Betjent på Nørrebro

Han skulle afværge socialisternes revolution. Det var billigere for den enkelte betjent selv at betale for den øl, som gæsten ikke ville betale. Så skulle han i en fart stille med en hest og en ambulancevogn ved Nordbane-stationen. Vi skal høre om hunden, Max. En betjent blev rig på at drive ølhandel på sin nattevagt. Og tænk engang, betjenten blev mødt med klapsalver på Ydre Nørrebro. Gendarmerne fandt husly hos en bager og fik morgenkaffe hos skrædderen. Så fik man nummer med aftryk. Vi skal høre om Hans Husar og hans kogesprit. ”Nørrebros Skræk” gav et vidne en skalle. Og finnen stak sig selv i halsen. Betjenten kom tilbage til Fælledvej kun iført bukser og uldtrøje. ”Røde Sven” blev slæbt med enden. Der er uddelt mange ”kærlige slag” på Nørrebro. Og så ville en bølle i Rantzausgade lige afprøve den nye betjent. De værste holdt til i Fredensgade og Ryesgade.

 

Kig bagerst i artiklen

Man kan hvis rolig sige, at betjenten har været til stede på Nørrebro. Bagerst i artiklen har vi henvisninger til mindst 30 artikler, hvor har været til stede på Nørrebro i tidens løb.

 

De værste holdt til I Fredensgade og Ryesgade

Det var I Fredensgade og Ryesgade, at de værste holdt til. Det var meget slagsmål, værtshusuorden, husspektakler og lignende. Og det var hårdt for en betjent, der skulle gå patrulje her fra klokken 6 ril 18.

Som ny betjent fik man altid at vide, at man skulle skrive sin rapport om. Men et godt trick var bare at beholde dem gamle, og så bare at aflevere denne et par dage efter. Så blev man rost for at have skrevet en meget bedre rapport.

 

Han skulle prøve den nye betjent

Rantzausgade hørte også til en at de værste gade på Nørrebro. Der var oprettet en politivagt i Korsgade 60. Så havde man ikke så lang at gå med en anholdt. Herfra kunne man så også hurtigere få hjælp.

En aften blev det meddelt, at der i nummer 37 oppe på tredjesal var husspektakler. Betjenten var nået op på anden sal, da trappelyset blev slukket. I det samme blev betjenten angrebet. Og her var det en fordel, at betjenten var en gammel bryder. Det lykkedes, at få overfaldsmanden i håndjern.

Han blev bragt til detentionslokalet og løsladt uden rapport næste dag. Overfaldsmanden takkede for, at det kunne ordnes på denne måde. Det skulle aldrig ske igen. Han ville bare lige ”prøve” den nye betjent.

 

Et par kærlige slag med staven

En nat stod en butiksdør på hjørnet af Slotsgade og Korsgade på klem. Der var ikke nogen at se. Men betjenten kiggede lige efter bag disken. Der lå en mandsperson og lod som om han sov. Men pludselig var det håndgemæng. Mandspersonen fik et par kærlige slag af betjentens stav. Og så blev mandspersonens egen revolver rettet mod ham.

 

Da ”Røde Sven” blev slæbt med enden

En dag mødte to betjente ”Røde Svend” i lidt bedugget tilstand på Rantzausgade. De to betjente fik fat i hver sin arm. Men ”Røde Svend” smed sig bare ned på gaden. Han ville køres til Korsgade-vagten.

• Ja så bliver det med enden!

Og så tog de to betjente ham i hver sit ben og trak af med ham med hovedet bagud. Han råbte flere gange, at han gerne ville gå, men han blev på denne måde ”kørt” hele vejen til politivagten. Og han bad aldrig senere om at måtte blive kørt en eneste af de mange gange, han blev anholdt for beruselse, vold eller tiggeri.

 

Hvis du kommer op, bliver du slagtet

I Sortedams Dosseringen havde en slagtersvend skåret pulsåren over på venstre hånd, fordi hans elskede, en husassistent havde svigtet ham.

Da betjenten var på vej op af trappen, stod han og svingede med kniven og råbte:

• Hvis du kommer her op, bliver du slagtet.

Med sin stav fik betjenten slået slagtersvenden et hul i hovedet. Så blev våbnet taget fra ham, og han blev slæbt ned af trappen. Ingen af de to så særlig godt ud. Slagtersvenden blødte både fra hullet i hovedet og fra pulsåren.

Det lykkedes dog betjenten, at få bundet noget om pulsåren på vej til hospitalet. Lægen spurgte betjenten, om det var nødvendigt at slå et hul i hovedet på slagtersvenden. Men lige i det samme for slagtersvenden løs på lægen.

 

Truet med Ekstrabladet

En nat klokken to blev en betjent tilkaldt til danserestauranten Prater i Stengade. Det var efter lukketid. En slagtermester fra Vesterbro havde gjort sig ud til bens og ville ikke betale sin regning. I stedet havde han slået værten i gulvet. Da betjenten kom, sad han på en stol med et rundt bord foran sig. Alle restaurantens stole og borde var stillet sammen af hensyn til rengøringen.

Betjenten bad ham høfligt om at betale regningen, men fik blot det svar:

• Hold din kæft og skrub af, ellers skal I alle sammen blive smidt ud.

Betjenten flyttede nu bordet og kastede ham hen ad det tomme dansegulv. Han endte i stor stabel stole, som væltede ned over ham. Han rejste sig lidt fortumlet og råbte:

• Din bandit, du skal komme i Ekstrabladet.

Men betjenten gav ham nu den modsatte tur hen ad dansegulvet. Manden kom i detentionslokalet, betalte sin regning, og der nævntes ikke mere noget om voldssag fra nogen af siderne.

 

Kun iført bukser og uldtrøje

En nat, da to betjente patruljerede i Blågårdsgade hørte de fra Baggesensgade råbet:

• Stop tyven!

I det samme kom en mand styrtende for fuld fart hen imod betjentene. Han flygtede ind i en port og betjentene løb bagefter. De to betjente rullede snart rundt i kampen mod manden. Endelig lykkedes det at få bugt med manden, der blev smidt ind i en tilkaldt droske. Der begyndte slagsmålet igen, men her fik den ene betjent fat i sin stav. Manden fik et par kraftige slag over armen.

Under tumulten var vogndøren gået op. Da man endelig nåede stationen var den ene betjent kun iført bukser og uldtrøje. Resten af uniformen var revet i stykker. Men det var nu en god fangst. Manden var efterlyst for røveri, tyveri, vold og legemsbeskadigelse. Han var straffet 16 gange for vold mod politiet.

 

Da finnen stak sig selv i halsen

Inde i station blev betjentene overfaldet af en beruset finne med hævet dolk. Den ene betjent kastede sig ned på gulvet greb ham i benene og slyngede ham hen over sig med det resultat at han kom til at stikke sig selv i halsen med sin egen dolk. Nu forsvandt enhver kamplyst fra finnen.

 

Nørrebros skræk

En dag var en af Nørrebros kendte bisser med tilnavnet ”Nørrebros Skræk” blevet anholdt af en bomstærk betjent. Og det gik ikke helt stilfærdigt af fra nogen af siderne. Det var i de dage, da bladene var fyldt med artikler om politiets brutalitet.

En lille spinkel herre i nærheden, der sikkert ikke elskede politiet, råbte til den anholdte:

• Hold ud min gode mand. Jeg ved, at De er uskyldig, og jeg skal nok følge med som vidne på, hvorledes De er blevet behandlet af betjenten.

Bissen plantede imidlertid en knytnæve eftertrykkeligt lige i ansigtet på den velmenende mand med disse ord:

• Hva Fa’en bilder sådan en splejs sig ind? Tror du ”Nørrebros Skræk” trænger til en barnepige. Denne hersens affære er noget som panseren og mig nok skal ordne mellem os selv, al’ så.

Så forsvandt det hjælpsomme vidne skyndsomst.

 

”Hans Husar” og hans kogesprit

En anden stamgæst havde øgenavnet ”Hans Husar”. Når han havde fået kogesprit, var der ingen ende på, hvor stærk og kry han var, men når kogespritten efter nogle timers ophold i detentionen var fordampet, var han yderst medgørlig og havde glemt alle sine trusler.

Dette var måske grunden til, at hans kone vedblev med at holde fast ved ham. For han var altid pæn og ren i tøjet, og det var så sandelig ikke hans skyld. Hun fik ham på drankerhjem. Han blev en af de få, der blev helbredt for sin hang til spiritus.

 

Nummer med aftryk

Som bekendt har politiet i gamle dage deres tjenestenummer på kraven og på hjelmen. Det var meget yndet dengang at irritere betjentene ved at bede om deres nummer. Der var også engang ude på Nørrebro en betjent, der fik følgende henvendelse: ”Må jeg få Deres nummer? Det blev besvaret med følgende:

• Nej det kan du ikke få, for det skal jeg selv gå med, men du kan få et aftryk

Og i det samme nikkede han hjelmen ned i ansigtet på spørgeren. Det var nok ikke en helt korrekt handling. Men det var også i meget gamle dage. Man sagde dengang, at på Nørrebro på nogle af stationerne, at man inde i detentionslokalet brugte staven så længe, indtil vedkommende kunne bede Fadervor.

 

Gendarmerne på Ydre Nørrebro

I 1885 skød en fanatiker, typograf Julius Rasmussen på konseilspræsident Estrup. Dette gav anledning til oprettelsen af et gendarmerikorps, Dette var en torn i øjet på befolkningen. De var nemlig bevilliget uden rigsdagens samtykke. I København gjorde gendarmerne tjeneste i den del, der lå uden for Jagtvejen.

Københavns betjente var bestemt ikke engle dengang, men gendarmerne var dog værre. I en kælder på Jagtvejen nær Odinsgade havde de deres samlingssted, og her boede sergenten.

Han inspicerede som regel en gang hver nat. Men når lampen i hans kontor var slukket vidste de, at han var gået til ro. Så gik de også til ro-hos en bager i Gormsgade og sov trygt i hans melrum, til de klokken 5 skulle vække en skrædder i samme gade. For den venlighed gav han dem morgenkaffe.

 

Betjente mødt med klapsalver

Da Gendarmeriet ved et politisk forlig i 1894 blev ophævet blev de provisorisk ansatte 100 politibetjente også opsagt, men politidirektør Eugen Petersen holdt på, at disse ikke kunne undværes. Han undlod derfor at lade yderkvartererne tilse af politi, hvilket selvfølgelig medførte uholdbare forhold.

Borgerrepræsentationen vedtog skyndsomst at ansætte de 100 mand igen. Der foretoges så en omordning af styrken, således at også yderdistrikterne blev afpatruljeret.

De betjente, der fik tjansen på Jagtvej blev mødt med klapsalver. Folk lå i vinduerne og viftede med alt muligt. Disse forhold har hvis ikke eksisteret siden. Men det var sådan, at disse betjente, var de første som beboerne havde set i mange måneder.

 

Betjent bedrev ølhandel

På Indre Nørrebro var der betjente, der var blevet ret så velbeslåede. Således kunne en af betjentene tiltuske sig en del brød, når han havde nattjeneste hos områdets bagere. Men den samme betjent drev også en ret stor ølhandel. I Korsgade boede en ølhandler, der hver nat satte en eller to kasser øl ud i et rum, som betjenten havde nøgle til.

Når traktørstedet Vodrofflund lukkede om morgenen vidste de, at de i Korsgade kunne få den sidste bajer. Og så er det lige meget hvad en bajer koster. Så den omtalte betjent solgte øllet til overpris. Når han så skulle skåle med, blev de nødt til også at købe en øl til ham.

Det forlød, at han om sommeren kunne sælge 800 bajere på en måned. Og når han kunne få helt op til 1 kr. stykket, så var det bestemt ikke en dårlig forretning.

 

Hunden Max

Dengang havde man ikke politihund, men en af inspektionsbetjentene havde sin hund med på arbejde. Det var en bastard, der mest mindede om en tysk bokser. Og betjenten blev kaldt det som hunden hed, nemlig Max.

Klokken 8 om morgenen blev hunden sendt hen i Blågårdsgade 31 for at vække konen. Hunden Max kunne man ikke komme i nærheden af. Den lod sig ikke klappe af andre. Og den døde af alderdom. Inspektionsbetjenten fik en ny hund af samme race. Den fik samme navn men nåede slet ikke den første Max’ s bedrifter.

 

I en fart til Nordbane-stationen i Gyldenløvsgade

Det var i juni måned i 1897 at stationsbetjenten på station 6 på Fælledvej pludselig blev opsøgt af overbetjenten. Klokken var 2 om natten:

• Der er sket en jernbaneulykke. De må se at få fat i en hest og køre ud til Nordbanestationen i Gyldenløvsgade.

Så gik det i løb ned i Ravnsborggade for at få vækket en af kuskene hos en vognmand kaldet ”Vejmanden”. Kuskene sov på et loft over stalden. Det varede noget, inden det lykkedes at få fat i en hest og noget seletøj. Så var det tilbage til stationen, hvor ambulancevognen stod. Ved Nordbane Station var nu samtlige politistationer repræsenteret med en ambulancevogn.

Og Gentofte-ulykken kan du også læse om her på siden.

 

Billigere for betjenten selv at betale øllen

I Smedegade boede en værtshusholder, der samtidig var vognmand. Ofte blev politiet hentet, fordi en gæst ikke kunne eller ville betale. Så gik turen til politivagten i Korsgade. Nogle dage senere kom så en tilsigelse til at møde i retten. Hvis han ikke var beruset, slap han med at betale, hvad han skyldte.

Men dem, der faktisk gik mest ud over var den enkelte betjent. Han måtte af egen lomme betale 2 gange 10 øre. Og havde han haft nattevagt, var det lige sin sag, at skulle møde i retten. Ofte betalte betjenten de 14 øre, der kostede for en øl til værten. Det var trods alt billigere, og så skulle man ikke bruge tid til at møde i retten.

 

De skulle afværge socialisternes revolution

Det unge socialdemokrati samledes på Nørrevold under de forskellige fagforeningsfaner og marcherede med deres ledere i spidsen på Nørrefælled. Den konservative regering så på dette med den største mistillid.

På Fælledvejens politistation samledes så store styrker, at der ikke var plads til betjentene inde i lokalerne, en del blev anbragt i gården eller på gaden. De skulle være parat til at afværge socialisternes påtænkte revolution.

Mange år efter, da det var syndikalisterne eller kommunisterne, der dukkede op og også ønskede at demonstrere på Nørrefælled, fik politiet nok at gøre med at planlægge en rute, der umuliggjorde et sammenstød mellem to forskellige politiske trosbekendelser.

 

Kilde:

• Se Litteratur Nørrebro

 

Hvis du vil vide mere om: Politi på Nørrebro: Læs her på www.dengang.dk:

 

• De kaldte sig Syndikalister
• Frederik Eriksen, Karen Spidsmus og alle de andre
• Da politiet gik patrulje på Nørrebro
• Fælledvejens Politistation
• Rabarberlandet
• Spiritusprøve på Fælledvejens Politistation
• Arbejderkamp på Nørrebro
• Dramaet i Husumgade
• Begravelse på Assistens Kirkegård 1887
• Fattiglemme, bøller og bisser på Nørrebro
• Kampen på Fælleden
• Politi og banditter på Nørrebro
• En barnemorder i Jægersborggade
• Barnemoderen fra Jægersborggade
• Bomben i Søllerødgade
• Bomben i Søllerødgade-nok engang
• Hypnosemordene på Nørrebro
• Hypnosemordene-nok engang
• Nørrebro-9 dage i sommeren 1944
• BZ-bevægelsens historie
• Nørrebro Beboeraktion og kampen om Byggeren
• Byggeren på Nørrebro-nok engang (2)
• Slumstormere, besættere og autonome
• BZ-bevægelsen-nok engang
• Hvem har ret til at gengive BZ-historien?
• Nørrebro 18.maj 1993
• Skyd efter benene
• Terrornatten på Nørrebro
• Kampen om Ungdomshuset 1-3
• Ungdomshusets historie 1-2