Myterne omkring det sønderjyske kaffebord

Det er nogle spørgsmål, som vi bliver ved med at blive stillet omkring Det Sønderjyske Kaffebord. Det forsøger vi at besvare i den korte artikel. Men bagerst vil du kunne finde en oversigt over mange flere artikler om dette emne plus den sønderjyske mad – og drikkekultur, som du kan finde på dengang.dk. Kaffebordet overskygger andre danske regionale spisevaner. Det prøjsiske spiritusforbud i de danske forsamlingshuse og foreninger satte gang i den. Første verdenskrig satte en stopper for overdådigheden men var også en prøvelse for husmoderens kreativitet. Det er stadig en tradition, og så blev der sunget af ”Den Blå” senere af Højskolesangbogen til kaffebordet. Så skulle der i den grad nødes. Der blev aldrig dyrket så meget sønderjysk kaffebord i byerne. De rige købmands – og kaptajnsfamilier syntes, at det var for bondsk. Der skulle finere ting på bordet.

 

Overskygger andre danske regionale spisevaner

Ja vi har efterhånden skrevet en del om dette emne. Og vi har også på vores side bragt en del opskrifter. Og endnu engang kommer københavnere hjem for at fortælle, at de har deltaget i det Sønderjyske Kaffebord. Men det er foregået på den måde, at de bare blevet præsenteret for et kæmpe kaffebord med oceaner af kager.

De er egentlig ikke blevet klogere. De ved stadig ikke, hvorfor det sønderjyske kaffebord er så overdådig. Derfor er det med stor glæde, at jeg kan fortælle københavnerne om det. Og det er da blevet en del foredrag om Sønderjysk kaffebord i det københavnske. I den lille artikel har ”Den Gamle Redaktør” sammenfattet nogle af de mest stillede spørgsmål.

Men hvorfor gør turistforeningerne i det sønderjyske ikke mere ud af det. Der er da skrevet en masser af god litteratur om det.

 

Et ry, der overskygger alt andet

Kaffen vandt indpas omkring 1850 herhjemme. Forskellen til de andre danske kaffeborde er ikke slående. Alligevel har det sønderjyske kaffebord et ry, som helt overskygger andre danske regionale spisevaner. Dette ry skyldes især den specielle, nationale situation. Kaffebordet blev udviklet til overdådighed i den selvstændige bondestand. Disse var kærnen i den danske folkegruppe.

 

Spiritusforbuddet satte gang i den

Det fælles kaffebord blev på grund af spiritusforbuddet et fænomen, der især blomstrede i danske forsamlingshuse.

Kroerne og gæstgiverierne, hvor den tyske folkegruppe holdt møder, havde ikke spiritusforbud. Derfor vandt det fælles kaffebord aldrig nogen særlig udbredelse der. På grund af dette er mange tilbøjelige til at overse, at kaffebordet med de mange gode kager også var yndet hos de hjemmetyske familier.

Det synes at ske en hvis vekselvirkning mellem kaffebordstraditionen i hjemmene og i forsamlingshusene i tiden 1900 – 1914. De tilrejsende rigsdanskere var med til at opbygge myten om de helt utrolige kaffeborde i Nordslesvig, idet de overførte deres positive oplevelse af folkeånden og kampviljen til at gælde alle sønderjyske fænomener.

En rigsdansker, der opholdt sig i Nordslesvig omkring 1907 – 08 udtrykker det således:

• Alt sønderjysk var ligesom bedre end det danske

 

Første Verdenskrig satte en stopper for det overdådige kaffebord

Første verdenskrig medførte en egentlig hungersnød i Sønderjylland ligesom i det øvrige Tyskland. Alle længtes tilbage til de gode gamle tider før krigen. Dengang var der nok at spise.  Efter genforeningen tog man de gamle vaner op igen.

Det gjaldt både for dagligkosten og for festmad og kagebagning. Første verdenskrig kom til at betyde en slags kulturel forsinkelse på det kostmæssige område. Derfor blomstrede kaffeborde så kraftig op igen i 1920erne og 30erne.

Lidt af det samme, om end i langt mindre målestok, sker efter besættelsen. Den sidste kulmination nås i 1950erne.

Rundt omkring i Sønderjylland i private hjem dyrkes det næsten ikke mere. Det er dyrt og slet ikke slankende. Kaffebordet lever slet ikke op til vores skønhedsideal.

 

Stadig en tradition

Siden da har ændrede kostvaner og skønhedsidealer, savnet af billig arbejdskraft og mangel på råvarer af egen produktion gjort det af med ”det fulde kaffebord”

Talrige sønderjyske restauranter servere stadig ”Sønderjyske Kaffeborde” og det samme gør masser af foreninger. Kogebogsudgivelser har selvfølgelig også sønderjysk kaffebord med, når det er lokale bogudgivelser.

Når de kongelige er på besøg, ja så serveres der selvfølgelig også sønderjysk kaffebord. Willy August Lindemann, forfatter født i Flensborg i 1914 lader en 100 – årig fejre sin fødselsdag med 21 forskellige tærter og 21 slags småkager. Og den sønderjyske forfatter, Peter Seeberg født i Skrydstrup 1927 skildrer det sønderjyske kaffebord som et fænomen, der i kvalitet og righoldighed langt overgår det franske køkken.

 

Der blev sunget til kaffebordet

For mange var det uforglemmeligt, at man sang af højskolesangbogen ved kaffebordene. Det gav en slags dansk fællesskabsfølelse. Og dette fænomen gentog sig i besættelsestiden.

Ved møder i forsamlingshusene blev der sunget af nordslesvigernes egen ”Den Blå”. Også i hjemmene blev der sunget flittigt. Her var ingen gendarmer til stede. Her kunne man så også synge de forbudte sange.

 

Der skal nødes

Nu virker det sønderjyske kaffebord også overdådig på grund af den særlige serveringsteknik, som stadig fastholdes. Kagefadene bliver sendt rundt i rask rækkefølge og enhver stabler op på sin sidetallerken 3 – 4 forskellige slags, så meget, som det kan være. Derpå giver det lidt madro lidt tid, før kagefadene atter begynder at vandre.

På fremmede virker dette overdådigt, ja på grænsen til fråseri.

Den opmærksomme værtinde holdt øje med, at gæsterne smagte på alt. Et afslag blev mødt med bemærkningen:

 

• Åh, du skal nødes

 

Og så blev der nørdet, indtil værtinden afgjorde sagen ved at læsse et stykke kage mere over på gæstens tallerken. Dette blev betragtet af de øvrige gæster som udtryk for den yderste gæstfrihed.

Nøderiet er dog ikke et specielt sønderjysk fænomen. Måske er nøderiet blevet fastholdt længere i Sønderjylland end i det øvrige land. I hvert fald havde tilflyttede rigsdanskere i 1920 ingen sans for nørderiet. Mange af de tilflyttede rigsdanskere dengang var tjenestemænd. Og i disse samfundslag har nørderiet næppe været udbredt.

 

Vi fik ikke noget

En alsisk familie var inviteret til kaffe hos en rigsdansk DSB – familie kort efter genforeningen. De glædede sig meget, for alt dansk var i høj kurs. Den følgende dag spurgte naboerne, hvordan det var:

• Jo serveringen var såmænd god nok, men nøden var ringe, så vi fik ikke meget.

Fra Notmark sogn berettes om nøden i slutningen af 1950erne. Det var ikke rigtig velset, hvis man ikke smagte på det hele. Det blev anset for noget af en krænkelse af værtindens bagekunst. Det blev selvfølgelig ikke sagt direkte men det lå ligesom i luften.

• Skal De ikke smage på tærten, Olsen?

Dette kunne værtinden sige med myndig stemme og selvom Olsen måske var mæt, det stakkels kræ, og selvom han måske smilede undseeligt undskyldende, så hjalp der ingen kære mor. Han skulle betale sin tribut til værtindens store anstrengelser i køkkenet. Han vidste det godt selv og svarede med en blanding af dårlig samvittighed og pligtfølelse:

• Jojo, det skal jeg da

 

Opfindsomhed var krævet under krigen

Alt mindretalsarbejde var blevet forbudt ved krigsudbruddet. De store foreningsmøder med fælles kaffebord eksisterede ikke under Første Verdenskrig. Derimod kom folk naturligvis fortsat sammen i de private hjem, men krigens gru satte en naturlig dæmper på omfanget af den private selskabelighed.

Hvis ens ægtemand, søn eller bror var ved fronten, havde man ikke særlig lyst til at mæske sig ved det halvårlige kaffegilde. Efterhånden som forholdene blev skærpede kom der dog særlige spændingsmomenter ind ved invitationen til et kaffebord. Hvor vidt strakte husmoderens opfindsomhed med de begrænsede fødemidler.

 

Ikke så meget kaffebord i byerne

Tærter blev spist af byfolk, ja men alligevel ikke i samme målestok, som det var ude på landet. Hos de velhavende købmænd og kaptajner i Aabenraa regnede man ikke de overdådige kaffeborde, som blev anset for at være lidt bondske. Disse familier ønskede nogle finere sager på bordet.

Ellers gik man slet ikke sådan til den i almindelige familier i byerne. Her klarede man sig med hvedebrød, ellers var det rugbrød og sigtebrød. Familiens kageudvalg indskrænkede sig normalt til tvebakker og kagestænger, men til sammenkomster blev der bagt både kringle, pladekager og småkager.

Du kan læse meget mere om Sønderjysk kaffebord, og der hvor vi har sat kryds kan du finde opskrifter. Vi har også medtaget andet sønderjysk madkultur.

 

Kilde:

• Diverse artikler på dengang.dk
• Folk og Kultur

 

Hvis du vil vide mere: Du kan finde meget mere om Sønderjysk Madkultur her på www.dengang.dk:

 

• Sønderjysk kaffebord – på Østerbro
• Sønderjysk kaffebord – for sønderjyder
• Sønderjysk kaffebord – dets historie
• Sønderjysk kaffebord – fra Sønderjylland x
• Sønderjysk kaffebord – opskrifter x
• Sønderjysk kaffebord
• Sønderjysk Madkunst – atter engang
• Det kulinariske Sønderjylland
• Smag på Sønderjylland
• Mad fra Tønder x
• At plukke sut ved Højer
• Fiskeri ved Højer Sluse
• Sønderjyske Drikkeopskrifter x
• Det drikker vi i Sønderjylland
• Bommerlund, Hærvejens Snaps
• Bommerlund – Skov, Kro og Snaps
• Bryllup i Varnæs