De kongerigske Enklaver – endnu mere (2)

De sønderjyske enklaver havde en særstilling i 400 år. Dengang udgjorde enklaverne vigtige områder for handel og trafik. Ribe – bispen ejede kæmpe områder. Fra Møgeltønderhus til Schackenborg. Hovedvejen fra Tønder til Ribe havde et andet forløb dengang. Ribe krævede strømtold fra Lister Dyb. Dette klagede Tønder over. Stormænd var også sørøvere. Efterhånden mistede enklaverne deres betydning. Man talte ellers om frihavne i 1850.

 

 

En særstilling i 400 år

Ved freden i Wien den 30. oktober 1864 afstod Danmark alle rettigheder Hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenborg til Østrig og Preussen. Dengang var der visse dele af egnene syd for Kongeåen, der indtog en særstilling. Det var de såkaldte ”Kongerigske Enklaver”. Og denne særstilling havde man haft i 400 år.

Områderne, som også kaldes ”de blandede distrikter” omfattede bl.a. en række sogne syd for Ribe (Hjortlund, Farup, Kavslund, Obbekjær, Seem og Vedsted), godserne Schackenborg og Trøjborg, den sydlige del af Rømø. Den nordlige del af Sild, den vestlige del af Før, samt Amrum.

 

Dengang vigtige områder

Disse enklaver har tilhørt områder, der har tilhørt Ribe Bispestol eller slægten Limbek. De landstrækninger, som de omfattede betyder nu om stunder mindre for trafik og handel end i middelalderen. Men det gjorde de dengang.

Vi kan bare se på den måde Ribe bisperne skaffede sig jord. Ribe Stift strakte sig fra Limfjorden til Vidåen. Man anskaffede sig støttepunkter ved vadesteder. Man kunne overvåge trafikken dengang.

 

Ribe Bispen ejede kæmpe områder

Fra midten af det 12. århundrede delte Ribe indkomsten med kongen. Grænsen mellem Ribe Stift og Slesvig Stift blev fastlagt i begyndelsen af det 11. århundrede. Det kom til at gå sydøst helt ned til Hellevad Sogn, nordvest for Aabenraa.  Det kom således til at omslutte den gamle ”Riber-vej”, der forbandt Ribe med Slesvig. Ja Slesvig-Bispens område kom til at omslutte den gamle Hærvej. Grænsen mellem de to stifter kom til at gå på tværs af ”Sysselgrænsen”.

En anden vej som Ribe Bisperne havde interesse i at beherske eller ville have kontrol med, var den gamle betydelige vej, der fra Ribe gik syd på. Her finder vi en af Ribe-Bispernes ældste borge, nemlig Møgeltønderhus.

 

Fra Møgeltønderhus til Schackenborg

Det første Møgeltønderhus kan være bygget under Valdemar Sejr. Da man skulle ligge et nyt gulv, fandt man en gammel egeplanke med årstallet 1220. Men det første Møgeltønderhus stod her ikke så længe. Hertug Valdemar den Fjerde erobrede det fra Erik Glipping. I 1285 tog kongen det tilbage og lod det rive ned.

Da det blev en kongerigsk enklave var det ikke mere Urnehoved, man skulle til. Nu hørte man under Viborg Landsting og Ribe Stift.

I 1434 blev stedet igen lagt øde. Men snart nævnes borgen/slottet atter engang. Og i 1500 fik Peter Rantzau det i forlening af den sidste katolske bisp, Iver Munk. Men ved reformationen i 1536 kom den atter engang under Kronen.

Vi har tidligere berettet om Ahlefeldt, Lange og især Rantzau og deres gang her på slottet. I 1635 fik Albert Skeel på Riberhus ordre til at sætte slottet i stand. Og denne gang var det ikke svenskerne men snarere stormflod, der havde ødelagt slottet. Men det var vel den grevelige Schack’ ske ære, at stedet atter blev kendt som Schackenborg.

 

Hovedvejen fra Tønder til Ribe havde et andet forløb

Den gamle korttegner Mejer (Meyer) tegnede et kort i 1644. Af dette fremgår det, at hovedvejen fra Tønder mod Ribe først gik mod vest over Gallehus derefter til Lindskov Mølle, herfra drejede den mod nord over Østerby hede for så over Visby hede for så at nå vadestedet over Brede Å ved Brede.

Man foretrak denne vestlige vej fremfor den nu anvendte østligere, da man herved opnåede, at mosedragene ved Sølsted blev undgået. Måske forklarer dette også tilstedeværelsen af borgen eller slottet Trøjborg, der netop ligger ved denne gamle vejstrækning.

 

Ribe krævede strømtold ved Lister Dyb

Bestræbelserne for at gavne Ribes handel var også det, der førte med sig, at denne by i 1292 fik retten til Lister Dyb og List fra den tid kom til at stå i forbindelse med Ribe.

Ved de slesvigske Vadehavs kyster var der efterhånden opstået forskellige havnepladser, således som Tønning og den i 1362 forsvundne handelsby Rungholt. Tønder har sikkert følt Ribe som en alvorlig konkurrent og sikkert også omvendt. Tønder fik i 1243 stadsret af Hertug Abel. Ribe var da smart og fik retten til farvandene. Det betød, at de kunne tage strømtold ved Lister Dyb.

 

Stormænd var også sørøvere

Mange af stormændene havde skibe klar, så de kunne udplyndre købmændenes skibe. Ja det var almindelig skik hos adelsmændene i Nordtyskland. Limbek-slægten gjorde ligeså. Ja tænk engang, da Henneke Limbek var lensmand på Riberhus drev han også samtidig med sørøveri.

Det var ved fredsafslutningen mellem Kristoffer den Anden og Grev Gert i 1332, at Slægten Limbek pludselig dukker op i Sønderjylland og de frisiske øer. I 1343 indløser Valdemar Atterdag de frisiske herreder der ikke hørte til Hertugdømmet, men stod direkte under Kronen. De nægtede blandt andet at betale skat. Sp han kom i strid med dem. I 1344 tog han et togt mod dem.

 

Tønder klagede over strømtold

De nordfrisiske øer’ s beliggenhed var helt anderledes dengang. Masser af stormfloder gjorde sin virkning. Og det at de nordfrisiske øer skulle betale afgift til Danmark svækkede frisernes stilling. Egentlig savnede også øerne en lederskikkelse. Ifølge kong Valdemars kongebog var Nordfrisland ikke et sammenhængende marsklandskab. Omkring år 1000 var der forbindelse mellem Amrum og Før. Meddelelser fra år 1200 går på at adskillelsen mellem Sild og Før kun udgjorde et meget smalt løb.

Det gjaldt om at beholde den vigtige indsejling ved Lister Dyb.

Tønder besværede sig over tolden fra Lister Dyb. Den blev også genstand for underforhandlinger mellem kongen af Danmark og Hertugen af Gottorp. I 1648 sender Tønder en anmodning til kongen, der går ud på at forbedre byens stilling. Her foreslår man at tolden ophæves Dette opnås dog først i 1700.

 

Enklaverne mistede deres betydning

Med Ribes nedgang forsvandt også enklavernes betydning. Tidligere havde forbindelse til kongeriget betydet visse fordele. Under Frederik den Anden slap man for Øresundstolden. Det betød at skibsfarten på Rømø voksede i ikke ringe grad. Men da Christian den Fjerde ophævede dette, gik det slemt tilbage for Rømø – skibsfarten.

På et tidspunkt blev enklaverne dårligere stillet end det hertugelige land. Men så kom interessen for at etablere en storhavn ved vestkysten.

 

Ingen frihavne

Ved afslutningen af treårskrigen i 1850 talte man at drage en grænse over Højer og List. Disse to steder samt Flensborg skulle være frihavne. Afståelsen af Hertugdømmet i 1864 ødelagde disse drømme.

 

Kilde:

• V. Clausen: Sønderjylland
• H. Jacobsen: Skibsfarten i det danske Vadehav
• Marstrand: Aabenraa
• Matthiessen: Hærvejen
• Sønderjyllands Historie 1 – 2

 

Hvis du vil vide mere: Læs på www.dengang.dk

• Var Sønderjylland en del af Danmarks rige i middelalderen?
• Lov og ret i Sønderjylland dengang
• En adelsborg i Tørning
• Ribe – i begyndelsen
• Johannes Meyer – en korttegner fra Husum
• Margrethe den Første og Sønderjylland
• Rømø – en ø i vadehavet
• Enklaverne i Sønderjylland
• Trøjborg 1 – 4
• Møgeltønder – dengang
• Friserne – syd for Tønder
• Øerne – syd for Tønder
• Schackenborg i Møgeltønder
• Oprør i Møgeltønder
• Møgeltønders historie og mange flere