Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Besættelsestiden

Klaus Barbie – Slagteren fra Lyon

Januar 18, 2020

Klaus Barbie – Slagteren fra Lyon

En slagkraftig SS – soldat. Faderen hadede Frankrig. Sammenhold hos Nazisterne. 41 børn sendt til aflivning i Auschwitz. 18 dages tortur af modstandsmand. En fransk forræder. Fanatisk håndlanger af Nazi-ideologien. I Bolivia blev han til Klaus Altmann. Dødsstraffen blev afskaffet i Frankrig. Amerikanerne sagde officielt undskyld. Han var en ”skattet” mand hos amerikanerne. Det var ikke gratis for Frankrig at få ham udleveret. ”jeg er kommet for at dræbe”. Det morede Barbie at udføre tortur. 20 agenter smuglet ind i modstandsbevægelsen. Amerikanerne brugte også ”Rattenlinie”. Populær i det tyske eksil-miljø. Han afleverede 30 rapporter til det tyske efterretningsvæsen. Han sendte våben til Israel. Klaus Barbie var flere gange i Tyskland indtil 1980. Følte sig sikker i Sydamerika. Efter tre års fængsel døde Klaus Barbie.

 

En slagkraftig SS – soldat

Den gamle mand blev i 1987 stillet for retten i Lyon sigtet for anklager mod menneskeheden. Han fik som ventet livsvarigt fængsel. Men Klaus Barbie var også ung en gang. Som SS – soldat i Frankrig var han særdeles slagkraftig.

 

Faderen hadede Frankrig

Da Klaus Barbie fødtes i 1913, tyder intet på, at han ville blive andet end en blid og regelret samfundsborger. Forældrene Anna og Nikolaus Barbie er vellidte katolikker og respekterede lærere i den lille landsby Udler syd for Bonn. De lokale kender Klaus som en venlig og opvakt knægt, der taler med alle på vej.

Men Første Verdenskrig river familieidyllen i stykker. Faren vender hjem fra et langvarigt fangenskab i Frankrig – et land, han under sit ufrivillige opholde er kommet til at hade. Han er traumatiseret og granatsplinter i nakken.

De forfærdelige minder holder han på afstand med alkohol og blind vold med sin kone og de to sønner. Derfor er det en lettelse for Klaus at blive sendt på kostskole i Trier i 1923, hvor han viser sig at være flittig og dygtig, at han efter skolen sætter kurs mod teologistudier på universitetet.

Da hans alkoholiserede far dør, synker den unge Klaus ned i dyb depression. Ovenikøbet kan han glemme alt om sine kostbare studieplaner. Klaus Barbie er nemlig født uden for ægteskab, og i det stokkonservative Tyskland, står han dermed til ikke at arve en eneste mark – fremtiden virker håbløs.

 

Sammenhold hos nazisterne

Han finder dog hurtigt en anden karriere og bliver et villigt og fanatisk medlem af Hitlerjugend. Han optages i 1935 i SS – efterretningstjenesten SD, hvor han får følelsen af at have fundet en ny familie med et stærkt sammenhold og klart definerede fjender.

 

41 børn sendt til aflivning i Auschwitz

Han gav ordre til at et jødisk børnehjem skulle ophøre. De 41 børn fra tre til 13 år skulle arresteres, Derefter blev de transporteret til Drancy. Børnene blev senere myrdet i Auschwitz. Dette er blot et par af de 23.000 dokumenter, der blev behandlet i retten i Frankrig.

 

18 dages tortur

Han dræbte også Jean Moulin, lederen af ”Resistance”. Og det skete under tortur. Knojern, pisk, håndjern med pigge, nåle, et tændt stearinlys, totenschläger.

En for en knustes knoerne i franskmandens hånd. Nåle varmes op til de er rødglødende og presses ind under neglene på Moulin. Med knojern og kølle tæskes han, til blodet siver fra utallige sår. Torturen fortsætter i dagevis. Moulin får negle rykket ud, kanyler stukket ind i kroppen. Han bliver brændemærket og søndertøvet. Hans øjne sidder dybt i kraniet, som om de er blevet slået ind. Et grimt blåt sår skar ind i hans ene tinding. En sagte alen kom ud mellem hans hævede læber.

Hver aften plejer hans medfanger de mange sår. Imens hygger Barbie sig i Lyons natteliv, hvor sprutten flyder og letlevende damer strimler om de magtfulde officerer. Flere af dem – herunder Barbie selv – bliver behandlet for kønssygdomme.

Efter 18 dage med tortur udånder Moulin på vej i et tog til Tyskland, hvor forhørene skulle fortsætte.

 

En fransk forræder

En velplaceret fransk forræder gav Barbie oplysninger om et hemmeligt møde i en villa i Lyon, hvor hele modstandsbevægelsens top ville være til stede. Samme aften når Moulin knap nok at åbne mødet, før døren sparkes ind. Rummet fyldes med vrede tyske kommandoråb.

 

Da vicepolitichefen besøgte hovedkvarteret

Da Lyons vicepolitichef besøger Gestapos hovedkvarter, tror han knap sine øjne:

 

  • Vi gik ned i kælderen. Da vi nåede ned i gangen, blev vi overvældede af den umiskendelige stank af varmt blod. Vi gik videre og så en pøl af størknet blod foran en celle. Lige var blevet stablet i en bunke i et hjørne af cellen, der svømmede i blod. De var alle unge mænd, der var blevet skudt med maskingeværer. Nogle Var blevet bundet sammen, og jeg husker, at postmanden stadig klædt i sin uniform, havde trukket sig selv op på en stol, før han blev myrdet.

 

Fanatisk håndlanger af Nazi – ideologien

Retssagen i Frankrig tegnede et billede af en fanatisk håndlanger af nazi – ideologien. Tusinder af franske modstandsfolk og jøder blev forfulgt og myrdet.

Man regner med, at ca. 14.000 franskmænd blev myrdet af SS.

Han myrdede og torturerede sine ofre med største fornøjelse. Overlevende fortalte grusomt om hans metoder. Til sidst blev han dømt for 17 sager.

Men han ville overhovedet ikke kommentere noget som helst. Klaus Barbie havde 39 advokater mod sig. De repræsenterede alle Gestapos ofre.

 

I Bolivia blev han til Klaus Altmann

I Bolivia forvandlede han sig til Klaus Altmann. Han tjente de forskellige militær – regeringer. Barbie’ s talent som torturist var stærkt efterspurgt i det bolivianske diktatur. Man havde plejet at prygle fangerne. Nu lærte man at anvende elektricitet og føre medicinsk tilsyn for at holde fangerne i live.

 

Dødsstraffen blev afskaffet i Frankrig

Først i 1983 blev han udleveret til Frankrig. Mitterends justitsminister Bardinter havde kæmpet for at få afskaffet dødsstraffen. Under retssagen fandt denne ud af, at det var under Klaus Barbies ordre, at hans far var blevet deporteret. Pludselig gik det op for Frankrigs justitsminister, at Klaus Barbie var den første, der profeterede af at dødsstraffen var blevet afskaffet.

 

At skjule krigsforbrydere blev ikke anset som en fordel

I 1982 havde Helmuth Kohl fortalt Bolivia ambassadør, at den nye tyske regering så det som en fordel, at man udleverede Klaus Barbie til Frankrig. At skjule krigsforbrydere anså den nye tyske regering ikke som en fordel for Bolivia.

 

Amerikanerne sagde officielt undskyld

Indtil 1981 havde amerikanerne beskyttet Klaus Barbie i Bolivia. Det viser dokumenter fra Counter Intelligence Corps. Ja senere har amerikanerne officielt i Paris undskyldt, at de hjalp ham med at flygte i 1951.

Og det skete den 25. januar. Ved grænsen til Italien opdagede en tolder, at noget var galt med papirerne, men Barbie bad for sig ”Jeg har to børn med”. Tolderen slap ham fri, og 23. marts gik familien om bord i det italienske skib ”Corrientes”, der skulle fra Genova til Buenos Aires.

 

En skattet medarbejder hos amerikanerne

En CIC – officer mente at Barbies værdi som informant langt overgik den værdi, som han kunne give i et fængsel. Han blev af amerikanerne beskrevet som

 

  • En ærlig mand, både intellektuelt og personligt, helt uden nerver og frygt.

 

Åbenbart skulle han have modtaget en månedsløn af amerikanerne på 2.500 dollars for at spionere mod Sovjet, overvåge franskmændene og holde øje med kommunisterne i Bayern. Amerikanerne fik dog ikke meget ud af ham for de 1.700 dollars, som de allerede betalte ham. Hans største bedrift var at finde ud af, at tjekkerne udvandt uran. Men det gjorde de allerede inden krigen. Det pegede i retning af et sovjetisk atomvåbenprogram.

 

Det var ikke gratis for Frankrig

Men det var nu ikke gratis for den socialistiske franske regering. Det kostede ifølge CIA to flyvemaskiner fulde af våben og militær udrustning. Dette blev leveret efter, at Klaus Barbie var landet i Fransk Guyana. I en hangar på flyvepladsen læste dommeren tiltalen højt for ham. Da det gik op for ham, at han skulle til Frankrig, blev han slået helt ud.

 

”Jeg er kommet for at dræbe”

Som 100 procent nazist gjorde Klaus Barbie hurtigt karriere. Tortur morede ham, berettede overlevende. Han blev medlem af NSDAP i 1935. Han jagtede først jøder og modstandsfolk i Amsterdam. I 1942 blev han forfremmet til Gestapo – chef i Lyon. Da han ankom, sagde han:

 

  • Jeg er kommet for at dræbe

 

I de 21 måneder Barbie her var leder skete der

 

  • 311 anholdelser
  • 591 deportationer
  • 342 henrettelser

 

Det morede Barbie at udføre tortur

Det var den mest frygtelige tortur han udsatte sin ofre for. Ofrene blev dyppet i iskoldvand indtil de mistede bevidstheden. Han sprøjtede syre ind i deres urinblære. Tre tommer lange nåle blev stukket mellem ribbenene ind i lungerne.

Barbie lo, da han skød en i baghoved så kraniet revnede.  Og den døde rullede ned af trapperne. En af de overlevende sagde følgende:

 

  • Han havde øjne som et uhyre. Han slog mine tænder ud, trak mig i håret, stak en flaske i munden på mig og pressede på, til læberne sprængtes af presset. Han var rå og sadistisk.

 

20 agenter smuglet ind i modstandsbevægelsen

Nazisterne betragtede Lyon som en tikkende bombe – jøder, kommunister og modstandsfolk havde siden krigsudbruddet opbygget vidtforgrenede netværk i byen. Disse var frygtløse og gode til at gemme sig i byen. Caféen La Concorde var på samme tid mødested for både Gestapo og modstandsbevægelsen. Ofte sad dødsfjenderne kun få meter fra hinanden.

Lidt efter lidt fik Barbie sluset 20 agenter ind i modstandsbevægelsen og efterretningerne begyndte efterhånden at pible frem til Gestapos hovedkvarter.

 

Et levende skjold, da Barbie flygtede

Kort før Tysklands kapitulation dukkede Barbie under. Da allierede styrker nærmer sig Lyon i midten af august, sende Barbie så mange fanger som muligt med togene mod øst. Men han beholder 109 jøder og modstandsfolk, som han bruger som levende skjold, da han flygter til flyvepladsen i Bron den 23. august.

Da tyskerne er nået til flyene, beordrer Klaus Barbie koldt, at gidslerne skal skydes og lægges i massegrave. Kort efter sætter han sig ind i et Luftwaffe – fly og forlader Frankrig. Dagen efter ruller de allierede ind i Lyon og befrier 950 desperate fanger fra Montlic – fængslet. Gestapos terror er omsider slut.

 

Amerikanerne benyttede også ”Rattenlinie”

I 1951 forlod Barbie så Europa og tog til Bolivia, som vi tidligere har læst om. Diktatoren kunne sagtens bruge Barbie’ s erfaring og viden. Åbenbart var det CIC, der hjalp ham med flugten. Amerikanerne havde fået at vide, hvad han var for en. Men i stedet for at sende ham til Frankrig valgte de, at sende ham via den såkaldte ”Rattenlinie” og den katolske kirke til Sydamerika.

 

Populær i det tyske eksil – miljø

Fra 1952 var han med til at opbygge det politiske politi i Bolivia. Han blev indehaver af en skibsrute med filial i Hamborg. Og så beskæftigede han sig med våbenhandel.

Han blev også indehaver af en trælasthandel. Han var populær i det tyske eksil- miljø. Når han blev fuld sang han nazi – sange.

 

Han afleverede 30 rapporter til det tyske efterretningsvæsen

I over et år betalte også det tyske efterretningsvæsen ham. Måske længere. Det er bevist, at han har leveret 30 rapporter til det tyske efterretningsvæsen. Han blev afsløret af en person som Wilhelm Holm. Man vidste dog, at det drejede sig om en SS – Hauptsturmführer. Om man kendte hans virkelige identitet, vides ikke. Men samtidig var der to andre instanser i Tyskland, der ledte efter ham, sagde man.

Men i 1965 gik han under dæknavnet ”Adler” med registreringsnummeret V – 43118. Og man vidste nu også at navnet var Klaus Altmann. Åbenbart har en af kilderne som vi har benyttet fundet ud af, at han fik sit første honorar i maj 1966. Det var 500 mark. Senere blev han akkordlønnet. Det tyske efterretningsvæsen blev overvist på en konto i ”Chartered Bank of London” i San Francisco.

Efterhånden kunne det tyske efterretningsvæsen BND godt se, at dette var for farligt. Tænk hvis nu det østtyske efterretningsvæsen eller KGB opdagede det. Så ville de begynde at presse tyskerne.

 

Han sendte våben til Israel

I 1968 sendte Barbie en våbenlast til Israel. I 1969 flyttede Barbie til Lima, hvor han fandt en partner I Friedrich Schwend, hjernen bag Aktion Bernhard, hvor pundsedler til millioner blev forfalsket i KZ – lejren Sachsenhausen. I Lima ernærede Schwend sig som afpresser, våbenhandler, svindler og sælger af statshemmeligheder.

Sammen lokkede Barbie og Schwend en ung tysk journalist Herbert John til Lima med løfte om at arrangere et møde med Martin Bormann. Efter at have franarret John flere tusinde dollars, løj de til politiet, om at han solgte kokain og fik ham arresteret.

Det var også denne journalist, der gav adressen på Barbie til Beate Klarsfeld i Lima.

 

Klaus Barbie var flere gange i Tyskland indtil 1980

Men et eller andet passer ikke. For øjensynlig har Barbie indtil 1980 været flere gange i Tyskland. Her har han været med til at opbygge forskellige organisationer.

I 1966 var Klaus Barbie således i Madrid sammen med sin leder i BDN. Her blev det meddelt, at man skulle spare, derfor blev man nødt til at opgive Latinamerika. Men for at Klaus Barbie ikke skulle protestere fik han 1.000 mark ekstra.

Dermed var det slut med at arbejde for det tyske efterretningsvæsen.

I 1980 blev Klaus Barbie æresoberst i den bolivianske hær. Han hjalp nu til med overvågningen.

Efter den tyske retsorden kunne man godt have anklaget ham for mord. Men efter 60 år var alle andre anklager forældet. Ikke engang de ting han fortog sig i Moulins 1943 eller hans tortur kunne han anklages for i Tyskland.

 

Klaus Barbie følte sig sikker

Åbenbart var det senere lykkes for Klaus Barbie at gå i skjul i Bolivia. Men den tyske ambassade blev opmærksom, da en datter med navn Ute søgte om udvandringstilladelse til Tyskland. Men allerede på dette tidspunkt havde Beate Klarsfeld givet et tip. Men alligevel skete der ikke noget fra de tyske myndigheders side.

Beate Klarsfeld og hendes mand rejste derefter til Bolivia. Men efter en meget klodset aktion blev Altman/Barbie opmærksom på dem. I mellemtiden havde Frankrig anmodet om udlevering af Barbie blev afvist. Barbie var dog blevet fængslet i otte måneder men så var han igen sat på fri fod.

Familien Klarsfeld forberedte en kidnapning af Klaus Barbie. Men den var lige så amatøragtig som en tidligere aktion mod Gestapo – officeren Kurt Lischka. I de følgende år følte Barbie sig ret sikker i Bolivia, så meget at han også gav interviews.

At han så alligevel blev udleveret, skyldtes ikke Klarsfeld, som hidtil er påstået men snarere en ny regering i Bolivia og et forsøg på international anerkendelse.

 

Efter tre års fængsel dør Klaus Barbie

I oktober 1982 blev der indsat en ny civil regering, der ikke mere havde brug for den nu 69 – årige Klaus Barbie. I januar 1983 blev han tiltalt for svindel. Man diskuterede nu i Bolivia, om han skulle udvises til Tyskland eller Frankrig. I Tyskland takkede man nej tak. Man var bange for, at han ville få en al for mild straf.

To gange blev han i 1950’erne dømt til døden i Frankrig.

I Frankrig blev han så dømt til livsvarigt fængsel. Han har aldrig fortrudt det, som han har gjort. Tre år efter døde han af leukæmi

 

Kilde:

 

Hvis du vil vide mere: På www.dengang.dk kan du finde 1.490 artikler, herunder 296 arkiler fra Besættelsestiden og Anden Verdenskrig inklusive:

 

  • Odessa og de andre flugthjælpere
  • Nazi – jægerne
  • Himmler og hans datter
  • Bag KZ – lejrens pigtråd
  • Massakren ved Katyn
  • Joseph Mengele – Dødens Engel
  • Hitler var farlig allerede som ung og mange andre

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Besættelsestiden