En legende fra Gråsten Slot

H.C. Andersen holdt forbindelsen ved lige næsten til enden, da hertugparret måtte flygte fra Augustenborg Slot. Og det til trods for at han var ”skræmmet” over forholdene dengang. Under opholdet i november 1845 skrev han ”Den lille pige og svovlstikkerne”. Et tilsendt billede dannede rammen for dette eventyr. Han sad dog næppe i Slotshaven under et træ og skrev eventyret. Han var ofte i området og var begejstret.

 

Masser af breve efterladt

Hvem er det, der har gjort Gråsten Slot kendt? Er det hertugerne, Frederik den Niende eller Dronning Ingrid? Eller er det verdens måske fineste æble? Måske er det en hel anden ting. Og det er at H.C. Andersen på gråsten Slot skrev en af hans mest kendte eventyr

• Den lille Pige med Svovlstikkerne

Normalt ved vi dog ikke, hvordan litterære mesterværker er blevet til. Søren Kierkegaard vidste godt, at hans efterladte papirer ville blive studeret indgående.

H.C. Andersen har efterladt et utal af breve, hvoraf mange er trykt. Han har efterladt dagbøger. Litteraturforskere har på den måde fundet ud af mange ting.

 

I Gråsten i 1845

I oktober 1845 påbegyndte H.C. Andersen en af sine store udenlandsrejser. Det førte han til Tyskland, Italien, Frankrig og Schweitz. Han skriver bl.a. i sin dagbog:

• Jeg havde da brev fra Grafenstein, at de høje herskaber venter mig, jeg må altså derhen. Det bliver en omvej og noget dyr. Jeg går nu i morgen med diligencen til Aabenraa, ligger der om natten. Onsdag morgen tager jeg med ekstrapost og – så ser jeg, gravenstenerne smager mig, fire – fem dage bliver jeg rimeligvis.

Den 12. november er han i Gråsten og er der til den 21. november. Den 18. får han et brev fra en almanakudgiver Andreas Flinch i København. Inde i brevet havde denne lagt tre små tegninger og bad H.C. Andersen skrive en historie til en af dem. H. C. Andersen opfyldte dette ønske og historien blev trykt i Folkekalender for Danmark 1846.

 

Et billede dannede rammen for et kendt eventyr

Det billede Andersen valgte, var en tegning af maleren J. Th. Lundbye. Man ser en lille fattig pige, der holder en lille bundt tændstikker frem til salg. Der var allerede fabrikeret en moraliserende tekst til billedet. Flinch har nok følt, at den gode tegning kunne fortjene en anden tekst. Hvem kunne han bedre henvende sig til end H.C. Andersen?

I dagbogen skriver han næste dag den 19. november:

• Renskrevet eventyret om ”Den lille Pige med Svovlstikkerne”.

Det blev lagt ind i et brev til en veninde samme dag, der så skulle viderebringe eventyret til Finch. Så hurtigt gik det.

Det er en trist fortælling om en lille fattig pige, der nytårsaften tyndt påklædt og på bare fødder fortvivlet forsøger at sælge tændstikker på byens kolde gader.

Han har nok ikke skrevet den under et træ i Slotshaven som nogle påstår. Det var november og H.C. Andersen var meget kuldskær og bekymret om sit helbred.

Han var en kær gæst på de store herregårde hos adelige og hertuger.

 

Hun ville varme sig

Som barn havde Andersens mor fortalt ham, at hun engang som lille pige var sendt ud for at tigge. Det ville hun ikke og af angst for moderen havde hun en hel dag siddet under en bro ved Odense å.

Vi kan forestille os H.C. Andersen sidde i den varme stue på Gråstens hvide slot med fødderne under kakkelovnen og den første levende figur i hans eventyr bliver ”en stor jernkakkelovn med blanke messingkugler og mesingtromler.

I Andersens barndom var juletræet netop kommet syd fra til Norden, men dengang var det kun for de rige (den rige købmand står der i eventyret).

Noget af det mærkeligste ved den lille historie er, at Andersen på en måde giver en dobbeltafslutning. Eventyret kunne jo godt være endt med at mormor bærer en lille pige op til Gud. Men de mennesker, der nytårsmorgen finder det lille lig i krogen kan kun konstatere at

• Hun ville varme sig”

At hun er død – frosset ihjel – intet mere. Men vi, der har hørt historien ved

• I hvilken glans hun med gamle mormor var gået ind til nytårs glæde!

Tænk denne lille almanakhistorie, som er skrevet på Gråsten Slot er blevet til den store nytårs – legende.

I Gråsten er begivenheden foreviget med en skulptur.

 

Andersen var blevet skræmt

Da H.C. Andersen besøgte hertugparret Christian Carl August, hertug af Slesvig Holsten, Sønderborg – Augustenborg og Louise Sophie i november 1845 var uvejrsskyerne ved at trække op. H.C. Andersen skrev i dagbogen:

• Ved Taffelet havde jeg Prinsesse Caroline Amalia til Bords, Hertugen talte om mine Landsmænd havde nok skræmmet mig fra at komme til Sølvbrylluppet. Læst om Aftenen Sneedronningen.

Tidligere havde han undskyldt sig med, at han skulle spare til en stor udenlandsrejse. Kongen havde også meldt afbud til denne sølvbryllupsfest.

 

Her kigger vi også i H.C. Andersens dagbøger

Men også her kan vi kigge i H.C. Andersens dagbøger:

• Kjørt med Extrapost til Gravenstein, det var taaget Vejr og af og til Regn. Apenrade ligger smukt, omgivet af skovgroede Høie. Havet tæt opå til Byen. Hvor vi kjørte Landet mere storartet end paa Øerne.
• Et Sted ganske Hede, men gamle Træer i Sumpene. I Kroen laa Cosaren, overalt tales Dansk. Kom Klokken 2 til Gravenstein.
• Hertugen og Hertuginden meget naadige. Jeg har til Naboe, en Pastor Lorenzen. Spadserede med Hertugen og Prinds Woldemar af Holsteen & gjennem Skoven ud til Veien og hjem. 4 ½ Taffel. Prinds Woldemar reist – Jeg læste Eventyr højt om Aftenen.

 

Han bemærkede i høj grad den nationale konflikt

Andersen fik den nationale konflikt tæt ind på livet. Det fik han bl.a. ved at besøge augustenborgerne på Als. I flere digte forsørger han at skrive sig ud af det ulykkelige skisma i bl.a. fædrelandssangen ”I Danmark er jeg født” som mange mener burde være vores nationalsang.

Sangen anslår ikke nationalistiske toner, men bevarer balancen mellem dansk og tysk.

 

Han var ofte i Nordslesvig/Sønderjylland

Mange gange har han besøgt Sønderjylland/Nord- og Sydslesvig. Han besøgte bl.a. kongen, der var på ferie på Før. Her klagede han over, at det var en meget dyr og lang tur. Dagebøl var et meget kedeligt sted. Heldigvis betalte kongen billetten både tur/retur. Han deltog ligeledes i festlighederne i forbindelse med afsløringen af Istedløven.

H.C. Andersen har også skrevet følgende i sin dagbog:

– Jeg kom saaledes til det smukt beliggende Jagtslot Graasten og blev som tidligere naadigst og hjerteligt modtaget. Intet mærkede jeg, der kunne saare danske Sind og Hjerter. I Familielivet taltes kun dansk. Jeg blev her hele 14 Dage. Egnen ved Flensborg Fjord er unægtelig det mest maleriske i det Slesvigske. Her er store Skove, bjergagtige Højder og altid Afveksling.

– Selve Efteraarets svævende Taage gør Landskabet meget mere malerisk, noget fremmed for øboen, de ikun i mindre Maalestok aer saadan en Natur.

– ”Den lille Pige med Svovlstikkerne” skrev jeg her og med Indbydelsen til ofte at komme tilbage til Graasten og Augustenborg, forlod jeg et Sted hvor jeg havde nydt lykkelige Dage.

– En tung og blodig Tid Skulde gaa op herover. Jeg har ikke haft Hjerte til at se disse Egne igen. Den sidste Tone, der klang for mig, var Tot ist Tot, Prinsesserne af Augustenborg spillede i ungdommelig Munterhed. Erindringen om hin Tid og dens Efterklang er et smerteligt tot – tot.

 

På vej hjem fra ferie sammen med kongen

H.C. Andersen havde tidligere truffet hertugfamilien fra Augustenborg ved et besøg på bl.a. herregårdene Gissenfeld og Nysø. Han besøgte bl.a. Augustenborg den 11, september 1844 til 29. september 1844. Besøget på Augustenborg skete på vej hjem fra Føhr, hvor han havde besøgt Christian den Ottende.

 

Forbindelsen til Gråsten/Augustenborg varede næsten til ”enden”

Selv om Andersen havde meldt fra til hertugparrets sølvbryllup i september var han dog alligevel vendt tilbage et par måneder efter for at gratulere. Og forbindelsen blev faktisk holdt ved lige.  Fyrstehuset sendte en tønde æbler til digteren.

Frem til efteråret 1847 kvitterede Andersen med lange ærbødige breve. Men fra marts-dagene 1848 var slottet et punktum i Augustenborgs historie. Sammen med to døtre og to sønner måtte Christian August og Louise Sophie flygte fra slottet. Det blev så brugt som lazaret.

Imens sad H.C. Andersen hjemme på sine værelser på Hotel du Nord og fulgte på afstand lynchstemningen nede i gaderne og følte sig forstemt over det Slesvig – Holstenske oprør.

 

Kilde:

• Sprogforeningens Almanak
• graenseforeningen.dk
• dengang.dk – diverse artikler
• hcandersen-homepage.dk
• Johan de Mylius: H.C. Andersen og hertugdømmerne
• visithcandersen.dk
• berlingske.dk

 

Hvis du vil vide mere: (Om H.C. Andersen)

• dengang.dk indeholder 1.789 artikler
• Under Sønderjylland finder du 208 artikler
• Under Aabenraa finder du 170 artikler
• Under København finder du 190 artikler
• Under Østerbro finder du 101 artikler
• De sidste hertuger på Augustenborg
• Föhr – en ø i Vadehavet
• Nyhavns historie
• Tivoli
• Jomfru Fanny fra Aabenraa
• Jomfru Fanny – myte eller virkelighed
• En digter på Østerbro
• C. Andersens sidste dage på Østerbro
• Rosenvænget på Østerbro