Statskup og Løjtnant-skandalen fra Tønder

Cornelius Petersen, gårdejer på Vester Anflod var en markant herre. Landbruget i Sønderjylland var efter indlemmelsen i Danmark i dyb krise. Mange oplevede at komme på tvangsauktion. Vores hovedperson angreb Stauning efter at denne i Bov havde sagt, at 50.000 arbejdsløse bare kunne overtage de ejendomme, som bønderne ikke kunne drive. Angrebet var af sådan en karakter, at Cornelius Petersen fik tre måneder i fængsel og 2.000 kr. i bøde. Tre løjtnanter på Tønder Kaserne blev anklaget af statsmagten. Stor afstraffelse var i vente, men de blev pure frifundet. Og Cornelius Petersen blev indlagt på psykiatrisk anstalt på Augustenborg. Tønder var i den grad kommet i medierne. Men der var nu stor forskel på den lokale og københavnske udmelding

 

Selvstyreforbund

Nej det er ikke en tanketorsk. I 1920’erne kæmpede Selvstyreforbundet for uafhængighed fra de ”københavnske røverkaptajner”. Målet var et væbnet optog til København, hvor man ville kræve sønderjysk selvstændighed.

Og det er jo ikke første gang, at der et oprør i gang fra Tønder. Hvis man læser sidste del af artiklen om ”Revolutionen i Tønder” vil man kunne se, at arbejdere i byen arrangerede et større oprør. Her brugte myndighederne og militæret udemokratiske metoder.

Men læs engang her om en gårdejer fra Vester Anflod, der også forsøgte med en revolution. Og her i Tønder kunne tre officerer komme i en meget vanskelig situation.

 

Baggrunden er tragisk

Man kan måske i dag trække lidt på smilebåndet. Og det måske derfor, at historien ikke bliver fortalt i forbindelse med ”Genforeningen”. Men baggrunden for dette er nu ret så alvorligt. Og det er heller ikke noget, der fortælles i dag.

Siden Grevens Fejde har en dansk borgerkrig ikke eksisteret i Danmark. Men det var nogle i Sønderjylland der ville det anderledes. Dette er historien om Cornelius Petersens selvstyreforbund, der planlagde et kup.

 

De sønderjyske bønder var utilfredse

Som det efterhånden burde være kendt, blev der afholdt folkeafstemninger i Nord- og Sydslesvig om man ville være dansk eller tysk. Fremgangsmåden bliver ofte rost som eksemplarisk konfliktløsning.

Det var dog ikke alle, der var tilfredse. De sønderjyske bønder skulle efter indlemmelsen døje med den aktive danske pengepolitik og de høje skatter. Fra 1926 til 1927 blev antallet af tvangsauktioner fordoblet.

 

Bondens selvstyre

I januar 1926 udkom første gang bladet ”Bondens Selvstyre”. Bagmanden var friseren Cornelius Petersen. Han agiterede med store ord for at Sønderjylland skulle løsrive sig fra Danmark og blive selvstændig. Det skulle hellere være i dag end i morgen. Han åbnede også døren for tysk indflydelse igen.

Ja nu ville han jo også have Sydslesvig med. Grænsen skulle gå nede ved Ejderen. Men hans ideologi, filosofi og politik havde ikke meget med Slesvig – Holstenismen at gøre. Forbilledet var måske den nordjyske bondebevægelse under ledelse af Skipper Clement i middelalderen.

Hovedfjenden var H.P. Hanssen, der desuden måtte lægge øre til beskyldninger som ”hottentot – udrydder og lignende.

 

Karismatisk fremtræden

Petersen delte ikke fascismens dyrkelse af den stærke stat og den stærke fører.  Men Mussolinis march mod Rom i 1922 spillede en rolle i bevægelsens mytologi. Han forkastede det moderne landbrugs liv og dets institutioner som for eksempel højskoler. Og det til trods for, at havde en af de mest moderne gårde i Tøndermarsken.

Hans succes som bondefører skyldtes fortrinsvis hans karismatiske fremtræden, hans budskab om løsning på landbrugets problemer og den status som bonden tildeltes i hans utopi.  Han var underholdende men temmelig grov i munden.

 

”Parlamentarismen havde spille fallit”

Ved Folketingsvalget i 1926 fik partiet kun 3,2 pct. af de sønderjyske stemmer. Topscore var Løgumkloster Landsogn, hvor partiet fik hele 23,5 pct. Historikere kalder partiet for ”højre anarkistisk”

Parlamentarismen havde spillet fallit under krigen.  Der var pengesvindel, folkebedrag og folkeudplyndring. Oh så var embedsmænd uproduktive. Sønderjyderne burde tilbage til en styreform, der mindede om den, der foregik i middelalderen. Statsmagten skulle begrænses til kongedømme, udenrigstjeneste, politi, militær, retsvæsen og veje.  Dette skulle finansieres gennem jordskatter. Kun stormænd skulle have stemmeret.

I skolerne skulle der undervises i hjemstavnshistorie og verdenshistorie i stedet for prøjsisk historie. Der skulle tales tysk som tidligere i kirke, skole ved domstole og i forvaltningen. Børnene skulle frivilligt lære dansk til husbehov

 

Bondeværnet havde en militær organisation

Bondeværnet skulle have en militær organisation. Værnet havde 278 medlemmer. Rygterne gik på, at de bl.a. havde maskingeværer. Cornelius Petersen gjorde nu heller ikke store anstrengelser på at dementere dette. Planen var at gå til København for at gennemføre et kup.

 

”Naragtighed og barnagtighed”

Statspolitiet havde tidlig kig på Cornelius Petersen og hans bevægelse. I første omgang mente de at det var ””naragtighed og barnagtighed”. Man mente ikke, at der var grund til at rejse straffesag.

Men Dybbøl – Posten kunne afsløre, at medlemmerne skulle skrive under på en formålsparagraf, der fastslog at Bondeværnet var en militær organisation. Medlemmerne skulle ligeledes skrive under på en anden håndfæstning, hvori man lovede at overholde Værnets love, overholde givne befalinger, bistå kammerater og bevare tavsheden over for fremmede om Værnets anliggender.

Statspolitiet fandt dog, at bevægelsens ledere fortsat skulle holdes under nøje observation. Heri indgik også forespørgsler til sønderjyske politimestre og sognefogeder om tilslutningen til selvstyrebevægelsen i deres kredse og sogne.

 

Forbindelse til Fascistisk nationalkorps

En efterfølgende undersøgelse af mulige forbindelser mellem Bondeværnet og det nærmest fascistiske Nationalkorps i København blev iværksat efter at der ved en ransagning på Vester Anflod blev fundet dokumenter. Denne ransagning blev 11. oktober iværksat i forbindelse med løjtnant-affæren.

Dagen forinden havde bevægelsen holdt et møde i Aabenraa med 3.000 deltagere.

 

Et såkaldt ”Løjtnant – oprør”

I Tønder blev tre officerer anholdt. De blev beskyldt for at være i gang med et kup.  De skulle have sendt breve ud til deres kollegaer. Heri blev det spurgt, hvordan de ville forholde sig i tilfælde af et selvstyrebondeoptog.

Dette ”Løjtnant – oprør” blev en besynderlig blanding af drama, tragedie og farce. ”Oprøret førte til at tre yngre officerer blev stillet for retten tiltalt for forbrydelser mod statsforvaltningen.

Løjtnanterne blev pure frikendt af et nævningeting i Søndre Landsret i Sønderborg.

 

Følsom forbindelse til dele af den sønderjyske befolkning

Sagen rørte ved følsomme strenge i forholdet mellem den danske stat og regeringen og dele af den sønderjyske befolkning efter indlemmelsen. Indlemmelsens succes stod på spil.

For folk i Nordslesvig Strukturtilpasning krævede kapital. Man så Danmark som landet, der flød med mælk og honning, hvor der var social tryghed for alle.

 

God grobund for Selvstyrebevægelsen

Dengang var Nordslesvig et udpræget landbrugsområde. Indpasning af den danske landbrugsstruktur var af afgørende betydning. Gælden i det sønderjyske landbrug var i 1925 steget med 42 pct. i forhold til 1914. Kronen var blevet opskrevet. Det betød et drastisk fald i landbrugets eksportpriser.  Følget blev en kraftig stigning i tvangsauktioner i det sønderjyske. Rigsdagen gik ikke alvor ind og hjalp det sønderjyske landbrug. Der var god grobund for Selvstyrebevægelsen.

Efter indlemmelsen i 1920 var der oprettet garnisoner i Sønderborg, Haderslev og Tønder. Danmark ville forsvare ”det tabte land”

 

Usikkerhed i Sønderjylland

Tilstedeværelsen i Slesvig Holsten af paramilitære friskarer, der agiterede mod den nye grænse, skabte usikkerhed. Sønderjyderne kunne også se, at der blev ført en svag forsvarspolitik. Stauning havde afrustning på programmet.

Sønderjyder tog initiativ til Grænseværnet. Det tog så navneforandring til Jyske Værn. Værnet blev officielt anerkendt. Men det fik ingen økonomisk støtte. I 1930 blev værnet nedlagt.

 

Begavet nok – men også et stykke af en fantast

Tilbage til de tre officerer med tilknytning til Tønder Kaserne. De to af dem ville man forsøge at anklage for oprørsforsøg. Jo de blev sandelig isolationsfængslet i Tønder Arrest.

Kommandanten på Tønder Kaserne mente om den ene af officererne:

 

• Begavet nok – men også et stykke af en fantast

 

I soldaterpapirerne fra 1925 blev vedkommende betegnet som myndig, alvorlig personlighed med en naturlig autoritet.

 

Drabelige konsekvenser

De konkrete beviser gik på, at de tre officerer havde forsøgt på at anstifte, henholdsvis medvirket til oprør ved at have udsendt en skrivelse til et antal officerer med opfordring til at deltage i en ikke nærmere defineret aktion mod det parlamentariske system. Anklagen var drabelig i sine mulige konsekvenser for de anklagede.

 

Københavnske aviser overdrev

Tønder var i den grad kommet i mediernes søgelys. Social – Demokraten i København fortalte, at alle tjenestegørende hærofficerer i Sønderjylland hade fået en opfordring til at stille sig til kamp mod parlamentarismen.  National Tidende kunne fortælle: At der var konstateret ”virkelige planer” for et ”sønderjysk kup”. Det ville ske ved at Bondeværnet ville besætte alle offentlige bygninger i Sønderjylland. Hans folk ville overtage administrationen og diktere fredsbetingelser over for København.

Berlingske Tidende gik et skridt videre og kunne fortælle, at der ”kæmpedes på liv og død i Sønderjylland”.

 

De sønderjyske aviser var mere nøgtern

Nu var de sønderjyske medier mere nøgtern i deres vurdering. Modersmålet fra Haderslev skrev ”Barnlige planer til et kupforsøg og at ”oprørsbrevet” ikke var sendt til alle men kun til nogle få bekendte.

Dybbøl-Posten skrev ”Farce og tragedie og om ”unge bruse-hoveder”.

Cornelius Petersen sagde i retten, at han kunne ikke se noget ulovligt i at spørge militærpersoner, hvordan de forholder sig til en demonstration.

Nævningene var ikke i tvivl. Det var frifindelse for alle tre.  Men det har nok været en af de mest bizarre retsforhandlinger i nyere tid, der stoppede den 17. januar 1927. Flensborg Avis havde fyldt en hel side med overskriften:

 

• ”Statskupsagen” fra Tønder for Nævningetinget

 

Blev modtaget som frihedshelt

Men hvad skete der egentlig med de tre officerer. Alle tre havde været suspenderet fra tjeneste under retssagen. De tre kunne nu fortsætte deres militære tjenester uden anmærkning i papirerne. Den første fortsatte sin lærergerning og sin militære karriere. I 1932 sagde han op ved militæret.

Han var blevet modtaget som en folkehelt ved hjemkomsten efter frifindelsen. Han var en markant figur i det lokale forenings-og kulturliv. Han bevarede sine national-konservative synspunkter men blandede sig ikke i den partipolitiske debat. Han døde i 1963.

 

Den anden blev en stor mand i Canada

Den anden kunne ikke rigtig finde sig til rette i Tønder efter frifindelsen. Han havde været ansat hos Cornelius Petersen og dette ansættelsesforhold stoppede på et tidspunkt. I 1927 var han i Tønder kirkebog registreret som repræsentant.

Inden for det næste år emigrerede han til Canada men bevarede tilknytning til hæren. I 1931 blev han fritaget. I Canada blev han med tiden en succesrig industrimand og endte karrieren som generaldirektør for Frankrig for et canadisk stålfirma. Han døde i 1968.

 

Den tredje meldte sig til Frikorps Danmark og fik tre års fængsel

Den tredje sigtede i sagen genoptog sin militære karriere og avancerede som kaptajn. Karrieren var ikke uplettet. Han fik to disciplinærsager på halsen. Men det forhindrede ham ikke i, at han den 6. juli 1941 blev tildelt ridderkorset af Dannebrogordenen.

Ti dage senere fulgte forklaringen, idet han udtrådte uden for nummer og fik ”rejsetilladelse indtil videre”. Han havde ladet sig hverve til Frikorps Danmark, hvor han avancerede til Sturmbannführer.

I retsopgøret efter krigen blev han idømt tre års fængsel.

 

Cornelius Petersen fik tre års fængsel

På et møde i Bov havde Stauning udtalt, at der er ejendomsbesiddere der ikke kan bevare ejendommene. Men så var der 50.000 arbejdsløse, der kunne overtage, mente Stauning.

I Bondens Selvstyre svarede Cornelius igen om mindede læserne om hvordan kong Abel var blevet dræbt af nordfriserne og fastslog:

 

• Vi kommer til at gøre noget lignende. Vi har hørt: ”Man vil jage os fra gårde og sende os i døden. Over for vor familie og kristne mennesker har vi den pligt at sørge for vore nærmeste og bekæmpe det onde. Vi tager altså kampen op. I denne kamp gives der ingen pardon. Enten skal røverkaptajnen dø, eller vi vil dø. Vi kunne straks have gjort det af med ham, havde vi været mandstærke til stede. Mangen menneskeplager med stjerne og charge har fået en kugle bagfra, uden at ”øvrigheden’ s” arm kunne nå hævneren, sådan kunne også Stauning have været nedtrampet af femhundrede bønder, uden at øvrigheden fik at vide, hvem der var hvem.
• Kanske havde sådan en gerning ført til at hæderlige mænd rask og grundigt fik røvervæsnet udryddet, men det kunne også have ført til, at de mange blinde og uvidende medløbere sluttede op om ”statsmagten” en ny basis.

 

Højesteret idømte den 10. marts 1927 Cornelius tre måneders fængsel og en bøde på 2.000 kr. for disse ord.

 

Falske penge

Redaktør på Folkets Røst fremkom med et forslag til selvstyrebevægelsens egen valuta. Ja man fik endda trykt 7- 8.000 SOS (Selvstyre Organisationens Seddelbank) – kroner i Hamborg.

Jo og Cornelius Petersen kom endda i audiens hos kongen. Her forlangte han Sønderjyllands selvstændighed.

 

Indlagt i Augustenborg

Cornelius Petersen blev indlagt på det psykiatriske hospital i Augustenborg. Uden deres handlekraftige leder svandt selvstyrebevægelse inde. Men bladet Folkets Selvstyre udkom indtil juni 1928.

Da Cornelius Petersen kom ud, forholdt han sig rolig indtil sin død i 1935. Hans gode ven, Frits Clausen talte ved hans begravelse.

 

Drama, Tragedie eller Farce?

Drama tragedie eller farce? Der var mange dramatiske forløb omkring opgøret og omkring Selvstyrebevægelsen. De dramatiske fængslinger af vores hovedpersoner. Den drakoniske sigtelse mod dem, Selvstyrebevægelsens stadig mere desperate forsøg på at bevare kontrollen over begivenhederne m.m.

Det tragiske lå i de mange menneskeskæbner, som blev kørt over i tvangsauktionernes kølvand og i de skuffede forventninger til ”Genforeningen” (Indlemmelsen) hos en bredere kreds af sønderjyder.

Farcen blev udspillet på flere planer. For det første kunne adskillige af enkeltepisoderne kun kalde på smilebåndet. Dernæst blev farcen bevidst taget i brug, både af de anklagede i deres forsøg på at klare frisag efter tåbeparagraffen, og af det sønderjyske publikum for at give den grundlæggende sympati til kende.

I den afgørende fase, retssagen den 17. januar 1927 sejrede farcen fordi dommerkollegiet tillod det og fordi anklagemyndigheden veg tilbage for en konfrontation med folkestemningen.

 

 

Kilde:

• dengang.dk – diverse artikler
• nordslesvig.dk
• graenseforeningen.dk
• tidsskrift.dk
• Troels Fink: De politiske bevægelser i Nordslesvig i 1920’erne
• Hans Schultz Hansen: Det sønderjyske landbrugs historie 1830 – 1993
• Hans Schultz Hansen m.fl.: Sønderjyllands Historie bd. 2 efter 1815
• Inge Adriansen, Mikkel Leth Jespersen: Skurke og helte i Sønderjyllands historie
• Sønderjysk Månedsskrift

 

Hvis du vil vide mere:

• dengang.dk indeholder 1.739 artikler

 

• Under Tønder (280 artikler) finder du:
• En rebel og hans gård
• Revolution i Tønder

 

• Under Sønderjylland (201artikler) finder du:
• Sønderjylland i knibe

 

• Under Indlemmelse, Afståelse, Genforening:
• Finder du 22 + 119 artikler