Originaler i Tønder

Denne artikel har tidligere været offentliggjort på vores side under titlen ”Benne Blitz”. Vi har besluttet at gøre denne artikel mere læsevenlig og redigere i teksten. Der findes mange sjove og dejlige mennesker i Tønder. Nogle har fået heltestatus, og blevet hædret. Andre har man lagt mærke til. De har fået øgenavne. Og det er dem, denne artikel handler om. Over 230 tøndringer døse som nulevende er med på listen. Ja det er både høj og lav.

 

Tak til min afdøde storebror, Karl E.J. Brodersen, Siegfried Lorenzen, Karl Jørgensen og alle de andre der har bidraget til listen. Det sønderjyske og det germanske element er med i navnene. En antropolog kan sikkert sammen med dig kære læser få en masse ud af denne liste. Og mange af disse navne kender vi i forvejen fra artikler her på siden. Listen er en slags ”Tynne-Historie”

Nu behøver alle på listen ikke nødvendigvis at være det man kan kalde originaler. Man er kommet med på listen, fordi man har fået øgenavn, og det kan også være i kraft af ens beskæftigelse,

 

Da datteren af Matrikelkontrollør Schatz giftede sig med seminarielærer Nagel hed det i folkemunde: Nagel bekam einen Schatz und sie bekam einen Nagel (Han fik en skat og hun fik en søm) 1905.

Johan Vinhandler, byfoged Johan Schneider, vært i Ratt’ s Weinkeller på Torvet. 1780

Æ Dragonsmej. Han kom fra Randers og havde værksted i Popsensgade. Han var rykket ind med dragonerne til Tønder i 1920. Han fandt en sød pige fra Møgeltønder, Bothilde Poulsen. I 1937 købte han et værtshus på Skibbroen.

Store Adolf eller Adolf mæ æ gummiben: Hestehandler, sparket af en hest og blev forsynet med et fælt knirkende gummiben.

Hans Punch boede under taget i Zur Traube sammen med Traute. God til langspyt. Havde sin storhedstid, når der var markedsdag under ”nachspiel”

Peter Englænder var nu dansker. Han søgte lykken i Amerika. Senere søgte han lykken i jernbanevogne

Tilde fra ”Sæe”(født Mathilde Jørnsdatter) Afviklede sit ærinde i samme øjeblik, trangen meldte sig. For hende var hygiejne et fremmedord. Hun var født i 1877.

Johannes mæ æ føer. Han var pedelmedarbejder på Tønder Kommuneskole. Hans kendetegn var usædvanlig store fødder.

Bulder eller Buldog. Skoleinspektør, Johannes Petersen Tønder Kommuneskole. Han havde et usædvanligt iltert temperament. Stod man i nærheden, eller fik man selv en verbal skideballe, skulle man bag efter tørre spyt af. Havde et iltert temperament.

Danske Jensen, Niels Jensen leder af Danske Samfund Tante Meta, boede Skibbrogade 12. Hun var aldeles stokdøv, Når hun endelig modtog en nyhed udbrød hun altid: ” Det wå da noue grov noue”Benne Blitz, Bernhard Sehestedt, Nørregade var som malemester kendt som usædvanlig hurtigt arbejdende. 1950

Christian Dansker, Chr. Christensen, Kirkepladsen, kirketjener, markerede stærkt sin danske holdning 1940.

Den Glødende Blyant, Svend Nielsen, Anne Marievej, politibetjent var usædvanlig hurtig til at notere overtrædelser af færdselsloven. 1950

Deutscher Hannes. Johannes Jepsen, Richtsensgade, leder af det tyske vandrehjem 1940

Donna Mia Sterne eller bare Fru Sterne. Fru Sternkopf, Østergade 58. Som nabo til Soli Deo Gloria var denne sværvægtige damefor på et fremskredent tidspunkt at træde i aktion 1930.

Flinkesen. Cigarhandler Mathiesen, Vestergade. Som efterfølger af Jens Pejt, var der ingen grænser for hans taknemmelighed efter en handel: ”manne tak, manne tak. 1950

Flüster Heinrich, Heinrich Jürgensen, Horupsgade. Handelsmand, havde fejl på stemmebåndet. Hans tale lød som hvisken. 1950.

Glade Juhl. Gustav Juhl, Skibbrogade 10. Var altid i godt humør, bankbud i Handelsbanken 1940

Hans Bokser. Hans Hansen, Carstensgade. Bogholder i Handelsbanken. Boksede i sine unge dage. 1950.

Hans Peter Kæltring.  Hans Peter Petersen, Strucksalle 58. Koldblodig og snu handelsmand. 1950

Hein Munks. Heinrich Boysen, Gasværksboligen. Var ansat på Gasværket på Slotsbanken. ”Murksen” betyder på tysk ”bøvlet arbejde” 1950.

Heine Biffelmand. H. Clausen, Gørrismarksvej, tilhørte en speciel trosretning.

Jens Pejt, cigarhandler Munk, Vestergade 27. Afledt af hans frølignende gang.

Jens mæ æ tegnboch. Handelsmand Hansen, Viddingherredsgade. Tegnebogen var et erhvervs – kendetegn. 1940

Johan der Gerechte. Johannes Bergmann. Tønders respektindgydende ene-politibetjent i prøjsisk politiuniform med sabel. 1910. Vi har en artikel med ham.

Jørn Fedt. Jørgen Jensen, Nørregade 46. Han havde lidt svært ved at afgive mere end højst nødvendigt. 1950.

Kidde mæ æ stok. Jensen, Strucksalle. Handelsmand, der havde for vane at placere sin stok på kreaturvægten og støtte på den i det øjeblik, den gik i gang med at veje det kreatur, han stod for at sælge. 1960.

Peter Fit eller Peter mæ æ navn. Siges at have et særdeles varmt forhold til en kreds af damer. 1950.

Peter Genosse, Peter Petersen, baneformand, Dragonvej, sagde ”Genosse” til alle og enhver. 1940.

Peter Kommunist. Peter Christensen, Kogade 2. Umiskendeligt politisk tilhørsforhold. 1950.

Peter Wellenbad. Peter Nielsen, provisor, Tønder Apotek. Ønskede gennemårene uden hensyn til vejrliget at kunne bade i nordsøbølgerne. Det gjorde at P.W. blev stamgæst i ”Wellebad” i Westerland på Sild. 1975.

Peter Uhu. Peter Jürgensen, taxakørsel, Østergade 22. Konen havde for vane at råbe ”uhu” efter manden, når der indløb en bestilling på taxikørsel, og han ikke var i nærheden 1940.

Pezza. Jens Petersen, Ribelandevej 10. Lærer på den tyske skole. Kendt for sin spredning af gode nyheder. Sladderhank afledt af det tyske verbum-petzen (at sladre) 1940.

Silke Madam, ? Sønderport. Dame, der næsten altid gik i silkeklæder. 1940.

Skiern Sørensen. Denne Sørensen boede i ”Sperlingsllust” i Viddingherredsgade, jernbanearbejder. Han havde langt til vaskefadet. 1940.

Sonnenschein. Chr. Lorenzen Sæd – Udbjerg. Han havde en munter og optimistisk udstråling 1940

Stille Svend. Svend Hansen, Richtsensgade, fiskehandler. Han var en stille, fåmælt mand også under kortspil. 1950.

Stürm Jürgensen, Peter Jürgensen, Vidågade 5, solgte og omdelte det tyske jødefjendtlige blad ”Der Stürmer”. 1940. Vi har skrevet flere artikler om familien.

Theodor Fidus. Theodor Nielsen, Nygade, jernbanearbejder 1940.

Valdemar Fisk, Valdemar Petersen, Smedegade/Allégade, solgte fisk 1940

Aalborg Skræk, bygartner? Nielsen, Provst Petersensvej. Var streng ved børnene. 1940.

Aksel Gris. Aksel Andersen, grisehandler, Strucksalle 1990.

Billig August. Krovært August Bruhn, Vestergade 59. Var kendt for sine små priser 1940

Den akademiske gartner. Karl Petersen, bror til gartner Henning Petersen, Østergade. Denne bror kunne efter 1945 ikke få gavn af sin tyske uddannelse som ”Justitzrat”, hvorfor han deltog i arbejdet i broderens gartneri (hvor han blev meget tørstig) 1960.

Der eisener Gustav. Gustav Heder, Uldgade, klejnsmed (Eisen/jern)1950

Der hölzerne Gustav. Gustav Schneider, Viddingherredsgade. Tømrermester (Holtz/Træ) 1950.

Didde Ging me æ Klink (Klokken). Dietrich Diedrichsen, Smedegade/Uldgade. Gadeudråber. Med sin klokke bekendtgjorde han forestående begivenheder 1910.

Dreifuss, arbejdsmand. En ”Dreifuss” var et redskab på hans arbejde med en rambuk 1940.

Fidde Bank, Peter Christensen, direktør på Tønder Landmandsbank 1950.

Fidde Chokolaat. Friedrich Clausen, Østergade havde en chokolade og tobaksforretning 1940.

Fidde Goldschmied. Friedrich Sørensen, Kogade 3, guldsmed i Kobbergade (Scheelke & Sørensen) 1950.

Fidde Hat (Midde Hat) Fr. Jürgensen, gæstgiver og ejer af Tonhalle. 1900

Fidde Tango også kaldet Lam Fidde. Friedrich Feddersen, søn af Niels Gemüse, klaverspilleren i Bombergs musikkapel 1925.

Fidde Tomstok, Frederik Nielsen, tømrer i Markgade 1950

Galopskomager. Jessen, Uldgade, hurtig arbejdende håndværker 1910.

Hanne Hat, Hanne Petersen, Hatteforretning i Vestergade 1950

Hansi Maler. Hans Petersen, maler, Søndergade 21 1975

Heine Filet. Gerhard Nicolaisen, Strucksalle. Slagter og filetskærer hos fiskehandler Thietje 1950

Heine Kontant. Heinrich Clausen, Vestergade 3. Melhandler Clausen (han handlede kun med mel) Ingen kreditgivning 1930.

Heine Natøl. Heine Christiansen, Slotsgade. Købmanden havde natlig ølsalg 1950

Heine Roll. Heinrich Hansen, vognmand (på tysk ”Rollkutscher” 1950

Heine Slaute. Heinrich Petersen, slagter Uldgade 2 1975

Jacob von oben, rektor, Jacob Randrup, øverst på ranglisten på Statsskolen 1925

Jacob von unten, pedel Jacobsen, nederst på ranglisten på Statsskolen 1925

Jens Klat, Jens Petersen, faderen var malermester. 1980.

Jens Much, Jens Mommesen, Viddingherredsgade, arbejdsmand ved byen 1935

Johan Baron, Johan Hansen, Slotsgade, havde nogle gode år som vognmand 1940

Johannes Tobak. Johannes Petersen, Storegade, tobakshandler 1950

Jörn Geldmann eller Jürgen Pengemand, Jürgen Lauridsen, Viddingherredsgade, handelsmand med tysk tegnebog 1940

Kalli Schuster, Karl Nissen, skotøjshandler, Vestergade 41 1975

Katzenkönigen, Christiane Marie Alberz, damei Østergade 15, der holdt meget af katte 1925.

Kidde Klok. Christian Petersen, urmager i Vestergade 1940.

Kidde Blik. Chr. Hansen, Lillegade, blikkenslager 1950.

Kesse Partei, Christian Jensen, Vestergade 74. Lederen af det tyske Nationalsocialistiske Arbejderparti i Tønder. Han blev også kaldt Kesse Fløjt, idet han altid gav udtryk for sit gode humør ved at fløjte 1940.

Kalle Boss. Karl Petersen, rektor ”Boss” for byens folkeskole 1910

Kristian Nachtwächter, Christian ? , Nattevægter 1910.

Ludde Rundfunk. Ludvig Bossen, radiomekaniker hos Radio Rasmussen 1950.

Lüt og Klüt, Lütjohan og Köhn , autoværksted på Kongevej 22 1950.

Martin Nibbes. M.C. Christiansen, isenkræmmeren, der handlede med ”nibbes” – småting 1940.

Midde P eller Kaffe Marie. Marie Petersen, Storegade 8, havde en kaffe- og chokoladeforretning 1940.

Mille og Fidde Hat. M.F. Mylin, krovært Østergade 26. Fra 1900 til 1920 ejer af Centralhalle. Deres etablissement var kendt for ”wo so manches Paar sich gefunden hat”. Havde tidligere hatteforretning i Østergade 1910.

Mutter Monopol. Hjørnet Allegade/Nørregade. Tobakhandlerske. Monopol var et cigarillomærke. 1910

Mutter Paris (udtales Pa-ris) eller Mudder Pariser. ? Hansen, jordemoder. Manden var bl.a. beskæftiget som ledsager af pantefogeden. Var født i Paris, men af navnet afledes Pariser, en fordums betegnelse for kondomer, hvilken hun efter sigende anbefalede fædre i børnerige familier 1930.

Mutter Slik. Henny Berg førte en kaffe- og chokoladeforretning i Vestergade 1950.

Mutter Tysk. Frk. Clausen, Søndergade, tysklærerinde på Kommuneskolen 1950.

Mængde Børge. Børge Christensen, Østergade var matematiklærer på seminariet. Var opfinder af programmet Comal 80. Min afdøde kone, Hanne lavet en film om ham. Hun brugte underlægningsmusikken ”Det haver så nyeligen regnet” som instrumental – musik. Men den ville TV Syd ikke bruge, de var bange for at genere det tyske mindretal. Filmen blev dog vist uden den musik!

Natmøller. Møller, markgade, natsygeplejerske på Tønder Sygehus 1950

Niels og Ida Gemüse. Niels Feddersen Vestergade 27. havde grøntsagsforretning. Han var også danselærer. ”Rus mit den Beinen und wieder rein. Weg von dem Mädel, wieder hin zu sie. 1925

Nis Put. Nis ?, Vestergade. Byens skraldemand 1925.

Pas Frederiksen. Georg Frederiksen Vestergade/brorsonsvej, leder af paskontrollen på politistationen 1940.

Peter Belle. Peter Riggelsen, Vidågade 115. Ejer af hunde- og skindforretning. Afledt af det tyske Belle-Hud. Rigtige Tynne-Kanjte sagde altid: ”Ve då ha jen å æ belle (Vil du have en flad) 1940.

Peter Bundgas. Nis Peter Jacobsen, chauffør, Nordre Landevej. Kendte ingen hastighedsgrænser 1990.

Peter Dach. Peter Knudsen, Viddingherredsgade, tagtækker 1940.

Peter Orne. Peter Nielsen Gråbrødrevej, staldkarl i Soli deo Gloria 1940

Peter Pind eller Peter Træ. Peter Christensen, tømrerhandler i Nørregade 1990.

Peter Pot. Peter Petersen Uldgade. Faderen var pottemager, havde en VVS – forretning 1930

Peter Sandemann. Peter ? Handlede formentlig med sand til gulve 1910

Peter Uldhaar. Peter Nielsen, Spikergade, marskandiser. Gik sjældent til frisør 1950.

Peter Vagthus ? 1910

Peter Vierlei Var faktisk hans rigtige navn, var gadeudråber 1910.

Schneider Stadtrat. Skræddermester Peter Petersen, Østergade. Var byrådsmedlem i årene 1909 til 1922

Skatte Bøg. H.C. Bøg skatteinspektør 1950

Skatte Petersen. Nis Petersen, Carstensgade. Byens skattesekretær. Var på et tidspunkt alene om dette arbejde 1930.

Stine Gemüse. Christine Schlüter. Solgte frugt og grøntsager i Vestergade 1940.

Sulte Charles eller Sule Charles. Charles Hansen, forplejningschef på kasernen. Var blandt de værnepligtige kendt for at have landets bedste kasernemad. Af en pårørende er undertegnede gjort opmærksom på, at hans øgenavn var Sule Charles, fordi han i sine unge dage solgte grise 1950.

Swing Hansen. Seminarieelev, der spillede i Due Hansens orkester 1950.

Thomas Barber. Thomas Carstensen, barber i forretningen, Vestergade 15 1950.

Thomas Briket, Thomas Selmer, Vidågade, brændsels- og tømrehandler 1940

Trompeter von Säckringen, Johannes Wiese, Viddingsherredsgade 5, trompetist i Skyttekorpset 1970.

Vissen Egon. Egon Lorentzen, Vestergade 2, blomsterhandler. Er nok ikke et helt retfærdigt øgenavn 1960.

Æ Wasserdoktor. Dr. med. Jersild var kendt for at ordinere vandkure i Højer 1880. Vi har skrevet en artikel om ham.

Wille Wurst, Willi Asmussen, Mellemgade, pølsemand på Torvet 1945.

Willi Schnelzer. W. Johansen, chauffør, Østergade. Hurtigkørende mand, formentlig afledt af det tyske ”schnell” 1950.

Æ Gafeiers. Familien Andreas Petersen, Uldgade. Han var gadefejer, men hele familien var kendt under dette navn 1940.

Æ galoppschuster. Skomager Jensen, Uldgade 1910

Æ himmelsmaler. Nørgård, Uldgade bad en bøn før arbejdets påbegyndelse 1910

Æ klosmacher. Jürgensen, træskomager, Skibbrogade 1940

Æ klosterbache. Bager Petersen, bageren i gavlhuset på Torvet 1950.

Æ Rolkusk. Emil Thiesen, vognmand, afledt af det tyske Rollkutscher 1925

Anna Prozess. Hun var formentlig hurtig til at gårettens vej i stridsspørgssmål 1910

Asse an der Kasse. Asmus Christiansen, kasserer ved foreningsfester på Tonhalle og Schweitzerhalle 1910.

Der kleine Graf. Æ lille Grev. Rasmussen, Vidågade. Chauffør hos Grev Schack, mindre af vækst 1940.

Det lille byråd. Borgmester J. Poulsen, Tobakshandler J. Petersen og boghandler J. Jefsen. De tre herrer gik deres daglige morgenture og i folkemunde hed det sig, at det var på disse ture, dagens politiske kurs blev lagt 1950. Vi har skrevet en artikel om det emne.

Fidde Kongres. Friederich Andersen. Var meget aktiv i sammenslutningen af sårede første verdenskrigsdeltagere. Han rejste som foreningens formand rundt i Europa. Blev der under hans fraværd spurgt efter ham, var konens standardsvar: ”Fidde ist zur Kongress. 1940.

Grosser. Albert Groes Petersen, Ribe Landevej, senere Birkevej. Kæmner på Tønder Rådhus. Stor og kraftig herre. 1950.

Grosse Knüppel – Kleine Knüppel. Søskende Knüppel, Leosalle 15, begge lærerinder. Ved damernes meget forskellige højde var denne betegnelse nærliggende for skoleeleverne 1915.

Hans Bulgar. Hans Stehr, vært på Schweizerhalle. Var påfaldende ivrig med sine hurraråb ved Dronning Elisabeth af Rumæniens gennemrejse på vej til Sild i 1888. Han tog imidlertid fejl af Rumænien og Bulgarien 1890.

Hansen Geist. Peter Hansen, lærer og bestyrer af Vajsenhuset, Østergade 69, Var en særdeles spinkel figur og havde i børns øjne et spøgelsesagtigt udseende. 1940.

Hein Schwalbenschwanz. Heinrich Johansen, Windwedt. Han havde arvet en kjole fra sin far. Et kendetegn for en kjole er dens to lange haler. I tysk folkesprog blev det kaldt ”Schwalbenschwanz”. For at kunne bruge kjolesættet til dagligt, klippede han halerne af og fik således navnet. 1950.

Jønne mæ æ før. Jørn Jensen, postbud. Han satte sin fødder på en speciel måde 1950.

Kalle Skagerak. Karl Jensen, vognmand, Strucksalle 14. Havde som marinesoldat i den kejserlige marine deltaget i Skagerrak-slaget i Første Verdenskrig 1940.

Kalli eller Kalle æ mure. Karl H. Brodersen, murer, Østergade/Strucksalle/lærkevej/Brofennen. Blev ofte forvekslet med sin bror Nico på afstand. Han var også murer. Jo Kalli var min far. Han kunne fortælle en historie om hvert hus i Tønder. Det gjorde han gerne over for tyske turister på gågaden i Tønder. En skam at jeg ikke tog en båndoptager og en flaske snaps med til Tønder, så kunne jeg have fået endnu flere gode historier af ham. 1990.

Klein Erna. Erna Sørensen, dame- lille af vækst 1940.

Koni. Wilhelm Johansen, Strucksalle 36 var som dilletant god i rollen som ”Der kleine Kohn”, tysk skolelærer 1940.

Kedde Napoli. Gæstgiver Christian Bruhn, Skibbroen. Elskede på et fremskreden tidspunkt at fortælle om Napoli, som han havde besøgt i sine unge dage. 1900.

Kong Ib også kaldet Røde Ib. Ib Nielsen, Skibbrogade. Ekspeditionssekretær på Jordlovsudvalget. Da Grev Schack ringede og præsenterede sig, havde Ib svaret: ”Og her er Kong Ib, kommunist” 1940.

Knold og Tot. Brødrene Bernhard og Ferdinand Linnet, Strucksalle 16. Gik som pedant til figurerne i tegneserien Knold og Tot. 1940.

Krischan Tusindmark. Huskarl hos isenkræmmer Kraus, Vestergade 4. Har formentlig ved flere lejligheder givet sig ud for at være velhavende. 1910.

Krus Persille – Kirsebær Tut – Lille Borgmester. Christian Christensen, Frigrunden senere Ribelandevej. Rådhusbud. Han havde en hårpragt som kruspersille og en forkærlighed for kirsebær, som han altid bar rundt i en ”tut”.

Lille Købmand. Christian Brodersen havde en lille købmandsforretning i Strucksalle 41. I erkendelse af ikke at være af almindelig legemsstørrelse, kaldte han sin forretning i dobbelt forstand ”Den lille Købmand” 1950.

Lille Mand. Gæstgiver Jürgensen, Skibbroen 5. Lille af vækst 1910

Lille Ole og Store Ole ?, Olsen, sygplejerske og oversygeplejerske på Tønder Sygehus. Den ene var lille og den anden var stor 1950.

Lorenz Du lügst. Gæstgiver Lützen, pralhans 1910.

Lorenz mæ æ nejs. Lorentz Carstensen, kommunalarbejder. Manden havde en næse, der var større end gennemsnittet 1920.

Misse Rundfunk. (Se også Fidde Kongres) Misse Andresen, Søndergade 32. Det kunne hænde, at radioen transmitterede et foredrag af manden, hvilket hun elskede at publicere ved at sige: ”Fidde spricht heute im Rundfunk” 1940.

Peter Cowboy. Peter Petersen, Ribelandevej. Vognmand, en mand med cowboy-agtig udseende 1940.

Peter Pik (udtales Peik) Seminarielærer Peter Wending. Stor tilhænger og udøver af kortspil. Pik (Peik) er det tyske ord for spar. 1900.

Prinzgemahl. Peter Petersen, gården Stubkjær. Ægtemand til en gårdejerske 1940.

Reserve Jesus. Han boede i Uldgade. Ond betegnelse af en skoleelev med et anderledes udseende 1940.

Røde Hans. Hans Nielsen, Landmand, Sædmark. Havde påfaldende rød hårpragt 1950

Sing-Mathiesen. Lærer på Sæd Skole. Medlem af Sangforeningen af 1842 1930.

Schmeissbein. Hans Minck, Popsensgade 12. Benskadet krigsinvalid, der fik sit tilnavn ved sin specielle gangart 1940

Smukke Carl. Carl Jensen, ingeniør, Brorsonsvej 33. Udseendet gav navnet.

Store Henrik. Henrik Petersen, skoledirektør. Meget høj mand 1970.

Store Anders. Andresen, formentlig en stærk person 1910.

Tarzan. Alfred Jensen, Krumom. Særdeles stor og stærk. Meget hjælpsom og derfor en afholdt politibetjent 1950.

Tykke Ingeborg. Ingeborg Johnsen, kroværtinde, Strucksalle 4. Hendes livomfang gav hende navnet krydret med saftige bemærkninger 1900.

Æ Piif Dochte. Dr. Vest Hansen, Vestergade 4. Sås i offentligheden med sin pibe i munden 1975.

Clausen Bleiche. Han havde et hus på Blegen 1950

Fidde å æ Torv. Fritz Christiansen, automekaniker på Torvet 1970

Hans Lægan. Hans Lydiksen, krovært på Lægan 1900.

Nigge Altona. Nikolaj Hansen havde hus i Altona 1970

Æ Fuglebache. Henry Jensen, Søndergade 9. Han havde fuglehandel i en tidligere bagerforretning 1980.

Broa Bruhn. Martin Bruhn, automekaniker (VW) 1975

Dese Papstøvl. Andreas Jensen, Østergade 1950

Dolfi. Adolfsen lærer på seminariet. Afledt af efternavnet 1950.

Dude. Gammel mand i Søndergade. Digtede vers. Navnet er afledt af ”Der Dude aus Buxtehude” 1910.

Fidde Nachtegal. Eriksen, smed 1920

Gall Anna. Gall-Sønderjysk – vred. 1910

Harry Taube. Harry Due Sørensen, vognmand. Due=Taube (tysk)

Hatzi. Hattesen, bankbogholder på Tondern Bank 1930

Hein Fienbrot. Heinrich Bahnsen , Strucksalle. Var I modsætning til konen, en høj ranglet person. Begge var kendt for deres for ”Fienbrot” Wienerbrød på anden dagen er som bekendt billigst 1950.

Lutta. Det var læge Christian P. Hansens kone. Hun havde for vane i inflationstiden regelmæssigt at stille på Tondern Bank, og stille spørgsmålet: Wie steht die Lutta? 1925

Hein Muck. Heinrich Sørensen, muresvend 1975

Jens Zigeuner. Højrøstet person, der I sine talrige branderter randalerede I gaden 1910

Kathrine Mannebørn. Kathrine Ratayczak, Nørregade. Fødte 17 børn, hvoraf dog kun 7 oplevede forældrenes guldbryllup i 1937.

Karl Markmand. Carl Albrecht Hansen. Fra 1876 var han markmand med bopæl i Vestermarkshus i Viddingherredsgade.

Lam Fidde (eller Frerk) ????? 1910

Mees. Horst Meesenburg, Bargumsvej. Afledt af navnet. Lærer på seminariet 1950.

Majse. Marius Hansen, advokat, Søndergade. 1975

Midde og Tidde. Søstrene Sørensen. Havde håndarbejds – forretning i Storegade 1920.

Mikkel Ræv også kaldt Mikkel Katslaude. Mikkel Michelsen (eller Mikkelsen) handelsmand og værnemager, slagtede katte 1940.

Mutter Lylle. Lærerinde Frk. Lützen (1940)

Mutter Repsold. Hun huskes som en dame, der faldbød sine grøntsager fra en barnevogn 1910

Muhme. Bothilde Hansen, leder af Warteschule (senere børnehave) Nørregade fra 1914 til 1937. (muhme= tante)

Peter Papegøj. Peter A. Jensen, vognmand på Papegøjevej 1950.

Pole. Hans Poulsen, bogholder på Tønder Sparekasse. Afledt af navnet. Poulsen mistede sin højre arm som 11 – årig. 1940

Pimpf. Jürgensen var lille af vækst. Som leder af den tyske ungdomsorganisation fik han øgenavn efter de mindste af drengene, der hed Pimpfe. 1940.

Schmegge. Johannes Drews, Skibbrogade. Han var smed og boede i huset med kanonkuglen i gavlen på hjørnet af Skibbrogade/Gråbrødrevej (nedrevet 1924). 1910

Sigger. Waldemar Christensen, Nørregade – senere købmand på Fanø. Afledt af musik? Spillede trompet i Skyttekorpsets orkester. Faderen var musikker og leder af Skyttekorpsets orkester fra 1923 til 1928.

Simon Tange mit dem hölzernen Bein. Simon Tange krovært og kreaturhandler, Mellemgade 5. Hans træben gav rig lejlighed til drillerier 1900.

Sine Gosk, Diedrichsen? 1920.

Skoli. Nissen, søn af boghandler Heinrich Nissen. Var aktiv i MTV (Männer Turn Verein)1930.

Stjane. Chritian Sørensen, Leosalle. Afledt af fornavnet.  Elskelig cerutrygende seminarielærer 1950.

Tonderns schwiegervater. Degn Godber Carstensen, Østergade. Havde mange døtre 1900

Webbes. Werner Christiansen, Brorsonsvej. Viceskoleinspektør på Tønder Kommuneskole. I hans timer måtte man ikke tale sønderjysk. Min storebror fik engang beskeden: ”Brodersen, din tilstedeværelse her på skolen hænger i en meget tynd tråd”. Da min storebror nu alligevel bestod realeksamen, sagde Webbes: ”Brodersen, det var en nylontråd (det var udtalt med langt y)

Æ goggelhøøn også kaldet Schöne Clara. Clara Carstensen født Sönnichsen. Var det ikke på grund af hendes talemåde eller udseende? 1950.

Betzki. Hans Otto Riggelsen, skotøjshandler. Skolekammeraternes påhit.

Æ Funkisgartner (Funkisgårne) Gartnerforretning på Leosalle i en ejendom, der er opført i Funkiesstil,

Fidde Lucht. Skibbroen. Gas- og vandaflæser. En gammel og usoigneret mand 1920

Fidde Tango Bagermester Friedrich Jessen, Østergade 38. Var kendt som en god og afholdt tangodanser 1940

Nis Løgn, Nis Nissen, hjørnehuset Søndergade/Vidågade, gasværksarbejder. Han havde det så som så med at omgås sandheden (1940)

Lorentz Pot, Lorenz Petersen, Leosalle, bogholder på Tønder Landmandsbank. Faderen var pottemager, bror til Peter Pot. Han gik altid med en ”kuglespind” 1940.

Carl Langfart. Lokomotivfører, forestod rangerkørsel på de ”korte” skinner. Sin kørsel som persontogfører kaldte han at være på langfart (de lange skinner).

Kalle Træbasun. Karl Jørgensen, overportør. Som orkestermedlem blæste han på trækbasun.

Den Landskendte. Andersen, Storegade, lokomotivføreren, der kørte det første tog ind i Sønderjylland efter Genforeningen.

Doktor Felikum. Lokomotivfører, en kammerat, der vidste mere end de andre.

Fin (Fiin) Boysen, lokomotivfører. Kunne træffes i byen iført hvide handsker.

Generalen. Overassistent. Havde evne til at blive højrystet

Gnisten. Elektriker, erhvervsbelastet øgenavn.

Hurtig Hans, Overportør, havde altid travlt.

Jens Vandtårn, remisearbejder. Havde sin arbejdsplads på remisens lille vandtårn

Jern Henrik. Vognopsynsmand. Havde til opgave med en hammer at banke på jernbanevognenes hjul for at konstatere evt. skader.

Jens Ølkasse, lokomotivfører. Navnet taler hvis for sig selv.

Kong Viggo, Lokofører, stovt person

Krumrager. Remissearbejder. Skulle fjerne slaggen fra lokomotivets fyr med et bøjet ragejern.

Krissen Gummi. Remissemedarbejder, kunne hjælpe i en nødsituation

Krischen Flæsk. Remissearbejder. Handlede med forskelligt i sin fritid.

Krischen Banemand. Overportør. Havde ærinde på banen siden det 15. år.

Misse Europa. Depotforvalter, ikke just den smukkeste

Peter Pøls. Togfører, var tidligere bydreng for Slagteriudsalget.

Skimmel. Fru Falkenberg forestod jernbanerestauranten. Dame med blegt udseende.

Vejle Jensen. Lokomotivfører. Tilrejst fra Vejle.

Verner Krumben, overportør, fodboldspiller med specielt formede ben.

 

Hvis du vil vide mere: www.dengang.dk indeholder 1.431 artikler, herunder 246 artikler fra Det Gamle Tønder. Der er enkelte steder, hvor vi henviser til artikler, hvor omtalte personer figurerer.