Herrnhuterne i Christiansfeld

Stammer helt tilbage til Jan Hus, der blev brændt på bålet i 1415. Håndværk og industri i Christiansfeld var forud for deres tid. Omtalt i Danske Atlas i 1781. Handelshuset havde internationalt format. Forbavselse og forundring over gudstjeneste. Opdragende skoleundervisning. Et besøg på kostskolen. Kirkegården var speciel. Der var ens sten og ingen var bedre end andre. Men hvad har det med Pietisme at gøre? Stedet er på UNESCOS verdensarvsliste.

 

Stammer tilbage fra Jan Hus

Christiansfeld blev grundlagt i 1773 som en nordslesvigsk afdeling af den internationale Brødremenighed. Hovedsædet for denne særlige pietistiske retning var den lille saksiske by, Herrnhut. Derfra fik bevægelsen sit navn.

Bevægelsen var i landflygtighed på grund af forfølgelse fra den katolske kirke. Det var den pietistiske præst Zinzendorf, der grundlagde bevægelsen. Det er egentlig en evangelisk – luthersk frimenighed med rødder tilbage til den bøhmiske reformator Jan Hus. Han blev dømt som kætter af den katolske kirke og brændt på bålet i 1415.

Brødremenighedens missionsvirke blev afsluttet omkring 1890.

 

Håndværk og virksomheder forud for deres tid

Ledende danske embedsmænd havde besøgt flere brødrebyer og fået et godt indtryk af deres driftige erhvervsliv og betydning for udvikling af erhvervsliv og betydning for udvikling af håndværk og fabrikationsvirksomhed.

Man var interesseret i at få anlagt et samfund i det nordlige Slesvig så det også kunne brede sig i den lokale befolkning. Man håbede, at man med flid, orden og dygtighed kunne præge alt i brødrebyerne.

Fra starten skilte Christiansfeld sig ud fra omgivelserne. I løbet af ganske få år havde brødre og søstre etableret en række håndværks- og fabriksvirksomheder, der var langt forud for deres tid.

 

Hver køn for sig selv

De grundlagde et stort handelshus med vidstrakte handelsforbindelser. De oprettede kostskoler og besøgtes af hundredvis af elever fra Skandinavien, Hertugdømmerne og det øvrige Danmark.

En stor del af befolkningen boede sammen i fællesboliger og korhuse. Hvert køn for sig selv. Brødrene og søstrene medbragte en særlig religiøs kultur, som var ganske fremadrettet. Fra dette kristelige fællesskab udgik en kraftig påvirkning til omverdenen, indenlands såvel som udenlands.

Christiansfeld hører til blandt de mest særprægede bydannelser i Danmark. Det ydre særpræg skyldes først og fremmest byens tilblivelse som planlagt by. Byplan og stilart blev hentet fra de tyske brødrebyer, altid to snorlige og parallelle gader forbundet med en kvadratisk plads.

Særpræget skyldes dog i lige så høj grad det religiøse samfund, den særlige korordning, ifølge hvilken alle medlemmer blev opdelt i afdelinger efter alder og køn, de såkaldte kor. Bortset fra ægteparrene og de helt små skulle de alle bo i særlige korhuse.

Der var bl.a. Søstrehuset og Enkehuset, Salthuset m.m.

 

Omtalt i Danske Atlas 1781

Gaderne var lige og brede. Lindetræerne stod i lige linjer. Orden, renlighed og behagelig stilhed prægede samfundet. Ja christianfelterne gik net og smukt påklædte i altid en og samme mode. De talte lidt og beskedent. Der var ingen dans, leg, spøg eller banden.

Alle var stræbsomme, dydige og tarvelige. Selv drengene var stille og høflige. Man behøvede ikke at frygte for overfald i denne by.

Der var en meget skarp arbejdsdeling mellem de forskellige fag. Der var gode varer og faste priser. Og det var ikke noget med at prutte om prisen. I Danske Atlas fra 1781 hedder det bl.a.:

 

• Foruden en del gode håndværkere og butikker findes i byen ulden, linned, bomuld, lakfabrik og sæbefabrik som i kort tid har fundet en god debit (afsætning) både inden – og udenlands, da fabrikkens bonite er blevet bekendt.
• Hensigten er og at bringe have- og agerdyrkningen i stand efter udenlandske erfaringer, ved flittighed at bringe fabrikkerne og håndværkerne til fuldkommenhed, og derved forskaffe næring, forsyne de fattige såvel i byen som på egnen med arbejd, samt ved menighedens opbyggelige eksempel at opmuntre andre.

 

Handelshuset havde internationalt format

Allerede otte år efter byens grundlæggelse var der god afsætning overalt. Handelshuset havde næsten et internationalt format.

Herrnhuternes velkendte driftighed, flid og høje arbejdsmoral var vigtig. De gjorde livet hårdt for mange af nabokøbstædernes håndværkere. Disse holdt fast i de gamle arbejdstraditioner.

 

Forbavselse og forundring

De kirkelige traditioner foregik i ”den såkaldte sal eller kirke”. Og det kunne godt skabe forundring og forbavselse for udefrakommende.

Oppe fra orgelet, der var lige over døren, stod to sangere. Under orgelet sad en mængde drenge ligesom trappevis. De mindre foran ned mod kirken. Bag dem igen nogle større. De vendte ansigtet ned mod forsamlingen. De gamle sad omkring ved murene. De unge var midt på gulvet på fritstående bænke og vente ansigtet mod vest.

Tværs over kirken var en bred gang som skillerum mellem mandfolkene og fruentimmerne. Der var ingen prædiken. Præsten sagde kun for. Hele tjenesten var tysk, mest sang og orgelspil. De to sangere, orgelet og drengene skiftedes vekselvis med at afløse hverandre.

Kostskolernes elever var strengt overvåget. Når drengene fra opdragelsesanstalten (kostskolen) gik ud og spadserede, var der altid en ældre person med.

 

Opdragende skoleundervisning

I Brødremenigheden tillagde man ikke blot skoleundervisningen et kundskabsformidlende formål men i lige så høj grad et opdragende. Ved siden af religionsundervisningen lagde man især vægt på det reale, det vil sige nyttige fag som geografi, historie, matematik, fysik og moderne sprog. Herved medvirkede skolerne til at udbrede nyttige videnskaber.

På det pædagogiske område brød Brødremenighedens kostskoler med den sorte skoles hårde børnetugt, ligesom de også medvirkede til at fremme forståelsen af barndommen som et livsstadium, der fordrede særlige hensyn.

 

Kostskolen

Man ville skabe en ny mennesketype. De to vigtigste virkemidler, korsystemet og den personlige sjælesorg. De ugifte mænd i Brødrehuset, de ugifte kvinder i Søstrehuset, børnene i Drenge – og Pigeskolen, enkerne i Enkehuset og de få gifte personer i Ægtekoret.

Kernen i kostskolernes daglige liv var stuen med 10 – 12 elever. De sov og spiste sammen og stod under opsyn af en lærd broder. Han underviste også og tog sig af de praktiske opgaver.

Forbindelsen til hjemmet hørte under nøje kontrol, således at barnet måtte søge støtte indenfor menigheden. Her spillede den personlige sjælesorg en afgørende rolle.

Af de større børn forlangte man ubetinget åbenhjertighed over for korhjælperen, der forestod sjælesorgen. Ingen tanker måtte hemmeligholdes. Målet var at nedbryde den traditionelle livsstil.

Om sommeren blev drengene vækket klokken fem. Klokken halv seks var der morgenbøn. Derefter spistes frokost. Fra 6 – 7 lærer eleverne deres lektier. Skoletimerne varer fra 7 til 12. Klokken 9 var der dog et kvarter til anden frokost.

Klokken 12 var der frokost og efterfølgende fritid. Fra 2 – 4 var der igen undervisning. Så var der tid til et mellemmåltid i haven. Derefter var der arbejdstid til halv syv. Så var der aftensmad. Aftenen var fri indtil kl. 9, hvor der var sengetid.

Gennem de mange elever udøvede herrnhuterne en vidtstrakt missionsvirksomhed af både religiøs, kundskabsmæssig og kulturel art. Lægprædikanter udførte en omfattende indremissionsk virksomhed i det meste af Jylland og det vestlige Fyn.

I løbet af de første 30 år var indbyggertallet ca. 750. Det meste af 1800 – tallet var der en stadig tilvandring af nye menighedsmedlemmer. Det var fællesskabet og det religiøse budskab, der trak.

 

Kirkegården er speciel

Kirkegården er også speciel. Den bliver kaldt Gudsager. Sten efter sten ligger i lige rækker. Ingen grav skiller sig ud. Stenene vidner om livet, der ikke mere er. Her er alle lige.

Christiansfeld blev styret af et Ældreråd som havde funktion af kommunalt byråd. Kvinder havde sæde i Ældrerådet med samme beføjelse som mændene

De fik ti års skattefrihed og statstilskud til byggeomkostningerne. Og det var som en hyldest til Christian den Syvende, at stedet kom til at hedde Christiansfeld. I løbet af 1800 – tallet fik Christiansfeld stor betydning for det religiøse vækkelsesliv i Danmark.

 

Hvad har det så med pietisme at gøre?

Men hvad har det så med pietisme at gøre? Pietas betyder fromhed. Og Pietismens fader var den tyske teolog Philip Jacob Spener. Pietismen var et oprør mod statskirkens ortodoksi. Kristendommen var for pietismens tilhængere et spørgsmål om følelser og sansning og ikke institutioner, ritualer og gold lære.

Pietismen var en protest indenfor protestantismen. Det var en særlig form for pietismen, der blev udfoldet i Brødremenigheden.

Igennem tiden har det været nødvendigt at restaurere bygninger og anlæg, men de er blevet bevaret i den stil og de materialer, de oprindeligt var bygget i. Derfor har Christiansfeld også en stor tiltrækningskraft på turister.

 

På UNESCOs verdensarvsliste

Byen er optaget på UNESCOs verdensarvsliste. Brødremenigheden anser sig selv som værende ”de glade pietister” og eksisterer i dag som en evangelisk-luthersk menighed, hvor flere af menighedens brødre og søstre er medlemmer af folkekirken, men aktive i Brødremenighedens kirke i Christiansfeld.

 

Kilde:

• dengang.dk – div. Artikler
• Siden Saxo
• danmarkshistorien.dk
• da.wikipedia.org
• Christiansfeld Centret
• Thomas Bloch Ravn: Kostskolerne i Herrnhuter-Samfundet
• Thomas Bredsdorff: Den brogede oplysning
• Anders Pontoppidan Thysen: Herrnhuter-samfundet i Christiansfeld 1-2

 

Hvis du vil vide mere: Om Kirker, kirkegårde, præster, trossamfund m.m.

• dengang.dk indeholder 1.702 artikler herunder:

 

• Under Sønderjylland (200 artikler)
• Hvem ejede Brede Kirke
• Pastor Jacobsen fra Skærbæk
• Farvel til de sønderjyske Gråbrødreklostre
• Klager over præsten i Ballum
• Indre Mission, Baptister og andre
• Da Christiansfeld opstod
• Præster og Godtfolk i Sønderjylland (b)
• En berømt mand fra Hellevad
• Ude mod vest
• Ballum dengang
• Præsten fra Ballum
• Egen kirke og Kirkestald

 

• Under Tønder (271 artikler)
• Emmerske – nord for Tønder
• Emmerske Bedehus og skole
• Vajsenhuset i Tønder 1-2
• Tro og overtro i Rørkær
• Brorsons Bogtrykkeri i Tønder
• Et kloster – 15 km fra Tønder
• Møgeltønder Kirke
• Tønder Kristkirke
• Hostrup, Jejsing og præsten
• Pastoren fra Bylderup Bov
• Brorson en præst fra Tønder
• Åndens Folk i Tønder
• Guldhornenes ældste historie
• Præsten fra Daler
• Et strejftog af Burkals historie
• Turen går til Sæd-Ubjerg
• Visby – nord for Tønder
• Sygdom og andre lidelser i Tønder

 

• Under Aabenraa (164 artikler)
• En pastor fra Rise
• Mysteriet i Ensted
• To kirker i Aabenraa
• Kirker syd for Aabenraa
• Aabenraa i det 17. århundrede
• En salmebog fra Varnæs
• En degn fra Varnæs
• Bryllup i Varnæs
• Fra Hjordkær til Rødekro
• Rise Sogns historie

 

• Under Højer (77 artikler)
• Den sure præst fra Højer
• Bryllupsskikke i Højer
• Højer Kirke

 

• Under Padborg/Kruså/Bov (61 artikler)
• Ligvognen fra Frøslev
• Ryd Kloster
• Livet omkring Bov Kirke

 

• Under Østerbro (94 artikler)
• Garnisons Kirkegård
• Krigergraven på Garnisons Kirkegård
• Det mærkelige fund i Garnisons Kirken
• En engelsk kirke på Østerbro
• Østerbros Kirker

 

• Under Nørrebro (293 artikler)
• Genforenet på Assistens Kirkegård
• Assistens Kirkegård – 250 år
• Assistens Kirkegård – en oase
• Begravelser på Assistens Kirkegård 1887
• Da Gertrud rejste sig fra kisten
• Dramaet i Brorsons Kirke
• Grundtvig på Nørrebro
• Kan du råbe mig Nørrebro op?
• Martha-hjemmet på Nørrebro
• Kejserinde >Dagmar på Nørrebro
• Kirker og mennesker på Nørrebro
• Livet på Assistens Kirkegård
• Sankt Johannes Kirke
• Under jorden på Assistens Kirkegård
• En kirke på Nørrebro (Helligånds-kirken)
• Samuels Kirken – 100 år
• Præster og døden på Nørrebro