Danskerne kaldte dem ”Parasitter”

Læserne har ikke just været begejstret for de tidligere artikler om tyske flygtninge. 250.000 flygtninge til Danmark. Den danske Lægeforening nægtede. Efter besættelsen fandt masser af lig. Den danske regering bakkede lægerne op. Virksomheder brugte flygtninge som billig arbejdskraft. Mange døde i lejrene især børn. Flygtninge blev udnyttet.  34 gravlunde passet af tyskere. Flygtninge måtte ikke sendes retur. I illegale blade blev flygtninge kaldt parasitter. Hjælp betød forlængelse af krigen, fortalte medierne. 60 præster protesterede. De blev forlangt fyret. Man kaldte deres indlæg for ”Medlidenhedskampagne. En mærkelig beskrivelse af tyske flygtninge. Poul Henningsen blev også upopulær. Kjærbøl rejste en injuriesag mod ham. Kirsten Lylloff blev også kritiseret for at være for ensidig, da hun beskrev børnenes forhold i lejrene. Desværre dømmer man kollektivt mennesker. Det gør man den dag i dag.  

 

Danskerne var ikke begejstret

Danskerne havde ikke meget til overs for tyskerne. De fem års besættelse havde sat deres spor. Nu var Danmark nok ikke den nation, der led mest. Men alligevel! Der var foragt og efter 5. maj kom der også hævntørst.

Og de artikler, som vi allerede har bragt på vores side om tyske flygtninge, er det nu heller ikke nu til dags lutter begejstring over.

 

250.000 flygtninge til Danmark

250.000 tyske flygtninge blev fra den 11. februar frem til den 5. maj 1945 sejlet over Østersøen til Danmark. Nogle af disse kom med både, hvor forholdene var ekstrem slemme. De danske myndigheder var på forhånd blevet orienteret. De frabad det på det kraftigste. En protest, der ikke gjorde indtryk på de tyske myndigheder. Faktisk svarede antallet af flygtninge til 7 – 8 pct.

Der var i alt 70.000 børn og mest kvinder og gamle. Alle disse blev gjort medansvarlige for de ufattelige nazistiske forbrydelser.

 

Den Danske Lægeforening nægtede

I foråret 1945 havde tyskerne ønsket, at danske læger skulle bistå besættelsesmagten med at behandle de tyske flygtninge, så de tyske læger kunne frigives til andre formål f.eks. tjeneste på fronten.

Den Danske Lægeforening mente ikke at danske læger skulle arbejde for tyskerne specielt ikke fordi de danske læger fortsat sad i tyske KZ – lejre og tyske håndlangere havde skudt flere danske læger.

 

Efter besættelsen fandt man masser af lig

Tyskerne mistede kontrollen over flygtningestrømmen. Det flød med lig i Frihavnen. Man fandt 300 døde flygtninge. Efterfølgende fandt man 300 lig på skoler, fabrikker, idrætshaller m.m.

Mange kunne ikke identificeres og blev smidt i masse grave. Kister blev i en fart flikket sammen af tynde rå u-malede brædder. Men man kunne ikke nå at følge med.

I juli 1945 var hele 10.000 danskere beskæftiget i flygtningelejrene. Det var på det strengeste forbudt at fraternisere med flygtningene, der på forhånd havde fået at vide, at de ikke kunne få varigt ophold i Danmark.

I maj 1945 var 64 ud af 70 københavnske skoler belagt med tyske flygtninge. I byen var flygtninge anbragt på halmmadrasser på gulvet i fabrikshaller m.m.

 

Den danske regering bakkede lægerne op

Forholdene var mange steder elendige. I de første måneder døde flygtninge i tusindtal. Ofte fik de ikke lægehjælp. Den danske regering havde meddelt lægestanden, at den ikke skulle føle sig forpligtet af lægeløftet i forbindelse med de tyske flygtninge.

Madrationerne i lejrene var meget sparsomme og fik flygtningene mad smuglet ind udefra blev det dem frataget. Al post var under streng censur.

 

Virksomheder brugte billig arbejdskraft

I mange lejre boede flygtninge i u-isolerede træbarakker købt i Sverige beregnet til skovarbejdere. De danske lagre af brændsel til varme var blevet brugt af tyske soldater. Under besættelsen var der ikke reserver til opvarmning af lejrene.

På trods af forbuddet mod at drive omgang med de tyske flygtninge fik flere danske virksomheder tilladelse til at anvende flygtninge som arbejdskraft. De blev under bevogtning transporteret til og fra lejrene – om de fik løn for deres arbejde har vi ikke kunnet finde ud af.

 

Mange døde i lejrene

Antallet af døde skal naturligvis ses i forhold til det samlede antal flygtninge var omkring 250.000. At så relativt mange døde skal også ses i sammenhæng med den elendige forfatning ældre og små børn var i, da de – efter måneders umenneskelige strabadser – nåede frem til Danmark. Frem til befrielsen var det 6.580 i de tyske lejre og andre forlægninger.

 

Flygtninge blev udnyttet

Der går historier om at storgrinende århusianske mænd pralede med deres ture til flygtningelejre ved Karup og Silkeborg, hvor de ved at betale småpenge til en fangevogter, kunne få sex med en tysk kvinde og – som de udtrykte det – hvis de var heldige også med lidt større børn.

Tænk at mennesker kunne behandle og udnytte medmennesker i nød så usselt.

Forsøgte flygtningene at flygte havde vagterne ordre til at skyde. Vi har tidligere skrevet om sådanne episoder.

 

34 Gravlunde

De mange døde tyske flygtninge – og soldater – blev stedt til hvile på omkring 475 kirkegårde rundt omkring i landet, hvilket afgjort ikke var lige velset af alle danskere. Flere kirkegårde klagede over pladsmangel. Den 3. oktober 1962 blev en dansk – tysk aftale underskrevet ud fra hvilken Volsksbund Deutscher Kriegsgräberfûrsorge samlede de mange i 34 gravlunde fordelt over hele landet. Vedligeholdelsen af disse gravlunde påhviler dem frem til i år. Det vides ikke om der er indgået en ny aftale.

 

Flygtningene måtte ikke sendes retur

Den danske stat mente efter besættelsen, at nu kunne man sende flygtninge hjem. Vi har i forbindelse med vores bogudgivelse i 2017 talt med en tidligere modstandsmand, som fortalte at han var med til at sende modstandsfolk retur lige efter besættelsestiden syd på via tog selv om dette var imod de allieredes ønsker.

Man mente at de tyske flygtninge ikke skulle retur før infrastruktur og forsyningssituationen i det ødelagte Tyskland var i orden. Desuden var Sovjet slet ikke indstillet på forhandlinger, selv om aftalen fra Potsdam var, at flygtningene skulle tilbage, hvor de kom fra. Men russerne havde tildelt de flygtendes boliger til andre.

 

Var domineret af nazister

Flygtningene var utilfredse med at de ikke kunne gå frit omkring. Myndighederne ønskede kontrol med dem. Derfor blev lejrene indhegnet. De kunne også blive udsat for hævnaktioner fra danskere, sagde myndighederne. De var også bange for, at flygtningene kunne viderebringe smitte.

Rygter opstod at staten ville bruge flygtningene som gidsler og at man tjente penge på dem.

I lejrene var det selvstyre. Nogle historikere påstår, at disse var domineret af nazister. Der var problemer med disse i nogle af lejrene.

 

Parasitter

Det illegale blad ”Frit Danmark” bragte i april 1945 en artikel med overskriften ”Parasitter”. Og det handlede om de tyske flygtninge.

Artiklen starter med at Danmark husede wienerbørn, antinazistiske emigranter og tyske jøder. Bladet oplyser om, at vores gæstfrihed var så omfattende, at vi undertiden var alt for naive. Bladet påstod, at den tyske befolkning hoverede og lo, da man udryddede jøderne. Eller i hvert fald størstedelen af tyskerne.

Bladet fortsætter så med ironisk at konstatere, at nu skal vi vise medlidenhed med et folk, der ikke selv kan gøre for det. Disse flygtninge skulle nu stå til regnskab for, hvad Pancke, Best og Lindemann har gjort af ugerninger mod det danske folk.

 

Hjælp – betød forlængelse af krigen!

Og Frit Danmark konstaterer, at enhver hjælp, vi frivilligt tilbyder de tyske flygtninge i Danmark ville betyde en forlængelse af krigen.

• Hver gang vi ved vægring bereder dem vanskeligheder, redder vi måske livet for en eller flere allierede soldater.
• Hovedreglen er, at enhver form for hjælp til de tyske flygtninge og de sårede tyske soldater kun ydes under direkte tvang og aldrig ved frivillig medvirken.

Nu var det ikke kun modstandsbevægelsen, der havde denne holdning. Den gik igen i mediernes opfattelse af situationen dengang. De fleste danskere havde samme opfattelse.

 

60 præster protesterede

Men for 60 præster blev det for meget. De udsendte en skrivelse, som vi bringer dele af nedenunder. Efterfølgende rejste det sig en proteststrøm mod disse. Mange danskere ville have disse præster afskediget. Det samme ville Information og andre dagblade. Men hvad var det lige præsterne skrev, Ja de skrev bl.a.:

• Det er ikke sandt, at det drejer sig om karaktermæssig lavt stående mennesker.
• De er imod deres vilje og deres regering tvunget til at forlade hus og hjem.
• De har mistet alt og ser en usikker fremtid i møde.
• Det er ikke sandt at flygtninge lever overdådigt. Kosten er tarvelig og knap. Den indeholder halvdelen af det kalorietal, som en danskers kost normalt rummer.
• Børnedødeligheden i lejrene er uhyggelig stor

 

En medlidenhedskampagne

Det varede ikke længe inden der også i Information kom et modsvar. Det forståelige fjendebillede omfattede også de tyske flygtninge. I den illegale presse kørte der op mod den tyske kapitulation en kampagne mod flygtninge, hvor de blev fremstillet som led i en tysk ”medlidenhedskampagne”, som det danske folk måtte forhærde sig imod og afvise kategorisk.

• Fra ende til anden et forsvar for de tyske flygtninge og et angreb på dem, der vil behandle tyskerne hårdt og ikke i dem se medmennesker
• De er et herrefolk og at vi fortsætter med at tale nedsættende om dem, hver gang de forsøgte med vold at få os il at tie. Dem, som i Shellhuset, angst til angst med Danmarks bødler, har sagt dem i sin mening om tortur, krigsforbrydelser og overgreb.
• Tyskland og tyskere kan ikke blive sidestillet med andre nationer og folk i mange, mange år.
• Vi foragter tyskerne, som vi foragtede dem i kampens tid, nu er de ynkelig krybende. Vi ønsker dem hårdt behandlet, fordi vi ved at de kun kan handle, når de kommanderes.
• Vi troede, Kirken under denne krig havde lært, at kristendom og øllebrødsbarmhjertighed ikke er det samme. Forhåbentlig vil man også fra Kirkens egen kreds give ”Det er ikke sandt-Præsterne svar på tiltale.

 

En beskrivelse af de tyske flygtninge

Ifølge besættelseshistorikker Aage Trommer, så var Information ”spydspidsen” i formidlingen af den anti-tyske holdning, hvor der ikke blev skelnet mellem de forhadte nazister og de forhutlede flygtninge. Den 9. april 1945 skrev Information om de flygtende tyskere.

De blev beskrevet som:

• Brovtende, råbende og krævende

De blev kaldt:

• Den sygdomsbefængte, bacille – og snavsspredende hob.

Man spekulerede på, om der findes danskere:

• Der intet forstår af udviklingen, der ikke kan indse, at de titusinder af flygtninge betyder den største fare for Danmark, der ikke væmmes over deres pågående og brovtende anmasselse.

Og så sættes der ellers action på men en sammenkædning af de mange flygtende kvinder og børn med invasionsstyrker, Gestapo og udryddelseslejre:

• En ny invasion er begyndt. Invasionen af tidligere slavepiskere fra Polen, bødlerne fra Maidaneks dødsfabrikker, gestapo-mændenes koner og børn med de myrdede polske kvinders og børns sko på fødderne, deres ringe om fingrene, deres skrig rungende i ørene

 

Poul Henningsen blev også upopulær

Også Poul Henningsen blev meget upopulær i befolkningen og i medierne fordi han flere gange gjorde opmærksom på forholdene i flygtningelejren på Kløvermarken.  Han kendte til forholdene i lejren, fordi han kendte lederen af lejren. Han skrev bl.a. en kronik i Politiken den 27.2. 1946:

• Når der dog savnes tilstrækkelige oplysninger om forholdene i flygtningelejrene kan det skyldes at det i det store og hele er som hovedparten af den danske befolkning ønsker det. Uden tvivl vil der både være en gruppe som ønsker de tyske flygtninge behandlet mindre menneskelig og en som ønsker dem behandlet som menneskelig.
• Der er rejst ca. 1.100 barakker som efterhånden skal gøres færdige, men da skolerne skal ryddes inden kommunevalget vokser lejren fra dag til dag – hurtigere end indretningen kan følge med.
• Der er anlagt 10 vandhaner. Det er en vandhane pr, 1.200 beboere
• Der mulighed for et bad om måneden pr. flygtning
• Antallet af epidemiske sygdomme forties. En kilde siger, at det andrager et par procent. En anden kilde fortæller at her familie har været behængt.
• Der er ikke brændsel. De bruger bundbrædderne under barakkerne.

 

Kjærbøl rejste sag

Lederen af Flygtningelejrene i Danmark var uenige med dem, der kritiserede at man ikke overholdt flygtningenes rettigheder. De skulle ikke have det bedre end de fattigste danskere. Han mente også at tyskerne snarere fik for meget mad end for lidt. Der skulle heller ikke laves en indsamling til flygtningene så længe danskere i de lande, som tyskerne havde udplyndret, havde det så dårligt.

Kjærbøl erklærede om forholdene i lejren i Kløvermarken:

• Sundhedstilstanden er god, ja fortrinlig, enhver anden påstand er urigtig

Det endte med at Kjærbøl rejste en sag mod Poul Henningsen som han vandt. Der kunne nemlig findes beviser for at Kjærbøl misinformerede.

 

Kirsten Lylloff blev også kritiseret

Senere er Kirsten Lylloff blevet kritiseret for at være alt for ensidig i hendes bog Barn eller fjende? Her gennemgår hun behandlingen af de 10.000 uledsagede børn. Hun konkluderer:

• En humanitær katastrofe som ikke er set af tilsvarende omfang i moderne tid i Danmark hverken før eller siden.

Anette Warring, der er professor i historie, er enig i denne konklusion og tilføjer:

• Det var en humanitær katastrofe, der kunne have været undgået.

Over halvdelen af dødsfaldene blandt børnene indtraf efter befrielsen. Hovedparten døde af underernæring, marve-tarminfektioner og banale børnesygdomme. Ifølge Lylloff var de væsentlige forklaringer manglende lægehjælp, utilstrækkelig ernæring, den elendige hygiejne og de usle indkvarteringsforhold.

 

Man dømmer kollektivt mennesker

Den debat, der var dengang om de danske flygtningelejre fra 1945 – 1949 bør stå som et skrækeksempel. Man dømmer kollektivt mennesker – børn, kvinder og gamle. Historien dokumenterer risikoen for at anskue individer som repræsentanter for en foragtet national, religiøs eller kulturel gruppe.

Det er en tendens i dag, hvor vi også kollektivt bedømmer mennesker, takket være medierne. Og hvorfor lige medierne? Ja de beskriver ofte forhold ensidigt.

 

 

Kilde:

• Henrik Havrehed: De tyske flygtninge i Danmark 1945 – 1949
• Bjarne Wagner Augustenborg: Gode Gud, send mig hjem
• Kirsten Lylloff: Barn eller fjende
• jyllands-posten.dk
• information.dk
• powinternational.dk
• dengang.dk – diverse artikler
• Frit Danmark april 1945
• Berlingske Tidende 24. juni 1945
• Politiken 27. februar 1946
• Immigrantmuseet

 

Hvis du vil vide mere:

• dengang.dk indeholder 1.828 artikler
• Under Besættelsestiden (Før/Nu/Efter) finder du 373 artikler
• De Uønskede – tyske flygtninge
• Flygtninge i Oksbøl
• Flygtninge-prammen fra Klintholm Havn 1-2
• De tyske flygtninge på Nørrebro
• Tyske flygtninge i Nordslesvig
• Tyske Flygtninge
• Flygtninge i Tønder
• Læge under – og efter Besættelsen
• Syd for grænsen – efter besættelsen
• Karantænestationen ved grænsen 1-2
• Tyskere på flugt