Briggen ”Gazelle” af Aabenraa

Der var andre skibe med samme navn. Dette skib var på vej til Formosa fra Hongkong. To kinesiske junker var på vej. Alle forsøgte at gemme sig. Man troede at kineserne ville slå alle ihjel. Det var ikke Hans, som Søren hørte. Søren Møller sank sammen på dækket. Senere fik han også et spark i siden. Røg fra en damper i sigte. Det var et tysk krigsskib. Det optog forfølgelsen af sørøverne. Pludselig kunne man høre kanon – torden i det fjerne. Rejsen til Formosa kunne fortsætte.

 

Andre skibe med samme navn

Det var i 1868, at briggen Gazelle fra Aabenraa under kaptajn J. Green løb ind i en ubehagelig overraskelse.

Under vores efterforskning fandt vi ud af, at en båd med samme navn var havareret i 1862. Den stammede fra Sønderborg. Ligeledes havde preusserne et krigsskib med samme navn. Og det opererede på et tidspunkt i det samme område, hvor vores historie foregår.

 

På vej til Formosa

Skibet havde i Hongkong indtaget en ladning stykgods og 36 kasser Opium, som skulle transporteres til Takao på øen Formosa. Man forlod havnen hen ad morgenstunden med let sydlig vind for fulde sejl.

Hen på formiddagen var man kommet et stykke fra land. Nu blev det næsten helt stille. Nogle af sejlende blev taget ned. Der var ingen skibe i nærheden bortset fra to kinesiske junker som besætningen mente var fiskere. De firede deres sejl og begyndte nu at ro hen til Gazelle.

 

To kinesiske junker på vej

Ingen havde nogen fornemmelse af, hvad der nu ville ske. Kaptajnen gav derfor ordre til at gå til middag. Da vejret var godt og luften klar blev bådsmand Søren Møller, som den eneste tilbage på dækket.

Før kaptajnen gik ned i kahytten, bad han bådsmanden gik besked, når der kom lidt mere vind. Bådsmanden havde ikke nogen særlige arbejdsopgaver så han holdt øje med de to kinesiske fartøjer. De havde nu sat farten op og nærmede sig Aabenraa – skibet.

Da de nu var 100 alen, agter for Gazelle, roede de længere fra hinanden og lidt længere ud. Men de var dog stadig i retning mod Gazelle. Derfor kaldte Søren Møller nu alle mand på dæk.

 

Alle forsøgte at gemme sig

I det samme lød der et kanonskud fra den ene båd. Nu gik det op for mandskabet at man havde med sørøvere at gøre. Der opstod nu angst og fortvivlelse hos mandskabet. Enhver forsøgte at skjule sig. At gøre modstand mod så mange kunne der ikke blive tale om. Man var nødt til at overgive sig til skæbnen og så håbe på det bedste.

Den første kugle var gået gennem et af sejlene. Søren Møller løb nu bort fra roret og foran i skibet.  Her rev han låget af den store klyds (beslag) som ankerkæderne går igennem ned til kædekassen. I den krøb han ned. Han begyndte at tænke på sin skæbne og på sine kammerater.

Kort tid efter mærkede han et voldsomt stød mod skibssiden. Derefter stormede kineserne op på dækket, hvor der blev et forfærdeligt spektakel. Men Søren sad lige så stille som en mus i en fælde.

 

Kineserne slår dig ihjel

Sådan sad han i flere timer og tænkte i sit stille sind:

• Når kineserne nu får fat på dig, slår de dig ihjel med det samme.

Og mon ikke resten af besætningen tænkte det samme? Han hverken hørte eller så noget til dem. Mens han sad og tænkte blev han pludselig forstyrret og krøb endnu mere sammen af angst.

Lugen foran blev pludselig åbnet. Hele for-lasten var nu fuld af kinesere. De begyndte at losse lasten. Han forholdt sig ganske rolig i sit skjul. Der var ingen, der tænkte på, at han sad ganske tæt i nærheden af dem. Kun en bræddevæg var imellem.

 

Det var ikke Hans

Efter en god halv time blev alt stille. Han kunne nu høre at de var midtskibs. Kort tid efter kunne han nu høre, at der kom en mand ned i for-lugen. Så vidt han skønnede var det dog en fra besætningen, en anden letmatros. Han var dansker og hed Hans.

I sin dumhed råbte Søren Møller nu:

• Er det dig Hans?

Til sin skræk fandt Søren Møller nu ud af, at det ikke var hans men en kineser. Og da denne hørte råbet skreg han alt hvad han kunne efter hjælp.

 

Søren Møller sank sammen

Søren Møller var nu tvunget frem fra sit skjul ellers ville de have skudt ham. Da han var kommet langt nok op, tog de Søren i håret og hev ham helt op. Han skreg nu højt. Han regnede med at de ville dreje halsen om på ham.  Det skete dog ikke.

Men da han kom op på dækket, sprang der straks en til og gav ham nogle slag i nakken med et eller andet. Søren Møller faldt nu bevidstløs om på dækket.

Efter et stykke tid, kom han til sig selv Han havde en frygtelig hovedpine og øjnene var stærkt ophovnede. Han konstaterede, at han måtte have ligget der længe, for solen begyndte allerede at forsvinde bag bjergene. Det måtte være sent på eftermiddagen.

Han fandt det nu bedst at blive liggende, hvor han lå. Så kunne kineserne gøre med ham, hvad de havde lyst til. Fra hans plads kunne han se, at de var i gang med at losse lasten ned i bådene. Det som de ikke havde brug for, gik over bord.

Nogle af sine kammerater fik han også øje på. De måtte arbejde med. Nogle af dem havde et tørklæde om hovedet.

 

Et spark i siden

Da solen var borte, holdt kineserne op med lastningen og gik om bord i deres egne skibe. Alt gik efter kommando. Da de fleste var om bord, kom to af dem som vist nok var kaptajnerne, forud, Hvor Søren Møller lå og havde en hemmelig samtale med hinanden i det kinesiske sprog, som Søren Møller ikke forstod.

Begge var bevæbnet med sabel og revolver. De tog slet ikke notits af Søren Møller. Da de gik, gav den ene ham et ordentligt spark i siden. Søren Møller bed tænderne sammen, dels af smerte og dels for ikke at skrige. De sprang så op på rælingen, gik om bord og gav kommando til at kaste los. Alle årer blev sat i vandet. Så gik det i en fat nordpå op under landet mod Swatau.

 

Røg fra en damper i sigte

Gazelle lå helt stille. Der var ikke et skib eller damper i sigte, skønt det var tæt under indsejlingen til Hongkong.  Man var uden proviant og sejl. Det som røverne ikke havde taget med, havde de ødelagt.  Selv kompasset og kortene havde de taget med.

Da kineserne nu var borte, kom Søren Møller op i en fart og løb agter. Mandskabet gjorde store ansigter. De troede at kineserne havde slået ham ihjel og kastet ham over bord.

På kahytsdækket samledes hele mandskabet. Man fik talt om, hvad de alle havde måttet lide og hvad de nu skulle gøre. Pludselig rejste en af matroserne sig og så stift mod den østlige horisont. Så råbte han:

• Der er røg af en damper at se

De andre mente dog at det bare var en sky men matrosen holdt stædigt på sit. Kort efter kunne nu også se, at det var en damper, der kom nærmere. Klokken var i nærheden af 20. Det var lyst nok til at damperen eventuelt kunne få øje på dem.

 

Det var et tysk orlogsskib

Til deres store glæde viste det sig at være et tysk orlogsskib, så nu kom der hjælp.

Da skibet var kommet op på styrbordsside, stoppede maskinen. Der blev spurgt på engelsk, hvilket skib, det var.

Kaptajnen svarede, at det var den preussiske brig ”Gazelle” af Aabenraa, at det kom fra Hongkong og skulle til Formosa samt at der havde været sørøvere ombord som havde taget alt.

Kommandanten spurgte så, om de ønskede hjælp, hvilket blev besvaret med:

• Ja og meget nødvendigt

Og svaret var så, at den straks kom.

 

Orlogsskibet optog forfølgelsen

Nu blev der liv på det tyske krigsskib. To af kutterne blev sat i vandet. Efter en kort manøvre kom også to både roende over til Gazelle. De var fuldt bemandede med nogle høje officerer. En af disse spurgte Gazelles kaptajn om en hel masse.

Det hele blev skrevet op i en bog. Så blev der ført en slæbetrosse om bord på krigsskibet, der satte fuld damp op og slæbte afsted med Gazelle i nordlig retning. Henimod klokken 23 lod Gazelle ankeret falde. Man var nu tæt på land. Fra krigsskibet kom nu en båd med proviant. Og alt hvad der manglede af lamper og olie kom der også.

Krigsskibets mandskab kom ombord og holdt nu øje med eventuelle sørøvere.

Da nu alt var i orden for natten dampede krigsskibet nord på for at indhente kineserne som dog sikkert var gået ind under land for at søge sig et skjulested.

 

Kanontorden i det fjerne

Mens besætningen nu sad og diskuterede med marinerne, som var ombord på Gazelle råbte vagten til officeren på dækket, at han kunne høre kanontorden i nordlig retning. Det varede i cirka et kvarters tid.

Klokken cirka to om natten kunne vagten se nogle raketter stige til vejrs. Endnu en time senere kunne man se krigsskibet, som havde en kineser – junke på hver side.  Den dampede hen imod Gazelle.

Næste morgen kom kommandanten selv ombord på Gazelle og tog kommandanten og styrmanden med over til kineserne. En times tid senere kom båden tilbage igen med Gazelles sejl og meget andet, som kineserne havde taget.

Lidt efter kom en bådladning proviant og vand Mandskabet på Gazelle måtte nu til at binde sejl.

 

Rejsen til Formosa kunne fortsætte

Da Gazelle efterhånden havde alt om bord til rejsen, tog officeren afsked med mandskabet. En underofficer og 10 mand blev dog om bord på Gazelle for at hjælpe med rejsen til Takao.

Krigsskibet satte fuld damp med begge junker på slæb mod Hongkong.

Rejsen til Takao varede kun kort. Livet var reddet for denne gang. For den gode hjælp kunne man takke den brave kommandant på korvetten Medusa som til alt held på den tid opholdt sig her på kysten i de kinesiske farvande.

Det var ikke alle Aabenraa – skibe, der var lige så heldige.

 

Kilde:

• Sprogforeningens Almanak
• dengang.dk – diverse artikler
• Litteratur Sønderjylland (under udarbejdelse)

 

Hvis du vil vide mere:

• dengang.dk indeholder 1.825 artikler
• Under Aabenraa kan du finde 177 artikler

 

• Fra skibsdreng til Reder
• Da briggen Chico blev overfaldet (b)
• Aabenraa som søfartsby
• Flere skibe fra Aabenraa
• Skibe fra Aabenraa
• Familien Fischer fra Aabenraa
• Søens folk fra Aabenraa
• Aabenraas storhedstid med søfart
• Søfartshistorier fra Aabenraa
• Sømænd fra Løjt og Aabenraa
• Skibsbyggeri og Industri i Aabenraa
• Sømandsslægten Fischer fra Aabenraa
• Aabenraa, skibe og søfart
• En skibskaptajn fra Aabenraa