Klus – et valfartssted lige syd fra grænsen

I dag valfarter en masse danskere over grænsen til grænsebutikkerne, men dengang valfartede man til et sted i nærheden af disse grænsebutikker af en helt anden grund. Var ”Den Krumme Vej” en del af Hærvejen? Det er der uenighed om. Men her bosatte to erimitter sig. Paven havde ellers ment, at det skulle være et utilgængeligt område. De byggede et kapel. Og det blev lidt af et tilløbsstykke. Man siger, at der fundet krykker og bidsler på stedet. Et sagn er tilknyttet valfartsstedet. Vi møder den første protestantiske præst i Hanved sogn. Byggeri af kloster blev godkendt flere gange ved valfartsstedet i Klus. Men det har sikkert skadet hertugelige interesser. Her blev Klusgård bygget og man fandt rester af kapellet. Da man skulle bygge en kartoffelkælder fandt man også et skelet.

 

Når man fylder sin bil ved grænsebutikkerne

Det er sikkert ikke mange, der ved, at der få kilometer syd for grænsen en gang lå en meget besøgt valfartssted. Det har sikkert været lige så meget besøgt som Kliplev Kirke eller som kapellet ved Ensted. Ja de to sidste steder var noget som familien Ahlefeldt sikkert har tjent mange penge på. Men stederne lå på eller tæt ved Hærvejen, hvor der dengang var masser af mennesker.

Ja selv ned i Padborg Skov lå en helligkilde. Jeg det er Haraldskilde. Og herfra er der også et sagn.

Man havde måske det sidste håb, man var handicappet og ved disse valfartssteder var der måske en chance, hvis man ofrede det sidste, man havde.

Ja man tænker ikke over det eller man ved det nok ikke, når man kører over til grænsebutikkerne og fylder bilen.

 

Hærvejens forløb diskuteres atter

Nok engang diskuteres Hærvejens forløb. Vi har tidligere artikler påpeget at vejen havde forskellige forløb, afhængig af årstiden m.m. Omkring Bov er diskussionen og Den Krumme Vej eller Krummevejen hørte med til Hærvejen. Det er undertegnede nu helt overbevist om, at den har været.

 

Flensborgs Nordstad

På dansk hedder det Klus –  på tysk Klues. Det ligger lige syd for grænsen i bydelen Nordstaden i det nordvestlige Flensborg.

Den lille forstad blev i slutningen af det 19. århundrede bygget til skibsværtsarbejdere. Men Klus var egentlig en forsvundet landsby, der før i tiden lå længere mod vest ved den del af Hærvejen, der hed Krummevejen.

 

En erimithytte

Bydelens navn relaterer sig til den eremithytte, der var var opført heri 1300-tallet. Denne hytte lå på vejen mellem Flensborg til Bov.  Stedet med eremit – kapellet blev også omtalt som det klus. Stedet hed før Krogris. Kapellet blev opført i 1399 med pave Bonifatius den 19’ s velsignelse.

Men nu var det måske ikke så afsides, som paven mente.  For vejen var nærmest en trafikåre. Og de to erimitter havde sat for at hjælpe de vejfarende. I pavens fortolkning skulle de to erimitter bosætte sig på et utilgængeligt sted. Men det var det bestemt ikke. Måske var det også derfor, at kapellet blev en stor succes.

 

Paven udsendte en hel skrivelse

Det var en hel skrivelse som paven udsendte. Der tales om, at nogle ville være et sted fjernt fra alverdens fristelser, for at hjertet ganske kan hengive sig til det guddommelige. Skove og huler må overlades dem, for at ikke verdens fortrængelighed skal lede dem på afveje. Så vil de stråle ved hellige gerninger sådan, at Kristi troende alle sammen tilskyndes til at give almisser og hjælpe til med at bygge kirker, og aflad vil komme rigeligt fra det apostolske sæde.

Så har nu har Ludolf Swerk, en præst fra Lybæk stift og en lægmand Wilhelm Uterlyre i den hensigt at føre et eneboerliv taget sig for at opføre et kapel til ære for den hellige Jomfru Maria og Augustin og Brigitte i en skov, som kaldes Chroxis-Krogsris i Slesvig stift.

Der loves aflad til alle dem, som give af deres midler dertil. Skænke bøger eller kalke etc. Og derefter andægtigt besøge dette kapel, når det er bygget, på Marias eller Agustinus eller Birgittes højtider i sand bod og bekendelse.

 

Hvem er kapellet egentlig bygget for?

Man kan således fastslå at kirkebygningen kan dateres til ca. år 1400.

Efterhånden kapellet sig til et valfartssted for pilgrimme, som stod i forbindelse med Ryd Kloster. Det var i det 15. århundrede mest populært.

Der er forskellig opfattelse til hvem kapellet oprindelig er bygget. Men måske er dette ændret i tidens løb. Men det var to tyske eneboere, såkaldte ”klausere” der søgte mod nord. De byggede en hytte, en såkaldt ”Klause”. Disse udtryk blev hængende. Senere er disse blevet afløst af en mere eller mindre officiel kirkelig instans.

Senere tales der kun om kapellet og hertil føjes så et eller flere navne på hellige mænd og kvinder. Ja man kalde den for ”Klausen” eller i datidens skrivemåde ”Klusz”.

 

Man ville bygge et kloster på stedet

I løbet af kort tid vakte kapellet temmelig stor opmærksomhed. Allerede i 1427 får minoriteter – klostret i Flensborg af pave Martin den Femte tilladelse til at opføre et kloster ved kapellet. Da denne dør kort tid efter, bliver det ikke til noget. Det sker først i 1431, da hans efterfølger Eugenius den Fjerde bekræfter forgængerens tilladelse.

I et brev til biskoppen i Viborg overdrager han denne meddelelse. Denne er givet, efter at kongen, Henrik, som han kaldes i dokumentet har givet sin samtykke til planen. Men det må nu bero på en fejl. For det kan kun dreje sig om Erik af Pommern. Klostret ved Klus skulle bebos af minoriter, og disse skulle have de til et kloster hørende rettigheder.

 

Byggeriet godkendt flere gange

Klosteropførelsen var godkendt af kongen, men alligevel er sagen yderst uklar. Var den danske krone ejer af jorden omkring Klus, så havde den også ret til at bestemme de kirkelige forhold. Første gang en kongelig godkendelse foreligger er 1427. Samme år dør den holstenske hertug, Henrik. Han skænkede ved sin død kapellet til Ryd kloster ved det nuværende Lyksborg.

Denne donation bekræftes af hans brødre i 1433. Samme år bevidnes overdragelsen af denne og flere ejendomme af klostrets abbed. Er det tale om en fejl fra pavens side, eller har hertugen ved en af deres togter mod Flensborg erobret området?

 

Der er navn på en af præsterne

Ifølge en gammel flensborgsk krønikeskriver Jonas Hoyer er kapellet opkaldt efter Sct Anna, jomfru Marias moder. Er dette tilfældet, så hed en af præsterne i Klus i 1480, Jens Jaspersen. Han var medlem af Hellig Legemsgilde i Flensborg.

Efter reformationen blev kapellet sløjfet og Klus udviklede sig til et lille sønderjysk kådnersted. Kapellets sten blev brugt til at restaurere Hanved kirke.

 

Et sagn knyttet til valfartsstedet

Der findes et sagn omkring valfartsstedet.

Man siger, at munke fra Ryd Kloster lod et kapel bygge ved Hærvejen som var tilegnet St. Annen. Syge, lamme, bragte offergaver til Moder Marie og St. Annen og blev sunde. Og hvis ens kvæg eller heste var syge, så var der nok at de bragte ting fra de syge dyr.

Man har således fundet krykker, der beviser, at lamme kunne gå derfra. Man har også fundet rester af bidsler. De helbredtes ting skulle efterlades. Efter at genstanden var lagt ned foran helgenbilledet kunne den syge blive rask igen.

 

Første protestantiske præst i Hanved sogn

Selv om det blev noget kloster i Klus, har der dog været flere præster. De har beboet et hus, som i 1539 blev taget i brug af den første protestantiske præst i Hanved sogn, Hartvig Davidsen også kaldet Bidsen. Om denne præst fortælles, at han først ikke ville antage Luthers lære. Men han drog til Hamborg og kom på ”bedre tanker” og vente tilbage til menigheden.

 

Kloster og land skænket til hertugen

Da kapellet fra 1433 tilhørte Ryd kloster i Lyksborg, tilfaldt det ligesom den øvrige del af dette klosters gods kongen i 1544. Ryd kloster og det omliggende land blev skænket Hertug Johan den Yngre i 1582, hvorefter slottet blev opført. Men ejendommeligt nok beholdt kongen meget længe de tidligere klosterbesiddelser omkring Klus som ejendom.

 

Lå der en gammel borg på området?

Til kapellet hørte sandsynligvis af kapellets beboere anlagte fiskedamme Musbæk – og Moorbæk – dam. Af disse damme findes stadigvæk lave jordvolde i terrænet. Hvorvidt navnene til disse to fiskedamme er opstået, efter at dammene var anlagt eller er overtaget fra folkemunde, er usikkert.

Det er dog påfaldende, at navnet Moorbæk – dam med stavelsen Moor synes at være af tysk oprindelse ligesom navnet Klus. Om vi i betegnelsen Moorbæk har det navn, som man i gamle beretninger finder som stedangivelse for en gammel borg ved Flensborg. Dette kan ikke afgøres med sikkerhed.

I tidligere artikler om Flensborg har vi beskæftiget os meden borg ved ”Flensbeck ved Mordbeck i Ramsherred mark. Ramsherred var den nordlige del af byen. Der findes ikke nord for byen andre bække end det i dag som Laksebæk betegnede vandløb, som i ældre tid kaldtes Moorbæk. Herved ligger de to fiskedamme.

 

Kongen beholdt stedet i lang tid

Et kongeligt dokument fra 1777 med kongelig underskrift bekræfter en aftale mellem kongen og en købmand fra Flensborg, Jacob Kahl om salget af fiskedamme. Disse blev så senere solgt videre til Familien Rønnekamp, Klusgård. Så længe blev noget af det tidligere klostergods på kronens hænder.

 

Klusgård

Efter at kapellet var nedbrudt blev der på jordet bygget fire husmandssteder. De blev ifølge dokumenter fra 1614 tildelt forskellige rettigheder. Disse brug blev sammen med den tilhørende jord solgt til familien Rosenkamp. I 1784 byggede Rönnenkamp Klusgård.

Ved opførelsen af den store gård fandt man rester af kapellet. I året 1805 har man ved bygningen af de store lader fundet en del bygningsgrus. Ved udgravningen af kartoffelkælderen i 1833 fandt man et skelet.

Familien Rönnenkamp ejede gården indtil 1984.

 

Koloni på stedet

Her udviklede der sig også efterhånden et værtshus, det kendes fra 1726 under navnet Slukefter.

Administrativt hørte bebyggelsen til Vis Herred i Flensborg amt. I kirkelig henseende hørte Klus til Bov Sogn. Efter 1864 kom Klus under Nyhus kommune.

I 1900 etableredes ved bygrænsen til Flensborg et nyt kvarter, som blev betegnet som Koloni Klues. Kolonien fik i 1904 en skole. I april 1909 blev den indlemmet i Flensborg kommune.

Det gamle Klus forblev ved Nyhus, indtil Nyhus og Klus i 1938 blev sammenlagt med Harreslev til den nuværende Harreslev kommune.

 

Klus Skov på et kæmpe areal

Klusris (Klus Skov) ved siden af Klus er opkaldt efter bydelen. Her lå der en nu nedrevet søbadeanstalt. Denne skov var i gammel tid en stor sammenhængende skov, der strakte sig fra Bramstedlund i Ladelund sogn til Jaruplund i Valsbøl sogn. En del af skoven i Bov sogn blev kaldt Krakholdt. Den yderste ende af skoven omkring Oldemorstoft blev betegnet som Krokris (1627)

I løbet af årene blev Krokis dog opkaldt efter landsbyen Klus, hvorimod åen, der snoede sig igennem skoven Krogå, efterhånden fik navnet Kruxå. Og i dag hedder den Kruså, og det hedder byen nord for grænsen også i dag.

 

Klus og Klusz kendt i lang tid

Navnet Krokris nævnes første gang i slutningen af det 14. århundrede. I 1473 benævnes stedet som Klusz. Her sidestilles Adelby Kirke som stedbetegnelse med kapellet i Klus. Men det hedder endnu ”de Klusz”

I et uddrag fra Gotschlak von Ahlefelds regnskab over indtægter og udgifter for årene 1502 – 05 hedder det Klus.

I Dankwerths kort over Flensborg, der stammer fra 1648 findes Klus brugt som navnet på en landsby.

I Harreslev (Harrislee) finder vi i dag ved siden af den ny anlagte markedsplads den romersk – katolske kirke St. Anna. (1951) Dets navn kan åbenbart henledes til forgængeren ved Klus.

 

Var ”Den Krumme vej” en del af Hærvejen?

Spørgsmålet er så om kapellet lå på selve Hærvejen. Hugo Matthiessen, der har skrevet mange fantastiske bøger om Hærvejen går kraftig imod at Krumvejen skulle være den direkte Hærvej.

På strækningen mellem Bov og Flensborg ligger ved Nyhus en hellig kilde. Det første de vejfarende mødte i Flensborg, var Skt. Gertruds Kapel lige inden for den nordlige byport. Og Skt. Gertruds Gilde skulle stå fattige pilgrimme bi på deres rejse. Dette nævner Hugo Mathiesen også.

På vejen uden om Flensborg ligger der ingen hellig kilde, intet kapel eller kirke. Det næste sted er Oversø Kirke.

 

Ville man ikke have kvæget ind i Flensborg?

De ting som Hugo Matthiesen anfører som beviser for, at vejen gik uden om Flensborg er dokumenter, der alle er senmiddelalderlige. På det tidspunkt kan det meget vel være muligt, at man fra Flensborgs side har ønsket at få kvæget uden om byen.

 

Nyhus placering

Ved at lægge borgen Nyhus ved Krumvejen og ikke ved den anden, spærrede man ikke alene tilgangen til Flensborg, men tillige hele trafikforbindelsen til lands mellem nord og syd. Helt nye opdagelser inden for Flensborgs bymure, synes at pege i samme retning.

Det er lykkedes for den kendte hjemstavnsforsker J. Røschmann, at fastslå et borganlæg ved den nuværende Fruekirke, et anlæg, der måske kan føres tilbage til år 1200. Andre endnu ikke fremdragne borganlæg ved Flensborg, ikke ved Hugo Matthiesens Hærvej synes at tale for, at man i det mindste indtil 1500 har brugt vejen over Flensborg.

 

En passende afsked

At den verdslige magt i tidlig middelalder har erkendt vejstykkets betydning, før Hærvejen fra Flensborgs beskyttende mure fører syd på i et åbent usikkert land, ses deraf, at der fra Flensborg til Bov findes rester af flere borganlæg enten i terrænet eller i historiske kilder.

Fra kirkelig side har man villet give datidens pilgrim en passende afsked, før han vandrede videre sydover, hvor han skulle gå længe, inden han fandt en kirke eller et kapel.

 

Et kloster kunne skade hertugelige interesser

Herved kunne Klus opnå en sådan betydning, at endog flere paver har givet tilladelse til klosteropførelse. Antagelig skulle Ryd Kloster ikke svækkes med et stærkt kloster ved Klus.

Den danske konge skulle ikke have et støttepunkt i gejstlig og verdslig henseende, hvad der kunne skade hertuglige interesser.

 

Kilde:

• Johannes Christiansen: Familien Rönnenkamp fra Flensborg. En slægtsfortælling fra helstatens dage
• Stenz, R.P. Petersen: Bov Sogn (Ole Harck: Klus – et middelalderligt valfartssted)
• Hugo Matthiesen: Hærvejen
• Carsten Petersen: Slesvigske Præster
• Se Litteratur Padborg/Kruså/Bov

 

Hvis du vil vide mere: Om Flensborg: Se her på www.dengang.dk

• Knudsgildet i Flensborg (7)
• Slottet Duborg i Flensborg
• Flensborg – for længe siden (4)
• Flensborg – dengang (3)
• Flensborg – i hverdag og krig (2)
• Flensborg – i begyndelsen (1)
• Flensborg – mere end 725 år

 

Hvis du vil vide mere: Om Hærvejen m.m. Se her på www.dengang.dk

• Gejlå – broen
• Pouls Bro på Hærvejen
• Immervad Bro
• Hærvejen i Sønderjylland
• Damgård Mølle ved Rødekro
• Mere om Urnehoved
• Kliplev Marked
• En tolderfamilie fra Hærvejen
• Toldsted på Hærvejen
• Urnehoved – et tingsted ved Hærvejen
• Bommerlund – Hærvejens snaps
• Bommerlund – snaps, kro og skov
• Livet omkring Bov Kirke
• Hærvejen til grænsen
• Oldemorstoft
• Mysteriet i Ensted
• Kirker – syd for Aabenraa (Kliplev Kirke)

 

 

 

Hvis du vil vide mere: Om klostre. Se her på www.dengang.dk

• Farvel til de sønderjyske Gråbrødreklostre
• Et kloster – 15 km fra Tønder
• Løgumkloster – nordøst for Tønder
• Ryd Kloster