Flensborg – efter 1945

Blot få kilometer syd for grænsen oplevede masser af beboere hungersnøden. De dansksindede fik hjælp fra Danmark. Der var også mangel på varme, el, gas og brændsel. En tredjedel af Flensborgs befolkning var flygtninge. Disse blev tvangsindkvarteret. Der var 17 mand om et toilet og et køkken. Et kartoffelskib i ny og næ bragte smattede kartofler til de dansksindede. Og så havde englænderne ikke forståelse for dansk kultur og de dansksindede.

 

En tredjedel var flygtninge

Flensborg var nærmest en myretue. Her vrimlede det med mennesker. Masser af invalide prægede bybilledet.  Her var mange fremartede mennesker. En tredjedel af befolkningen -38.000 var flygtninge. Ansigterne var grå og triste.  Og det var husene også Det hele forekom gråt. Man nede tragedier bag de flestes ansigter. Enkelte tragedier blev beboerne da også vidne til.

 

At holde sult og kulde fra døren

Skulle man over grænsen til Danmark skulle man være mere end heldig. Den var solidt lukket af englændere. Mange dramaer udspandt sig her.

I Nordslesvig mente man at være tæt på krigen. Men hvad var man ikke blevet skånet for? I Sydslesvig var de fleste meget berørt af krigen. Dens eftervirkninger fik alle at føle.

At holde sult og kulde fra døren var det altoverskyggende problem.  Dertil kom de problemer som flygtninge – indkvarteringen skabte. Således måtte en dansksindet familie indkvartere 13 flygtninge i en fem – værelses lejlighed.  De var selv fire.

 

Flygtninge blev tvangsindkvarteret

Det værste var, at man skulle gennem alle andres værelser for at komme til sit eget. Der var 17 mand om et toilet. En familie havde tilmed tuberkulose. Alle disse mennesker skulle også dele et køkken. Dette var langt fra et enestående eksempel. Sådan var betingelserne.

Uendelig mange af flygtningene kom fra primitive forhold. Mahogni – stuebordet blev brugt som køkkenbord. En ulidelig stank kom fra et af værelserne, hvor en lille familie levede. En dag, hvor værelsets beboere ikke var der blev sagen undersøgt. Da man åbnede en fin gammel egetræsbuffet, viste den sig omdannet til kaninbur.

 

Hjælp til dansksindede

Geder i forhaverne i Flensborg var ikke et særsyn. Flens-borgerne selv måtte bo under yderst indskrænkede forhold. Også under et vinduesløst tegltag boede der mennesker. Det har ikke været rart om vinteren.

Straks efter 1945 blev der organiseret en hjælpeaktion til Sydslesvigs danske mindretal med mælkeforsyning og tildeling af de nødvendigste levnedsmidler. Maden var ikke spændende og ensformig. Men når de dansksindede så alt den nød omkring sig, var de dybt taknemmelige for hjælpen.

Semuljegryn rørt op i vand til en slags tyk vælling var almindelig til at erstatte smør på brødet. Der var også en steg-os af levertran mange steder.

 

Kartoffelskibet leverede smattede kartofler

Det var fest, når kartoffelskibet kom. ”Kartoffelkonger” stod for uddelingen eller måske snarere sørgede for at holde orden i den lange kø. Ofte var kartoflerne dog blevet mere eller mindre medtagende af den lange sørejse. Ofte var det en stinkende masse man hældte ud af sækken.

Mange gange kun man i beskedent omfang hjælpe dem, der ikke var dansksindede. De var ofte glade for et stykke spæk. De havde ”noget” rugbrød, salt æg og lidt hvidkål. Det var alt.

 

Mangel på brændsel, el og gas

Varmeproblemet var ikke mindre alvorligt. Ofte var det værelse som man lejede uden kakkelovn. Så sad man med to frakker på og frøs. Vinteren 1947 var endnu værre.  Det var heller ikke bedre med gas og lys.  I perioder lukkede byen for lys og gas.  Så fik man at vide at nu var det ikke mere elektricitet og nu var det ikke mere gas.

Det brændsel som man kunne fremskaffe, var tørv. Det var i sandhed ikke meget varme, som det kunne udvikle.

 

Grænsen ligger fast

Hos de dansksindede var det et håb om at man kunne forenes med Danmark. Man blev sure på Christmas Møller, der udtalte:

• Så vidt jeg ved, har Sverige ikke fremsat krav på Pommern.

Man mente, at måden man gav udtryk for at ”Grænsen ligger fast” kunne være sagt på en anden måde. Dog var der mange, der levede håbet. Og de blåøjede troede at inden for tre uger ville der ske noget.

 

Boligproblemer

Hvis man ville have en anden bolig, ja så måtte man regne med lange køer hos ”Wohnungsamt”. På marieskovvej havde englænderne givet ejeren et besat hus tilbage. Men boligen indenfor var komplet ødelagt.

 

Englænderne havde ingen forståelse for dansk kultur

Disse englændere havde ikke meget begreb om grænseproblemerne. De lagde en hård kurs over for alt dansk kultur-arbejde. Mange dansksindede løb panden mod en mur fra det ene kontor til det andet. Oberst Lindsay Young havde ikke meget til overs for danskere og dansksindede.

Den danske forbindelsesofficer oberstløjtnant Lunding forsøgte at hjælpe så godt han kunne. Mange dansksindede fik en ret så arrogant behandling af englænderne.

Blot få kilometer mod nord havde man ikke alle disse problemer.

 

Kilde:

• Sprogforeningens Almanak
• dengang.dk – diverse artikler

 

Hvis du vil vide mere:

• dengang.dk indeholder 1.788 artikler
• Under Sønderjylland finder du 209 artikler
• Under Indlemmelse, Grænsedragning, Genforening finder du 142 artikler
• Under Besættelsestiden (Før/Nu/Efter) finder du 362 artikler
• Flensborg i begyndelsen (b)
• Flensborg i hverdag og krig
• Flensborg for længe siden
• Slottet Duborg i Flensborg
• Sankt Knuds Gilde i Flensborg
• Turen går til Flensborg
• Flensborg skulle absolut til Danmark
• Sydslesvig – hvad er den sande historie
• Flensborg 1945 – 20 dage som regeringsby
• Da Danmark fik tilbudt Sydslesvig
• Det Danske Mindretal i Hagekorsets skygge
• Militære efterretninger i grænselandet
• Syd for grænsen – efter besættelsen