Landeværnets begyndelse

Længe før Landeværnet startede var der kamp om jorden i Nordslesvig. Fra 1890 blev Jordkampen intensiveret. Lokale tysksindede havde delvis succes. Den tyske stat ydede tilskud. Et dansk modsvar i 1898. Styrkelse af tyskheden var formålet. Historien om flagstangen. Både danske – og tysksindede var skuffet over udviklingen De tyske politiske mål blev fulgt. Man forberedte sig på at flytte grænsen mod nord. En kommissær med udvidede beføjelser blev ønsket i Sønderjylland.  Cornelius Petersen var rasende. Nu måtte der ske noget. Landeværnet blev dannet. Udfordrende udtalelse af Vogelgesang. Var jorden nedarvet af tyskerne? Stor opbakning fra danskerne til de sønderjyske landmænd.  Nationale symboler spillede en stor rolle. Gårde beslaglagt efter krigen.

 

Fra 1890 blev jordkampen intensiveret

Dette handler ikke om en militærorganisation med samme navn. Den historie kan vi tage en anden gang. Nej dette handler om kreditforeningen af samme navn.

Der er gennem lang tid ført en jordkamp i Sønderjylland. Fra 1890’erne blev kampen intensivitet fordi den tyske stat aktivt søgte at skifte dansksindede landmænd ud med tysksindede.

 

Lokale tysksindede foreninger havde delvis succes

I 1893 var omkring 78 pct. af gårdene ejet af dansksindede, mens kun 17 pct. var ejet af tysksindede. Dette fik myndighederne til at sætte en fortyskningspolitik i værk. I 1891 blev ”Bosættelsesforeningen for det vestlige Nordslesvig” stiftet af lokale tyske embedsmænd ved Rødding. I løbet af ti år blev cirka 200 tyske familier bosat på egnen. Der blev startet bosættelsesforeninger andre steder i landsdelen, men med beskeden succes.

 

Den tyske stat ydede tilskud

Fra 1896 gik den tyske stat ind og opkøbte 36 domænegårde, som tidligere havde været ejet af danskere. De blev forpagtet ud til tysksindede landmænd ud fra en forventning om, at de ville arbejde for at udbrede tyskheden. Den tyske stat ydede også lån til at udstykke større gårde til mindre brug.

Pantebrevene kunne dog ikke indfries på normal vis. Det var de såkaldte rentegårde, hvor staten skulle godkende fremtidige ejerskifter, På den måde skulle der sikres, at det var tyskere, som overtog gårdene.

 

Et dansk modsvar i 1898

Det danske modsvar var Foreningen af 5. oktober 1898. En kreds fra det danske borgerskab og fra godsejerstanden ydede bidrag til foreningen, så den kunne låne penge ud til dansksindede landmænd. I 1909 blev Nordslesvigsk Kreditforening stiftet med det formål at hjælpe dansksindede landmænd. Det er skønnet af kreditforeningen sikrede, at omkring 350 gårde forblev på danske hænder.

 

Styrkelse af tyskheden

I 1912 blev ”Loven om styrkelsen af tyskheden i nogle landsdele – Bindeloven – vedtaget i den tyske landdag. Loven omfattede Sønderjylland. I løbet af kort tid blev 359 ejendomme i landsdelen omdannet til rentegårde. Med Bindeloven var der udsigt til, at en stor del af gårdene i Sønderjylland ville gå over til tysk eje. Det forhindrede udbruddet af Første Verdenskrig.

 

Historien om flagstangen

Egentlig var det en hjælp til unge landmænd, der gerne ville etablere sig. Vi skal tilbage til 1927. Og egentlig var det en forsvarsforanstaltning mod Kreditanstalt Vogelgesang, der blev oprettet i september 1926.

Den 6. januar 1927 indeholdt Apenrader Tageblatt under overskriften ”Die Vöglein im Walde” Vi forsøger lige med en oversættelse:

• For nylig hørte en god dansk mand i en landsby i Aabenraa amt sin – danske – nabo ved middagstid ivrigt håndtere saven. Da han kom til, så han, at naboen med en anden mand var i færd med at save sin flagstang over, og begge sang de ivrigt den smukke sang om ”das Vöglein im Walde”, der sang so wunderschön og om det gensyn, der vil blive i hjemmet.
• På det forbavsende spøgrsmål om, hvad det var løs, svarede flagstangeindehaveren, at nu er det forbi med flagstang med danskhed. Naboen tav.

 

Både dansk – og tysksindede var skuffet over udviklingen

Den lille historie giver i et glimt indtryk af de følelser der herskede i usikre kredse i de første måneder efter at Kreditanstalt Vogelgesang var blevet oprettet. Historien er et af mange vidnesbyrd om, at en hel del landsmænd var skuffet over den økonomiske udvikling i Danmark og specielt i Sønderjylland efter 1920.

Det var da også grund til at være skuffet. Forventningerne efter 1920 var slet ikke blevet indfriet. Omlægningen af landbruget havde været meget kostbar så obligationskurserne var lave, da lånene bliv stiftet.

Priserne svingede meget, da renter og afdrag skulle betales. Og det gik for alvor nedad.

 

De tyske politiske mål blev fulgt

I den situation blev Kreditanstalt Vogelgesang oprettet, der med tysk fortegn kunne yde store og yderligt placerede lån. Den fik navn efter lederen, landsretssagfører Vogelgesang, Haderslev. Han kom som den store hjælper.

Dengang, da det hele startede, var man ikke rigtig klar over, hvor denne landsretssagfører fik sine midler fra. Man vidste kun, at han fulgte sine tyske politiske mål med sine transaktioner.

 

Man forberedte sig til at flytte grænsen mod nord

De tysksindede og tyskerne var utilfredse med grænsedragningen. De ville udnytte krisen i landsdelen til at opkøbe jorde og ejendomme.

Hans virksomhed havde til formål at berede jordbunden for en flytning af grænsen mod nord. I den første tid var det rigeligt med midler. Der blev betonet, at det ikke blev givet lån og penge til overbeviste danskere.

 

Et lidt rodet dementi

Ja så var spørgsmålet så, hvordan man kunne dokumentere, at man ikke var ”overbevist dansker”. Ja det kunne man bl.a. ved at nedtage sin flagstang. Der fremkom også mange oplysninger om nedtagende flagstænger.

Ja så er vi tilbage til den artikel, som vi har citeret. Til denne fremkom der også et dementi. Vogelgesang forklarede at der ingen betingelse for et lån var at man skulle nedtage sin flagstang.

Men da fru Wandersee blev ved med at forlange et lån hos Vogelgesang, forklarede en Hr. Jessen fra kreditanstalten, at hun ikke kunne få et lån. Hun flagrede med Dannebrog og blev betragtet som en overbevisende dansker. Men den gamle dame var født i Østpreussen og var gift med en mand fra Pommern.

 

En kommissær med udvidede beføjelser ønskes

Redaktør Svensson i Haderslev mente, at der burde indsættes en kommissær for Sønderjylland med ekstraordinære beføjelser. Redaktør Andreas Grau i Sønderborg støttede en forening, der hed Sønderborg Låneforening. I denne forening blev der oparbejdet en stor misstemning mod Sønderjyllands Kreditforening. Denne kreditforening agiterede for en låneordning med statsgaranti.

Et udvalg af ni kautionister, der var blevet hårdt ramt, dannede et udvalg. Ligeledes dannedes en forening af markhypotekejere, der følte sig snydt ved markens devaluering.

 

Cornelius Petersen rasede

Ude i kulissen sad Cornelius Petersen og udøste sin hån mod ”de rette mænd” og bengnaverne og over den danske administration. Rigtig nok havde Cornelius Petersen fået en ordentlig dukkert ved valget i december 1926. Han havde kun fået 2.117 stemmer.

Utilfredsheden var kommet hjemmetyskerne til gode. De nåede op på over 10.000 stemmer eller 15,2 pct. af de afgivne stemmer.

 

Nu måtte der ske noget

Denne fremgang kunne man ikke mindst takke Vogelgesang-institutionen for. Valgresultatet havde til følge at de gamle instinkter blev vakt til live. Der blev holdt et fortroligt møde på Schackenborg den 7. januar 1927 med H.P. Hanssen som initiativtager og bland andre Kloppenborg – Skrumsager.

Her blev problemet med Vogelgesang taget op. Man blev enige om, at problemet ikke kunne løses ved private initiativer. Staten måtte klare de store problemer. Der skulle dannes en forening med penge til rådighed og med evnen til handling. De skulle skabe en jordnær kontakt til de sønderjyske bondesamfund.

 

Landeværnet blev etableret

Den 24. januar var man klar til at fremføre ideen på et offentligt møde på Folkehjem. Landeværnet blev oprettet som en jordkamporganisation for at neutralisere Vogelgesang.

Landeværnet var et sønderjysk initiativ. Man havde regnet med en vis støtte fra det øvrige land. Man havde næppe forventet så stor støtte, som man egentlig fik.

Landeværnet skulle yde billige og risikovillige lån til dansksindede i den såkaldte ”truende firkant” mellem Højer, Løgumkloster, Aabenraa og Gråsten. Så kunne man bedre modstå de fristende lånetilbud fra Kreditanstalt Vogelgesang og ikke mindst de betingelser af national art, der var knyttet til lånene.

 

Udfordrende udtalelse af Vogelgesang

Den 4. februar udtalte Vogelgesang sig til Ekstra Bladet:

• Det er ikke en angrebskrig, vi fører, men kun et forsvar og bevægelsen er først og fremmest rettet mod Hans Peter Hanssen og hans bestræbelser for at få unge danske landmænd til at rejse herned og sætte bo – dette måtte vi naturligvis protestere imod, vi kan ikke finde os i, at rigsdanskere kommer herned og tager jorden i besiddelse – om 10 år har vi selv ungdom nok til at dyrke jorden.

Nu kunne sønderjyderne ikke finde sig i at disse udtalelser skulle blive en realitet. Vogelgesangs udtalelser føltes ikke mindst udfordrende, fordi han selv var født i Brandenburg og først var kommet hertil i 1914.

 

Var jorden nedarvet af tyskerne?

Landeværnets oprettelse kom som en fuldstændig overraskelse for tyskerne. De mente, at de danske for stedse var tvunget i defensiven.

Redaktøren på Apenrader Tageblatt blev også forskrækket. Den 26. januar 1927 skrev han om den rigsdanske råben op i anledning af Kreditanstalt Vogelgesang:

• Som jo ikke havde anden opgave end at sikre tyskerne og slesvigerne muligheden for at bevare den nedarvede jord

Men se her var det lige en lille blottelse. Det var ikke blot tyskerne, men også slesvigerne eller de ”blakkede”, Vogelgesang ville hjælpe.

Måske skal det lige tilføjes, at redaktøren af Apenrader Tageblatt var indvandret fra Itzehoe.

 

Stor opbakning fra danskerne

Allerede den 31. januar 1927 passerede indsamlingen en halv million. I København fokuserede medierne i den grad på Landeværnet. I et par uger var foreningen på mange forsider. Der blev indsamlet flere millioner kroner. Beløbet var, hvad der i 2007 svarede til 60 mio. kr. Det praktiske arbejde fra centralen i Tinglev kom hurtigt i gang. Og befinder foreningen sig den dag i dag.

Nu er Landeværnet ikke nogen Kreditforening i gængs forstand. Medlemmerne er ikke låntagere. For at tiltræde foreningen skal man yde et tilskud. Dermed bliver man selv långivere.

I en kritisk stund tog danskheden i Sønderjylland sig sammen. Og de fik et varmt håndtryk fra den øvrige del af det danske folk.

 

300 danske gårde gik på tvangsauktion

I februar 1927 holdt Politikken et stor Landeværns – fest i Odd Fellow Logen i København. Den danske stat gik aldrig ind og gennemførte en lovgivning, som skulle sikre at danskere overtog tyske gårde i Sønderjylland.

Det var utrolig hårde tider for landbruget i Sønderjylland dengang. Alene i 1926 – 27 gik 300 danskejede gårde på tvangsauktion i Sønderjylland.

Jordkampens betydning hang sammen med det store folkehold, som på gårdene. Ejerens nationale tilknytning havde stor indflydelse på karlenes og pigernes nationale valg.

 

Nationale symboler spillede en rolle

Landeværnets første formand var Hans Andersen, Kongsbjerg. Han var det helt til 1963. Han sørgede myndigt for, at enhver låneansøger var arbejdsom og redelig. Han skulle også have et dansksindet hjerte.

Nationale symboler havde stor betydning under jordkampen:

• Dansksindet: Hvide porte med røde hængsler og en flagstang i haven
• Tysksindet: Grønne porte med sort hængsler og ingen flagstang

 

Gårde blev beslaglagt efter Anden Verdenskrig

Efter Anden Verdenskrig blev alle Vogelgesangs gårde beslaglagt af den danske stat som krigsskadeserstatning. Nu var jordkampen endelig forbi.  Mange af disse gårde blev derefter udstykket i mindre husmandsbrug. De blev solgt til danske husmænd for at styrke danskheden. Det gjaldt i særlig grad i sognene Burkal, Uge og Tinglev, hvor hjemmetyske landmænd hidtil havde domineret.

 

Kilde:

• Sprogforeningens Almanak
• Hans Schultz Hansen: Dansk jord på danske hænder
• info
• landevaernet.dk
• graenseforeningen.dk
• dengang.dk – diverse artikler

 

Hvis du vil vide mere:

• dengang.dk indeholder 1.802 artikler
• Under Indlemmelse, Afståelse, Genforening finder du 143 artikler
• Under Sønderjylland finder du 208 artikler
• Statskup og Løjtnant-skandalen (Cornelius Petersen)
• En rebel og hans gård (Cornelius Petersen)
• Jordkamp, Vogelgesang og Domænegårde
• Sønderjylland efter Genforeningen
• Fremmeflag i Sønderjylland
• Da Sønderjylland blev dansk
• Konfiskation af tysk ejendom