En vandrehistorie fra Burkal

Nu er det ikke kun en historie, som vi skal høre her fra Burkal. Var Tyge Nold virkelig den sidste ejer af borgen? Og var kirken virkelig viet til Skt. Knud? Og hvad var det for en lille præst, som man taler om? Og det er selvfølgelig ikke særlig populært at konstatere, at Tyge Nold ikke var den sidste besidder af borgen. Han var slet ikke fra Nolde. Og den præst, som man taler om, har slet ikke eksisteret. At kirken skulle være viet til Skt. Knud, passer heller ikke. Det sjove er, at når ting først er nedfældet så går det igen i historien. Her burde man måske være lidt mere kritisk. Men uanset, så er vandrehistorier jo bare herlige.

 

Der har været en borg

De fleste kender historien om Tyge Nold fra landsbyen Nolde ved Burkal. I Pontoppidans Atlas, står der følgende:

 

• Ved Nolde, som fordom ingen Bye skal have været, har staaet et Slot, hvis sidste Beboer, Tyge Nold nævnes i de danske Kiempeviser.

 

Efter den tid har flere forfattere haft den samme opfattelse af denne Tyge Nold. Dels fortæller man også et gådesogn om Tyge. Hans navn kendes også om Svend Vonved. Dertil kommer i virkeligheden en helt tredje version, som indhyller hele sagen i en uigennemsigtig tåge.

 

Historien om Tyge Nold – version 1

Men først skal vi lige have gådesognet, der fortælles mand og mand imellem endnu i vores dage. Og egentlig er der to. Her kommer den første i pastor Høgels version:

 

• Kong Valdemar sad til bryllupsgilde på Sønderborg Slot i 7 år. Da snakken slap op, blev løbere sendt ud i landet for at høre og spørge om nyt, der kunne bringe snakken i gang igen.
• En af disse budsendinger kom gående på vejen til Nolde, hvor han mødte først 12 grønklædte ryttere senere 12 blåklædte og sidst 12 rødklædte. Han standsede da en morlil, der netop kom kørende. I hendes vogn bagtil var der bredt halm i bunden. Oven på halmen lå en meget gammel mand.
• Hun fortalte nu, at de 12 grønklædte ryttere var hendes farbrødre. De 12 blåklædte var hendes morbrødre. De 12 rødklædte var hendes sønner
• Å om obag i æ wuun legge Thøg`fra Nåll. Han æ fae te dem åll

 

Historien om Tyge Nold – version 2

Men se denne historie findes også i en anden version:

• Kong Valdemars bryllup varede i 7 år. Til sidst ”hør æ snak op”. Så sendte Kong Valdemar bud for at spørge om nyt.
• Da buddet havde reddet et godt stykke, traf han 12 rødklædte ryttere. Han spurgte om de vidste noget nyt. ”Nej” sagde de ”men rid bare videre”.
• Buddet red videre og traf 12 blåklædte ryttere. Han spurgte dem, om de vidste noget nyt. ”Nej”, sagde de. ”Men rid bare videre”
• Buddet red videre og traf 13 grønklædte ryttere. Han spurgte dem, om de vidste noget nyt ”Nej” sagde de, ”men red bare videre”
• Buddet red videre og traf en vogn, hvorpå der sad en statelig kone. Han spurgte da hende, om hun vidste nyt. Og som kvinde vidste hun nyt.
• ”Ja” sagde hun ”De 12 rødklædte ryttere var mine farbrødre. De 12 blåklædte ryttere var mine morbrødre. De 13 grønklædte ryttere er mine sønner. Den gamle mand, der ligger omme bag i vognen. Er min mand og det er ”Tøger fra Noll å fae te dem åll”
• Nu havde budet spurgt nyt og red tilbage. Han fortalte gæsterne ved kong Valdemars bryllup, hav han havde oplevet. Nu havde de igen noget at tale om, for det varede noget. Inden de fik regnet ud, hvordan det kunne gå til at ”Tøger fra Noll æ fae te dem åll”.

 

Historien om Svend Vonved

Se historierne ligner hinanden selv om det er byttet om på farverne. I anden version er der ikke tale om, at buddet er på vej til landsbyen Nolde. Det er ingen tvivl om, at man kender Tyge Nold. Det er derimod tvivl om, hvor han er fra.

Er det noget i litteraturen som vi kan bruge?

I Pontoppidans danske atlas siges det, at Tyge Nold kendes fra de danske kæmpeviser.

I Svend Grundtvigs store værk om ”Danmarks gamle Folkeviser” under nummer 18 forekommer der en vise om Svend Vonved i fire forskellige versioner. Men det er kun i den ene at Tyge Nold er taget med.

Åbenbart findes der et digt om Tyge Nold, som er gået tabt og som stammer fra den danske oldtid.

Visen om Svend handler om, at han er en vældig krigsmand, der drager ud i Verden for at hævne sin far.  Når han møder folk. Hyrder eller krigere, stiller han dem spørgsmål i form af gåder. Kan de svare får de en guldring eller en anden kostbarhed. Kan de ikke svare slår han dem ned.

 

Forskerne glemmer, at Dannevirke ikke altid har været grænsen

Men der ikke meget lighed mellem Tyge Nold fra Nolde og den person, som vi møder i digtet. Vi skal for at finde ham dukke ned i Folkevandringstiden og ikke i Middelalderen.

Denne periode har stået i skyggen af alt andet historieforskning.  Man har mente, at Danmark også dengang gik ned til Dannevirke.  I virkeligheden tyder noget på, at grænsen gik omtrent ved den nuværende grænse som er den gamle grænse mellem danerne og de sydlige folkeslag, bl.a. anglerne.

Olmersdiget fra Urnehoved til Gårdeby er i virkeligheden en ret anseelig forsvarsvold. Landsbyen Jyndevad viser med sit navn henimod samme tid som Olmersdiget, nemlig folkevandringstiden. Desuden er der i Rens også svage rester af gamle forsvarsanlæg.

På Rens Mark ligger en vold ”æ Kærredig”. Engene, der omgiver den kaldes Ringborgled (Ringbolej)

 

Der er fundet rester i jorden

Også i Nolde er der rester af en gammel borg. Men denne borg går næppe længere tilbage end omkring 1300. Dette er i forhold til vores historie ret så uheldigt. Hvis Tyge Nold er langt ældre, så kan han ikke have boet der.

Maleren Emil Nolde skriver i sine erindringer om denne borg. Landmændene har i tidens løb oplevet rester i jorden i form af palisader eller underlag for jordvolde.

Men arkæologer mener, at det er tale om en borg, der er bygget samtidig som Solvig-Borgen.

I en lille bog om Urnehoved og Olmersdiget (Olgerdiget) henvises der til ”Hervørs Saga, hvor der en skildring af kampen ved Olmersdiget. Men denne historie holder næppe til et nærmere eftersyn. Men interessant er det for flere gange i vores søgen efter Tyge Nold træffer vi på denne saga.

Måske er det svage spor mellem Tyge Nold og Sønderjylland. Måske i tiden omkring år 500.

 

Hvem var de sidste ejere af borgen ved Nolde?

Det er derimod næsten givet, at Tyge Nold ikke kan være den sidste beboer eller ejer af slottet/ borgen i Nolde. Man ved at en stormand ved navn Peter Ebbisen ejede Nolde før 1365. Vi ved også, at Otto Snaf skødede ”sin by Nolde med dens tillæggende” til hertug Adolf i 1437. Derfor er det ikke rigtig plads til Tyge Nold i disse tider.

Det er heller ikke sikkert, at ordet Nold i Tyge Nold har sin oprindelse i landsbynavnet. Nolde havde sin oprindelse i ordet ”Hnulle”, som kan oversættes med ”forhøjning”. I 1365 blev byen kaldt for Nylle, i 1427 Nulde og i 1505 Nolde.

Øv, det er ikke sjovt at ødelægge sådan en god historie.

 

Tyge Nold er fra Hobro – egnen

Tyge Nold er faktisk et helt andet sted, nemlig på Hobro – egnen. Danske Atlas viser hen til et sted hos Resen, hvor der findes følgende vers:

 

• Tyge Nold og Sivert Bo byggede Glenstrup-Kirke og Stenild Bro.

 

Hvis Tyge Nold skulle være fra Burkal Sogn, er det ikke til at se. Beklager kære læsere.

 

Er Burkal Kirke viet til Skt. Knud?

Nu hvor vi er i Burkal, kan vi lige så godt få be – eller afkræftet dette. For omkring 1841 udkom der en historiebeskrivelse om Burkal Sogn. Vi forsøger at oversætte:

 

• Måske er kirken viet til Skt. Knud. For sagnet siger, at den sidste katolske præst ”Lille Peter Wollesen” altid sluttede sine prædikerne med følgende:
• ”derfor hjælp os Skt. Knud for dit hellige navns skyld – amen.

 

Denne historie hører vi så igen og igen, når historien om sognet skal fortælles.

 

Præster er ikke tilknyttet til Skt. Knud’ s Gildet

Hvis Burkal Kirke var viet til Skt. Knud, ville det have været naturligt, om præsten havde haft en vis tilknytning til Skt. Knuds Gildet i Flensborg. Men dette kan ikke ses i diverse dokumenter.

Men vi møder Burkal – præsten, Joannes Petri i 1517 som medlem af den hellige trefoldigheds eller Kalands-gildet i Flensborg og i 1505 en Hans Petri, der er ”kercher to Bukarel”. Det kan udmærket være den samme person.

 

Hvem er ”Lille Peter Wollesen?”

I 1528 er der tale om et præsteskifte i sognet. Man ønsker en evangelisk præst i stedet for en katolsk. Men vi skuer længe efter ”Lille Peter Wollesen”. Og der er ikke andet, der tyder på at kirken har været viet til Skt. Knud.

Kirken skulle være bygget i 1170, så kunne det udmærket have været en følge af tradition om Knus, idet Knud Lavard netop det år bliver skrinsat i Ringsted. Noget andet er, at kirken sikkert er yngre end 1170.

 

En katolsk præst til 1569

Kirken vedbliver med at have en katolsk præst til 1569. Da møder vi den første evangeliske præst i sognet, som vi ikke kender navnet på. Men det er svært at finde plads til Per Wollesen.

Sandheden er, at der på et eller andet tidspunkt er under reformationen er lavet en parodi på en munkeprædiken, der er udgivet med følgende titelblad:

 

• O Sct. Knud hielp mæ dierfor, at æ kund find paa aa sey jer hind ret, for aall det du Knud liid aa di Land – Mænd, og for de ejen ærlig Nauns skyld, hjælp mæ ad a maa sæi Sainhed.

 

Endvidere kunne man læse følgende:

 

• En gammeldags Munke-Prædiken om Hyrden, Faarene og Regnskaber.

 

Ingen af de to kan placeres i Burkal Sogn

Der findes hele fem udgaver af denne.

Hvordan, hvornår og hvorfor man har knyttet pater Wolle til Burkal sogn vides ikke. Det er et jysk skrift og dialekten er heller ikke sønderjysk.

Så hverken Tyge Nold eller lille Per Wollesen kan uden videre placeres i Burkals historie. Og Burkal Kirke er ikke viet til Skt. Knud.

 

Kilde:

• dengang.dk – diverse artikler
• Sønderjysk Månedsskrift
• Sønderjyske Årbøger
• Trap – Tønder Amt – 5. udg.
• P. Jørgensen: Landstinget på Urnehoved og Olgerdiget – Placeringen og dens funktion.
• Brodersen: Fra gamle Dage
• I artiklen har vi desuden også henvist til kilder.

 

Hvis du vil vide mere:

• dengang.dk indeholder 1.723 artikler herunder 277 artikler fra Tønder:
• Under Sønderjylland finder du 200 artikler:
• Tinglev og Omegn – dengang
• Folk i Tinglev
• Modstand i Tinglev
• Sheriffen fra Tinglev
• Turen går til Bylderup
• Forsvarsværker i Sønderjylland fra Oldtiden
• Sankt Knuds Gilde fra Flensborg
• Turen går til Sæd-Ubjerg
• Skamstøtten i Sæd
• Historier fra Slogs og Kær Herred
• Slogs Herred mellem dansk og tysk
• Det kneb med moralen i Slogs herred
• Solvig – en herregård i Slogs Herred
• Lendemark og Omegn
• Lærer i Burkal
• Et strejf af Burkal Sogns Historie
• Bylderup Sogn
• Præsten fra Bylderup
• En herredsfoged på Hajstrupgård
• Besættelse og befrielse ved grænsen
• Post til Øster Højst
• En berømt mand fra Øster højst
• Avlsgården Grøngård 1 – 2
• Omkring grøngård (4)
• Hestholm – syd for Tønder
• Øst for Tønder
• Dansk – tyske tildragelser i Rørkær
• Så kom posten til Rørkær
• Tro og overtro i Rørkær
• Da skarpretterfamilien overtog kroen i Rørkær
• Fremstilling af knapper i Tønder Amt (Jejsing)
• Hostrup, Jejsing og præsten
• Langs grænsen
• En ny tur langs grænsen
• Emmerske Bedehus og Skole
• Emmerske ved Tønder

 

• Nolde og hans liv vest på
• Nolde og Nazismen
• Vadehavets maler – Emil Nolde
• Emil Nolde – og Tøndermarsken