Byen med de mange jernbanestationer

Dette er Haderslev-artikel nr. 13. Her var man ikke tilfreds med de engelske entreprenørers udspil. Det første lokomotiv nåede Haderslev i 1866. Det var en festlig indvielse. Vi skal høre om Haderslev-Vojens Banen og Haderslev Amts Jernbane (Kleinbahn). Og så er det de mange jernbanestationer, der konstant fik navneforandring, og nogle blev også flyttet. Den første strækning med Amtsbanen gik til Christiansfeld. Man kunne mærke Første Verdenskrig. En ny storhedstid for Amtsbanen var kørsel med mergel. Under besættelsen kørte man med farligt gods. Der var ved at ske en katastrofe. Og så var der flere dræbte under et angreb af de allierede. Stationerne blev ude på landet ofte indrettet i forbindelse med en købmandshandel eller med en aftale med en landmand. Nu er der veteranbane på strækningen Haderslev-Vojens.

 

Ikke tilfreds med englændernes planer

Samuel Peto indgav den 3. december 1852 et forslag til kongen om bygning af en jernbane fra Flensborg til Frederikshavn, finansieret og bygget af ham selv. Peto foreslog en zigzaglinje fra Flensborg via Tønder og Ballum og videre til et punkt på en bane mellem Hjerting og Århus. Derfra skulle banen føres via Viborg til Aalborg og Frederikshavn.

Det var man nu ikke så tilfreds med. Så ville man ligge langt fra en jernbanelinje. Den 14. februar 1853 indgav man en ansøg om, at blive taget med i planlægning af en længdebane. Men dette blev afslået. Først 8 år senere var man mere heldig.

 

Det første lokomotiv i Haderslev

Da krigen brød ud den 1. februar 1864 var strækningen mellem Skovkro ved Flensborg og Rødekro færdiggjort. Aden 18. september 1864 kom det første lokomotiv til Vojens.

I 1865 havde jernbaneselskabet erhvervet de nødvendig arealer vest for byen. En del af jorden tilhørte bryggeriejer Søren Christian Fuglsang, der havde købt jorden året før. Foruden banegården opførtes også et ”Kaiserliches Haupt-Postamt”.

 

Indvielsen var festlig

Nu betød strækningen Vojens-Haderslev ikke de store udfordringer for de engelske entreprenører. Om eftermiddagen den 20. februar 1866 ankom der for første gang et lokomotiv til Haderslev Station. Lodsejerne op til banen havde modtaget instrukser om, at banen ikke måtte befærdes fra 10 minutter før et togs planmæssige passage, og indtil toget var kørt forbi.

Indvielsen var ret festlig. Således havde Jernbaneselskabet betalt 1.000 rdl. hos Hotel Petersen, der havde anrettet et festmåltid. Nogle af de godt berusede gæster kunne således ikke nævne, hvad de havde fået at spise.

 

Hold tungen lige i munden

Tre jernbanestationer havde Haderslev. Det er da godt nok imponerende. Jo i jernbanehistoriens storhedstid var alt muligt. Og skal man beskrive Haderslevs stationer, så må man holde tungen lige i munden. De fik konstant navneforandringer og blev flyttet, ja det skete også, at de fik deres gamle navne tilbage.

 

Statsbanegården/Vestbanegården

Der var Statsbanegården, der senere kom til at hedde Vestbanegården kun havde ekspedition af statsbanetog. Ja den hed jo også Alt Hadersleben. Den lå i den vestlige udkant. Den havde ikke forbindelse med bymidten eller havnen. Og den lå her fra 1866.

Faktisk lå bryggeriet Fuglsang lige ved siden af. Og det var konsortiet Peto, Brassy ND Betts, der anlagde den 11,9 kilometer lange bane Vojens-Haderslev. Det var også dem, der byggede den sønderjyske længdebane, og de sønderjyske sidebaner. På grund af det bakkede terræn kunne man ikke komme direkte til købstæderne.

Godt nok passerede amtsbanestrækningen Haderslev-Skodborg stationsterrænets nordside. Men man havde sin egen perron med læskur. Strækningen fra Statsbanegården til Amtsbanegården og videre til havnen havde firestrenget spor.

 

Sydbanegården/Sønderbro Station

Sydbanegården (Sønderbro Station) var mellemstationen på strækningen til Ustrup og videre vest på ad de to baner via Gram henholdsvis Toftlund til Arnum og videre til Skærbæk. Der var også på et tidspunkt et stoppested i Skolegade. Så egentlig var der 4 stationer i Haderslev!

 

Amtsbanegården/Hadersleben Kleinbahnhof

De smalsporede amtsbaners egentlige centrum var Amtsbanegården ved Jomfrustien. Her var der anlagt en halvrund remise med 8 porte samt et stort værksted. Jo Hadersleben Kleinbahnhof blev placeret midt i byen. Og den første strækning til Christiansfeld skabte også en forbindelse til Statsbanegården.

Nu kan det være svært at finde frem til disse steder. Mest intakt er nok Amtsbanegården og Sydbanegården. Remisen blev overtaget af et pakhus og så fik rutebilerne værksteder og garager.

 

Kun 5 km mellem to amtsbaner

To steder var der kun en afstand på 5 kilometer mellem Aabenraa og Haderslev Amtsbaner. Men det var ikke meningen, at de skulle sammenkobles, selv om det nok havde været praktisk nogle gange. I Haderslev Amt var der blevet anlagt i alt 207 km ”Kleinbahn”.

 

Preussisk lov af 1892

Det var inden for rammerne af den preussiske Kleinbahngesetz fra 1892, at disse baner blev oprettet. Man så bort fra en række sikkerhedskrav og ville gerne udvikle landområderne. Og det var nu heller ikke altid nødvendig at anlægge en station. For en lokal kromand eller landmand blev udnævnt som baneagent, og fra hans ejendom blev der så solgt biletter m.m.

I Haderslev kreds kom der i 1892 til en større diskussion med nationale undertoner, da Landråd (Amtmand) Karl Mauve fremlagde en plan over kredsringsbane fra Haderslev.

 

Betalingerne stoppet

Selv om der var samlet en ret stor arbejdsstyrke og selv om vinteren 1897-98 var mild kneb det for entreprenøren at gennemføre arbejderne til tiden. Den 7. februar 1898 standsede entreprenøren sine betalinger. Og det kneb nu også med at finde tilstrækkelig med arbejdskraft. At det også kneb med at få bygningsmaterialer gjorde det ikke bedre.

Arbejderne blev indkvarteret i træbarakker langs ruten.

 

Den første strækning

Den 4. marts 1899 blev banen fra Haderslev til Christiansfeld indviet som den første. Dagen efter kunne trafikken begynde på strækningen fra Rødding til Vojens, mens banen videre til Haderslev over Ustrup først blev åbnet 4. december samme år.

Herefter prioriterede man uddybningen af Haderslev Fjord. Først den 28. maj 1903 fortsatte man udbygningen af jernbanenettet med indvielsen af banen fra Haderslev til Årøsund, der gennem århundrede havde været et vigtigt overfartssted til Fyn.

Den 2. april 1904 indviede kredsen banen fra Ustrup til Toftlund over Over Jerstal, Agerskov og Branderup.

 

Skærbæk – Haderslev 4 ½ time

Den sidste jernbane med endestation i Haderslev var banen til Skodborg, der blev indviet den 1. juli det følgende år. Det var en bane med en yderst tvivlsom økonomi på grund af det meget begrænsede opland. Men den havde regeringens opmærksomhed for den gik gennem den udprægede dansksindede egn.

Den 15. september 1910 åbnede banen fra henholdsvis Toftlund og Gramby til Arnum, som den 13. november fik en strækning videre til Skærbæk på den vestlige længdebane.

Dermed havde Haderslev kreds fået en direkte forbindelse mellem Skærbæk og Haderslev. Tænk engang, at det var en rejsetid på 4 ½ time.

 

Første Verdenskrig

Jernbanerne i Slesvig-Holsten blev berørt af Første Verdenskrig. De blev sat under ”Krigsbetrieb”. Dette blev ophævet i november 1944, hvor personkørsel igen blev tilladt. Svigtende forsyninger betød at kørslen blev reduceret med 40 pct.

Under Første Verdenskrig blev der i forbindelse med ”Sicherungsstelle Nord” anlagt en metersporet forbindelsesbane mellem Haderslev Amts Jernbaner og Aabenraa Amts Jernbaner. Det skete mellem Branderup Mølle og Øster Terp.

 

Efter Genforeningen

Ved Genforeningen overgik statsbanerne til DSB, mens kleinbanerne blev overdraget til amterne. Men efter 1920 begyndte busser og lastbiler lige så stille at æde sig ind på jernbanernes økonomiske fundament. De var langt billigere og meget mere fleksible.

Turen fra Haderslev til Årøsund tog cirka en time. I dag kan turen foretages på 10 minutter i bil.

DSB overtog efter genforeningen i 1920 driften af Vojens-Haderslav banen. Statsbanegården fortsatte under betegnelsen Haderslev. Fra 1928 hed den Haderslev Statsbanestation. Kredsbanegården fortsatte som Haderslev Amtsbanegård. I 1933 nedlagde amtsbanerne linjen til Skodborg, som også omfattede strækningen mellem de to banegårde i byen.

DSB var villige til at lade underordnet personale til at fortsætte i deres stillinger, mens overordnede lederstillinger, som for eksempel stationsforstandere skulle besættes af danske embedsmænd. Det betød, at 120 danske jernbanefolk blev forflyttet til Sønderjylland den 21. april 1920. Den endelige overtagelse fandt sted natten mellem den 16. og 17. juni 1920.

 

En ny storhedstid

I 1926 indledes en ny epoke for Haderslev Amts Jernbaner. Dette år startede mergeltransporterne. Disse transporter spillede en meget stor rolle i forbedring af landbrugsjordene. Disse transporter foregik i resten af 1920erne og 1930erne. Mergellejrene lå ved Arnum, Fjersted og Roager.

 

Igen Navneforandring

Men fra 1934 førte DSB alle tog til Amtsbanegården og flyttede maskindepotet dertil. Haderslev Statsbanegård ændrede navn til Haderslev Vestbanegård og fik indskrænket betjeningen. Perronsporet østende blev forlænget i en kurve mod nord og forbundet med sporet til Amtsbanegården. Nu blev der muligt at køre direkte til Vojens. Der blev nu også lagt et krydsningsspor med en meget smal mellemperron.

I 1939 blev den sidste amtsbanestrækning nedlagt. Nu overtog DSB også Haderslev Amtsbanegård. Dens navn var ikke mere dækkende. Så i 1943 blev navnet ændret til Haderslev Bystation. Og samtidig blev Vestbanegården til Haderslev H.

 

Farligt gods

Placeringen af et stort tysk ammunitionslager i Østerskov nordøst for Haderslev bragte mange godstog til byen. Denne kørsel fortsatte et stykke tid efter besættelsen. Først blev lagrene i Østerskov tømt. Fra december 1945 kom særtog til Haderslev Havn med udgravet ammunition fra Oksbøl-egnen. Disse særtog kørte kun om natten og med beskyttelsesvogne.

 

Lige før en katastrofe

Den 5. december 1945 var det ved at gå galt ved bystationen. En fejlagtig rangering sendte toget med i alt 300 tons og bl.a. tre vogne med højeksplosive granater mod et holdene lokomotiv på remisesporet –i stedet for på havnen. Den store togvægt blev bremset af lokomotivet –og kun ved et stort held undgik man en eksplosion, der ville have lagt bydelen øde.

 

De allierede bomber tog

De allierede valgte at bombardere jernbaner og veje for at forhindre tyskerne i at bringe forsyninger frem. Over dele af Danmark var flyaktiviteten stor. Det kulminerede den 7. januar 1945, hvor ti tog blev angrebet af 14-16 allierede fly mellem 12 og 13. Først gik det ud over Sønderjylland, dernæst Fyn. 30 mennesker blev dræbt og 48 sårede.

I Vojens blev et værnemagtstog med to tyske lokomotiver ramt. Det ene lokomotiv blev sat ud af drift, en tysk soldat blev dræbt og tre andre personer blev lettere såret.

Værre gik det ud over Haderslev, hvor tog 217 blev angrebet. Toget skulle afgå fra Haderslev 12.30, men var, som de fleste tog i de sidste krigsår, noget forsinket. Det havde godt 50 passagerer, hvoraf halvdelen var tyske soldater. Desuden var der en del lærere og skolebørn, hvis juleferie var slut.

Omkring Dyringkær en halv kilometer efter Bøghoved, bemærkede passagererne en skrattende lyd. Kort tid efter blev man klar over, at toget, som stadig kørte, var blevet beskudt.

En fyrbøder og en togbetjent blev dræbt. Lokomotivføreren fik et strejfskud i brystet. Også en kvinde, der opholdt sig i Pakvognen blev dræbt.

 

Bystationen flytter

For nu at undgå to overskæringer i Haderslev på den meget trafikerede Nørregade, der dengang var hovedvej 10, blev Haderslev Bystation i 1950 flyttet til den tomme tyske Fridrichsschule vest for Nørregade. Bystationen blev i 1979 solgt til solgt til Haderslev Kommune.

 

Så blev navnene igen ændret

Den tidligere amtsbanegård blev nu rutebilstation indtil 1961, hvor den blev flyttet fra Jomfrustien til den nuværende placering ved Nørregade. Maskindepotet blev nedlagt i 1951. I stedet blev der på Haderslev H opført en remise, som er bevaret. Haderslev H fik i 1967 navnet Haderslev Vestbanegård tilbage.

 

Ofte restauranter og skænkestue i bygningerne

I jernbanebygningerne var der ofte indrettet gæstgiveri med skænkestue, restaurant og værelser i større antal til overnattende gæster. Det kunne ske på den lange rejse fra Skodborg til Vojens eller helt til Haderslev. Ofte var der også boliger til både stationsforstander og andet personel i eller ved stationen.

Og en af de flotteste, hovedstationen i Haderslev, Haderslev H eller Amtsbanegården blev desværre revet ned i 1960erne.

Mange købmandsbutikker var også indrettet i forbindelse med stationerne. Ganske få af de tidligere ledvogterhuse ved overkørslerne er i dag bevaret.

 

Veteranbane

I 1974 ophørte persontrafikken på Haderslev-Vojens banen. Der var oliekrise, og MO-togene slugte for meget olie. Disse toge stammede tilbage fra 1930erne og 1940erne. De kunne ikke mere konkurrere med de moderne busser.

I dag køres der veteranbane på strækningen.

 

 

Kilde:

• Jernbanen mellem Haderslev og Vojens 1866-2016
• Mogens Duus: Perle-Toget til Paradis og Sibirien, Jernbanen mellem Haderslev og Vojens
• Niels Jensen: Sønderjyske Jernbaner
• Egon Weber Paulsen: Romantik i røg og damp – Haderslev Amts Jernbaner 1899-1939
• Claus Boje, Morten Duus: Haderslevbanen
• Niels Jensen: Jernbaneminder fra Sønderjylland
• Peter Thomassen: Forsvundne stationer
• Mogens Duus, Jan Forslund: På sporet af 1992
• Morten Flindt Larsen: Flere forsvundne stationer
• Bent V. Rønne: Haderslev i det 20. århundrede set gennem ord og billeder
• Sønderjyske Kulturmiljøer nr. 6, Stationsbygninger i Sønderjylland
• Sønderjyske Årbøger (diverse årgange)

 

 

Hvis du vil vide mere: Om Haderslev: Læs her på www.dengang.dk

• Haderslev Skomagerlav
• En skarpretter i Haderslev
• Turen går til Haderslev i 1900-tallet
• Der var gang i Haderslev
• Katastrofen på Haderslev Dam
• Da Skrydstrup fik sin flyveplads (Fliegerhorst Hadersleben)
• Haderslev-under Første Verdenskrig
• Haderslev 1917-1918
• Haderslev historie(3)
• Et apotek i Haderslev
• Haderslev-Handel og Søfart (2)
• Haderslev i begyndelsen (1)

 

Hvis du vil vide mere: Om Sporvogne, Busser og Tog: Læs her på www.dengang.dk

• Et gammelt jernbaneprojekt
• Tog til Aabenraa
• Æ Kleinbahn i Aabenraa Amt
• En jernbanestrækning i Sydslesvig
• Dæmningen-syd for Højer
• Sidste tog fra Højer
• En bane gennem Tønder
• Tog til Tønder
• Sagen om lokomotivfører Anders Andersen
• Linje 18
• Tog til København
• Københavns Sporveje-dengang
• Sporvogn på Østerbro
• Med Tog over Lersøen
• Nørrebros mange stationer
• På sporet af Nørrebro
• Flere spor på Nørrebro
• Sporvogn til Nørrebro
• Omkring Nørrebroparken 1-3
• Tog til Nørrebro
• Strandvejens historie
• Nord for Østerbro

 

• Sikringsstilling Nord