Besættelsen og Befrielsen ved Grænsen
Frits Clausen truede med klø. Claus Eskildsen påstod, at tyskerne ikke kom. Jyllands – danskerne skulle sendes hjem. Hitlers fødselsdag blev fejret i forsamlingshuset i Lydersholm. Masser af bomber over området. Borgerne var forarget over Hjemmetyskernes Heimwehr. Tønders betjente var advaret. Hvorfor gik gendarmerne ikke under jorden? Masser af stikkere. Maskinpistoler blev fundet på seminariet Tre tøndringer blev brugt som gidsler. Lektor Aage Rosenkjærs død i Husum. Bagerkonen overfusede den tyske officer. 1.500 flygtninge til Tønder. Folk valfartede for at se 6 døde engelske flyvere. Engelske fly skyder den 4. maj. Frihedskæmpere kom i kamp. Først kom frihedskæmperne, derefter Den Danske Brigade og til sidst Livgarden. Den Danske Brigade var ved at antænde Grøngårds lade.
Frits Clausen truede med klø
I 1938 blev man enige om, at man ville invitere en af fra hvert parti til at holde foredrag i forsamlingshuset i Lydersholm. Da Frits Clausen kom havde han 25 – 30 meningsfæller med sig.
I området havde bageren fra Bylderup Bov nu i lang tid præket om den danske nationalsocialisme. Nu kom giraffen selv. Frits Clausen fortalte, at i ethvert dansk hjem hænger Kong Christian. Og netop her var der en lokal, der afbrød ham. ”Ja og i et tysk hænger Hitler”.
Clausen blev gal og følte sig truffet:
- Ja, jeg har Hitler hængende hjemme, ikke fordi jeg er tysk, for det er jeg ikke. Heller ikke min slægt. Vi er danske. Men: Fordi jeg respekterer denne mand! Luther haj jeg også! Har ikke også mange andre dansker det? Jeg bliver vred, når nogen påstår, at jeg er tysk. Jeg bliver rasende, og hvis De vover at sige det blot en gang til, vanker der en ørefigen. Har de forstået mig? Ikke herinde, men udenfor. En lussing! Forstår De.
Forsamlingshuset var ikke ret stort. Men mange var blevet berørt over Clausens vredesudbrud. Og formanden mente, at Frits Clausen havde misbrugt forsamlingshusets gæstfrihed. Man havde lagt op til, at det skulle være et almindeligt oplysningsmøde om DNSAP. Og Frits Clausen skulle vide, at dette ikke var et politisk rabaldermøde på en kro.
Den omtalte bager som skulle lede mødet blev bebrejdet, at han ikke havde forsøgt at glatte ud.
Når man kigger på hvilke gæster, der har besøgt det lille forsamlingshus, ja så må man i den grad forbavses.
Claus Eskildsen: Tyskerne kommer ikke
Den 8. april 1940 var der også møde i Lydersholm forsamlingshus. Det var seminarielærer Claus Eskildsen, Tønder, der var på besøg. Inden mødet var der gået rygter om, at alle bilejere skulle havde deres biler parate, men til hvad.
Eskildsen begyndte:
- Englænderne havde lagt miner ved Norges kyster. Og hvad betydning det kan få for os, er ikke godt at vide.
Han fortalte om ”Lebensraum”, viste lysbilleder om beliggenheden af danske stednavnetyper i Sydslesvig.
Det blev uro i salen. Det blev meddelt, at der forelå bud om, at alle gendarmer skulle nordpå kl. 12. Alle pårørende tog straks hjem.
Claus Eskildsen viste på kortet, at Danmark faktisk ligger som en pikkelhue over Tyskland:
- Jeg tror ikke de kommer
Og han gentog, at de ikke kom.
Gendarmerne skulle blive hjemme
Formanden for foredragsforeningen, gårdejer Mathias Christiansen udtalte meget begavet:
- Når grænsegendarmerne skal væk, kommer der sikkert militær herned til grænsen. Ellers føler vi os da forladt. Hvad der end sker, så vil vi holde sammen om det danske.
Alle var dybt bevægede og sang:
- Altid frejdig
Og det var med tårer i øjnene med ængstelige tanker for hvad der nu ville ske.
Da man kom uden for fløj en flyvemaskine lige over hovedet på dem. Man var spændt på, hvad natten ville bringe. Gendarmerne gik hele natten med deres familier frem og tilbage på vejen i Lydersholm. Til sidst gik de hjem, ventende i spænding. Klokken 3 næste morgen kom der en kontraordre:
- Gendarmerne skulle blive hjemme
De mørke flyvemaskiner
Mellem 4.30 og 5.00 drønede de første store tunge mørke flyvemaskiner over den dansk – tyske grænse. De formørkede næsten himlen. Så lavt fløj de, at de store træer nærmest svajede af lufttrykket.
Og så kom de næsten endeløse kolonner af fremmede soldater af landevejen. Det var ikke alle, der havde trang til at vise interesse for de ubudne gæster, der så fuldstændig brød ikke – angrebspagten.
Taleøvelser i radioen
Mange lyttede til radioen. Der måtte dog være noget vigtigt nyt. Der var morgengymnastik som sædvanlig. Folk lyttede stadig. Ved 8.30 – 9.00 tiden lød en fremmed stemme:
- Hallo! Hallo! Vi gør taleøvelser! Vi gør ta-le-ø-vel-ser!
Dette blev gentaget flere gange. Udtrykket ”gør” er tydelig nok, hvor det kommer fra.
Hjemmetyskernes holdning var ikke til at tage fejl af.
- Das haven die Dänen gut von
Ja sådan råbte en gårdmandskone i Lydersholm højt til hendes tysksindede nabokone.
Jyllands-danskerne skal ud
I Tønder delte hjemmetyskerne chokolade, cigaretter og bolsjer ud til de tyske soldater, mens de gik gennem byen. Ja de mødte med flere spande vand og kopper til at drikke af. En købmand delte ud af sine varer i lange baner.
Hecht, som alle i Tønder kendte, havde hejst hagekorsflaget på Statsskolens flagstang, mens der blev sunget morgensang. Hagekorsflaget blev hejst på Seminariet og på Tønder Rådhus. Og dramaet omkring Hagekorsflaget på kirketårnet har vi tidligere berettet om.
Om eftermiddagen den 9. april var sognerådsformanden i Udbjerg og en gårdejer i Tønder sammen med et par andre hjemmetyskere på turne på byens restauranter. Hen under aften gik de stærkt beduggede op gennem Tønders hovedgade.
Gårdejeren var så vidt, at han ikke kunne se men nok høre. Gårdejer Mathias Jepsen, Rørkær passerede parret og sagde ”Go Avten”.
Gårdejeren spurgte: ”Hvem er det”, hvortil sognerådsformanden svarede: ”Det er da Mathias fra Rørkær” Den anden slog fast: ”Ja han er god nok. Han kan få lov at bli` her, men alle de andre Jyllands-danskere, de skal Fanden gale mig herut!
Hitlers fødselsdag blev fejret i forsamlingshuset
Livet måtte gå videre. I København fortsatte kongen sine rideture, og det gjorde han også den 11. april. I det lille forsamlingshus i Lydersholm overnattede nu 14 tyske soldater i godt tre uger. De sov i halm.
De gik nu i vagt ved grænsen sammen med de danske gendarmer. – en tysk soldat og en gendarm. Hjemmetyskerne sørgede godt for soldaterne.
Men det vakte dog i den grad harme i den lille by, Lydersholm, at man fejrede Hitlers fødselsdag – i et dansk forsamlingshus. Ganske rigtigt. De tysksindede koner kom gående gennem byen med den ene lagkage efter den anden hen til forsamlingshuset.
De fleste beboere mente nu nok, at det var mere passende, at holde Hitlers fødselsdag i Den Tyske Privatskole. Soldaterne var ellers blevet inviteret hjem privat, men de havde valgt at sige nej tak.
I Lydersholm blev der flaget med Hagekorsflaget, da Paris blev taget. De tænkte vel ligesom som en gårdejer i Jejsing:
- Kampen føres ingelunde for at undertrykke andre nationer, men for at bibringe dem fremgang og lykke ved hjælp af den tyske kraft. Målet er at bringe orden og ro overalt i Europa. England er den egentlige undertrykker og skal knuses!
Vigtige Datoer fra Besættelsestiden:
Maj 1940
Redaktør Viggo Lausten, Vestslesvigsk Tidende, Tønder, arresteres af Gestapo midt om natten. En måned efter lyder budskabet: Redaktøren har begået selvmord i Vestre Fængsel på grund af de overvældende mange indicier mod ham.
Anklagen lød på spionage (Man mener: næppe helt ubegrundet). Pastor Magle i Tønder holdt en personligt præget og stærk tale.
Dr. Ejnar Dahl, Tønder arresteres. Han blev frigivet en måned efter.
Der kom nye flagstænger ved hver tysk ejendom. Hidtil kunne man altid med sikkerhed hævde, at hvor der var flagstang, bor der en dansker.
Juni 1940
I midten af juni 1940 lød rygter:
- Nu skal Nordslesvig indlemmes i Tyskland
Det skulle ske den 28. juni, dagen for undertegnelsen af Versaillestraktaten i 1919. Om formiddagen skulle kong Christian tale i radioen og tage afsked med Sønderjylland. Om eftermiddagen skulle Hitler byde velkommen fra Versailles.
Men dagen før bekendtgjordes i Nordschleswigsche Zeitung, at al demonstration aflystes. Det var en stor skuffelse for hjemmetyskerne. En vagtmester i Udbjerg stod i en have og hørte en samtale mellem sognerådsformanden og en gårdejer:
- Det er alligevel mit livs største skuffelse, at vi ikke måtte få lov til at hejse det tyske flag i går.
Købmand Axel Michelsen og politimester Brix arresteres
Legitimationskort indføres og kræves
- juli 1942
Der faldt engelske bomber i Tønder. En engelsk flyvemaskine ville ramme tog med soldater ved banegården. I stedet rammes et stort hus, herved dræbes dyrlæge Jensen, datteren Inge, samt fru lærer Larsen og hendes datter Birte (se artiklen Bomber over Tønder). Og senere ville skæbnen, at bomber ramte det samme hus med flere døde.
- september 1942
400 brandbomber faldt natten over Rørkær. 2 huse blev fuldstændig knust. Vognmand Höeg, hans datter Mathilde og fru Höegs gamle far blev dræbt.
Otto og Kirsten Frederiksens gård brændte. I skæret fra den brændende gård forsøgte alle Rørkærs beboere at redde dem i det sammenstyrtede hus. Alle hjalp hvad de kunne. Der blev så oprettet nattevægterkorps, der trådte i funktion under luftalarm
Bagermester Svend Petersen, redaktør Berntsen, fotograf Buchard og kaptajn Dichmann, alle fra Tønder var blevet arresteret
December 1942
Lektor Aage Rosenkjær (en meget afholdt lærer) er blevet anholdt. (Var med til at starte modstandsbevægelsen i Tinglev) (se artiklen: Modstand i Tinglev)
Den 29. august 1943
Det var en dag, man ikke sådan lige glemmer. Læge Dahl og Claus Eskildsen blev igen arresteret. Også pastor Schülein fra Løgumkloster blev arresteret. Uniformer og våben blev taget fra det danske militær. Mandskabet blev interneret.
Pludselig optrådte Heimwehr, et frivilligt korps af vore hjemmetyskere i uniform og med gule armbind. I alt var der vel 150, der var flest fra Tønder, men også mange fra Rørkær og Jejsing. De stod vagt ved broer og veje. De forlangte at se legimitationskort også fra gamle naboer, som de udmærket kendte.
Dette betød et skærpende forhold til hjemmetyskerne. Man kunne ikke forstå, at de nu skulle bære våben mod naboerne.
December 1943
Forpagter Mathiesen Hansen, Hestholm blev arresteret og ført til Koldinghus (Staldgården). Han frigives 1 ½ måned efter. Han arresteres dog atter og igen er han væk i 1 ½ måned inden han igen frigives.
Lektor Rosenkjær var blevet ført til Vestre Fængsel og derfra til Frøslev, derfra blev han sendt i KZ – lejr.
Redaktør H.H. Bernsen, købmand Aksel Michelsen, politimester Brix og politimester Martensen-Larsen arresteres.
Godsinspektør Gjerlev arresteres (Vi har mere om familien Gjerlevs lidelser under besættelsen Se artiklen: En frihedskæmper fra Tønder) Efter et halvt år løslades Gjerlev.
Kaptajn Bartholdy og lærer Marcussen arresteres
Sommeren 1944
Lærer Leick, Lydersholm modtog trusselsbreve. Det medførte ”nervechok”. Han må på et halvt års rekreation. Spændingen voksede i forhold til hjemmetyskerne. Usikkerheden breder sig også. Det føles som, at der er stikkere rundt omkring, alle vegne.
- maj 1944
Grænsegendarmeriets chef, oberst Paludan Müller dør i sit hjem i Gråsten i kamp mod Gestapo (Se artiklen: Var Paludan – Müller en folkehelt?)
- september 1944
Tyskerne arresterede det danske politi. I Tønder blev ingen anholdt, men mange forsvandt. Politimester Brix havde indkaldt til et hemmeligt møde på Tønderhus.
Samme dag havde Grænsegendarmeriets fungerende chef, kaptajn A.S. Ørsted Petersen rundt til vagtmestrene og sagde:
- Nu er De ikke i tjeneste mere, men hold Dem hjemme. De vil blive afhentet.
Næste dag ved middagstid kom en tysk lastbil efter gendarmerne. De blev bevogtet af soldater med håndgranater, maskinpistoler og revolver.
Hvorfor gik gendarmerne ikke under jorden?
Måske kan det undre, at ikke flere gik under jorden. Men nu blev de i stedet kørt til internering i Frøslevlejren. Senere blev de sendt syd på. Men til kaptajn Ørsted Petersen havde tyskerne sagt, at såfremt denne ville være behjælpelig med at finde frem til hver enkelt gendarm, så ville de blive løsladt inden for 8 dage.
De enkelte gendarmer stolede på deres kaptajns garanti for løsladelse, måske var det derfor de ikke forsøgte at unddrage at gå under jorden.
De internerede officerer i Frøslevlejren viste dog Ørsted Petersen den kolde skulder på grund af hans holdning.
I Jyndevad var en tysk soldat kommet efter en gendarm. Men soldaten puffede til ham og sagde, at han skulle se, at komme væk.
141 gendarmer føres den 5. oktober til koncentrationslejren Neuengamme og til andre lejre.
- oktober 1944
Gårdejer Gotthardsen, Lund og vognmand Hans Therkelsen, Bylderup Bov blev arresteret. Man berettede om, at en yngre mand, antagelig stikker, nogle dage forud havde været rundt bl.a. hos Gotthardsen, for at sælge Kaj Munks erindringer. Manden havde rigtig forstået at tale med folk og havde fået Gotthardsen til at fortælle alt for meget.
Masser af stikkere
I hvert fald forsvandt gårdejer Svend Hansen ud af bagdøren, mens et par tyske herrer stod og talte med fru Mette ”om de ikke havde noget halm at sælge”. Sognefoged Mathias Johannsen, Kværnholt og skomagermester Bøgen forsvandt ”under jorden”. Bøgen spadserede en tur hen ad gaden i Bylderup Bov, da han blev advaret.
Efter dette arbejdede stikkerne igen med at sælge ”erindringer”. De var bl.a. hos landmand Aksel Mathiesen, Nolde, snakkede og snakkede.
- oktober 1944
Bankassistent Erik Svendsen, isenkræmmer Holger Petersen og trafikkontrollør Alfred Nielsen blev arresteret. Sidstnævnte blev dog kort tid efter løsladt. De holdtes en kort tid holdt som fanger i Alexandrineskolens kælder. De blev faktisk brugt som gidsler ved at køre med i de forreste vogne i de tyske troppetog.
En flok fanger gik gennem Tønders gader under skarp bevogtning, deriblandt Holger Petersen, Erik Svendsen, overlægen på Grindsted Sygehus, pastor Riis Højgaard fra Rise og mange flere.
- oktober 1944
Pludselig dukkede Gestapo op på Seminariet. På loftet fandt de to maskinpistoler. Og yderligere tre fandt de på området. To seminarister blev anholdt.
Da Seminariet gentog arbejdet efter sommerferien, udtalte forstander Morten Bredsdorff over for eleverne, at enhver form for illegalt arbejde ikke ville blive tålt og medføre øjeblikkelig bortvisning.
Da Ortskommandanten i Tønder tryglede den danske politimester om at fortsætte i hvert fald som luftværnschef, fik han som svar de allerede klassiske ord:
- Ich bin aufgelöst, Herr Kommandant
I Tønder trængte to berusede tyske underofficerer ind på sygehuset, hvor de i en sygestue generede sengeliggende patienter.
Rygterne svirrede. Nu havde gendarmerne i Neuengamme plettyfus. Tre var døde. I alt var 61 gendarmer sendt hjem.
November 1944
Overbetjent A.H. Sørensen, Tønder blev arresteret, og det gjorde kontorist Kaj Petersen på Burkal kommunekontor også.
Gendarmkonerne led meget. De kunne ikke få noget at vide om deres mænds tilstand. Måske blev de pint eller sultet? Måske er de uden lægehjælp eller pleje?
Brødrene Tygesens forretning i Tønder blev ødelagt ved en påsat brand, antagelig en sabotageaktion.
For tredje gang lykkedes det at redde Tønderhus fra at komme i tyskernes hænder.
Første december 1944
Det var sorgens dag i Tønder. Man havde fået at vide, at lektor Aage Rosenkjær var død den 18. november i Husum. Han var begravet der sammen med 8 andre. Harmen greb også mange Tønder – borgere
Pastor Magle var blevet arresteret.
- december 1944
Overgendarm Jens Petersen fra Lydersholm var død i Neuengamme. Det var den første gendarm fra Lydersholm, der var bukket under. Det greb borgerne i byen om hjertet. Man frygtede det værste. Man vidste, at gendarmerne var syge.
- december 1944
Der var mindegudstjeneste for lektor Rosenkjær i Tønder kirke. Kirken var stuvende fuld. Danske fra Tønder og omegnen deltog.
En enkelt gendarm var kommet hjem. Det forlød, at de var blev flyttet fra Neuengamme til lejre ved Dresden.
- januar 1945
Der var mindegudstjeneste i Burkal præstegård for overgendarm Jens Petersen. Pastor Ejnar Høgel sagde nogle gribende ord. En del af familien var tyske, og hjemmetyskere var dog også mødt op.
Toldforvalter Harald Bahnsen Tønder talte på etatens vegne og overgendarm Schultz talte på gendarmernes vegne:
- Vi fulgtes til Frøslev, så skiltes vore veje. Det var tungt for os, da kammeraterne kørte syd på.
Senere på dagen meldtes om tre gendarmers død syd fra. En personbil var blevet beskudt af allieret flyver ved Stemmild,
- januar 1945
Tre gendarmer var blevet løsladt fra Frøslev, heriblandt var kaptajn Ørsted Petersen
- januar 1945
Der blev meldt om 6 gendarmdødsfald og ligeledes var politimester Agersted, Aabenraa død. Rygterne svirrede. Man fortalte nu fra Tyskland, at gendarmerne blev brugt som bloddonorer. Et stort antal fangere var ført fra Frøslev til Tyskland som gidsler, deriblandt Erik Svendsen, Holger Petersen og lærer Marcussen.
Februar 1945
En bagermesterfrue fra Tønder er blevet arresteret. Hun sad først i den tyske skoles kælder. Derefter var det så Koldinghus. Man beretter om, at hun ved en fest på Tønderhus havde fået rigeligt. Hun rakte tunge ad en tysk officer, der boede på Tønderhus, da han samlede hendes handske op.
Officeren tilbød at lade det skete være glemt, hvis hun ville give en undskyldning, men hun blev ved med at skælde ud. Ja hun ringede endda officeren op på hans værelse og fortsatte. En sådan opførsel måtte hævne sig.
Masser af arbejdere
350 tyske arbejdere var ankommet til Jejsing – Rørkær for at grave tankgrave, skyttegrave og fælder på strækningen Jejsing – Tønder.
På Krusågård var over 200 arbejdere i gang med gravning, gennem køkkenhaver ud på marken. De sov i halm, i forsamlingshuse og skolen. Der er 650 overalt i sognet. De fem af dem var over 70 år.
Marts 1945
Flygtninge fra Østprøjsen strømmede i massvis til egnen. Til Tønder kom der 1.500. De blev indkvarteret hos hjemmetyskere i by og på land. De boede også i lejre, hvorfra de blev sendt ud at arbejde på gårde.
Folk valfartede til døde engelske flyvere
En vinteraften blev en engelsk flyvemaskine skudt ned på en mark ved Jejsing. 6 flyvere blev dræbt. Maskinen og de døde englændere blev liggende i to døgn. Folk valfartede for at se det. Den tyske skole i Bylderup kom med læreren i spidsen for at beundre tyskernes værk.
Hvor utiltalende at lade de døde ligge så længe. Det viser ringe respekt og pietet over for døden. En flyver sad fast i en tjørnehæk. Skoledrenge gik og samlede flødekarameller ud af flyvernes lommer.
Fire gendarmer kom hjem
En bombe havde ramt et hus i Rens. En bombe faldt i Nolde, en ved Vindtved, en syd for Jejsing, en i Solderup og nogle syd for grænsen. Alle steder kunne man mærke rystelserne og der var masser af drøn.
På hele strækningen til Tønder blev der gravet firkantede maskingeværstillinger et par meter fra landevejen og med 50 meters afstand.
Fire gendarmer kom hjem fra Neuengamme. Der var i den grad glæde. Og fra alle danske hjem på strækningen fra Jejsing kom folk ud og vinkede.
Hjemmetyskere på arbejde
To hjemmetyskere fra Jejsing og en gårdmand fra Rørkær kørte mod nord med hver deres arbejdsvogn og spand heste. Det forlød, at de skulle til Esbjerg og være med blandt de 8.000 mand, der skulle lave fæstning. De skulle også lave dige ved Rejsby. Det forlød nemlig, at englænderne skulle gå i land i næste uge.
Fra Tønder var der allerede afrejst en masse hjemmetyskere, også kvinder. En hjemmetysk kone fortalte, at de kvinder, der kunne holde ud at grave, også skulle grave. De andre skulle lave mad.
Et hemmeligt sted til Tønders betjente
Betjentene i Tønder havde forskellige steder i området, hvor de overnattede. Og dog! De havde et hemmeligt samlingssted på Margretegård.
Ingen vidste, at de var betjente. Gestapo havde flere gange søgt dem i deres hjem. Aften efter aften. Nat efter nat. Det var først bagefter det gik op for folk, at det var betjente.
- maj 1945
Skolebørnene havde fået fri. Man forventede at englænderne hvert øjeblik kunne forventes ved grænsen. Så ville ludtalarmen lyde i byen. En stor flok engelske flyvemaskiner kom syd fra. Nogle fløj meget lavt. Nogle dukkede ned over Sæd. Maskinpistoler knaldede pludselig.
Børn og voksne på cykler smed sig ned i vejgrøfterne.
Frihedskæmpere på vej
Et par hundrede frihedskæmpere var på vej nord fra til grænsen. Lige så snart englænderne havde passeret grænsen skulle de overtage bevogtningen. 60 af dem skulle bo på Grøngård.
Igen var der en masse rygter. Russerne var på Fyn. Amerikanerne var kommet til Aabenraa. Hvad var sandt. Der var uro og spænding.
Den 4. maj 20.30 lød frihedsbudskabet fra London. Dannebrog blev hejst overalt.
- maj 1945
Klokken 8 lød kirkeklokkerne fra alle landets kirker. Lige uden for Tønder var der landet et engelsk fly. Her var masser af folk.
Frihedskæmpere i kamp
De frihedskæmpere, der kom nordfra kom i kamp med tyskerne ved Skærbæk. To blev dræbt og flere blev såret. Ved grænsen ved Bremsbøl blev tre frihedskæmpere alvorlig såret. Tyske pansernæver blev kastet mod dem. Blandt disse var to ingeniører fra Statens Jordlovsudvalg. Heron Nielsen fik et maveskud og Christensen fik højre arm ødelagt.
Allerede flere dage før kapitulationen begyndte tyskerne at gå over grænsen. Og mange benyttede de mindre grænseovergange bl.a. ved Bejers Kro.
- maj 1945
Ordren lød, at der kun var overgang ved Rens og Sæd. Hver tysker måtte medtage et håndvåben alt andet skulle afleveres. Til transport af levnedsmidler, så måtte der kun medtages en vogn pr. bataljon.
Efterhånden lå der ammunition overalt i grøfter og ved veje. Maskinpistoler, geværer og meget andet våben fyldte også.
Mange af frihedskæmperne kom direkte fra Frøslevlejren. Andre havde også siden lang tid i Vestre Fængsel. Og premierløjtnant Lind var blevet mishandlet på den mest grusomme måde i universitetets kælder i Århus, da han opholdt sig der i tre måneder.
I det lille forsamlingshus var der en sammenkomst for beboere og frihedskæmpere. Seminarielærer Claus Eskildsen holdt tale om Sønderjylland og Sydslesvig.
Den danske brigade ankommer
Den 14. maj 1945 ankom 45 mand fra den danske brigade. De overtog grænsebevogtningen fra Flyvsholm i øst til grænsesten nr. 195 i vest. Denne deling var på Grøngård indtil 17. maj.
Nye soldater kom og overtog bevogtningen. De kedede sig og skød med både det ene og det andet. Pludselig gik der ild i halmen og Grøngårds lade var i stor fare for at brænde ned. Civilforsvarets udrykningstjeneste blev kaldt til assistance og branden blev slukket.
En anden gang legede to kopraler med tåregasbomber. Det blev for meget for husbonden på Grøngård.
Livgarden ankommer
Den 8. juli 1945 kom livgarden og overtog grænsebevogtningen. Den første nat boede de på gården. Men næste dag blev de tre barakker fra gårdspladsen flyttet ned på den tyske skole. Garderne begyndte straks at bygge en rigtig lejr. Garderne blev indkvarteret i private hjem og hjalp med høstarbejdet. De hjalp også, da der brændte en gård i Lydersholm.
Kilde:
- Litteratur Tønder
- Sønderjyske Årbøger (Anna Rud Bentholm, Grøngård)
- artikler dengang.dk
Hvis du vil vide mere: Om Besættelsestiden i Tønder, på www.dengang.dk kan du finde følgende:
- Da Hagekorsflaget blev rejst i Tønder
- Da gadeskiltene blev skiftet i Tønder
- Krigsårene i Tønder 1940 – 1945
- En frihedskæmper fra Tønder
- Tønder – maj 1945
- Tønder og Omegn – 9. april 1940
- Sabotage i Tønder
- Nazister i Tønder
- Da tyskerne kom til Tønder
- Bombeangreb mod Tønder
- De dødsdømte fra Tønder
- Tønder under besættelsen
- Tyske flygtninge i Nordslesvig og mange flere
På vores hjemmeside har vi i alt 220 artikler fra Besættelsestiden
Hvis du vil vide mere: Om Gendarmerne og deres leder, på www.dengang.dk kan du finde følgende:
- Obersten fra Tønder
- Dansk agent var skyld i gendarmers død
- Dramaet ved viadukten
- Gendarmstien
- Pas på grænsen
- Var Palludan – Møller en folkehelt?
- Grænsen og dens bevogtere
- Pas på grænsen og mange flere og mange flere
Hvis du vil vide mere: Om Frits Clausen og Nazisterne, på www.dengang.dk kan du finde følgende:
- Frits som sprællemand med trillebør
- Frits, nazister og et kartotek
- Frits Clausen – lægen fra Aabenraa
- Da Frits Clausen kom til middag
- Frits Clausen – den tredje historie
- Da Nazismen kom til Sønderjylland
- Bloddrenge og unge nazister
- Bovrup – kartoteket og mange flere