Kaj Munk og Sønderjyderne
Det var plads på gravstenen. ”Klokker” på Regensen. Opgør med antisemitismen. Han holdt Flensborg Avis. Han besøgte sine venner i Abild. En genforeningssten i Abild. Kaj Munk var skuffet den 9. april 1940. Et brev til Fru Lausten i Tønder. Tyske protester mod teaterstykke. Justitsminister forbød teaterstykke og aflyste teaterstykke i Sønderborg. Kaj Munk var ofte i Sønderjylland. Stenkors udført af Aabenraa – stenhugger.
Der var plads på gravstenen
Kaj Munk fik nogle gode venner i Sønderjylland. En af dem var Ernst Christiansen, hvis modige holdning kostede han jobbet som redaktør af Flensborg Avis og skribent.
Halvanden år efter sin fødsel i Maribo mistede han sin far og fem år efter sin mor. I dåben fik han navnet Kaj Petersen.
På forældrenes gravsten på Maribo Kirkegård var der afsat plads til hans navn. Han var lille og skrøbelig. Man mente, at han nok snart ville dø.
”Klokker” på Regensen
Men sådan gik det dog ikke. Han blev adopteret af sin mors kusine, Marie, der var gift med Peter Munk. De havde et lille husmandssted i Opager Skov ca. 15 km vest for Maribo. Da ægteparret forblev barnløs, fik han navnet Kaj Munk.
Da Kaj Munk mange år senere blev ”klokker” (tillidsmand) på Regensen kom han en del sammen med sønderjyske studenter. De arrangerede sammen en række foredrag med sønderjyske emner.
Opgør med Antisemitismen
Fra 1924 til sin død var Kaj Munk sognepræst i Vedersø nord for Ringkøbing.
Voldtagelsen af Østrig, den såkaldte ”Anschluss” i april 1938 opfattede Kaj Munk som en yderst alvorlig advarsel til danskerne. Sønderjylland var truet.
Indtil 1938 havde Kaj Munk set op til Herodes, Georg Brandes, Mussolini og Hitler, ligesom han var skeptisk over for det danske demokrati, især dets udenrigs- og forsvarspolitik. Men under et besøg i Tyskland så han med sine egne øjne Hitlers og nazisternes djævelske værk og væmmedes især over jødeforfølgelserne.
På otte dage på et hotelværelse i Berlin skrev han i 1938 sit skuespil ”Han sidder ved smeltediglen. Her tager han skarp afstand fra jødeforfølgelsen og politisk ensretning. Han går ind for kristendom og menneskekærlighed. Stykket er et skarpt opgør mod antisemitismen.
Han holdt Flensborg Avis
I marts 1939, efter den tyske indmarch i Tjekkoslovakiet, brød Kaj Munk med diktaturerne. Og efter Danmarks besættelse den 9. april 1940 – trods ikke-angrebspagten og venskabsforsikringer-støttede han fuldt og fast den nødvendige frihedskamp i skrift og tale. Derfor kom han allerede der i tyskernes skarpe søgelys.
Kaj Munk fulgte godt med, hvad der skete i grænselandet. Han havde abonnement på Flensborg Avis og lejlighedsvis skrev han kronikker til bladet. Ernst Christiansen holdt ham også orienteret om, hvad der skete, og det som avisen ikke måtte skrive.
Han bessøgte sine venner i Abild
I 1935 samlede Det Unge Grænseværn godt 10.000 deltagere til et stævne i Løgumkloster. Stævnet indledtes med en prædiken af kaj Munk med 3.000 deltagere. Om mandagen blev der arrangeret dansktime med Kaj Munk på Tønder Statsseminarium.
Og selvfølgelig besøgte Kaj Munk sine venner i Abild, højskoleforstander Folke Trier Hansen. Ham og hans kone havde overtaget jobbet som værtsfolk på Landbohjemmet i Abild nord for Tønder. Det var tidligere en tysk landvejskro, der nu var omdannet til forsamlingshus. Ja og nu var det så blevet rammen om Abild fri Folkehøjskole.
Om formiddagen var der foredrag og undervisning. Om eftermiddagen hjalp eleverne bønderne i området. I foråret 1938 tilbragte Kaj Munk en hel uge i Abild for at høre om livet og stemningen i et grænsesogn. Også ved den lejlighed mødte han op på Tønder Seminarium.
En Genforeningssten i Abild
Et stykke tid efter, at kaj Munk var vendt tilbage til Vedersø, kom der en ældre mand fra Abild hen til Trier og sagde:
- Jeg har fundet en stor sten ude på min mark. Den må vi hellere få sat op her i Abild som genforeningssten, inden tyskerne kommer og tager os igen.
Man bad så Kaj Munk, om at lave en indskrift. Han sendte ni forslag og man valgte denne:
- For Norden kom jeg, nu står jeg kvær
Og vidner, se: det er Danmark her
Ja og kan du ikke lige huske, hvad ordet ”kvær” betyder, kan vi oplyse om, at det betyder ”stille”, ”rolig”.
Kaj Munk var skuffet
Den 9. april 1940 skrev Kaj Munk sit korteste digt overhovedet:
- De tusind år – så blev de væk
I morges kl. 5 af skræk
Det pinte ham meget, at Danmark som det eneste land under Anden verdenskrig-overgav sig næsten uden sværdslag mod Hitler.
Få dage efter besøgte Lise og Kaj Munk igen deres venner i Abild. Digteren lagde ikke skjul på, at han var skuffet over at det var gået, som det gik.
Et brev til Fru Lausten
Da han erfarede, at Flensborg Avis’ s redaktør havde fået en tragisk meddelelse af det tyske gesandtskab i København om, at hans redaktør i Tønder, den i Flensborg fødte Viggo Lausten, havde begået selvmord ”under indtrykket af de tungtvejende bevismaterialer, der forelå”, Blev han både sorgfuld og forarget.
Som vi tidligere har skrevet i en artikel blev det forsætligt mord eller selvmord aldrig opklaret. Viggo Lausten blev stedt til hvile i Tønder under deltagelse af 400 mennesker, selv om ligfærden var blevet hemmeligholdt og annoncering var blevet forbudt.
For dem, der ikke har læst vores artikel kan vi oplyse, at Viggo Lausten sad indespærret i Kastellet anklaget for spionage til fordel for englænderne.
Nogle dage efter skrev kaj Munk følgende brev til Viggo Laustens unge hustru:
- Kære fru Lausten
Vi lykønsker Dem med det navn, De bærer, der nu er adlet. Vi er nogen, der begynder at længes efter den død, der blev Deres mands. Døden for ære, ret, frihed, for Danmark og kristendommen. Gud vil give jer at mødes, hvor døden er kronet med sejr.
Deres hengivende, Deres ærbødige
Kaj Munk
Vedersø præstegård i maj 1940.
Tyske protester mod teaterstykke
Sønderjysk Teaterforening, som blev stiftet i 1929 i Aabenraa på initiativ af H.P. Hanssen har arrangeret talrige turnéer i Sønderjylland. Og det skete også med Kaj Munks, ”Han sidder ved smeltediglen”.
Den blev opført i Haderslev, Aabenraa og Tønder i 1938. Både ”Nordscchleswigsche Zeitung” og de tyske aviser syd for grænsen gjorde alarm. De var forbitrede for stykket forhånede det tyske riges statsoverhoved.
I rubrikken ”Unsere Stimme” som dagligt kom til orde i Nordschleswigsche Zeitung frem for alt gennem Wilhelm Jürgensens pen under pseudonymet Asmus von der Heide, påtalte denne Kaj Munk og ”hans utroligt lave forfatterniveau”:
- Vi er langmodige og storsindede, men alt får engang en ende
I Aabenraa stod medlemmer af det nazistiske Jugendschaft (Hitler Jugend) og uddelte flyveblade med protest mod stykkets ånd og forrådnelse af ”Drittes Reich”.
Dette første naturligvis til, at nu myldrede folk til fra land og by som aldrig før for at opleve en sensation, se et skuespil, som man ellers aldrig havde set mage til, skuespil som havde en hvis dragende magt.
Justitsminister Steincke forbød stykket
Da stykket skulle opføres i Sønderborg i 1939 var der totalt udsolgt. Men den daværende justitsminister K.K. Steincke opfordrede til at man undlod at opføre stykket. Steincke havde fået en henvendelse fra Berlin, hvor man i stærke vendinger beklagede sig over den politiserende præst fra Vedersø.
Efter forbud og aflysning skrev Kaj Munk artiklen ”Ved Fejhed opnås intet” i Jyllands Posten den 20. juni 1939. Medlemmer af det tyske mindretal i Sønderborg havde protesteret mod opførelsen og havde uddelt løbesedler nogle dage før forestillingen.
Kaj Munk var ofte i Sønderjylland
Kaj Munk var jævnligt indbudt som prædikant i de sønderjyske kirker. Han deltog i reformationsjubilæet 1936 i Sønderborg Kirke. Senere fik denne navneforandring til Marie-kirke. Også den 14. april 1940 prædikede han i Sønderborg.
Den 7. juni 1941 prædikede han også i Kristkirken i Tønder.
Stenkors udført af Aabenraa-stenhugger
Stenkorset på Hørbylunde Bakke, hvor han blev likvideret er udført af arkitekten og billedhuggeren J.P. Junggreen Have fra Aabenraa.
Kilde:
- Sprogforeningens Almanak
- Div. Artikler på www.dengang.dk
Hvis du vil vide mere: www.dengang.dk indeholder 1.368 artikler herunder:
- Kaj Munk og Nazismen
- For tysk krigsret