Da Fårhuslejren kunne sætte gang i den

Dette er første del. Jeg fik et dræberblik. Dansk – tyske sammenhænge. Forslag om dansk – tyske skilte. Sagen om Asmus Jensen forbliver lukket. Det tyske Mindretal har sagt undskyld. Fårhuslejren – symbol på retsopgøret. Frøslevlejrens Museum startede i 1969. Først i 2003 kom der en udstilling om Fårhuslejren.  Tyskerne holdt ikke aftalen. Mindretal blev nazificeret. Pres på de unge fra mindretallet. Dramatiske anholdelser. Grundloven blev suspenderet. 500 var interneret uden dom. De mere belastende. En lovændring i 1946. Var Danmark i krig med tyskerne – sådan rent juridisk? Var internering for et beskytte mod ”De lange knives nat.

 

Et dræberblik

Vi skulle en gang hente et juletræ ude i nærheden af de tidligere lejre (Frøslev og Fårhus). Bagefter var det så hyggelig komsammen. Men det var ikke helt så hyggeligt mere, da jeg havde spurgt om, hvorfor man ikke også kunne se noget om Fårhuslejren. Jeg blev mødt med et dræberblik af en af hovedaktørerne fra dengang. Jeg ville da gerne have set under hvilke forhold min bedstefar havde oplevet interneringen.

 

Dansk – tyske sammenhænge

Jeg har tidligere refereret, hvad jeg har oplevet i dansk-tyske sammenhænge. Noget af dette er også nævnt i min bog ”Grænsen er overskredet”. Så alt dette behøver vi ikke at gentage her.

Dette er første del af et tema, hvor vi har meget at sige

 

Forslag om dansk – tyske skilte

Vi har også skrevet om dengang, da Det Tyske Mindretal foreslog, at man skulle sætte tosprogede skilte op ligesom man gjorde i Flensborg andre steder i Sydslesvig. Reaktionerne på dette var ret så voldsomme. I slutning af denne artikel er der kildefortegnelse lige som du kan se en større oversigt over artikler, der relaterer til dette emne.

 

Sagen om Asmus Jensen forbliver lukket

Det tidsrum, som vi beskriver, er også det tidsrum, hvor dramaet om Asmus Jensen foregår. Ham blev kidnappet nær sit hjem tortureret og skudt i Vejbæk. Hans lig bliver placeret ved grænsen og senere flyttet. Englænderne stiller de sønderjyske politimestre til ansvar. Han var engelsk spion. Myndighederne får Den danske Brigade til at udarbejde en rapport, der er et falsum.  De tre underskrivere af denne bliver belønnet med topposter. Sagen med de nye beviser er anmeldt til Aabenraa Politi. Men de vil ikke genåbne sagen. Den blev lukket i 1947.

 

Det Tyske Mindretal sagde undskyld

I 2021 skulle formanden for Det tyske Mindretal i Sønderjylland, Hinrich Jürgensen holde en tale for den danske dronning og den tyske præsident. Her sagde han officiel undskyld for mindretallets rolle i nazitiden.

Og det er bemærkelsesværdigt. Det ville være helt utænkeligt for 35 – 40 år siden. I dag kalder medlemmer at det tyske mindretal sig helst for sønderjyder. Da formanden dengang kom med forslaget om tosprogede skilte fik han flere trusselsbreve som han var glad for at børnene ikke åbnede.:

• Skrid hjem, hvor du kommer fra

Andre formuleringer var mere barske. I Flensborg og andre steder er det dansk/tyske skilte. Og som formanden har sagt til Kristeligt Dagblad, at når de mødes til den årlige Knivsbjergfest så bliver der talt tysk når man står op og dansk når man sidder ned.

Formanden mener også at det må være slut at krybe langs panelerne. Han plejer at sige, at når solen skinner, så består mindretallet af 18.000 medlemmer.

Når det danske mindretal fejrer syd for grænsen, så holder man fanerne højt. Mon ikke det ville føre til en sand proteststorm, hvis Det tyske Mindretal gjorde det samme i Aabenraa.

 

Fårhuslejren – symbol på retsopgøret

Frøslevlejren står som et stærkt symbol på dansk besættelse. For især folk fra Det tyske Mindretal betyder Fårhuslejren et symbol på retsopgøret efter besættelsen. Her afsonede mere end 3.000 medlemmer af mindretallet.

Retsopgøret ramte mindretallet hårdt, såvel menneskeligt og kulturelt. Men også økonomisk. Det skabte enorm vrede mod den danske herbergs-stat. Forurettelsen blev af den danske befolkning kaldt ”Fårhusmentaliteten” Man var også meget utilfreds med at blive dømt på love med tilbagevirkende kraft.

 

Frøslevlejrens Museum etableret i 1969

Frøslevlejrens Museum blev etableret i 1969. Den bliver drevet af Nationalmuseet. Men hvor var erindringerne fra Fårhuslejren? Som navnet antyder beskæftiger man sig med perioden frem til 5. maj 1945, ganske som museets vedtægter og formålsparagraf tilsiger det.

 

En udstilling om Fårhuslejren fra 2003

Først i 2003 vedtog bestyrelsen en principbeslutning om, at der skulle laves en udstilling om Fårhuslejren. Men inden da, så fik følelserne frit spil.

 

Tyskerne holdt ikke aftalen

Efterhånden har vi skrevet en del om forgængeren Frøslevlejren, så den springer vi næsten over. Det var SS-Standartenführer und Oberst der Polizei Otto Bovensieben, der lagde retningslinjerne for driften. Og han var åbenbart ligeglad med aftaler.

Kun en måned efter lejrens oprettelse blev 195 Frøslevfanger deponeret. I alt blev 1.600 deponeret. Ca. 220 døde.  Men alligevel betegner man det til en succes. For var Frøslevlejren ikke blevet oprettet var måske ca. 7.000 fangere blevet deponeret. Trussel og deportation var hele tiden en sjælelig belastning for Frøslev- fangerne.

 

Mindretallet blev nazificeret

Mindretallet i Nordslesvig blev nazificeret efter nazisternes magtovertagelse i Tyskland. Det kulminerede under NSDAP – Ns ubestridte leder, Jens Møller. SK (Schleswigsche Kammeradenschaft) svarende til SA blev oprettet. Deutsche Jungen – og Mädchenschaft Nordscleswig monopoliserede Hitlerjugend og Bund Deutscher Mädel som forbilleder for mindretallets ungdom.

Vi har tidligere beskæftiget os med de hjemmetyske erhvervsorganisationer som sørgede for favorable aftaler med værnemagten- Hvervning af ungdommen til Waffen SS foregik allerede i det skjulte fra 1939. I efteråret 1941 blev det iværksat en offentlig hvervning. I forbindelse med vores bogudgivelse i 2017 var vi inde i de tyske arkiver i Aabenraa. Der var et betydeligt pres hos de unge hjemmetyskere.

 

Pres på de unge fra Mindretallet

Presset foregik både derhjemme og i skolen

1.500 unge fra mindretallet meldte sig til Waffen SS og yderligere 500 til Værnemagten. 750 kom ikke hjem igen.

I januar 1943 begyndte mindretallet hvervningen til Zeitfreiwilligendienst. De skulle egentlig bistå regulære tyske tropper i tilfælde af en allieret invasion i Danmark. Man kunne også melde sig til den tyske grænsebevogtningstjeneste. Her meldte sig 90. Og til det uniformerede hjemmeværn meldte sig 1.600.

En tredje tjeneste var Selbstschutz. Det blev oprettet i 1944og skulle sikre hjemmetyske virksomheder mod sabotage. Hjemmetyskerne stod også parat, da en masse flygtninge skulle indkvarteres og da der skulle graves skanser tværs over Nordslesvig.

Så var det lige Nordschleswigsche Zeitung der gjorde sit tit at skabe et hadefuldt mellem det tyske mindretal og danskerne.

 

Dramatiske anholdelser

Den 8. maj var der gang i den i Tønder. Lastbiler rullede gennem gaderne. De var udstyret med politimænd og 4-5 riffelbevæbnede mænd. Hjemmetyskere, stikkere og Landssvigere blev arresteret.  Det så dramatisk ud. Man ankom til Børsen, hvor dansksindede modtog de forskræmte arrestanter. Der bliver i den grad råbt og skreget af dem. Pastor Magle forsøgte at mane folkemængden til ro.

Alene fra Tønder blev der sendt 901 personer til Fårhuslejren.

 

Grundloven blev suspenderet

Lederen af Fårhuslejren var bestemt ikke tilfreds med bevogtningen hverken den indre eller ydre. Der blev stjålet fra de internerede og sikkert også udført vold. De opsparede følelser gennem fem år gjorde sin virkning.

Grundloven var delvis suspenderet. Det var langt fra alle der kom for en dommer inden 24 timer. Andre sad interneret i flere måneder uden at få en dom. Og det selv om det danske politi trådte til den 13. maj 1945.

 

500 var interneret uden at være dømt

2.958 medlemmer af det tyske mindretal blev dømt under retsopgøret, Ca. 500 var interneret i en periode uden at blive dømt. Langt den største del af de dømte 2.150 blev dømt for at have gjort tysk krigstjeneste.

Zeitfreiwillige havde udført patruljetjeneste under diverse uroligheder. Dette blev belastende for hele korpset for i disse tilfælde var tjenesten vendt mod danskere. 1.121 Zeitfreiwillige blev dømt.

128 medlemmer af Selbstschutz blev dømt og for disse var det især mere kriminelt fordi disse ved flere lejligheder havde tiltaget sig politimyndighed over for danske medborgere ved at anholde disse.

I den groveste ende af landssvigerkriminaliteten blev 52 hjemmetyskere dømt for tysk polititjeneste og 31 blev dømt for angiveri, dvs. stikkeri af danske medborgere. Dette er ikke mere end landsgennemsnittet.

De resterende 700 domme faldt for værnemageri dvs. utilbørligt økonomisk samarbejde med besættelsesmagten, samt ikke mindst for at have arbejdet i diverse halvmilitære rigstyske vagtkorps, som især udførte vagttjeneste.

 

De mere belastende

Han så var det lige ”Det lille Politiske Råd” og direktøren for Nordschleswigsche Zeitung, der blev dømt.

For mindretallets ledelse var det ekstra belastende at de deltog aktivt i hvervningen af Mindretallets unge og for oprettelsen af de to korps. Det var lykkedes for ledelsen at afbrænde belastende arkivmateriale. De fik mellem 5 og 12 års fængsel. Vi har en artikel om retssagen.

Det var en gruppe, der havde arbejdet for Abwehr. Det vil sige at de havde begået spionage. Her gik straffen helt op til 18 års fængsel. Oprindelig var det lagt op til minimum 4 års fængsel.

 

En lovrevision i 1946

Der kom en lov – revision i 1946 angivelig efter international pression. Når vi siger det på den måde, er det fordi vi ikke rigtig kan finde nogle kilder på dette.

Vi skal ikke glemme at oven i straffen led de domfældte af tab af ”almen tillid” i en årrække. Det vil sige at de ikke havde stemmeret. De kunne ikke søge kommunale og statslige jobs. Og så bortfaldt pensioner og offentlig understøttelse.

 

Var Danmark i krig med tyskerne?

Grundlaget for interneringerne var også den almindelige Straffelovens § 101 stk. 2. Den sagde:

• Den der under krig eller truende udsigt til krig hjælper fjenden, straffes med fængsel fra 1 til 12 år.

Det var bare lige det problem at der i formel henseende klan rejses tvivl om hvorvidt Danmark overhovedet havde været i krig med Tyskland, selv efter den 29. august 1943, hvor den danske regering ”de facto” trådte tilbage.

Altså med andre ord, om man med føje kunne hæve, at Tyskland havde været Danmarks fjende. Tyskland fastholdt således lige til 5. maj 1945, at man ikke var i krig med Danmark – et synspunkt, hvor den danske regering til gengæld for et tysk løfte om at respektere dansk suverænitet, under protest gik ind på den tyske ”fredsbesættelse” af Danmark.

Nu overstiger det hvis vores juridiske evner for at forklare dette nærmere.

 

Var det for at beskytte mod ”De Lange knives nat”?

Om interneringerne var en form for beskyttelsesforanstaltninger, er lidt uafklaret, Man frygtede med andre ord ”de lange knives nat”.

En kendsgerning er i hvert fald at afhentningerne og interneringerne mange steder foregik temmelig hårdhændet under ydmygende former. Man havde med at udsende direktiver, når tingene ikke har fungeret i overensstemmelse med de linjer som direktivet anviser.

Vi indleder anden del med at spørge om retsopgøret med det Tyske Mindretal var retfærdigt.

 

Kilde: (For alle artikler i denne serie)

• dengang.dk -diverse artikler
• froeslevlejrensmuseum.dk
• tvsyd.dk
• kristeligt-dagblad.dk
• grenzgenial.dk
• Litteratur Padborg/Kruså/Bov
• Der Nordschleswiger
• Jydske Tidende
• Berlingske Tidende
• Weekendavisen
• Historie 2005 nr. 1
• Uwe Brodersen: Grænsen er overskredet
• Henrik S. Kristensen: Als og Sundeved 1940 – 1945
• Gads Leksikon om Danmarks besættelsestid 1940 -1945
• Hans Schultz Hasen, Henrik Skov Christensen: Sønderjylland under krig og besættelse
• Henrik Skov Kristensen: En station på vej til Helvede
• Siden Saxo nr. 3 1994
• Jørgen Mågård: Fanger i Frøslevlejren 1944-1945
• Sønderjyske Årbøger (diverse udgaver)
• Sønderjysk Månedsskrift
• Festskrift til Henning Poulsen
• Ditlev Tamm: Retsopgøret efter besættelsen
• Sabine Lorek: Rechtsabrechnung – Retsopgør
• Bohn, Danker, Kühn: Nationale mindretal i det dansk – tyske grænseland 1933 – 45
• Harboe Kardel: Fünf Jahrzehnte in Norschleswig
• Peter chr. Alnor: In Schleswig zu Hause
• Jas Caspersen: Sådan var det
• Gottfried Hostmann: Zwei Jahre meines Lebens – Erinnerungen an Faarhus
• Deutscher Volkskalender Nordschleswig 1949
• Hanns Christian Jessen: Faarhus 1945-1949 Straflager für die deusche Minderheit
• Henning Poulsen: Besættelsesårene 1940 – 1945
• Sønderjyske Museer 2001

 

Hvis du vil vide mere: (For Alle artikler i denne serie):

• dengang.dk indeholder 1.850 artikler
• Under Besættelsestiden (før/under/efter) finder du 379 artikler
• Under Sønderjylland finder du 215 artikler
• Under Tønder finder du 295 artikler
• Under Aabenraa finder du 183 artikler
• Under Padborg/Kruså/Bov finder du 64 artikler
• Under Grænsen er overskredet finder du 6 artikler

 

• Hvordan var det at bo i Frøslevlejren
• Hvordan var det at bo i Fårhuslejren
• Anklaget for Højforræderi
• De kom tilbage
• Grænsen dengang (b)
• Dramaet ved Viadukten 1-2
• Myten om de hvide busser
• Sandheden om de hvide busser
• I Kollund Østerskov lå to villaer
• Sandheden om karantænestationerne
• Holocaustfornægteren fra Kollund
• Militære efterretninger i Grænselandet
• Kæmp for alt hvad du har kært, Chr. Friis
• Besættelsestiden i den sidste tid i Bov Kommune
• To skæbner i Kiskelund
• Frøslevlejren i den sidste tid
• Frøslevlejren
• Faarhuslejren
• Straffelejren
• Harreslev – dengang
• Rønshoved, Hokkerup og Gaardeby
• Dansk agent skyld i Gendarmers død
• Bov Kommune under besættelsen
• En sønderjyde krydser sine spor
• De mystiske mord ved grænsen 1-2
• Forord (1) Grænsen er overskredet
• Asmus Jensen et mord efter 5. maj 1945 (opdateret 2021)
• Var det et hænmotiv
• Grænsen er overskredet – anmeldelse og omtale
• Mord i Padborg 1-4
• De slagne ved Grænsen
• Gendarmer ved grænsen 9. april 1940
• Bov Sogn – mellem dansk og tysk

 

• Nazister i Tønder
• Danskerpak og tyskerpak
• Retsopgøret i Sønderjylland
• Da Hagekorsflaget blev hejst i Tønder
• Da politimesteren skulle smides ud af kirketårnet
• Da Tyskerne kom til Tønder
• Tønder mellem dansk og tysk
• Overvågning i Sønderjylland
• Folketingsvalget 1939
• Jens Møller – Folkefører eller folkeforfører
• Den dansk – tyske sameksistens i Tønder
• Mindretal i brændpunkt
• Sheriffen fra Tinglev
• Den Sønderjyske efterretningstjeneste
• Det tyske mindretal
• Jordkamp, Vogelgesang og Domænegårde
• Besættelsestiden og Det tyske Mindretal
• Gerningsmænd eller Ofre
• De danske Varulve
• De dødsdømte fra Tønder
• Tønder efter krigen
• Den Sønderjyske Politiadjudant
• Løjt – mellem dansk og tysk
• Da nazismen kom til Sønderjylland
• De fem lange år i Sønderjylland
• Opgøret efter 1945
• Tyske flygtninge i Nordslesvig
• Sønderjylland – maj 1945
• Tønder – mellem dansk og tysk
• Aabenraa – maj 1945
• Aabenraa – under besættelsen
• Knivsbjerg – nord for Aabenraa /vers. 2018)
• En sønderjyde krydser sine spor
• Fra krig til internering
• Dibbernhaus i Aabenraa
• Efter besættelsestiden
• Nazistisk ungdomsarbejde i Sønderjylland
• Slemme folk fra Sønderjylland
• Retssikkerhed under og efter Besættelsestiden og mange flere artikler

 

• Brug søgefunktionen på hjemmesiden