.

 

Alnor var læge i Fårhuslejren

I 2003 udkom Peter Christian Alnors bog: In Schleswig zu Hause. Der rote Mantel von Bülderup.

I denne beskriver forfatteren sin tid som SS – frivillig og dels nazificeringen af Mindretallet. I bogen kan man læse at i tidsrummet 1933 – 1936 kom nye lærere til skolerne som alle var nazister. De havde stor indflydelse på alle.

Hvervekontrakterne blev ikke underskrevet før de frivillige havde passeret grænsen. Forfatteren skriver også efter ”Rusland – felttogets begyndelse ”tillod” den danske regering hårdt presset af omstændighederne at danske soldater og officerer kunne melde sig til Frikorps Danmark. Hvervningen til Waffen SS foregik nu helt offentlig også den i Mindretallet.

 

Dyb depression

Alnor var læge i lejren. Han fortæller at man i begyndelsen kunne bevæge sig frit mellem barakkerne. I det store og hele var forholdene i lejren acceptable. Fængselsfunktionærerne optrådte korrekt. Ingen måtte sulte eller fryse. De hjemvendte frontsoldater betragtede nærmest forholdene som paradisiske, skrev han.

Han giver en helt anden beskrivelse, end det vi har hørt. Men han skriver også:

• I starten herskede der dyb depression blandt især de ældre, civile medfanger. Nogle blev depressive, andre trodsige.

Ifølge Alnor var de fleste målløse, da han og hans bror berettede om regimets forbrydelser. Langt hen ad vejen, troede de ikke på dem.

Selv modtog han en dom på 1 års fængsel og 5 års tab af almen tillid.

 

Politikerne ønskede anden skæringsdato

Det var et problem m.h.t. fronttjeneste. Ifølge almindelig straffelov var det strafbart at gå i ”fjendens” tjeneste. Formelt var der ingen krigstilstand mellem Danmark og Tyskland. Under et retsopgør kunne man hævde at Tyskland ikke var Danmarks fjende.

Det var også et problem for regeringen, at man efter Tysklands ”angreb” havde ”tilladt” ikke ”opfordret til”, som Alnor anfører, at danske soldater og officerer kunne melde sig til frikorps Danmark. Den danske regering stod på intet tidspunkt for hvervningen til Waffen SS – den stod Waffen SS selv for i tæt samarbejde med det danske nazistparti DNSAP og dels med den tyske mindretalsledelse.

Det var netop på grund af Danmarks spegede folkeretlige og politiske status at det underforhandlingerne mellem de danske politikere og modstandsbevægelsen om det kommende retsopgør. Politikerne ønskede at skæringsdatoen skulle være den 29. august 1943, da regeringen trådte af.

Modstandsbevægelsen ønskede at straffelovstillægget skulle have tilbagevirkende kraft fra og med 9. april 1940. Sådan blev det.

 

Politikerne fik også noget

Men glemmes skal det ikke at politikerne fik slået fast, at handlinger udført

• Efter ordre eller anvisning fra e danske myndigheder

Ikke var omfattet af straffelovstillægget.

 

Indtil krigen var slut

Alnor kredser i sin bog meget om de frontfrivilliges retlige situation, Han anerkender dog at efter regeringens tilbagetræden så herskede der en slags krigstilstand mellem Danmark og Tyskland.

Nu var problemet også, at havde man meldt sig til Waffen SS så var det ”auf Kriegsdauer. Man kunne ikke bare forlade tjenesten. Det ville være ”Fahnenflucht” og blev straffet med døden.

Og som vi ved selvsyn så inde på de tyske arkiver i Aabenraa så stod Mindretallets unge i den grad under et tryk. De skulle kæmpe på siden af det tyske folk.

 

Juraen var sekundær i retsopgøret

Retsopgøret kan være svært at forstå. Her får vi hjælp af historikeren Henning Poulsen. Han har meget kontant karakteriseret den således:

• I sin helhed må retsopgøret forstås som en gengældelse. Juraen var sekundær og kun beregnet på at hindre ren vilkårlighed. De juridiske indvendinger, der er rejst, f.eks. mod straffelove med tilbagevirkende kraft, er derfor af ringe historisk interesse. Der var ikke tale om sædvanlige retfærdighedshandlinger, men om at føre den gengæld for besættelsen og alt, hvad den havde ført med sig, ud i livet, nu da krigens udfald havde gjort det muligt.

 

Tysk historiker: Nazificeringen var frivillig for Mindretallet

Man kan se at Alnors bog er mere blød end de andre, vi har omtalt. Men var Det tyske Mindretal ikke tvunget over i nazismen. En historiker fra Mindretallet (Frank Lubowitz) siger følgende:

• Nazificeringen var fra og med 1933 en frivillig overtagelse af nationalsocialismen, for intet rigstysk parti kunne udøve sin politik uden for landets grænser, heller ikke de nazistiske ledere i Slesvig Holsten.

Denne Alnor havde ikke været medlem af Det tyske Mindretal siden Anden Verdenskrig. Men bogen blev nærmest modtaget overstrømmende af Mindretallet. Der Nordschleswiger inviterede forfatteren op til et foredrag.

 

Tiden var inde til undskyldning fra den danske regering

På mødet mente Alnor at tiden var kommet til at den danske regering burde give en undskyldning.

Da spørgsmålet om indretning af en udstilling om Fårhuslejren blev rejst kunne man i Der Nordschleswiger læse, at

• Den historiske virkelighed og sandhed er ofte ubehagelig og deprimerende. Det ved tyskerne, Vores danske landsmænd bliver nødt til at få det at vide, hvis de vil undgå at blive beskyldt for at bedrive fusk med historien. Historieforfalskning ville det i hvert fald være, hvis man ved at forgylde mindet om Frøslevlejren begraver Fårhuslejrens eksistens.

 

Amtsborgmester beskyldt for ”Medfødt dumhed”

En heftig til tider meget følelsesladet debat udspandt sig nu. Amtsborgmester Kresten Philipsen mente, at der skulle være en udstilling om Fårhuslejren. Forhenværende redaktør Robert Huhle holdt sig bestemt ikke tilbage:

• Medfødt dumhed, bevidst historieforfalskning eller et forsøg på at lokke hjemmetyske stemmer ved det forestående valg.

 

Stedet bliver plettet

BdN’ s formand Hans Heinrich Hansen kunne godt lide amtsborgmesterens indstilling. Men han sagde bl.a.:

• At man faktisk har fortiet lejrens brug, gør stedet lidt plettet

Debatten nåede nye højder. Hans Heinrich Hansen sagde nu:

• Den danske side har ikke ret til at fremhæve historiens positive sider. Det tyske Mindretal vil optræde objektivt i spørgsmålet om Frøslevlejren.

Det vil grave grøfter

Man ville også have haft et kursuscenter til stedet. Vi har tidligere skrevet om det. Og det sprogbrug man brugte i den forbindelse i med hvervekampagne for at få tyskere til stedet var direkte malplaceret. Lederskribenten i Jydske Tidende skrev i mellemtiden:

• Man bygger ikke bro mellem dansk og tysk ved at udviske sin egen nationalitet. Man skriver ikke ny historieved at tvære rundt i den gamle

En af hovedkræfterne bag etableringen af Frøslevlejren var overbibliotekar Jørgen Mågård. Han mente at Philipsens tanker var i direkte modstrid med de intentioner man havde, da man etablerede Frøslevlejren. Han var stærk i tvivl om, hvor vidt Det tyske Mindretal havde et så afklaret forhold til Fårhus – tiden, at man ønskede den officielt fremvist i Frøslevlejren.

Han mente at en museumsafdeling i Frøslevlejren om retsopgøret og Fårhuslejren ikke blot ville skabe skel, men også grave grøfter.

 

Det var Nazi – Tyskland selv, der var skyld i det

Ved Sprogforeningens generalforsamling indrømmede Jørgen Mågård, at der skete fejl fra dansk side. Der blev flere interneret end nødvendigt. Men forløbet måtte vurderes ud fra datidens forudsætninger og de historiske kendsgerninger.

En ivrig debattør Bjørn Svensson blandede sig også. Han mente, at det gik hårdt ud over Mindretallet. Men bebrejdelserne skal ikke rettes mod Danmark, som ikke længere var nogen retsstat, men imod det af hjemmetyskerne tiljublede Nazi -Tyskland, som var skyld deri.

Debatten nåede også Københavner – aviserne. Og det fremkom masser af barske beskyldninger fra begge sider. Ikke alt var historisk korrekt.

 

Mindretallet: Danmark var for eftergivende over for tyskerne

Formanden for BdN mente i Radio Syd gik rette med den danske regerings eftergivenhed for tyskerne. Han forventede at dette ville beskæftige de danske historikere de kommende år. Også retsopgøret og de hjemmetyske frontfrivillige var et emne, der skulle debatteres.

Og så kunne man ellers læse i Der Nordschleswiger at alderssvækkelse var det væsentlige dødsårsag for danskerne i KZ – lejrene. Hans Skov Kristensen fortæller, at i for eksempel den første transport fra Frøslevlejren den 15. september 1944, hvor 27 pct. af de 195 deponerede døde, var gennemsnitsalderen 31, 2 år.

 

Udstillingen blev etableret

Vi kunne have blevet ved. Men i hvert fald blev der en udstilling om Fårhuslejren. Det bliver så ikke tale om et hjemmetysk ”martyrium” på museum. Men selvfølgelig viser udstillingen de ydmygende afhentninger af hjemmetyskere. Det er også fotos, som vi har vist.

Dagliglivet bliver også beskrevet. Der var til tider en hård behandling særlig i begyndelsen. Udstillingen problematiserer retsopgøret og den hjemmetyske selvforståelse af dette.

Og så havde vi jo en stor debat om dansk – tyske skilte. Men den har vi beskrevet. Vi henviser til de ro første artikler i denne serie.

 

Kilde:

• For hele serien (3 artikler):
• dk – diverse artikler
• Litteratur Padborg/Kruså/Bov
• Kristerligt-dagblad.dk
• Der Nordschleswiger
• Jydske Tidende
• Berlingske Tidende
• Weekendavisen
• Historie 2005 nr. 1
• Uwe Brodersen: Grænsen er overskredet
• Henrik S. Kristensen m.m.: Als og Sundeved 1940 – 1945
• Henrik Skov Kristensen: Straffelejren
• Henrik Skov Kristensen: Gerningsmænd eller ofre
• Gades leksikon om dansk Besættelsestid 1940 – 1945
• Hans Schultz Hansen. Henrik Skov Kristensen: Sønderjylland under krig og besættelse
• Henrik S. Kristensen: En station på vej til helvede
• Siden Saxo nr. 2 1994
• Jørgen Mågård: Fanger i Frøslevlejren
• Sønderjyske Årbøger (diverse udgaver)
• Sønderjysk Månedsskrift
• Festskrift til Henning Poulsen
• Ditlev Tamm: Retsopgøret efter besættelsestiden
• Sabine Lorek: Rechtsabrechnung – Retsopgøret
• Bohn, Denker, Kühn: Nationale mindretal i det dansk – tyske grænseland 1933 – 1945
• Harboe Kardel: Fünf Jahrzehnte in Nordschleswig
• Peter Chr. Alnor: In Schleswig zu Hause
• Jes Caspersen: Sådan var det
• Gottfred Hostmann: Zwei Jahre meines Lebens – Erinnerungen an Faarhus
• Deutscher Volkskalender für Nordschleswig 1949
• Hans Chr. Jessen: Faarhus 1945 – 1949 Straflager für die deutsche Minderheit
• Henning Poulsen: Besættelsesårene 1940 – 1945
• Sønderjyske Museer 2001

 

 

Hvis du vil vide mere:

• dengang.dk indeholder 1.855 artikler
• Under Besættelsestiden (før/under/efter) finder du 381 artikler
• Under Første artikel i serien kan du se henvisninger til en lang række artikler