Immervad Bro

 Mange steder fortælles at der først var bro her fra 1787. Men broen må være mindst 70 år ældre. I hvert fald lå der en træbro her i 1716. Og stenbroen der er der i dag kan bære op til 150 tons. Og så er der knyttet mange sagn og myter til stedet. Således kan man ved midnatstide og fuldmåne oplyse en hovedløs ride over broen. Går du under broen kan du høre kvæg, og du kan høre kvægdrivere snakke. 

 

Her lå flere broer

Hærvejen er altid spændende at beskæftige sig med. Vi kan også se, at det er stor interesse for emnet. Du får en artikeloversigt bagerst i denne artikel.

På den lange strækning fra Viborg til Dannevirke følger hærvejen i hovedsagen den jyske højderyg og dermed vandskellet. På vejen gennem Sønderjylland ligger flere broer.

 

Altid farbart vadested

Immervad Bro er bygget over Rudbækken. Den har sit udspring i højdedraget ved Hovslund skov nogle få kilometer østligere. Tidligere løb vandet fra Rudbækken under Immervad bro og videre i Geelså for at ende i Ribe å og således i Vesterhavet.

Immervad betyder, at der altid/immer på dette sted har været et farbart vadested, hvor andre vadesteder kan være ufremkommelige i tøbrudstider eller våde perioder. Så vi må udlede at her har været et helårsvadested.

I dag er bækken reguleret og uddybet. Den følger nye baner, og det gamle vadested er tørlagt.

 

Broen er ældre er indtaget

Det er landmand Jørgen Pedersen Aarøe, der har bygget Immervad bro i 1787. Men i tidligere artikler står der anført, at det er Jørgen Sønderballe, der er bygmester.

Der fastslås, at indtil 1787 var Immervad bro blot et vadested, hvor store flade sten var lagt ud med et skridts afstand.

Men dette er ikke korrekt. Hans H. Worsøe har gennemgået hidtil uordnede arkivalier i Haderslev amtsarkiv og her har han fundet akter, der belyser broens tidligere historie.

 

Der var allerede en bro her i 1716

Den 24. marts 1731 ansøgte amtmanden i Haderslev, grev Reventlow, Rentekammeret i København om at få udgifterne dækket ved reparationen af Immervad bro på den offentlige landevej til Flensborg, da den nu er blevet så brøstfældig, at han har givet husfoged Simonsen ordre til at udarbejde en nøjagtig fortegnelse over omkostningerne ved reparation.

Som argument for en hurtig bevilling anførte amtmanden, at hvis kongen agtede at rejse til Holsten til sommer, ville han ikke uden besvær og fare kunne passere broen. Allerede få dage efter svarede Rentekammeret, at man ville stille træ til broen til rådighed.

Man ville dog ikke betale arbejdslønnen og det nødvendige jern (Eisenwerck)idet man henviste til en skrivelse af 1. oktober 1716 til krigskommissær Simonsen, hvor der er blevet befalet, at amtet selv skulle afholde disse udgifter.

Dette kunne altså tyde på, at den omtalte bro er blevet bygget eller måske repareret i 1716. Så broens historie er således blevet i hvert fald 70 år ældre end hvad du kan læse i diverse bøger og på diverse hjemmesider.

 

Længden var 8,80 meter

Nu siges der ikke noget om broen fra 16. april 1731. Men der foreligger en ordre fra Rentekammeret om at udvise træ fra den nærmeste skov. Dette skal så tages fra steder, hvor det gør mindst mulig skade.

Man kan ud fra materialelisten se, at broens længde har været 8,80 meter. Broens bredde havde været 1 ¾ meter. En helt lille bro har det altså ikke været. Men det har slet ikke kunnet tage de store studedrifter. De har fortsat måttet over træbroen.

 

Den nuværende bro er kortere

Den nuværende bro er 4,70 meter bred, men betydelig kortere end træbroen. Det kan hænge sammen med, at der er sket en opfyldning på begge sider, da granitbroen blev bygget.

Granitkvadrene blev hugget ud af en stor granitsten. Man kan se, hvorledes nogle af de udhuggede kvadre ligger nøjagtig over hinanden, som de er taget fra kæmpestenen. Broen har to gennemløb. Det samlede spænd er så stort, at man har været nødt til at afstive konstruktionen med lodrette bropiller midt i åløbet.

De vandrette stanbjælker er optil 4,35 meter lange. De er alle udspaltet fra en og samme granitblok, som lå ved Fredhule nær Haderslev.

 

Blodet farvede vandet rødt.

Der er udkæmpet mange slag på Hærvejen ofte på strategisk vigtige steder langs Hærvejen. En af slagene er formentlig sket her ved Immervad. Her mødte Erik af Pommern i 1422 en hær af holstenere.

Erik af Pommern lå i flere år i krig med holstenske grever om slesvigske hertugdømmer. Han var konge af Danmark, Norge og Sverige, men også hertug af slesvigske Pommern.

Slaget ved Immervad var voldsomt og myten siger, at blodet farvede vandet i åen rødt. Erik af Pommern taber slaget. Efter slaget laves en fredsaftale på et sted lidt nord for vadestedet, hvor en hulvej afgrener fra Hærvejen mod Haderslev. Stedet kaldes i dag Fredshulen.

 

Broens bærerevne er 150 tons

Her ved Immervad ligger en af de gamle hærvejskroer. Kroen er i dag landbrug. Men i længen ud mod Hærvejen er indrettet et af de primitive pilgrimsherberge. Det er her man af ”syge” elmetræer har lavet statuer af hærvejstrafikanter.

Man har regnet ud, at broens bærerevne er helt oppe på 150 tons.

 

Man kan hører stemmer og kvæg

Sagnet siger også, at sætter man sig under den gamle bro i nattetimerne, vil man kunne høre de gamle kærrer og hestehove passere broen.

Tredje generation af en familie nu bosiddende i Helsingør har mødt dette mærkelige fænomen ved broen. Den første var hendes bedstefar fra Hovslund. Omkring 1910 prøvede han at klatre ned under broen. Han stak hovedet ind under broens skygge. Dernede kunne han tydelig høre lyden af menneskestemmer, traskende køer, muhen, brølen og en kraftig lugt.

På et tidspunkt lød det som om, at der var en flok køer, der kom over broen. Da han stak hovedet op mod lyset igen, var der absolut ingenting. Også hans søn oplevede i 1930erne samme fænomen. Han har hørt en tydelig samtale mellem to mænd diskutere, hvilke priser deres dyr ville indbringe.

Og som skrevet, så har tredje generation også oplevet det samme, når hun har tilbragt sine sommerferier hernede.

 

Hovedløs passerer broen ved midnatstide

Et andet sagn siger, at man ved broen ved midnatstid og i fuldmåne vil man kunne se en hovedløs formentlig soldat krydse broen.

 

Kilde:

• Litteratur Sønderjylland (under udarbejdelse)
• Sønderjysk Månedsskrift
• Lars Thomas: Mystik i Danmark (2)
• Trafik og Veje februar 2014

 

Hvis du vil vide mere om Hærvejen her på www.dengang.dk se her:

 

• Gejlå-broen
• Pouls Bro på Hærvejen
• Hærvejen i Sønderjylland
• Damgård Mølle ved Rødekro
• Mere om Urnehoved
• Kliplev Marked
• En tolderfamilie fra Hærvejen
• Toldsted ved Hærvejen
• Urnehoved-et tingsted ved Hærvejen
• Bommerlund- Hærvejens snaps
• Bommerlund-snaps, kro og skov
• Livet omkring Bov Kirke
• Hærvejen til Grænsen