Fra Røde Faner til Knippelsuppe (Nør.LIV 5)

Dette er vores femte bidrag til ugeavisen Nørrebro LIV. Hvad skete der egentlig i Jagtvej 69 før Ungdomshuset fik bolig her. Ja der skete en masse ting. Det startede med Folkets Hus. Arbejderbevægelsen blev nødt til at bygge deres egne lokaler. Kvindelig Arbejderforbund blev dannet her. Her blev afholdt boksestævner, lørdagsbal og Juletræsfester. Nørrebro Handelsforening afholdt lysbilledforedrag fra Dansk Vestindien. Her var danseskole. Overborgmesteren kom forbi, og ville se, hvordan et ungdomshus så ud. Han fik en spand kold vand i hovedet. Og så fik Nørrebro Handelsforening tilbudt det hele for en krone. Også Lenin og Michael Falch var en tur forbi.

 

Fra Røde Faner til knippelsuppe

Her har kampe ofte været skarpe. Røde faner, punkmusik og knippelsuppe. Der har været kamp mod autoriteter, kamp mod uretfærdighed og kamp mod omverdenen.

Den gamle bygning har i tidens løb haft besøg af prominente folk som Lenin, Rosa Luxembourg og Michael Falch. Men her har også været urobetjente og evangelister.

Bygningen blev opført i 1897 af Arbejderbevægelsen, som et svar på, at man som socialist ikke var velkommen på mange af byens beværtninger. Disse kunne få frataget deres bevilling, hvis de husede socialister. Så byggede Arbejderbevægelsen deres egne forsamlingshuse. Ejendommen på Jagtvej blev kendt som Folkets Hus og kom til at rumme Arbejderbevægelsens aktiviteter.

Ja adressen var egentlig Jagtvej 49. men siden blev der foretaget ny nummerering. I tidens løb har mange brugt lokalerne til Lørdagsbal, Juletræsfester og Boksestævner.

 

Olivia måtte ikke skrive under

Det var også her Kvindelig Arbejderforbund blev dannet den 3. juni 1901. Ja man blev nødt til at ansætte en mandelig sekretær til at underskrive papirerne. Kvinderne havde dengang ikke myndighed.

Forbundets første formand, Olivia Nielsen dømt for injurier, da hun under den første kvindestrejke på virksomheden Jacob Holm & Sønner for en slaveanstalt. Men også hendes mand blev dømt, for ikke at have styr på sin kone.

I 1901 havde Nørrebro Handelsforening stormøde i huset. Man diskuterede:

I mange år holdt foreningen deres årlige generalforsamling i huset. Et lysbilledforedrag om Dansk Vestindien tiltrak 300 medlemmer.

I 1910 blev den anden Socialistiske Kvindekonference afholdt her i Folkets Hus. I alt kom der 99 kvinder fra 17 lande. Flere af arbejderbevægelsens største personligheder besøgte huset, bl.a. Lenin og den tyske socialist Rosa Luxembourg.

Det var også herfra der udgik en kæmpe demonstration den 11. februar 1918. Man havde den filosofi, at Børsen var et sted, der tjente fede penge på arbejdernes bekostning. Det var derfor, at Børsen blev angrebet dengang.

 

Hr. Gundemanns danseskole

Huset blev Nørrebros minefelt, når det gjaldt lystighed. Her arrangerede DSU lørdagsballer. Hr. Gundemann arrangerede danseskole her i 1930erne. I 1940erne var der undervisning om aftenen og søndag formiddage.

Lørdag aften var der teaterforestilling, bagefter var der bal. Her spillede orkestret tidens slagere som ”Stakkels Gigolo”, ”Ti små snavsede Fingre” og ”Det var på Capri”.

Man var i ”Swinger – påklædning”. Håret var tætklippet i nakken og i spidsen. De unge begyndere blev kaldt for ”turister”. De kunne ikke rigtig begå sig på dansegulvet. Og de blev mødt med forargelige blikke fra de garvede.

Og det var jo Poul Wendelboes teaterselskab, der optrådte med ”Tante Jutta fra Calcutta” og det var Emil Løftgrens Orkester, der underholdt til klokken 2.

Den 15. oktober 1981 blev der indkaldt til stormøde i lånte lokaler. Disse lokaler tilhørte foreningen Tingluti. Unge ville have deres eget fristed for deres egen kultur uden stive regler. De foragtede voksensamfundets forbrugerræs, konkurrence, umyndiggørelse og hierarki.

Overborgmester Egon Weidekamp kunne dog ikke se nogen særlig grund til, at man skulle tage hensyn til ”en lille skare marginaliserede unge”:

• Jeg kan ikke se det rimelige i, at man bygger noget specielt for ungdommen. Det ville da være et mærkeligt samfund.

Punkerne gik i gang med at samle ind og presse overborgmesteren. Resultatet blev efter en række krumspring, at Københavns unge fik deres eget hus i 1982. De brød sig ikke om autoriteter. Da den københavnske overborgmester Egon Weidekamp mødte op for at deltage i indvielsen af Ungdomshuset, fik han en spand vand i hovedet.

De var kompromisløse fra starten. De ville skabe deres eget samfund. Der opstod konflikter, derfor valgte kommunen at sælge det hus, som de havde foræret de unge

 

Ungdomshuset for en krone

Dengang mødtes Nørrebro Handelsforening hvert halve år med overborgmesteren for at udveksle meninger og erfaringer. Og i sommeren år 2000 havde Jens Kramer Mikkelsen et tilbud til formand Johnny Beyer:

• Det er ikke fordi vi mangler penge, hvis vi sælger Ungdomshuset. Hvis ideen er god nok. Kan du få den for en krone.

Johnny Beyer havde fået den ide, at bevare den daværende kultur. Men han ville reorganisere strukturen. Der skulle være en dynamisk bestyrelse bestående af både højre- og venstreorienterede politiske ungdomsorganisationer. De skulle også udvikle og drive huset.

På et bestyrelsesmøde i Nørrebro Handelsforening den 10. juli 2000 drøftede man tilbuddet, men de unge i Ungdomshuset ville på ingen måde lade sig diktere. Derfor takkede Handelsforeningen nej.

Det endte med et salg til Human A/S, der kort tid efter solgte alle aktierne til Faderhuset. De unge nægtede at forlade huset, men se det er en anden historie.

• Her på siden kan du læse en masse mere om Ungdomshuset blandt de 238 artikler om det Gamle Nørrebro.