Hvad der læses mest – i juli 2021
12 nye artikler i juli. Se, hvornår de kommende offentlige foredrag afholdes, Undertegnede er blevet om at holde inde med at skrive. Historiker mener, at jeg videregiver forkerte oplysninger. Vi har videregivet oplysninger, som vi har fået fra arkivet. Vores sidste bog er ikke udsolgt, som forskellige boghandlere fortæller. Bestil den direkte hos forlaget. Sprogbruget på Facebook er til tider ikke rart. Vi har slettet et par af vores indlæg, da det hele tog overhånd. Hver dag bringer vi 10 – 15 artikler af egen produktion på Facebook. Så kan det ikke undgås gentagelser, selv om vi nu har 1,761 artikler at vælge imellem. Hvilke byer læser vores hjemmeside. Og så skal vi have juli – måneds Top – 100.
Nye artikler i juli 2021.
- Dankirke – syd for Ribe
- Langs Vadehavet – endnu mere (2)
- Turen går til Møgeltønder
- Flere hændelser på Nørrebro
- Tønderkniplinger – den fjerde historie
- Zarens falske datter
- Det Tyske Mindretal efter 1920
- De kom tilbage
- Turen går til Flensborg
- Turen går til Sild
- Kastellet – spredte historier
- Dansk Politi – under pres
Masser af Foredrag i vente
De næste par måneder bliver travle med foredrag i institutioner og foreninger. Men der dog to offentlige foredrag imellem. Så reserver tid allerede nu.
Fredag den 27. august kl. 9.30 – 11.30
Karmel, Vedbækgade, Nørrebro (Sankt Stefan)
Med kaffe og rundstykker og et par sange fra Højskolesangbogen
”Børnearbejde, Tændstikfabrikker og andet Industri på Nørrebro
Og så er det helt gratis – vi ses – ingen tilmelding
Torsdag den 9. september kl. 14.00 – 16.00
Kingo – Samuels Sogn – Kingo Kirken – Nørrebro
Ladegårdens Liv og den særegne præst
Og så er det helt gratis – vi ses – ingen tilmelding
Desuden fører foredragene os ud i temaer som Skæve eksistenser og originaler, Indlemmelse, grænsedragning eller genforening, Lersø-bøller og meget mere.
Oplevelser på Facebook
Stop dit skriveri
Vi er blevet opfordret til at holde inde med vores skriverier om besættelsestiden, indlemmelsen og den såkaldte Genforening. Der er nogle, der mener, at vores argumentation ikke er troværdig trods en omfattende kildehenvisning.
I en af grupperne var angrebene så alvorlige, at vedkommende blev spærret i gruppen.
Vi spurgte faktisk gruppen, om vi skulle fortsætte med at dele vores artikler. Og det var det overvældende flertal for.
Historiker: Du bringer falske informationer
I et andet tilfælde fortæller en historiker i Sønderjylland, at det ikke er rigtigt, at de alternative benævnelser for ordet ”Genforening” bliver nævnt. Han oplyser selv, at på udstillinger og i bøger har han gjort opmærksom på det. Vi har hørt fra læsere i det sønderjyske hørt, at medier ikke i tilstrækkelig grad gør opmærksom på dette.
Desuden har vi rost historikernes beskrivelser i de nye beretninger fra ”Genforeningen” Men i kritikken er dette så åbenbart helt tilsidesat.
Vi har besøgte arkiver – modsat mange kritikere
Til kritikken om besættelsestiden så har vi besøgt arkiver modsat så mange andre, der kritiserer os. Og det ser ud til at være blevet endnu vanskeligere at besøge disse arkiver. Vi har fået nye spor i sagen om Asmus Jensen og de andre mord i Padborg efter besættelsestiden.
Vi er blevet kritiseret, at vi ikke nøjagtigt fortæller nøjagtig hvilket foto, som vi har bragt et foto fra. Og så er vi blevet kritiseret for at have bragt fotos fra en begivenhed i 1945, hvor fotoerne er fra 1945.
Vi havde anmeldt en ny bog
Langt de tilfredse er glade for vores historier og roser dem. Så er det dem, der kritiserer dem, og det må de såmænd godt. En fordel er at dette er velbegrundet for så kan det skabe en diskussion. Men i enkelte tilfælde så må man korse sig, når man ser, hvilket sprogbrug nogle gør brug af. Jeg skal lige minde om, at administrator har ansvar for, at sprogbruget er sådan nogenlunde læsbart.
I flere tilfælde har vi igen været nødsaget til at slette hele indlægget. Det sidste udfald kom mod en genudgivet bog, som vi forsøgte at anmelde.
Vi har viderebragt forkerte oplysninger fra Rigsarkivet
En læser gør os opmærksom på, at mekanikeren til den første Hammer-bil på Nørrebro er hans tipoldefar og ikke Peter Myginds tipoldefar. Han beder os at komme med dokumentation for denne påstand.
Nu er det sådan at vi ikke driver slægtsforskning og lige den oplysning har vi fra to forskellige tv – udsendelser og to skriftlige kilder. Alle kilder relaterer til rigsarkivet, som var med i de to tv-udsendelser. Vi beklager at dette ikke er korrekt. Vi har selvsagt ikke undersøgt påstanden om sandheden i disse kilder.
Vi undskylder, at vi har bragt forkerte oplysninger videre.
Den har vi set
Et par af de flittige læsere klager over, at det hele tiden er de samme artikler vi bringer på Facebook. Dette er ikke helt rigt. Vi har p.t. 1.762 artikler at vælge imellem. Og af disse deler vi hver dag mellem 10 og 15 artikler. Vi prøver at fordele disse i alle kategorier. En gang imellem laver vi fokus – artikler eller tema – artikler over bestemte steder eller temaer.
Der er også blevet klaget over, at vi deler fotos fra andre grupper, som læserne har set. Nu er det sådan at vi kun deler de fotos, der er interessant. Men trods alt deler vi mest de artikler, vi selv har skrevet.
Vi har slettet indlæg
Vi har været nødsaget til at slette indlæg fordi debatkulturen har overskredet vores og Facebooks retningslinjer. Det er ikke kun administrator, der fastsætter retningslinjer for debatten på Facebook. Og det er ikke folk, der sidder og holder øje. Det er såmænd robotter.
Vi har før pointeret at vi er modtagelig for kritik, men hvis der ikke engang er respekt for de kilder eller arkiver, som vi bruger, kan det være svært. Og vi kan nu engang ikke sidde foran Facebook hele tiden.
Måske må vi nu engang erkende, at det ikke er alt, som vi kan bringe på Facebook, fordi det ganske enkelt ikke egner sig til at blive bragt. På en eller anden måde provokerer disse indlæg vore læsere. Måske har disse artikler bedre af at blive liggende på hjemmesiden. Så kan interesserede selv finde frem til dem. Og det gælder igen inden for kategorierne ”Besættelsestiden” og ”Genforeningen”
Hvorfor læser man ikke kildeangivelse
Det er fint nok, at man kritiserer. Men det kan undre, når mange som kun har læst den indledende tekst og ikke hele artiklen og slet ikke de kilder, man har benyttet sig af.
Fejl skal helst undgås
Ingen er fejlfri og heldigvis for det. Ofte er det sjuskefejl, der begås – tanketorsk m.m. Det bliver selvfølgelig rettet lige så snart, vi kan komme til det. Nogle gange har vi indtryk af, at man kun venter på at vi begår fejl. Men på den anden side set, hvorfor må man ikke begå fejl?
Og det er nu heller ikke altid, at læserne har ret.
Vi ved det godt, at der er stavefejl imellem særligt i de ældre artikler. Nej vi tager ikke på et skrive- eller stavekursus. Ja og undertegnede har gået i skole med afsluttende realeksamen. Nej tak til de professionelle kommunikationsfirmaer, der tilbyder at omskrive artiklerne.
Vi har tidligere oplyst om, at vi er i gang med at omskrive især ældre artikler og rette dem for stave, skrive og formuleringsfejl. Men derfor bringer vi dem nu alligevel på Facebook. Vi overvejer at indføre en advarsel:
- Pas på, der kan forekomme stave, skrive og formuleringsfejl.
Det vil måske lette det for læseren, så han/hun ikke bliver chokeret.
Læs hele teksten – inden I beklager jer
Mange misforståelser kan faktisk undgås, hvis man læser hele teksten først. Vi skriver hele tiden ”Tryk på link – og læs artikel”. Den indledende tekst er jo kun en appetitvækker. Men her skal man sandelig også passe på ikke at formulere sig tvetydigt. Således blev jeg beskyldt for at kalde de fattige for ”udyr”.
Vi havde også skrevet en længere artikel om Nørrebro omkring 1900. I den indledende tekst havde vi bl.a. skrevet, at det kunne være langt ned i mørke til retiraderne i gården fra 5. sal. Nu havde vi så på fotoet vist Jagtvejens Mølle. En læser beklagede, at der ikke var højhuse at se på billedet. Så kunne det da ikke være så langt ned.
Vi har besluttet, at vi ikke mere svarer folk, der klager, når vi skønner, at de ikke har læst hele teksten. Det er ikke for at være uhøflig. Men tiden til at rette misforståelser kan bruges til nye artikler eller rette gamle artikler for stavefejl.
Nej, undertegnede er ikke historiker
Janteloven gør sig åbenbart også gældende på Facebook. Sagen er den, at jeg var kommet til at placere to små øer i den forkerte sø. Da jeg så blev opmærksom på det, fik jeg det rettet.
Men så møder man minsandten udsagnet ”At det er en alvorlig fejl begået af en, der endda kalder sig selv for historiker”. Nu er det bare sådan, at jeg aldrig har kaldt mig selv historiker. Det kræver hvis en lang og speciel uddannelse. Min beskedne uddannelse er boghandler.
Men måske har Berlingske Tidende ret, når de har kaldt mig ”Selvbestaltet lokalhistoriker”. De har med tiden lånt et par af vores artikler.
Baggrunden for vores hjemmeside/Facebook er at undertegnede er nysgerrig. Det jeg så finder ud af, forsøger jeg så at videreformidle.
Tak for alle positive tilkendegivelser
Tak for alle positive tilkendegivelser, telefonopkald, mails, beskeder m.m. Vi beklager atter engang, at det til tider kniber med tiden. Vi håber at have hjulpet en masse af jer. Også tak til dem, der trods alt viser respekt for det man laver.
FACEBOOK – data
- Nåede personer: 38.570 + 21 pct.
- Opslagsinteraktioner: 28.760 + 22 pct.
- Synes godt om side: 51 + 183 pct.
- Synes om side i alt: 3.921
- Følger side: 4.080
Din bog er jo udsolgt (men det er den ikke)
Flere læsere har fortalt, at når de går ind i en boghandel og bestiller min sidste bog ”Grænsen er overskredet” får de at vide, at den er udsolgt. Dette er ikke korrekt. Bogen kan bestilles. Og hvis boghandleren ikke vil, så kan den bestilles hos forlaget
De to andre bøger, som jeg har begået, kan ikke mere skaffes.
Hvilke Byer læser www.dengang.dk
Men ujævne mellemrum bringer vi en hitliste over de byer, der læser vores hjemmeside
- København (1) (1)
- Haderslev (4) (3)
- Aarhus (2) (2)
- Aabenraa (6) (5)
- Sønderborg (3) (4)
- Odense (6) (7)
- Aalborg (7) (5)
- Esbjerg (9) (14)
- Kolding (14) (13)
- Silkeborg (11) (8)
- Tønder (8) (10)
- Roskilde (12) (11)
- Ballerup (13) (17)
- Horsens (26) (16)
- Herlev (23) (18)
- Holbæk (19) (15)
- Vejle (15) (19)
- Søborg (18) (37)
- Fredericia (27) (20)
- Lyngby (16) (31)
- Vejen (17) (25)
- Randers (32) (30)
- Greve Strand (20) (33)
- Slagelse (24) (24)
- Svendborg (29) (26)
- Næstved (31) (12)
- Kastrup (21) (29)
- Rødovre (30) (36)
- Rødekro (46) (NY)
- Glostrup (42) (46)
- Hvidovre (36) (28)
- Albertslund (39) (45)
- Helsingør (38) (27)
- Ringsted (33) (38)
- Brønderslev (10) (9)
- Køge (28) (21)
- Padborg (NY)
- Viborg (34) (34)
- Ribe (NY)
- Frederiksberg (47) (39)
- Birkerød (40) (48)
- Hillerød (22) (35)
- Gentofte (37) (40)
- Solrød Strand (NY)
- Herning (43) (23)
- Tåstrup (41) (NY)
- Vojens (25) (22)
- Thisted (NY)
- Nykøbing Mors (NY)
- Farum (NY)
Undertegnede er imponeret over Haderslev og Sønderborg. Så mange artikler har vi ikke over disse områder, alligevel ligger de helt i top.
Hvis nu Flensborg havde været en dansk by, ville den opnå en placering som nr. 54. Måske er det ikke så imponerende endda.
Juli – måned – mest Læste – Top – 100
- Rovmordet i Utterslev Mose
- Danske våben til tyskerne
- Legemesdele i Kastelgraven
- Mandelejren på Livø
- Satan-kulten på Anholt
- Tønder i 773 år
- Klaus Barbie – slagteren fra Lyon
- Katastrofen på Haderslev Dam
- Gader og veje på Frederiksberg (A-J)
- Æ Kachman i Tynne (Kagmanden i Tønder)
- Forlystelser på Nørrebro – dengang
- Henrettet i Aabenraa (b)
- Lygter og Lygtemænd i København
- I Fængsel i Tønder
- Da Janne døde i den store rockerkrig? (NørLiv 27)
- Hvorfor skulle Janne dø?
- Sven Hazel – genial eller fupmager?
- Mandø – endnu en historie
- Okseøerne i Flensborg Fjord
- Stormflod 1976
- Auschwitz og Thaidomid-skandalen
- Vognmænd og speditører i Padborg
- Sønderjyske drikkeopskrifter
- Kruså – for længe siden
- Flygtninge-prammen i Klintholm Havn (1)
- Henrettet i Aabenraa (a)
- Flere gamle værtshuse i København
- Slemme folk fra Sønderjylland
- Sagn og historier fra Als
- B. Mathiesen – portræt af en forræder
- Der var gang i Haderslev
- Gamle værtshuse i København
- Haderslev i begyndelsen (1)
- På jagt efter Mærsk – familien
- Da man lavede biler på Nørrebro
- Rømø – en ø i vadehavet (1)
- Nyhavns historie
- Retsopgøret i Sønderjylland
- Tilfældet – Aabenraa Motorfabrik
- Dengang i Utterslev Mose
- Kommunehospitalet i begyndelsen
- Hafnia – branden
- Sønderjysk Kaffebord – opskrifter
- Blegdamme på Blegdamsvej
- En skarpretter i Haderslev
- Henrettelser i Undallslund
- Højer Tæppefabrik
- Valby – dengang
- Kartoffel-tyskerne
- En kvindehøjskole i Visby
- Flere gader og veje på Frederiksberg
- Røde Rose på Nørrebro
- Gestapo i Danmark
- Rundholt og mandedrukning et og to
- Jarlen af Bottwell
- Hugo Boss fik hjælp af nazisterne
- Haderslevs historie (5)
- Pas på grænsen
- Flensborg – 20 dage som regeringsby
- Britiske bomber over Jylland
- Flammen og Citronen – en mere sand historie
- Hipo – og Schalburgkorpset
- Et hospital på Nørrebro
- Varehuset Buldog på Nørrebro
- Riffelsyndikatet på Østerbro
- Dibbernhaus i Aabenraa
- Grevinden af Bagsværd
- Zeppelinbasen i Tønder
- Gestapo i Syd – og Sønderjylland
- Købmandsslægten Olufsen fra Tønder
- Strøgets historie
- De sidste hertuger på Augustenborg
- Turen går til Holbøl og Bov
- Da Gertrud rejste sig fra kisten (NørLiv 1)
- Den gamle grænsekro
- Elef Rasmussen og den brune tid
- Kong Valdemar og de fredløse kaniner
- Tømrerstrejken 1794
- Brumleby på Østerbro
- Steder på Nørrebro
- Wilhelmine Møller – en morder fra Østerbro
- Tuen går til Haderslev i 1900 – tallet
- Folkevognens historie
- Sommerkorpset
- Lystigheder på Nørrebro (NørLiv 23)
- Finnsens Medicinske Lysinstitut på Østerbro
- Min barndom i Højer
- Morderen Ole Kollerød
- Kobbermøllen ved Kruså
- Mord i Padborg 1945
- Knivsbjerg – nord for Aabenraa
- Danskerpak og Tyskerpak
- De svenske forbindelser – under Anden verdenskrig
- Kæmp for alt, hvad du har kært – Chr. Fries
- Tysklandsarbejdere og dansk erhvervsliv
- Gårde og mennesker i Bov Sogn
- Harreslev – dengang
- Kruså Vandmølle
- Haderslev Skomagerlav
- Da Frits Clausen kom til middag.