Outze og Information

I Tønder 9. april 1940. Børges oldefar så ”Slaget på reden”. Mit Appelsintræ. Censur i dansk presse. Husk at vande blomsterne. Fra Radikalt til konservativt miljø. Den Illegale presse. Radikale holdninger. Information – første gang august 1943. Journalistisk fyrtårn. Involveret i mordplaner. Kongen var interesseret i det illegale arbejde. Dronning Dagmar fik også særudgave – dengang. For mange jøder i Gilleleje. Mange abonnenter. Et aktivt liv. Tre nakkeskud. Gestapo fandt ud af ulovlighederne. Magtkamp mellem Frihedsrådet og politikerne. Gestapo fandt vigtige lister. En indre og ydre krig. Stikkerliste fra Modstandsbevægelsen. Outze havde også hemmeligt kontor på Politigården. Arresteret af Gestapo. Outze i ”kraftigt” forhør. Tilbød at blive tysk spion. Syg og afkræftet til Sverige. Underkendt af major Stevenson. Livvagt for Christmas Møller. Udsat for masser af angreb. Han delte vandene.

 

I Tønder den 9. april 1940

Børge Outze var i Tønder den 9. april 1940 og skulle berette direkte fra fronten. Han var dengang ansat på den konservative avis Nationaltidende. I nogle dage havde avisens korrespondent fra Berlin, Jakob Kronika forgæves råbt ”Vagt i gevær”. Ja han havde endda ringet til Udenrigsministeriet.

Men avisen nåede aldrig at trykke Outzes beretning fra Tønder. De havde valgt at beholde tøjet på om natten. Ruth Outze var taget med hendes mand. Han havde talt med en grænsegendarm, der var helt sikker på, at en invasion var på vej.

Ægteparret Outze nåede lige den sidste færge fra Nyborg. Om bord var personer, der absolut skulle til København, bl.a. politikere. Outze opdagede Frits Clausen. Der var ikke rigtig nogen, der gad tale med ham.

 

Børges oldefar så ”Slaget på Reden”

Børges oldefar stod i 1801 og iagttog ”Slaget på Raden” fra Toldboden. Bagefter skrev han det ned, som han havde oplevet. Han blev senere lærer på Jonstrup Seminarium. Det blev et hele dynasti af lærere. Børge Outze var den første, der brød ud.

 

Mit Appelsintræ

Allerede i skolebladet i Odense imponerede han med historien om ”Mit Appelsintræ”. Det var i 1926. I mellemskolen forhørte han sig om man skulle have studentereksamen for at blive journalist. Man kunne nøjes med realeksamen. Jo det som 11 – årig han proklamerede over for Fyns venstreblad at han ville være journalist.

I 1928 mødte Børge så op på Fyns Venstreblad – 16 år med Realeksamen. Snart fik han så lov til at skrive i avisen.

 

Censur i dansk presse

Men snart efter 9. april 1940 ændrede forholdene sig for dansk presse. Men allerede inden var der censur. Af hensyn til forholdet til Tyskland havde Stauning – Munch regeringen skredet ind over for pressens skriverier om vores store nabo i syd. Men efterhånden kom censuren også til at omfatte nyheder om landets indre forhold.

Samarbejdspolitikken betød at censuren blev udført af danske embedsmænd frem til august 1943. Det foregik i Udenrigsministeriets Pressebureau.

Det gjaldt for eksempel om folkelig utilfredshed om samarbejdspolitikken og om den tyske tilstedeværelse. Der opstod et mylder af publikationer. Og egentlig findes der kun en af disse illegale publikationer tilbage. I mellemtiden blev det så legalt, og det var redigeret af den unge journalist Børge Outze.

 

”Husk at vande blomsterne”

Natten mellem den 4. og 5. maj stormede frihedskæmpere Store Kongensgade 40. Ejendommen havde tilhørt det nazistiske blad Fædrelandet. Man havde efterladt en seddel:

• Husk at vande blomsterne, de har i det mindste ikke gjort noget.

I forbindelse med Informations 75-års fødselsdag har bladet så udgivet ”I Krig for Information”. Det er så bare kommet et nyt forord. For egentlig er det bogen, ”Outze i Krig”, der bliver genudgivet. Det er en meget spændende og underholdende bog. Den er tilbage fra 2008.

 

Fra Radikalt til Konservativt miljø

Han kom fra et radikalt miljø, men blev ansat ved den konservative avis Nationaltidende. De unge Konservative havde meget imod Børge Outzes ansættelse. De mente ikke at han skulle have lov til at have noget med politik at gøre. Derfor blev Børge Outze en meget succesfuld kriminalreporter med et stort netværk i politiet.

Allerede fra 1936 blev Outze ansat på Nationaltidende. Han syntes godt om avisen. Han betragtede den som dristig og udpræget antinazistisk, og det betød noget for Outze, der senere blev modstandsmand.

 

Den illegale presse

Egentlig så en illegal presse først dagens lys efter at Danmarks Kommunistiske Parti (DKP) blev forbudt i sommeren 1941. Fra oktober 1941 udgav DKP bladet ”Politiske Maanedsbreve, som fra marts 1942 og indtil befrielsen kaldtes ”Land og Folk” Efter befrielsen udkom bladet som legalt dagblad indtil 1990.

Konservative kredse i København udgav fra december 1941 bladet ”De frie Danske” Modstandsorganisationen ”Frit Danmark”, der også var under kommunistisk indflydelse, udgav fra april 1942 et landsdækkende illegalt blad under samme navn. Bladet ”Frit Danmark” henvendte sig modsat ”Land og Folk” ikke kun til arbejdere. Tonen var knap så agitatorisk og mere argumenterende.

Den illegale bladskov fortsatte med at vokse i 1942 og 1943. Særlig efter august 1943 voksede antallet af illegale blade. I slutningen af besættelsen udkom Frit Danmark i oplag op mod 150.000 eksemplarer.

I de lokale blade var der også historier om grønthandleren i Nørregade, der solgte varer til tyskerne. Og hvis datter der gik ud med tyske soldater, hvis nok flere tyske soldater.

I land og Folk var det allerede i 1942 opfordringer til sabotage.

I begyndelsen var det kun yderfløjene, der læste de illegale blade. Men efter august 1943 nåede de ud til et flertal af befolkningen.

 

Radikale holdninger

Denne illegale presse var med til at ændre holdningen hos danskerne. Særlig i den sidste del af besættelsestiden var de illegale blade med til at skabe et hadforhold til de tyske flygtninge. Her er et citat fra ”Den tredje Front”:

 

• Vi maa heller ikke føle Medlidenhed, vi maa erstatte den med Had og Foragt, ikke alene de voksne Tyskere, men ogsaa Børnene bør mærke det.

 

Information – første gang august 1943

I august 1943 udkom Information for første gang. Et internt nyhedsbrev på Nationaltidende blev efterhånden et kraftcenter for den ikke kommunistiske del af modstandsbevægelsen.

Men Information holdt også hele tiden kontakt med det legale Danmark, til politikerne, departementscheferne, politiets ledere

Ud fra dette udviklede Børge Outze et illegalt blad. Det var til tider en voldsom proces med frygten for at blive taget. Han stod i relation til mange andre modstandsgrupper og levede et liv på madrasserne i diverse forladte københavnske lejligheder.

 

Journalistisk fyrtårn

Vores hovedperson er blevet en slags journalistisk fyrtårn både under og efter krigen. Bogen er vel lige så meget pressehistorie som modstandshistorie. Det er en krig på ord frem for våben. Han var en stor patriot, dygtig journalist og stålsat modstandsmand.

Han gjorde en forskel. Men det satte også sine spor på krop og sjæl. Han greb aldrig selv til våben.

 

Involveret i mordplaner

I oktober 1943 blev Børge Outze blandet ind i mordplaner mod den forhadte tyske rigskommissær i Norge, Josef Terboven, der var på besøg i København. Initiativet kom fra en dansk agent i SOE. Denne bad Børge Outze om at samle et hold. Medlemmer fra Holger Danske-Gruppen blev hentet i ambulancer.

Men pludselig opstod der på Hovedbanegården en diskussion om, hvilke følger, der kunne opstå såfremt man skød Terboven. Efter en afstemning valgte man at afblæse aktionen.

 

Kongen var interesseret i det illegale arbejde

Der kom også en forespørgsel fra kongen, om han nevø, prins Gorm var sluppet over til Sverige som planlagt. Det kunne Outze bekræfte. Og så ville kongen i næste omgang vide, hvem han var sammen med. Dette var lidt mere prekær. Det var en blandet flok. En af dem var Frits Clausens hjælpere, der var hoppet af. Outze fik fat i listerne fra den pågældende nat. Han fik byttet om på nogle af navnene, inden han svarede kongen.

Sandelig om kongen ikke spurgte om betalingen. Sandheden var at prins Gorm ikke havde penge på sig, men de andre havde betalt et par hundrede kroner hver. Efter dette bad kongen generelt om at blive orienteret om det illegale arbejde.

Niels Jørgensen og Børge Outze fremstillede efter dette et ugentligt informationsbrev som udelukkende blev sendt til kongehuset.

 

Dronning Dagmar fik også en særudgave

De to journalister morede sig over at man to årtier forinden havde fremstillet Nationaltidende i periode i en særudgave til kejserinde Dagmar, der havde været gift med den russiske zar, og som i 1919 var vendt hjem til Danmark efter den russiske revolution.

Foruden kongeparret modtog også kronprins Frederik og kronprinsesse Ingrid et eksemplar af særtjenesten.

 

For mange jøder i Gilleleje

Outze havde fundet ud af gennem sine forbindelse at bevogtningen af Øresund var blevet mindre fintmasket efter den 29. august 1943. Outze var med til at formidle kontakt mellem jøder og transporten over Øresund.

Efterhånden havde der på et tidspunkt samlet sig alt for mange, der skulle over Øresund i Gilleleje. Det førte til at Kriminaloberassistent Hans Juhl gennemførte en razzia natten mellem den 6. og 7. oktober 1943. Dette afstedkom en anholdelse af 117 jøder.

 

Mange abonnenter

Og i Sverige var Dansk Pressetjeneste blevet etableret. Hertil sendte Outze også illegale informationer.

Nu er stoffet til bogen taget fra Outzes egne gemmer. Men det er forfatterne nu også klar over. Han havde en stor indtægt og egen bil.

Hans illegale aktiviteter tog til og nyhedstjenesten forgrenede sig til betydelige beslutningstagere i det illegale miljø Ja Kong Christian den Tiende var abonnent nr. 100. Formelt set arbejde han i begyndelsen fuldt legalt i sit eget hjem og på Nationaltidende i begyndelsen.

Nyhedsbrevene blev samlet i kuverter med teksten ”Til Information”. Snart blev dette forkortet til ”Information”.

 

Et aktivt liv

Hans nyhedstjeneste blev fødekæde for mange illegale blade og ikke mindst BBC. I februar 1944 måtte han opgive sit dobbeltliv, da Gestapo – heldigvis forgæves – mødte op for at arrestere ham på Nationaltidende.

Hver eneste dag publicerede han et nyhedsbrev. Han kom også til at stå for Frihedsrådets bladudvalg. Dermed kom han i kontakt med ledende aktører.  Han havde fingeren på pulsen mange steder.

Næsten dagligt mødtes Børge Outze med sin tidligere chefredaktør, Aage Schoh og dennes sambo, Kate Fleron. Også næsten daglig var det møder med Mogens Fog på forskellige dækadresser.

Efterhånden havde Information også fået et fintmasket net af meddeler fra hele Danmark. Nationaltidende fungerede som en central for illegale aktiviteter således udgav forskellige medarbejdere et illegalt blad, der hed Dannebrog.

 

Tre nakkeskud

I december 1943 kunne Information berette om, at tre fangere fra den tyske afdeling i Vestre Fængsel var dræbt under flugtforsøg. Allerede dagen efter kunne Information berette om, at de tre fangere var dræbt af nakkeskud. Meddelelsen havde man fået fra Retsmedicinsk Institut. Mistanken var, at det var den tyske SS – mand Pancke, der havde dræbt dem.

Tidligt på året 1944 havde Outze møde med folk fra Nordisk Nyhedstjeneste, hvor man aftalte en fordeling af arbejdet.

 

Gestapo havde fundet ud af ulovligheder hos Nationaltidende

Fra februar 1944 var det slut med dobbeltspil fra Nationaltidende. Gestapo havde fundet ud af at her foregik der mange ulovlige ting. Her blev også ”Hjemmefronten” produceret.

Nationaltidende betalte Outzes løn under hele besættelsen.

 

Magtkamp mellem Frihedsrådet og politikere

Under Folkestrejken i 1944 var der åbenlys magtkamp mellem Frihedsrådet og de ledende politikere på Christiansborg. Børge Outze blev sat i en situation, hvor han var en lus mellem to negle.  Begge parter ønskede Information på deres side. Umiddelbart før strejken havde han et alvorligt sammenstød med Frihedsrådets ledende skikkelse, Mogens Fog. Og lige efter strejken lokkede socialdemokraterne ham med penge, hvis han ville være deres talerør.

Under selve Folkestrejken var der 15 mand, der indsamlede stof til Information.

 

Gestapo fik fat i vigtige lister

Hvis tyskerne fik fat i abonnementslisterne på Information ville de kunne optrevle en stor del af modstandsbevægelsen. Det lykkedes da også for Gestapo at få fat i disse lister både de ukodede og kodede lister.

Den 24. juli 1944 blev Robert Jensen dræbt efter en ildkamp med tyskerne. Stik imod alle aftaler havde han lister liggende over både S- og L – kontakter. Godt nok var de forsynede med dæknavne, men alligevel!

Et par dage efter gik man i forbindelse med fundet af disse papirer i gang med anholdelser og arrestationer i Århus – området.

 

En indre og ydre krig

Efter at være gået under jorden kæmpede Outze en ydre krig mod besættelsesmagten, værnemagere og stikkeri samt en indre krig, hvor fjenden var hans egen tvivl og moralske overvejelser.

Pludselig måtte man i hast forlade dækadressen i Holbergsgade. Tyske soldater havde omringet bygningen. Næste sted var Frederiksberg Alle, men her opholdt man sig under 24 timer. Beboerne var ikke glade for at have illegale boende sammen med dem.

 

Stikkerlister fra Modstandsbevægelsen

Børge Outze fik at vide, hvornår en sabotageaktion ville løbe af stablen. Således vidste han, hvad der ville ske med Dansk Riffelsyndikat. Han kunne selv berette fra aktionerne.

Længe efter at Outze var gået under jorden deltog han i politiets møder. Han blev ofte spurgt til drabssager. Ja han fungerede som en slags konsulent for politiet. Modstandsbevægelsen havde overbevist politiet om at stikkerdrab ikke skulle undersøges.

Outze modtog endda stikkerlister fra Modstandsbevægelsen. Det var lister med personer som man anså for at være farlige Ja han deltog endda i møder, hvor Modstandsbevægelsen diskuterede hvem der skulle på denne liste. Politiet ringede endda til Outze om han kendte de dræbte personer.

Efter Outzes mening blev der dræbt alt for få stikkere under besættelsen. Om landsforrædere sagde han at de lige så godt kunne slippes fri, når de nu engang ikke var blevet skudt.

Som det vil være bekendt, så udgav denne sides ”Gamle redaktør” en bog i 2017. her fandt vi frem til ca. fem uopklarede og mystiske dødsfald i Padborg – området som aldrig blev ordentlig undersøgt.

 

Outze havde også hemmeligt kontor på Politigården

Den 19. september 1944 anholdte tyskerne 2.182 politibetjente. Som erstatning oprettede tyskerne HIPO. De blev hurtig kendt for deres brutalitet og uberegnelighed. Knap 750 danske frivillige havde meldt sig til dette korps – de fleste kom fra Schalburgkorpset. I Informations ekstraudgave blev denne aktion detaljeret gengivet.

Også inde på den nu besatte Politigård havde Outze et kontor. Han var også redaktør af Politibladet. Her havde han også illegalt materiale liggende.

 

Arresteret af Gestapo

Under dramatiske omstændigheder blev Outze arresteret på en dækadresse, hvor han var sat i stævne for at mægle mellem to stridende parter inden for frihedsbevægelsen. Ja de kunne såmænd heller ikke altid sammen. Det skete den 14. oktober 1944. Også Mogens Fog blev anholdt.

Børge Outze var bange for at blive taget af tyskerne. Han var også bange for sit liv. Så han skrev ”testamente”.

Gestapo var hele tiden i hælene. Den 2. september var redaktør for Nationaltidende Aage Shoh og journalisten Kate Fleron anholdt i hendes illegale lejlighed. De havde papirer liggende, der kunne have afsløret hele Frihedsrådet. De lå i hundekurven. Det lykkedes for Børge Outze at fjerne disse vigtige papirer.

 

Angivet af en KU’ er

Outze var blevet stukket af den samme KU’ er, som havde stået i spidsen for demonstrationen mod hans ansættelse på Nationaltidende. Denne KU’ er var i pengenød. Han var blevet tilbudt 2.000 kr. af tyskerne. Så han angav personer i tilknytning til KU, Nationaltidende, Hjemmefronten og Børge Outze. 131 blev i alt angivet af denne person. Tre af disse døde i Neuengamme.

Efter besættelsen blev han idømt 20 års fængsel for sin omfattende stikker – virksomhed. Han blev dog benådet i 1952.

Denne person ringede også til Gestapo, da Børge Outze sammen med tre andre holdt møde i Tivoli. Ved denne lejlighed undgik Børge Outze dog anholdelse.

 

Outze i ”kraftigt” forhør

Arrestationen af Outze førte til lidt af panik i de illegale kredse. Men nu var det nøje planlagt, hvem der skulle tage over, når han blev arresteret. Betalingen af Information blev afskaffet. Den kom på finansloven.

Outze blev straks sat i ”kraftigt” forhør. Til at begynde med holdt han tæt for tyskerne, så han ikke røbede væsentlige hemmeligheder i de første timer efter arrestationer. Det betød at forbindelserne udenfor kunne tage deres forholdsregler. Desværre skete det hele op til en weekend. Nogle af Outzes forbindelser blev hentet til forhør i løbet af weekenden. For nogles vedkommende betød det at de blev sendt videre til Frøslevlejren.

Både Bovensieben, Karl Heinz Hoffmann og Ib Birkedal afhørte Outze. Når han bedst troede, at nu kunne han få et par timers søvn, blev han igen afhentet i vestre Fængsel. På den måde forsøgte tyskerne at stresse ham.

 

Tilbød at blive tysk spion

Efter et stykke tid kølnedes interessen for Outzes person. Børge Outze tilbød at blive tysk spion mod Sovjetunionen. Dette medførte at han præcis en måned efter sin anholdelse fik lov til at flygte efter dramatik. Han skulle springe af i farten, hvorefter tyskerne ville skyde ud i luften. Det skulle se ud som om han flygtede. Men Outze var alligevel i tvivl om tyskernes hensigter.

Der er så delte meninger om dette. Enten handlede han ædelt og taktisk klogt eller også mener man at han var fej og politisk opportunist. Mange mennesker havde svært ved at tro på detaljerne omkring hans flugt. Også hans illegale kollegaer havde svært ved at acceptere hans studehandel.

 

Syg og afkræftet til Sverige

Men to dage efter løsladelsen/flugten var han ombord på en fiskekutter over Øresund. Han var nummer 1.444, som Dansk – Svensk Flygtningetjeneste havde fragtet over Sundet.

Han følte sig i den grad syg og afkræftet. En læger undersøgte ham og kunne konstatere, at han havde slæbt tre slags lus ud af Vestre Fængsel, men hvad der var endnu værre, var at han havde fået konstateret Gulsot. Det krævede øjeblikkelig indlæggelse

 

Underkendt af major Stevenson

Men det have Outze slet ikke tid til. Han havde vigtige informationer til den danske efterretningstjeneste i Stockholm. Han opsøgte det russiske og britiske diplomati. Den britiske major Stevenson stolede overhovedet ikke på Outze og havde stor mistillid til ham. Men Stevenson glemte, at det britiske efterretningsvæsen for længst havde godkendt Outzes historie.

Han måtte nu gå under jorden i Sverige. Fra Stockholm fortsatte han arbejdet for den frie danske informationstjeneste.

 

Livvagt for Christmas Møller

Outze fungerede også som livvagt for Christmas Møller, da denne foretog en rundtur i Sverige. Dette havde svensk politi forlangt. I London blev Christmas Møller betragtet som en lidt kantet person, der havde svært ved at holde på hemmeligheder. Derfor blev han i en hvis grad isoleret i London.

Den 1. maj 1945 tog han uventet tilbage til Danmark. Uventet dukkede han op på Amager Strandvej hos hans familie. Her havde Gestapo et par dage i forvejen holdt razzia.

 

Udsat for masser af angreb

Efter besættelsen var Outze udsat for masser af angreb på hans person for hans rolle i forbindelse med aftalen med tyskerne. Blandt andet fra advokat Carl Madsen. Outze skrev en tre siders rapport og forklarede sin version af historien til Carl Madsen.

Også land og Folk mente at have en god historie, de angreb Outze. På en eller anden måde havde de fået fat i afhøringsrapporterne af Karl Heinz Hoffmann efter besættelsen.

 

Han delte vandene

Egentlig var han også en person, der delte vandene. Han elskede striden og diskussionen. Hans modstandere mente ofte, at han i sit journalistiske virke efter krigen var præget af moralisme, dømmesyge samt bedreviden.

Outze var chefredaktør i næsten 30 år. Han er nok den bladleder som har ført sin avis gennem flest identitetskriser. Han døde i 1980 kun 68 år gammel.

 

Kilde:

• Erik Lund & Jakob Nielsen: Outze i Krig/ I krig for Information
• Mona Jensen, Palle Andersen: Tyske krigsforbrydelser 1939 – 1945- og den illegale presse
• danmarkshistorien.dk
• information.dk
• tidsskrift.dk
• altinget.dk
• historie-online.dk
• denstoredanske.dk
• kb.dk
• biografisleksikon.lex.dk
• Berlingske Tidende
• leksikon.org

 

Ikke anvendt litteratur:

• Ole Lange, Alex Frank Larsen: Outze: Reporter – redaktør – revser
• Holmegaard, Koch, Lund (red.): Børge Outzes journalistisk 3 bd.

 

Hvis du vil vide mere: www.dengang.dk indeholder 1.576 artikler, heraf 319 artikler fra Besættelsestiden (Før/Nu/efter).