Borrebjeg på Rømø

Det ligger på østkysten af Rømø, hvor der engang var livlig skibstrafik. Der er kun svage spor tilbage. Natursten er tilført. Diverse rester blev fundet, samt ældgamle pileskafter beregnet til armbryst. Måske var borgen nævnt i Kong Valdemars Jordebog. Det er der uenighed om. Det var ikke noget befæstet slot. Måske var det en sørøverborg, eller bare en almindelig træbygning. Det har næppe været en vikingeborg. Men måske er borgen blevet ødelagt efter tilskyndelse fra et friseropgør syd på. Borgen har næppe betydningsfuld. Den er ikke nævnt i Ribes historie.

 

Borgbjerget

Cirka to kilometer nordvest for Havneby ved Rømø’ s østkyst ligger der ca. 40 meter fra strandkanten et højt og stejlt værft. Det er ellers meget fladt på engen, der her kaldes ”Borreeng”. Værftet hedder Borrebjerg, Borgbjerget.

Engen står ofte under vand om vinteren. Ved stormfloder trænger vandet cirka en halv kilometer ind i landet. Borgbanken rager så op som en ø over den overskyllede eng.

Tidligere hentede man ler herindefra til husbyggeri og lignende. Derfor er det lidt svært at danne sig et indtryk af den oprindelige størrelse.

 

Kun et svagt spor

Sandsynligvis har banken haft en kvadratisk overflade med en side på 30 – 35 meter. Højden er i dag på cirka 5 meter. I midten af det 19. århundrede kunne man tydelig se anlæggets plan.

Den firkantede høj var omgivet af et system af tre parallelle grave og lave volde mod nord, syd og vest. I øst ligger borgbanken ud til havet. I syd førte en smal bro over til banken.

Endnu i dag kan der i terrænet ses svage spor af anlægget. Vi har tidligere beskæftiget os med sagn omkring stedet.

 

Natursten er tilført

Den tyske oldtidsforsker, professor Handelmann, skrev i 1879, at banken var opført af ler. Da der ikke findes ler på Rømø, måtte der være ført hertil fra Sild. Men andre forskere mener, at den er opført af Rømø – klæg.

Omkring banken findes en del natursten. Disse er ikke naturlig på Rømø, så de må være ført hertil udefra. Nogle mener, at de er ført hertil fra Kampen hede på Sild.

 

Man fandt diverse rester

I 1874 fandt man på østsiden af borgbanken to store stolper, som stod lodret ned i jorden. Området omkring pælene var brolagt med sten.

Man fandt et lille kvadratisk rum, hvis sider var nogle få fod lange. Væggene var af svære egeplanker og gulvet af hårdt soltørret ler. Ja sådan sagde professor Handelmann. Men det egner Rømøs klima nu ikke til. Så mon ikke der er tale om stampet lergulv.

Kælderen indeholdt flere trætønder ”af samme størrelse som nutidige øltønder”. En af dem synes, at have været fyldt med kalk. De fladt dog straks fra hinanden og blev mærkelig nok ikke bjerget.

Man fandt en mængde knogler af får, svin og geder.

 

Ældgamle pileskafter

Man fortsatte med at grave, indtil man ikke kunne komme længere for grundvandet. Da var man 2 – 3 meter under jordoverfladen og altså under havoverfladen. Under denne gravning fandt man dog ikke andet end sten, som lå spredt mellem hinanden, tilsyneladende uden orden. Man så også nogle pileskafter af træ, hvor man endnu kunne se spor af besnøring

Man fandt rester af en lervæg med tydelig aftryk af strå. Leret var hårdt og havde været udsat for stærk varmepåvirkning. Man konkluderede, at den bygning, der havde stået på banken, var brændt.

Pileskafterne var mellem 43,5 cm og 11 cm lange. Professor Handelmann, der undersøgte dem, mente ikke, at de havde været anvendt til en bue. Dertil var de for korte. Men de kunne passe til en armbrøst. Det tyder på, at de stammede fra middelalderen. Han har tidligere haft lejlighed til at undersøge sådanne pileskafter, og disse var dateret 1435. Professoren mente, at disse var en del ældre.

 

I Kong Valdemars Jordebog?

Egentlig findes der ikke noget skriftlig vidnesbyrd om, at der skulle have været en borg på Rømø. Det vil sige i Kong Valdemars Jordebog står betegnelsen ”hus.ha”. Måske betyder denne betegnelse ”fast hus”. Det kunne måske så betyde borg, men det nok kun gætterier.

Vi har i tidligere artikler omtalt, at ridderen Johan Lembeck i 1348 modtog Rømø i pant. Det kunne jo være, at Lembeck ønskede, at have en fast besiddelse på øen i form af en mindre borg.

 

Ikke noget befæstet slot

Det var næppe en stor borg. I en tysk kilde fra det 19. århundrede citerer Handelmann ”et befæstet slot”. Men det er nok højst usandsynligt.

Rundt omkring var der dengang almindeligt at placere et bjælketårn omgivet af bindingsværkslænger eller træbygninger i mindre høje omkring moder og enge.

Måske har de mange stenfund betydet, at der her har været en ydre stenbeklædning. Måske har dette været brugt for at undgå ild. De brændte stumper af en lervæg tyder på at bygningerne på højen har været af bindingsværk med lerklinede felter.

Pastor Horstmann skriver, at der på Højen (1875):

• Endnu fandtes en delvist sammenstyrtet mur af soltørrede lersten. Muren er ikke let at se ved første øjekast.

Præsten mener, at der muligvis er tale om et fundament til en bygning, der havde stået på højen. Men nok engang, det har ikke været soltørrede lersten. Det har nok været rester af den brændte lervæg.

 

Var det en sørøverborg?

Det er ikke utænkeligt, at Lembeck – slægten har haft en fogedgård for besiddelserne på Rømø. Sagnet har imidlertid udstyret borgen med en historie. Som vi i tidligere artikler har nævnt så dyrkede Lembeck’ erne også sørøveri. Dette er antagelig også sket fra Borrebjerg. Og det skulle være sket sammen med en berygtet sørøver ved navn, Poul Flemming. Herfra kunne de dengang genere søfarten fra Ribe til Tønder.

I programmet for badestedet Lakolk omkring 1900 kaldes banken direkte for ”Flemmingburg” Men dette navn er dog ikke historisk bevist. I et ældre kort af Johannes Mejer (Meyer) fra 1643 står der blot ”Borg”.

 

Et godt sted

Lige ud for Borrebjerg lå Rømø Dyb. Det var vejen til Ribe, når man sejlede gennem Lister Dyb. Det er en pæn strækning til List Leje og Højer Dyb, som var indsejlingen til Tønder. Men med base på Borrebjerg kun man relativ hurtigt med tidevandet og gunstig vind nå frem dertil.

Men der er ikke beviser på disse påstande. Man kunne jo også tænke sig, at bygningerne var for at beskytte mod sørøveri.

Havde der været sørøveri på Borrebjerg måtte det gå ud over Ribes skibsfart, men der findes intet vidnesbyrd om dette i de mange middelalderkilder, der omhandler Ribes handel og skibsfart.

 

Det var næppe en vikingeborg

Borrebjerg er ikke det eneste kendte spor af befæstninger fra middelalderen. Disse er ikke ukendte på Vadehavsøerne. Der har ligget en på Fanø. På Sild kendes tre, og også på Føhr og Amrum kendes disse.

På Sild stammer ”Borgsumborg og Tinnumborg” på Sild fra vikingetiden.

 

Ødelagt efter frisisk oprør?

Handelmann mener, at Borgsumsborg og muligvis også de andre borge blev ødelagt under et frisisk oprør i 1361. Måske har Rømøs befolkning fulgt deres naboers eksempel og brændt borgen på Borrebjerg. Men heller ikke dette er der nogle beviser for.

Endelig kan det tænkes, at borgen er blevet ødelagt i forbindelse med dronning Margrethes kampagne mod de private fæstninger, der i årene efter 1309 betød, at adskillige mindre borganlæg over hele landet blev nedbrudt eller ødelagt.

 

Et spinkelt grundlag

Flere forskere har ment, at Borrebjerg – anlægget var langt ældre end det 14. århundrede. Således skrev geologen Forchammer i 1856, at den sandsynligvis stammede fra vikingetiden.

Moritz er ikke utilbøjelig at give ham ret. Han påpeger, at Borrebjerg ligger inderst i en bugt og det samme er tilfældet med en vikingeborg ved Lerwick på Shetlandsøerne. Herudfra anslå han Borrebjerg til at stamme fra det 11. århundrede. Men det er nu lige en spinkelt grundlag for en datering.

Anlægget er dog for lille til at der kan være tale om en folkeborg på linje med borgene på Føhr og Sild. Der er heller ingen lighedspunkter i konstruktionen.

 

Næppe betydningsfuld

Det er dog intet til hinder for, at borghøjden kan have været anvendt i flere perioder, således at Johan Lembeck måttet have benyttet et tidligere anlagt værft som fundament for sin bygning (hvis det er ham, der har opført bygningen). Men så vidt vides er der aldrig siden 1875 foretaget nørmere undersøgelser på stedet.

Dog opmålte Peter Petersen, Rømø og Adolf Dammann, Flensborg i 1973 området omkring Borrebjerg. Deres arbejde har dannet grundlag for en rekonstruktionstegning.

Da borgen ikke er nævnt i nogen middelalderkilder, der omtaler Rømø. Må vi gå ud fra, at den næppe har været særlig betydningsfuld. Måske har den heller ikke stået i lang tid før den blev ødelagt af en brand og aldrig genopført.

 

 

Kilde:

• Nis Edwin List – Petersen: Sagn og Historier fra Rømø
• E. Sørensen: Rømø
• Moritz: Die Nordseeinsel Röm
• Horstmann: Erinnerungen aus dem verlorenem Land
• Handelmann: Die Burg auf Röm
• Johan Hvidtfeldt: Lidt trolddom på Rømø
• Forchhammer: Ûber die Spuren ehemakigen niedrigen Wasserkantes an der Westküste des Herzogturms Schleswig.

Hvis du vil vide mere: Så læs her på www.dengang.dk

• Færge fra Ballum til Rømø
• Da Rømø fik et Nordsebad
• Rømø – den tredje tur
• Rømø – endnu en gang
• Rømø – en ø i Vadehavet
• Ballum – dengang
• Mandø – en ø i Vadehavet
• Føhr – en ø i Vadehavet
• Ribe fra 1660 (4)
• Ribe i begyndelsen (1)
• Johannes Mejer – en korttegner fra Husum
• Margrete den Første og Sønderjylland
• Enklaverne i Sønderjylland
• Dæmningen syd for Højer
• Heltene i vadehavet
• Øerne – syd for Højer
• Vadehavet ved Højer
• Soldater på Jordsand
• Øen Jordsand – engang ud for Højer
• Søslaget ved Højer
• Det Frisiske Salt
• Vadehavets maler – Emil Nolde
• Vikinger i Vadehavet
• Nordstrand – syd for grænsen og mange flere