Da Kongen besøgte Tønder og Højer i 1920

Besøget var ventet med spænding. I historiebøgerne og datidens medier er besøget beskrevet som om det var helt uden problemer. Men sådan var det nu ikke helt. Det kunne have udviklet sig til en skandale. Således blev kongen frarådet at tage til Højer. Der var masser af forberedelser. Festligheder i Tønder. Programmet omtalt i tysk avis. Kongen lod vente på sig. Den tyske avis opfordrede til at flagre med tyske flag. Forhenværende tysk embedsmand ville ikke have Dannebrog uden for sin bolig. Han ville samle tyske skolebørn og flagre med tyske flag. Tysk præst forhindrede skandale. I Højer blev æresporten væltet natten før kongen skulle komme.

 

Besøg ventet med spænding

Det første besøg af Kong Christian den Tiende i 1920 i Tønder og Højer var ventet med stor spænding. Det var her, hvor ca. 75 pct. af vælgerne havde stemt på at forblive i Tyskland.

Først flere måneder efter valghandlingen den 10. februar og 14. marts vendte den nordlige del til Danmark. Den Internationale Kommission havde givet Danmark suverænitet over Nordslesvig den 15. juni.

Og først den 9. juli 1920 havde kongen skrevet under. Det var dagen før, han foretog sin berømte ridetur over den forhenværende grænse ved Christiansfeld. Nu kunne ”De Sønderjyske Landsdele” glide (inklusion) over i Danmark.

 

Masser af forberedelse

Grev Schack havde fået at vide, at kongen ville besøge Tønder og Højer. Grundet travlhed overlod han hele arrangementet til amtsassessor Stemann. Kongens modtagelse burde ske som andre steder i landet. Og modtagelsen i Tønder burde ske af borgmester og byråd, hvis de var villige til det. Der var et stort tysk flertal og en tysk borgmester. Men kongen var nu også konge for dem, idet de var borgere i Danmark. En samarbejdslinje og forsonlig linje var hermed blevet lagt.

Dette kunne være svært at acceptere for de dansksindede, men det lykkedes. Det skulle være fuldstændigt jævnt og ligetil. Kongen skulle have mulighed for at komme i kontakt med befolkningen.

Man ville også forhindre større politi – og militære afspærringer. Det så man under kejser Wilhelms besøg i Sønderjylland. Dette holdt folk på afstand.

 

Festligheder i Tønder

Tønder Byråd gav fuldt tilsagn til at medvirke ved kongens modtagelse og udsmykning af byen. Borgmester Olufsen gav tilsagn om at tale. Et foreløbigt program blev udarbejdet. Og i København blev dette godkendt.

Men helt så let, som det bliver omtalt i historiebøgerne og datidens medier forløb det nu ikke helt. Men den helt store ”skandale” blev dog forhindret.

Den 9. juli blev Dannebrog rejst på Seminariet. Bagefter var der ”Genforenings – gudstjeneste” i kirken. Derefter var der militærparade på Torvet. Magistraten flagrede med Dannebrog, ja det gjorde borgmesteren også privat.

 

Programmet omtales i den tyske avis

Efter festlighederne ved ”Genforeningsfesten” på Dybbøl Banke den 11. juli 1920 så holdt kongen dagen efter sit indtog i Tønder:

 

• Kongen ankommer mandag den 12. juli ved 3-tiden om eftermiddagen i retning fra Sønderborg. Foran byen vil han bestige en hest. Dronningen vil følge i en vogn, mens det øvrige vil følge efter gående.

 

Ja sådan stod det omtalt i ”Neue Tondernsche Zeitiung (NTZ). Avisen havde i dage forinden fortalt om de mange problemer, der var i Tønder med paspligten ved den nye grænse. Avisen havde flere gange kritiseret, at Tønder trods massivt tysk flertal den 10. februar på grund af ”En-Bloc-Afstemningen” i den nordlige zone blev dansk.

Den tyske ”NTC” berettede om programmet. Et æreskompagni som et par uger før var stationeret i Tønder – de danske dragoner ventede også på kongen.

 

Kongen skulle have steget til hest

Meningen var at kongen skulle ride fronten af på markedspladsen, hvor medlemmer af den danske embedsstand og borgmesteren havde forsamlet sig. Borgmesteren holder en kort tale, som kongen svarer på. Derefter skulle kongen besøge kirken. Derefter skal han hilse på veteraner og de ældre på ”Hospitalet”.

Meningen var, at kongen skulle stige til hest uden for byen ved markedspladsen. Her skulle bl.a. politimesteren være til stede. Dronningen, kronprinsen og prins Knud skulle følge man i en Landauer. Ved indkørslen på Torvet skulle kongefamilien modtages af kongen og unge danske piger, der strør blomster foran vognen og overrække dronningen en buket. Senere fik dronningen også overrakt Tønderkniplinger.

 

Kongen lod vente på sig

Allerede kl. 3.30 skulle han forlade Tønder for at køre mod Schackenborg. Her skulle han besøge Grev Otto Diderik Schack, der kort før var blevet udnævnt som amtmand.

Fra byrådet i Højer lod man forstå, at man ikke rigtig kunne forstå de udmeldinger, der kom fra amtet. Man spurgte om disse ikke kunne forfattes på tysk. Svaret var, at hvis man fik tid til det, ville man godt oversætte til tysk, ellers måtte de selv gøre det.

Men nu kom Kongen og hans følge ikke til tiden. Der var en lang forsinkelse. Flere gange på strækningen fra Sønderborg var man blevet standset af befolkningen. I ventetiden sang den store skare på Tønder Torv spontant takkesange som ”Til himlene rækker din miskundhed Gud” og ”Alt står i Guds faderhånd”.

Da Kongen så endelig kom, bød tyskhedens førstemand, borgmester Olufsen velkommen. Næsten hele Magistraten var til stede heriblandt de foreløbige kun tre danske byrådsmedlemmer.

 

Store økonomiske følger for Tønder

Borgmesteren gav udtryk for, at besøget var et bevis for, at de var kongens ønske at støtte byen i den som følge af grænsedragningen store økonomiske følger.

Kongen udtalte, at såvel han som regeringen med interesse ville følge, hvad der kunne tjene Tønder by til gavn. Han rettede også en tak til de dansksindede for deres kamp.

Det blev også nævnt at et militærorkester ville afholde en koncert i byparken. ”NTC” slår en ret nøgterne tone an. Efter besøget citerer man danske aviser.

 

Man skal ikke gengælde ondt med ondt

I en artikel i ”NTC” blev det meddelt, at kongen hilste på 20 repræsentanter fra Tønder, der i 1914 var blevet interneret af de tyske myndigheder. Bankbestyrer Rossen holdt i denne anledning en tale, hvor han stærk fremhævede, at de preussiske myndigheder tændte hadets flamme og havde tændt hævnen i Sydjylland.

Avisen føjede til at Rossen havde sagt, at den tyske amtmand (Landrath) mente, at den sidste rest af danskheden ville være visket bort, når krigen var slut. Men nu har vi faktisk her ordret, hvad det egentlig var bankbestyrer Rossen sagde til kongen:

 

• Deres Majestæt, Når vi en del af de internerede ved krigens begyndelse fra Tønder Amt har bedt om lejlighed til at byde Deres Majestæt et særligt velkommen så er grunden ikke den, at vi mener i højere grad at have gjort os fortjent dertil end andre. Men vi søger vor adkomst til dette foretræde i ønsket om over for Deres majestæt at fastslå at tyskerne tog danske gidsler og lod håbets forbindelse slippe løs over os. Og her i dette hus udtalte amtets højeste embedsmænd, at når denne krig var til ende, skulle den sidste gnist af danskhed i Nordslesvig være slukket. Det blev anderledes. Vi ved at årvågenhed behøves, og vier her, som har den store ære at hilse på Deres majestæt, lover at gøre vort til efter evne at skabe et fast bolværk for danskheden.

 

”NTC” skriver videre, hvad kongen sagde. Men også her har vi ordret, hvad han svarede bankbestyrer og de andre på Amtshuset. Og det var improviserede ord, som kongen kom med:

 

• Det er mig kært at hilse på dem alle sammen og høre, hvad De har at fortælle. De ved at De hos os har dyb sympati med de lidelser, De har gennemgået. Nu er lidelserne forbi med Genforeningen. Men et gammelt ord siger, at man ikke skal gengælde ondt med ondt. Noget i vor nationalkarakter gør det naturligt at følge dette ord. Jeg kunne tænke mig noget lykkeligere end at mindes den gamle uret, for hvilken jeg ikke er fremmed. En af herrerne i mit følge, Grev Schack var ovenikøbet den første, som blev arresteret for sin danskhed. Lad os nu slutte os sammen og glemme had og strid og tænke på vor fremtid og vort arbejde.

 

Den ”energiske” bagermester

Men ”NTZ” kunne i andre artikler for eksempel berette om den ”energiske bagermester”, der løb ud til kongen, der grundet et styrt to dage i forvejen kom kørende i bil.

 

• Ud af huset sprang pludselig en hvid figur, en bagermester i en dragt fuld af mel. Han løb et stykke sammen med den kongelige bil. Han nåede også at få et håndtryk af kongen.

 

Det var byrådsmedlem Thorwald Andersen, der var gået helt over gevind. Og spørgsmålet var om det var bevis for en voksende danskhed i Tønder, spurgte ”NTZ”.

 

Den tyske avis opfordrede til at flagre med tyske flag

Man kunne se mange flere danske flag, end der var dansksindede i Tønder. Jo avisen var meget ironisk i sin beskrivelse af kongebesøget. Men nu havde den tyske avis også selv været med til at anstifte til en slags demonstration.

Den 9. juli havde ”NTZ” meddelt at de dansksindede i Tønder forsøgte at påtvinge de tysksindede til at flagre med danske flag, når kongen om mandagen besøgte Tønder. Man havde lovet at fremskaffe masser af danske flag. Dette ville man fra bladets side protestere kraftigt imod.

De tysksindede skulle sandelig ikke påtvinges at flagre med danske flag. Derfor blev alle tysksindede opfordret til at flagre med det tyske eller slesvig-holstenske flag. På den måde kunne de tysksindede vise deres sindelag. Det sande nationale billede kunne så vises.

 

Tysk præst hjalp for at forhindre skandale

Stemann fik først kendskab til denne artikel fredag aften. Han ringede straks til pastor Schmidt – Vodder, der boede i Tønder. Han skulle straks indfinde sig på amtskontoret om lørdagen.

Her forklarede Stemann ham, at der var flagningsforbud i Danmark. Det havde man dog endnu ikke indført i ”De Sønderjyske Landsdele”, men i dette tilfælde ville det blive opfattet som en demonstration fra tysk side.

 

Erklæring bragt i den tyske avis

Stemann opfordrede derfor Schmidt – Vodder til at formulere en erklæring til ”NTZ” at der ikke burde flagres med tyske flag, når kongen ankom. Flagningen var ikke en parade men en hjertesag.

Pastoren, der var en, der havde respekt i tyske kredse så straks det fornuftige i Stemanns synspunkter. Allerede samme dag blev erklæringen bragt i ”NTZ”. Ikke et eneste tysk flag blev vist, da kongen kom på besøg.

 

Yderligere et problem

Men det var nu ikke det eneste problem. Pastoren måtte senere på dagen indkaldes. Danmark havde indrømmet de fratrædende tyske embedsmænd ret til at blive boede i deres embedsbolig, uanset om danske embedsmænd havde overtaget kontoret og dets virksomhed.

Kongen ville komme til at køre forbi amtstuen. Her var det foran huset ud til gaden en flagstang. Den danske amtsforvalter ville selvfølgelig hejse det danske flag her.

Da hans tyske forgænger hørte dette, blev han helt vild og sagde at der uden for hans bolig ikke skulle hejses et dansk flag. Samtidig ville han samle tyske børn, pille det danske flag ned og forsyne børnene med tyske flag. Her skulle de stå mens kongen kørte forbi.

Stemann forklarede pastor Schmidt-Vodder, at dette ville være en skandale. Det ville i høj grad også stemple den tyske ånd og embedsstand. Det forstod han udmærket. Efter et par timer kom han så tilbage og sagde, at han havde ordet sagen. Hvis Stemann ville betale 300 kr., så ville tyskeren med det samme flytte andetsteds hen. De 300 kr. var den leje, som han skulle betale for resten af perioden. Og selvfølgelig fik han beløbet.

 

Avisen havde ikke fået det hele med

Også fra besøget i Højer berettede ”NTZ”. Der var besøget foregået uden så meget festlig pynt. Kongen havde rost ærligheden i Højer. Den tyske borgmester havde budt kongen velkommen på tysk og erklæret, at man ville forholde sig loyal. ”NTZ” skrev:

 

• Åben og ærlig kom svaret fra kongens mund, at det glæder ham at møde ærlige mennesker. Man kunne ikke i dag høre til dem og i morgen høre til nogle andre.

 

Det var onsdag den 14. juli, hvor de kongelige besøgte Højer. Her havde 73 pct. stemt tysk. I Landsognene var det 62 pct.

 

Kongen blev frarådet at tage til Højer

Ofte får aviserne ikke det hele med, eller også passer det ikke ind i deres historie. Sådan noget kender vi også i dag. Om morgenen hvor man skulle køre fra Sønderborg, havde man modtaget en telefonbesked, den rejste æresport ved indgangen til Højer i løbet af natten var revet ned.

Der var antydninger af, at der blev forberedt demonstrationer. Man mente, at det hvis nok var bedst, at kongen kørte uden om Højer.

Der blev svaret nej. Kongen ville sandelig til Højer.

 

To af pigerne blev taget med

Da bilerne nærmede sig byen, var hvidklædte piger gået ud af landevejen for at gå kongen i møde. Kongen standsede da op, tog to af pigerne op, en på hvert trinbræt.

Da han på den måde kom kørende med et par af byens egne døtre ved sin side, kunne det måske at sindene varmedes til fordel for kongen. Der blev hilst og vinket af alle.

I nærheden af Torvet blev bilerne standset af folk, der kunne berette, at de tysksindede var samlet på Torvet og der ville blive talt på tysk.

 

Kongen vidste godt, at man her talte tysk og sønderjysk

Dette havde kongen forståelse for. Han vidste godt at det daglige omgangssprog var tysk og sønderjysk. Han vidste også godt, at hvis følte sig som tyskere kunne man ikke bare blive danskere i morgen. Men som borgmesteren selv erklærede så kunne man godt forlange, at borgerne optrådte som loyale danske statsborgere.

Da kongen næste gang kom på besøg i 1922 blev han modtaget på dansk.

Efter modtagelsen på Torvet kørte man til mindestenen for Frederik den Sjettes overfart til Sild. Her havde byens danske borgere samlet sig.

 

 

Kilde:

• dengang.dk – diverse artikler
• denstorekrig1914-1918.dk
• Chr. Stemann: En Dansk Embedsmands Odyssé (1961)
• Der Nordschleswiger
• Neue Tondernsche Zeitung
• Svend Thorsen: Fra Genforeningen – Konge og Hær (1952)

 

Hvis du vil vide mere: www.dengang.dk indeholder 1.594 artikler heraf:

• Under Tønder (259 artikler):
• Afstemningsdagen 1920 i Tønder
• Heimatfest i Tønder 1921
• Købmandsfamilien Olufsen i Tønder
• Militæret i Tønder 1920 – 1923
• Minder fra Tønder 1964 – 1920
• Tønders dansksindede
• Dagligliv i Tønder 1910 – 1920
• Tønder før og efter ”Genforeningen”
• Under Indlemmelse, Afståelse og Genforening (135 artikler):
• Historien bag 1920 er svær at forstå
• Afstemningsfest 10. februar 1920 på Rens Efterskole
• Tiden omkring 1920 i Sønderjylland

 

• Under Højer (73 artikler):
• Dansk og tysk i Højer
• I skole i Højer