Royale med brune ideer
Vi skal besøge Prinsesse Helena af Glücksborg – Prinsesse Sophie af Grækenland/Danmark – Kronprins Olav – Det Svenske Kongehus – Edward den Ottende. Det kan altid diskuteres, hvor alvorlige de ”brune” ideer var. Måske skyldtes holdningen naivitet eller egoisme. De værste anklager skal nok rettes mod Edward. Her var det nok ikke hans ægteskab, der var årsag til, at han måtte abdicere. Men det var nok af sikkerhedsmæssige årsager. Den mest irriterende var nok Prinsesse Helena. Man kan godt forstå, at kongen udviste hende. Læs her historien om, hvad hun fortog sig efter 1920
Prinsesse Helena af Glücksborg
Prins Harald, søn af Frederik den Ottende var tavs og indesluttet og uden boglig eller litterære interesser. Som 17 – årig trådte han ind i hæren og kronede sin militære karriere som generalmajor i 1926.
Han forblev livet igennem en tavs skikkelse i familiens periferi og nærmest ukendt i offentligheden.
I 1909 ægtede sin mere dominerende halvkusine, Prinsesse Helena af Glücksborg med hvem han fik fem børn bl.a. Caroline-Mathilde som siden giftede sig med Christian den Tiendes yngste søn, Prins Knud. Vielsen fandt sted på Glücksborg.
Helenas mor var prinsesse af Augustenborg, tipoldebarn til Struensee og søster til Wilhelm den Andens gamlinde. Forbindelsen til Wilhelm den Anden var heller ikke velset efter Første Verdenskrig.
Hun bakkede sit hjemland op
Helena var meget udfordrende. Hun var født og opvokset i det tyske kejserrige og forblev hele livet tro mod sit tyske fædreland. Det kom til at volde kongen adskillige problemer ikke mindst i betragtning af sin fjendtlige holdning til naboen i syd.
Efter brylluppet boede ægteparret på Schaffergården i Gentofte, som prinsen købte i 1907 og givet navnet Jægersborghus. Senere boede de i et stort pragtpalæ på 1.251 kvadratmeter på Svanemøllevej 25. Det blev kendt som Prins Haralds Palæ og bygget i 1918.
En familie, der var bortvist
Prinsesse Helena kom også fra en familie, der ikke var særlig vellidt i kongefamilien. Kære læsere, for at forstå den del af historien skal vi lige lidt længere tilbage i historien.
Hertugen af Augustenborg blev i 1852 landsforvist efter at han havde fået en erstatning på 3 mio. Rigsdaler for de godser, der blev beslaglagt som følge af hans deltagelse i de slesvig-holstenske oprør.
Efter den preussiske overtagelse af Nordslesvig købte Hertugens sønnesøn Ernst Günther Gråsten Slot og gods tilbage. I 1885 fik han tillige brugsretten til Sønderborg Slot og Augustenborg Slot af den preussiske stat.
Den danske stat købte tre slotte
Efter at Nordslesvig kom til Danmark indvilligede den danske stat at købe de tre slotte en gang for alle. Det var også en måde at slippe af med Augustenborgerne, der gjorde krav på Kronen.
Til kongens store irritation var Helena gået aktiv ind i dette på Augustenborgernes side.
Helena havde købt Augustenborg Slot
Hun brugte bl.a. en stråmand til at købe Augustenborg Slot tilbage til hendes tyske familie. Og ved fredsforhandlingerne i Versailles optrådte Ernst Günther på tyskernes side.
Kongen forsøgte at tvinge Helena fra handlen. Han forbød hende at tage til Tyskland for at tale med Ernst Günther. Hun ville ikke tage handlen tilbage og rejste trods kongen til Tyskland på hendes tyske pas.
Først efter en overenskomst mellem den danske og den tyske regering blev hun nærmest ”frataget” handlen. Dette var med til at forstærke modsætningsforholdene med kongen.
Sympatier for Nazi – Tyskland
For under besættelsen kunne hun ikke skjule hendes sympati for Nazi – Tyskland. Hun havde en venskabelig indstilling til højtstående værnemagtsofficerer, der ofte kom til selskaber i hendes hjem.
Medlemmer af den danske modstandsbevægelse kaldte hende:
- Det eneste medlem af kongefamilien, der har forrådt landet
Hun foreslog at nazister skulle med i regering
Hendes sønner brød også med hende. Ifølge Stockholmlisten på Bovrup-kartoteket skaffede hun sig adgang til danske nazi – kredse gennem Ebba Rigmor Lerche. Hun søgte i 1942 med Højgaard – kredsen at overtale sin svigersøn Prins Knud til at foreslå kongen at lade nazister indgå i regeringen.
Helena rejste med flyvemaskine
Hun kunne som kongelig ikke stilles til regnskab i det almindelige retssystem. Hun måtte lide den tort at blive midlertidig landsforvist. Det skete i henhold til en sjælden anvendt paragraf i kongeloven, som tillægger kongen ansvaret for hustugten i kongehuset. Hun blev sendt til slægtninge på Glücksborg. Og dette skete den 30. maj 1945. i kongens dagbog stod anført:
- Helena rejste med flyvemaskine.
Åbenbart er Helena også blevet diskuteret den 7. september 1946, hvor kongen noterede følgende i sin dagbog:
- Harald og Oluf var til Te. Spørgsmål om Helena drøftedes
Tilsyneladende blev der ikke truffet nogen afgørelse. Harald ville naturligvis gerne have sin ægtefælle hjem.
Kongen trak udvisningen tilbage
Først da Prins Harald i begyndelsen af 1947 blev alvorlig syg gav kongen efter. Den 5. februar 1947 ophævede han udvisningen. Harald døde to år efter.
Hendes tilbagevenden var ikke en dans på roser. Hun var jo nærmest anbragt her i en slags husarrest. For at få en snak med folk tilbød hun vejarbejderne på gaden cigaretter. Og når hun skulle besøge hendes mand på Bispebjerg Hospital, blev hun ledsaget af en politipatrulje.
På et tidspunkt havde de 10 – 11 hunde. Når de slap ud på gaden, måtte alle ude at lede.
Den yngste datter grevinde Castell boede i Berlin. Hun mistede sin mand under krigen og flygtede med hendes to børn til Danmark, hvor de en overgang boede på Svanemøllevej.
Den ældste datter Feodora kom også til Danmark med sin mand og to sønner. De måtte flygte, da russerne rykkede frem. De flyttede senere tilbage til Tyskland.
Helene levede en meget tilbagetrukken tilværelse til hendes død i 1962.
Prinsesse Sophie af Grækenland/Danmark
Hun var den yngste datter af Prins Andreas af Grækenland og Prinsesse Alice af Battenberg. Hun var gift to gange med tyske prinser. Først med Prins Christoph af Hessen i 1930 og efter dennes død med Prins Georg Vilhelm af Hannover i 1946.
Hun tilhørte Huset Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg og var storesøster til den britiske prinsgemal Prins Philip af Edingburgh.
Sophie fik sin titel som ”Prinsesse af Danmark”, fordi hun er tipoldebarn af Christian den Niende. Hun døde 87 år gammel i Tyskland i 2001.
Hun syntes at Hitler var charmerende og kunne lide hans ideer
Hun spiller en central rolle i en dokumentar af Sophies bror, den britiske Prins Philip. I hendes dagbog skulle prinsesse Sophie beskrive Hitler som imponerende efter at have mødt ham ved flere lejligheder før han kom til magten i 1930’erne:
- Jeg bliver nødt til at sige, at på trods af, at Chri (Prinsesse Sophies første mand Prins Christoph) og jeg senere ændrede vores politiske synspunkter radikalt, så var vi meget imponeret af den charmerende og tilsyneladende beskedne mand og hans planer om at ændre og forbedre situationen i Tyskland.
I dokumentaren kan man høre prinsesse Sophies søn læse op af dagbogen. Sønnen Prins Rainer von Hessen kom fra Prinsesse Sophies første ægteskab. Manden var en højtstående SS – officer, der blev dræbt under Anden Verdenskrig.
Dokumentarfilmen viser desuden fotografier, der dokumenterer prinsesse Sophies forhold til fremtrædende nazister i 1930’erne.
Hun var med til Görings bryllup
Hun deltog blandt andet til Herman Gørings bryllup i 1935, hvor hun sad til bords med selveste Adolf Hitler. På det tidspunkt havde Adolf Hitler taget magten i Tyskland.
Hitler var meget begejstret for hendes måde at konversere på.
Prinsesse Sophie af Grækenland og Danmark havde tre søstre. To af dem var lige som Prinsesse Sophie gift med adelige tyske mænd, der havde fremtrædende poster i det nazistiske styre i Tyskland.
Kronprins Olav
Kronprins Olav betroede sig i et brev til Prinsen af Wales, at et snævert forhold til Tyskland var den eneste løsning. I bogen ”Æresordet” hævder forfatteren Bomann – Larsen at den folkekære kong Olav i sin kronprins-tid i 1930’erne flere gange slog til lyd for, at de allierede skulle tage det nazi – styrede Tyskland ind i varmen.
Ønskede at England skulle forhandle med tyskerne
Og så var det, at han i december 1935, da han følte at situationen var så presset, at han skrev til sin fætter og tronfølgerkollega, Prinsen af Wales. Norges kronprins øjnede mulighederne for at skaffe fred i Europa. Han ville have at englænderne skulle forhandle med tyskerne.
Da England og Frankrig ofrede Etiopien
I tiden før kronprins Olav satte sig ned bag skrivebordet på Skaugum seks dage før juleaften 1935 herskede der stor usikkerhed i et splittet Europa. Det fascistiske Italien under ledelse af Benito Mussolini havde invaderet Etiopien og dennes leder Haile Selassie måtte flygte fra landet. Han appellerede til Folkeforbundet (senere FN). Alle medlemsstater fordømte det italienske angreb.
Men fransk presse afslørede at England og Frankrig ville hellere ofre etiopiernes folkeret end at bryde samarbejdet med deres europæiske partner Italien i kampen mod Hitler. Italien var en af garantierne for opretholdelsen af freden i Europa.
Et brev til Georg den Sjette
I 1939 skriver kronprins Olav et nyt brev til englænderne. Denne gang til Georg den Sjette. Igen appellerer han til at englænderne om at forhandle med Tyskland under Adolf Hitler’ s ledelse for at sikre fred i Europa.
I mellemtiden havde Hitler iværksat de racistiske Nürnberg-love, der indledte jødeforfølgelsen. På det tidspunkt havde Hitler også gennemført ”Krystalnatten” mellem den 9. og 10. november 1938. Her blev flere hundrede jøder dræbt og cirka 300 synagoger brændt. 7.500 jødisk – ejede butikker blev vandaliseret.
I 1940 valgte Olav at blive i landet. Han mente at kunne tjene landet og sikre det norske monarki.
Olav havde en solid militæruddannelse
Nogle historikere hævder, at det var tale om en fejlvurdering i en vanskelig situation. Andre mener, at det var en naiv tankegang. Andre igen mente, at han ingen erfaring havde som statsmand. Haakon ville under ingen omstændigheder forhandle med tyskerne.
Men Olav havde fået en solid militæruddannelse.
Egenrådig politisk linje
Olav var bange for den røde fare. Det var kendt. Men det er tydeligt, at det var en klar splittelse mellem kong Haakon og kronprins Olav. Det mest opsigtsvækkende var dog, at han drev en egenrådig politisk linje som hverken kongen eller regeringen kunne stå inde for.
Det Svenske Kongehus
Det svenske kongehus var pro-tyske under Anden Verdenskrig. Og ikke kun dem. Store dele af den herskende elite troede på tysk sejr. Den svenske neutralitetspolitik var en løgn, fortæller Staffan Thorsell i bogen ”Mein lieber Reichskanzler”.
Tillykke med sejrene Herr Reichskanzler
Svenskerne var gennemgående pro-tyske og nærede endda pro-nazistiske følelser og støttede både i ord og gerning den nazistiske politik og ideologi.
Det var den svenske konge Gustav den Femte der i 1941 sendte et brev til Adolf Hitler og gratulerede med nazisternes sejre på østfronten. Han indledte brevet med ”Mein lieber Reichskanzler”.
Sibylla mødte frem med kaffe og chokolade
Da sårede tyske soldater skulle hjemtransporternes fra østfronten i 1941 foregik det med tog gennem Sverige. Den nuværende konges mor, prinsesse Sibylla mødte personligt op med kaffe og chokolade for at sørge for de tyske helte.
Da nordmændene kæmpede tappert op i Nordnorge fik tyskerne lav til at køre forstærkninger op gennem Sverige.
Den svenske elite havde mange kontakter med nazistiske spidser som Hermann Göring , Adolf Hitler og Heinrich Himmler. Sveriges ærkebiskop var gennem sine tyske forbindelser velinformeret om jødeforfølgelser men valgte at tie om disse. Selv da han var en af de første i 1942 blevet grundigt informeret af den berlinske biskop med det formål at fortælle verden om folkemordet, valgte han tavsheden.
Svenskerne opfordrede til at kæmpe på tysk side
Den svenske hær var inficeret af pro-tyske følelser, så da den svenske øverstbefalende erfarede, at tyskerne sandsynligvis ville tabe krigen, var han nær ved at græde.
Chaplins antinazistiske film ”Diktatoren” var forbudt af censuren i Sverige, men man viste den nazistiske propagandafilm ”Sejr i Vest”.
Lige som danskerne – venlige over for tyskerne
Sveriges neutralitetspolitik omfattede også eksport til nazisterne og andre decideret tyskvenlige handlinger. Sveriges militære øverstbefalende forsøgte så sent som i 1941 at få frivillige svenske officerer til at deltage i krigen på tysk side.
Også den førende familie Wallenberg fik store kontrakter gennem nazisterne. Men endnu den dag i dag er familiens arkiver lukket for offentligheden.
Svenskerne gjorde lige som Danmark. De var venligsindet over for tyskerne. Det svenske argument var, at det blev man nødt til for at overleve i Europa i 1930 og 1940.
Kongen forblev venligsindet
Gustav den Femtes brev afslører ham ikke som ideologisk nazist, men måske bare et udtryk for tidens ønske om at besejre den fælles bolsjevikiske fjende. Men selv da kongen fik kendskab til nazisternes folkemord på jøderne påvirkede det ikke hans venlige adfærd over for nazisternes repræsentanter.
Svenskerne mener ikke, de har gjort noget forkert
Førende historikere og medier fastholdt dog illusionen om den sobre svenske neutralitet. Så sent som i 2005 sagde Sveriges statsminister, Göran Persson:
- Vi stod uden for krigen, og jeg har aldrig nogensinde i den sammenhæng erkendt nogen skyld eller usikkerhed over for dette. Vi gjorde hvad vi skulle også i forskellige internationale sammenhænge.
Lige som i Danmark er også vigtige arkiver i Sverige lukket. Således også dele af de kongelige arkivalier. Det er ikke særlig populært at sige, at den svenske neutralitetspolitik hvilede på pro-tysk grundholdning.
Kongefamilien og den svenske hærledelse har ved flere lejligheder vist dyb beundring for Hitler og ledende nazister. Den livlige handel med Tyskland gavnede såvel det nazistiske regime og den svenske industri.
Svenskerne blev mere negative over for tyskerne
Den svenske tilpasning til Tyskland kulminerede allerede i sommeren 1941 med den såkaldte midsommerkrise om transitering af tyske soldater østpå, samtidig med at Hitler indledte sit angreb på Sovjetunionen. Derefter blev Sverige gradvist mere henholdende eller direkte negativ over for tyske krav. De kom jo også til at spille en positiv rolle for den danske modstandsbevægelse og som flugtland for de danske jøder i efteråret 1943.
Svenskerne fortsatte dog lige som Danmark med i stigende grad at eksportere til Tyskland.
Edward den Ottende
To kongelige børn og kongelige voksne heilede
Et filmklip på 18 sekunder har i den grad vakt røre i England. Normalt skal kongelige personer ikke gøre rede for, hvad de foretager sig i parken uden for Balmoral Castle. To små prinsesser på tre og seks år kan vel heller ikke lastes for at gøre nazi – hilsen, selv om den ældste senere blev britisk dronning.
Men de samme regler kan ikke gælde for de to voksne, der førte an i legen i det over 80 år gamle filmklip. Og det var Dronning Elisabeths mor og onkel, den senere Edward den Ottende, der førte an.
Dronningemoderen havde – som store dele af kongehuset og den britiske overklasse ellers klare nazi – sympatier i 1933 eller 1934, da disse optagelser blev gjort.
Men mon ikke det var onkel Edward, der førte an?
Afsky fra nazismen fra start til slut
Både Dronning Elisabeth den Anden og hendes mor, Qeen Mother betragtes som patriotiske helte, der havde stor del i den endelige sejr over Nazi-Tyskland på grund af den store moralske støtte – ikke mindst under Blizen mod England i 1940, hvor kongefamilien nægtede at forlade Buckingham Palace i London, der blev bombet ni gange. De hjalp også til med at rydde op i gaderne.
Bemærkelsesmæssigt er det vel af Qeen Mother som 33 – årig tilsyneladende lavede en heil – hilsen samme år som Hitler kom til magten. Hun var en højt respekteret dronning, der døde 102 år gammel i 2002.
Historikere har derfor også anført, at de to var total standhaftige i deres afsky for nazismen fra start til slut.
Lukkethed hos de kongelige
Var alt gået efter planerne var det 17 sekunders videoklip aldrig nået ud til offentligheden. Klippet ligger i de royale arkiver. Og det var bladet The Sun, der offentliggjorde det. Og The Sun vil ikke fortælle, hvordan de har fået fat i arkivet. Men afsløringen har skabt debat om, hvad der ellers ligger her af afsløringer.
Lukketheden omkring kongehusets historie er nemlig en skændsel mod demokratiet, lyder det i kølvandet på avisens opsigtsvækkende historie. De kongelige er meget bekymret over, hvad der kommer frem. Så meget er sikkert blevet ødelagt eller ”bortkommet”.
Politiefterforskning i gang
Dronning Elisabeth den Anden citeres fra kilder i Buckingham Palace for at finde lækket af videoen for ”gustent”. Mest stødt er hun over, at hendes mor skal trækkes igennem mediemaskinen, fortæller royale kilder til Sunday Mirror. Hun vil vide hvem der har gjort det.
Politiet er åbenbart i gang med efterforskningen. Videoen er frit tilgængelig på Youtube . Buckingham Palace’ advokater vil også se på om The Sun og Daily Mirror som begge har optagelserne på deres hjemmesider har brudt ophavsretten og dermed begået lovbrud.
”En charmerende vellystig idiot”
Mange af de politiske ledere var glade for at komme af med den unge konge og hans højst tvivlsomme politiske synspunkter. Britiske historikere er ikke i tvivl om at kong Edwards naivitet og svaghed for nazisterne kunne have fået alvorlige storpolitiske konsekvenser.
Peter Preston i The Guardian kaldte Edward for:
- En charmerende vellystig idiot som dyppede sine tæer i den fascistiske strøm som ramte i 30’erne.
Edward udgjorde et sikkerhedsmæssigt problem
Edward blev konge i 1936 men abdicerede samme år. Han var kun konge i 325 dage. Han viste sig at være utålmodig anlagt og ignorerede ved flere lejligheder den etablerede hofprotokol og diverse konventioner.
Den officielle forklaring er, at han giftede sig med den fraskilte amerikaner og nazisympatisør Wallis Simpson. Da kongen også var kirkens overhoved, kunne man ikke både være konge af England og være gift med en fraskilt.
Men åbenbart var forklaringen en anden. Det handlede om landets sikkerhed. Man var klar over, at han havde tætte relationer til Nazi – Tyskland. Og åbenbart var der efter krigen sluppet dokumenter ud, der viser planer om at genindsætte Edward som konge i Storbritannien efter en sejr over England. Noget tyder på at hans interesse for nazismen var større end, man gerne vil have frem.
Et protysk netværk
Edward var en del af et protysk netværk, hvis ledende medlem var Charles Edward Hertug af Coburg. Denne var overbevist nazist og blevet brugt til britiske forhandlinger med Hitler. Han var barnebarn af dronning Victoria. Man skal lige huske at dele af det engelske kongehus var af tysk afstamning. Således var han født og opvokset i Tyskland. Efter Første Verdenskrig var han stærkt nationalistisk og højreorienteret. Han var med til at finansiere antidemokratiske terrorgrupper i 1920’erne.
I 1930’erne havde Charles Edward en række kontakter i London, hvor han benyttede sig af sin søster grevinde Alice af Athlone, der var dronning Marys svigerinde. Denne forbindelse skabte nær kontakt med hertugen af Winsor.
Disse to drømte om en fælles tysk-britisk alliance. Ifølge Sovjetisk efterretningsvæsen var tanken at den engelske regering skulle slutte fred med Tyskland og sammen vende sig mod Sovjetunionen.
Edward: Krigen skyldes Jøderne, de røde og Udenrigsministeriet
Disse rapporters sandhedsværdi skal nok tages med en gran salt. I et spansk arkiv fandt Karina Urbach (Se Kilde) dokumentation for, at hertugen af Windsor nærede stærke antisemitiske holdninger, der flugtede med nazisterne. Han har ifølge en spansk kilde sagt, at krigen skyldtes:
- Jøderne, de røde og udenrigsministeriet
Ifølge kilden havde hertugen sagt, at et effektivt tysk bombardement af Storbritannien kunne tvinge briterne til en fornuftig fred.
Oplysningerne har Karina Urbach stykket sammen fra udenlandske arkiver. Hun har ikke fået adgang til de britiske arkiver.
Skulle gøres til konge igen af Hitler
Efter at være gået af som konge og gift med Wallis Simpson blev de udnævnt som hertug og hertuginde af Windsor.
Roy Jenkins har anført, at hvis Edward den Ottende ikke havde abdiceret kunne Churchill i 1940 have fået den pligt at internere sin egen konge. Det ville i den grad have hæmmet Churchill.
Rygterne gik på, at hvis Hitler erobrede England, så skulle Edward tilbage på tronen. Hitler ville bruge ham lige som Quisling i Norge. Men invasionen kom aldrig
Men egentlig findes der ikke noget bevis for, at Edward drev nogen form for landsforræderi eller nogen form for strafbar virksomhed. Historikere kan ikke få adgang til personlige papirer. Men åbenbart er det så alligevel lykkedes at skaffe beviser i udenlandske arkiver
Den over 100 år gamle dronningemoder var gift med Edwards bror som efter hans fratrædelse kom på tronen som Georg den Sjette.
Kongen var glad som et barn
Efter engelsk lov er de papirer, som historikere gerne vil have fat i hemmelighedsstemplet indtil 2037. Og det er papirer fra Edwards personlige advokat Sir Walter Monckton.
Dronning Elisabeths far, som var Edward den Ottendes efterfølger og som blev kaldt George den Sjette var en varm tilhænger af Chamberlains eftergivelses – politik. Kongen var glad som et barn, skriver udenrigsminister Lord Hallifax om forsoningsmøderne mellem Storbritannien og Nazi – Tyskland i 1930’erne.
Guvernør af Bahamas – så var han gemt af vejen
Edward besøgte Hitler i hans bjerghytte i slutningen af 1930’erne. Han blev ved med at være fan af ham så sent som i 1970 selv efter afsløringerne af Holocaust. Parret blev også fotograferet med Hitler i München i 1937.
Efter en kort periode ved fronten blev Edward udnævnt som guvernør over Bahamas. Så var han gemt af vejen. Men ellers opholdt Edward og Wallis sig resten af deres liv i Frankrig. I 1972 døde han i Paris.
Prins Philip havde ingen sympatier
Dokumentaren om Prinsesse Sophies storebror Prins Phillip, der senere blev gift med Dronning Elisabeth den Anden viser også Prinsens deltagelse i sin søsters, Ceciles begravelse i Tyskland i 1937 efter hun var død i et flystyrt. Her er Philip omgivet af en masse nazi – tilhængere.
Dokumentaren bidrager dog ikke med oplysninger, om at prinsen skulle have haft nazi – sympatier af nogen art. Han kæmpede dog også heroisk mod nazisterne under Anden Verdenskrig.
Kilde:
- Knud V. Jespersen: Rytterkongen
- Jørgen Bast: En Konge valgte – den engelske kongekrise i dokumentar og skildring.
- Kirsten Dauw: Mit liv på Svanemøllevej
- Staffan Thorsell: Mein lieber Reichkanzler
- Karina Urbach: Go-Between for Hitler
- Erik Carlsson: Gustav V och andre världskriget
- Henrik Arnstad: Spelaren Christian Günther
- Maria Pia Boehius: Heder och Samvete, Sverige under andra väldskriget
- Wikipedia
- Artikler fra www.dengang.dk
- gravsted.dk
- denstoredanske.dk
- billedbladet.dk
- information.dk
- aftenbladet.no
- aftenposten.no
- Der er ikke lykkedes at fremskaffe alle bøger, der er oplyst i kildefortegnelsen. Men vi nævner dem alligevel, så skeptiker kan efterprøve vores udsagn.
- Hvis du vil vide mere: dengang.dk indeholder 1.560 artikler herunder 313 artikler fra besættelsestiden (før/under/efter) herunder:
- Sverige og Jøderne
- De svenske forbindelser under Anden verdenskrig
- Under Sønderjylland (187 artikler) finder du bl.a.:
- Da Augustenborgerne fyldte 100 år
- Hertuggrever og Køkkenhaver
- Gråsten – en flig af historien
- De sidste hertuger på Augustenborg