En berømt mand fra Øster Højst

Enewald Ewald var bannerfører for pietismen. Han stammer fra en begavet og opvakt præsteslægt. Som 14 – årig havde han læst bibelen fire gange. I 1718 kom han tilbage til Øster Højst fra sin studietur. Han gik imod kirkelig slendrian og åndelig sløvhed. På Tønder – egnen foranstaltede han bibelmøder på bøndergårdene. Hans far gav ham lov til møder i kirken. Men så blev faderen kaldt til forhør hos provsten i Tønder. Brødrene Brorson støttede pietismen. Og det gjorde Christian den Sjette. Amtmanden ville ikke have ham som præst på Tønder – egnen. Så blev han lærer ved Vajsenhuset i København. Men snart mødte han også modstand hos præsterne i København. Jo han fik yderst trange kår i hovedstaden. Det hjalp nok ikke, at kongen udnævnte ham til professor. Og så fik de en søn, der senere blev berømt.

 

Sønnen blev også berømt

Man kan næppe tro det, men også i Øster Højst har der boet en berømt person. Og ikke mindst dennes søn, blev måske endnu mere berømt og kendt. Måske skal vi lige forklare dem, der ikke ved det, at Øster Højst ligger ikke langt fra Tønder.

 

Pietismens bannerfører

Vi taler om pietismens bannerfører og igangsætter, Enewald Ewald. Det er ham, vi kan takke for, at pietismen fik sit gennembrud i Danmark. Det var en ny fromhedsbevægelse. Hans forkyndelse og vækkelsesretning nåede endda til selve hovedstaden. Han var skyld i, at der nu kom bevægelse og fornyelse i kirkelivet.

Han blev født i Øster Højst i året 1694. Faderen Nicolai Ewald var fra Bylderup Præstegård, og blev i 1693 gift med Pastor Prætorius datter Mette Magdalene i Øster Højst.

 

En begavet og opvakt præsteslægt

Vores hovedperson er udgået fra en begavet og opvakt præsteslægt som var udbredt i Slesvig Holsten fra Dagebøl i vest til Varnæs i øst.

To af hans fætre, Ewald Ægidius i Bylderup og Bertel Ægidius i Varnæs var salmedigtere og – oversættere. De var i den grad påvirket af åndelige strømninger sydfra.

 

Som 14 – årig havde han læst bibelen 4 gange

Den første uddannelse fik Enewald i hjemmet af sin far. I sin bog Visdoms Kilde, fortæller han, at han allerede som 14 – årig havde læst bibelen fire gange, inden han var blevet 14 år:

• I min første Ungdom er jeg, dels med mine Forældres Formaninger og Tilskyndelser, dels ved Andres Eksempel, blevet opmuntret til at læse flittig i Bibelen, ja en vis Person gav mig med sit Eksempel Anledning til at læse den ordentlig igennem fra først til sidst, og naar jeg engang havde bragt saadan Bibel – læsning til Ende, begyndte jeg paa ny igen forfra, og paa denne Maade læste jeg denne Bibel 4 gange igennem fra Begyndelsen og indtil Enden, og det inden jeg havde fyldt min Alders 14de Aar.

Siden kom han på Tønder Latinskole, hvor Christoffer Bluhme var rektor. Som student søgte han først til Kiel, siden til Jena og Halle.

 

Tilbage til Øster Højst i 1718

I Danmark kendtes pietismen kun af navn og var genstand for en tåbelig frygt. I Tyskland var bevægelsen allerede meget udbredt. Pietismen satte fokus på den levende tro. Halle var nok pietismens hovedstad.

Hen på sommeren 1718 vendte den unge student tilbage til sit barndomshjem i Øster Højst. Straks kastede han sig ud i, at udbrede det som han havde set og hørt på sin studierejse. Han vakte hurtigt stor opmærksomhed og samlede store skare om sin forkyndelse i Øster Højst.

 

Bibellæsning ude på bøndergårdene

Han holdt bibellæsning og katekisationer ude i landsbyerne, men det kneb efterhånden med plads ude på bøndergårdene. Han fik lov af sin far til at henlægge møderne til selve kirken.

 

Til forhør hos provsten

Men snart fik han også modstandere i sin forkyndelse. Det var blandt andet fra præster på Tønder – egnen. De kaldte ham for en hallensisk kætter og klagede over ham til provsten i Tønder, Samuel Reimarus

Denne provst i Tønder var en af de store, men det fik han aldrig æren for. Dette tilkom hans efterfølger, Schrader. Denne provst Reimarus var ikke modstander af pietismen men det han hørte fra Øster Højst foruroligede ham. Den gamle Nicolai Ewald blev kaldt til tjenstlig forhør i Tønder. Det skete i oktober 1718.

Og faderen kunne berette om, at han var glad for den store tilstrømning til kirken. Han kunne ikke se, at disse møder skadede kirken, tværtimod. Men snart blev også den gamle Ewald udsat for hån, anklager og spot. Det lykkedes også for modstanderne at indvirke til et forbud mod disse møder i Øster Højst Kirke.

Året efter måtte den gamle Ewald igen stille til tjenestelig forhør, da der var blevet indberettet til provsten, at møderne i Øster Højst Kirke fortsatte. Men faderen kunne berette, at siden forbuddet havde sønnen ikke betrådt kirken.

Men den gamle Ewald kunne også fortælle provsten at

• Med forbud slukker man ikke ild. Allermindst når den brænder i menneskehjerter.

 

Kulde i kirkelivet

Denne pastor Johann Schrader havde været huslærer ved hoffet i København og kendte personligt grev Zinzendorf, herrnhutternes førstemand. Det var dem, der opførte den pietistiske mønsterby, Christiansfeld.

En vækkelsesbølge gik over hele Tønder – egnen. Den skabte røre i mange sogne. Ewalds forkyndelse nåede længere og længere ud og fik større og større tilløb.

Usselhed i verden, kulde i kirkelivet, længsel efter liv og inderlighed har sikkert befordret denne nye vækkelse. Og nu trådte der en mand frem på den rette tid.

 

Borgmesterens far husker pietismen

Mange år senere nedskrev Borgmester Carsten Richtsens far, Hans Richtsen sine erindringer om sin tid:

• Da professor Ewald, der stod ved Vajsenhuset i København, ligesom også provst Schmidt i Aabenraa, provst Tychsen i Haderslev og flere andre som studenter kom hjem fra Jena og Halle, forårsagede de meget røre, navnlig Hr. Ewald, først i Højst, hans fødeby, dernæst i Løgumkloster, Ravsted, Bedsted og særlig Burkal.

 

Brødrene Brorson støttede pietismen

Nogle af dem, der strømmede var de tre brødre Brorson.

Nikolaj Brorson støttede Ewald, da præsten i Møgeltønder fremkom med en ond beskyldning imod ham. Præsten måtte da også undskylde sine beskyldninger. Han indrømmede at have,

• faret med usandheder og sladder

I Løgumkloster opholdt H.A. Brorson sig i disse år som huslærer på Slottet og han og Ewald blev meget gode venner.

 

Amtmanden ville ikke have ham som præst

Konferenceråd Lorentz Prætorius, som var født i Burkal blev sendt til Højst, hvor han blev undervist af Ewald. Han ansøger sognerådet om, at Ewald bliver udnævnt til faderens kaplan med udsigt til at blive faderens efterfølger.

Den daværende amtmand i Tønder, J.G. von Holstein som boede i København, hvor han tillige beklædte høje stillinger inden for embeder i stat og kirke var dog ikke begejstret for dette.

To år efter ansøger faderen om, at hans søn bliver efter hans efterfølger. Men også dengang siger amtmanden nej. Både sogn og slægt forsøgte at fastholde Ewald i Øster Højst. Selv var han glad for egnen.

Men i 1727 blev han kaldt til København for aldrig mere at vende tilbage til Øster Højst.

Allerede i 1720 udgav han anonymt Den sande Christendoms rette Grundvold. Året efter var det så Begyndelsens Elementer i de Guds Ord.

 

Pietisme på Tønder – egnen

Nikolai Brorson samlede folk i sin præstegård for at opmuntre dem med psalmer og lovsange. Og det var bevægelsens egne sange, som de sang. Det var trekløveret Brorson fra Randerup, der skabte disse sange. Og her var det særligt H.A. Brorson.

I Tønder udgav Schrader også en tysk salmebog, sikkert inspireret af H.A. Brorson. Og Brorson igen oversatte også nogle af Schraders salmer. Ja de bedste skrev Brorson, da han opholdte sig i Tønder.

 

Christian den Sjette var pietist

Enevold Ewald fik ansættelse som lærer på Vajsenshuset i København. I 1728 blev han udnævnt som vajsenhuspræst. Han vakte fra starten opsigt med sin veltalenhed og de tanker, som han fremsatte.

Jo Christian den Sjette var også tilhænger af den nye bevægelse. Og dem, der fremmede pietismens sag fik vigtige embeder.

• Nicolai Brorson blev præst ved Nicolai Kirke i København
• Broder Brorson blev biskop i Aalborg
• Hans Adolph Brorson blev biskop i Ribe

 

Mod kirkelig slendrian og åndelig sløvhed

Med liv og sjæl prædikede han imod kirkelig slendrian og åndelig sløvhed. Heller ikke her i hovedstaden brød præster af den gamle skole sig om den nye bevægelse. Han havde en enestående evne til at finde og præge sine medarbejdere. Snart sprang vækkelsen ud i lys lue og efterhånden måtte gejstligheden tage stilling til Vajsenhusfolkene.

 

Han bliver gift med Madamme Wulff

Efter den store brand i 1728 måtte gudstjenesterne holdes i Ridehuset på Nytorv. Her blev en interimistisk prædikestol rejst. Her samledes høje og lave, rige og fattige.

Som hjemme i Øster Højst samlede han folk. Her kom en Madam Wulff født Martens til at spille en stor rolle. Jævne borgere, studenter, lærerdrenge og selv hofembedsmænd samlede sig hos Madam Wulff for at høre de nye kristelige strømninger.

Også hun var fra Sønderjylland. Hendes far var fæstebonde i Oksenvad Sogn, senere degn og lærer i Gråsten. Her fandt Ewald sin tilkommende hustru Maria Wulff.

 

Trange kår i hovedstaden

Ewald var den første, der praktiserede konfirmationsundervisning i København. Det var før kongen, Chistian den Sjette gjorde det obligatorisk.

Men også i hovedstaden voksede modstanden lige som i Tønder Amt. Også indbyrdes i bevægelsen opstod der rivaliseringer. Stridigheder og skuffelser tog hårdt på Enevald

Stridigheder opstod med hovedstadens præster og Enevald måtte flere gange i forhør. Hans senere år i hovedstaden blev trange. Forfølgelse og fortrædeligheder, økonomiske bekymringer og huslige sorger og et skrøbeligt helbred.

Han lukkede sig mere og mere ind i studiekammerets stille verden, hvor han holdt sig for sig selv.

 

Udnævnt til professor

For at bøde på de meget små indkomster ved Vajsenhuset, som han dog ikke ville slippe, påtog han sig anstrengende skriftligt arbejde. Til sidst magtede han dog ikke at skrive.

Men det blev dog til en række bøger og skrifter, særlig opbyggelige, men også af historisk – filosofisk art, som han fik udgivet.

Kong Frederik den Femte udnævnte ham i 1747 til professor.

 

Den berømte søn

Han var hadet eller misundt af adskillige, men elsket af mange. Den nidkære stridsmand døde den 17. november 1754. Da var hans søn, Johannes Ewald kunne 11 år gammel.

Og hvorfor skal vi så lige have dette at vide. Jo det var den senere berømte digter Johannes Ewald. De sønderjyder bragte meget godt til hovedstaden. Det var jo ham, der blandt andet skrev Kong Christian stod ved højen mast.

 

Kilde:

• Se Litteratur Tønder
• Sønderjyske Månedsskrift (diverse udgaver)
• Sønderjysk Årsskrift (diverse udgifter)
• D. Jørgensen: Johannes Ewald (1888)

 

Hvis du vil vide mere: Om Kirker, præster og åndsliv:

Tønder:

• Brorsons Bogtrykkeri i Tønder
• Brorson – en præst fra Tønder
• Et kloster – 15 km fra Tønder
• Løgumkloster nordøst for Tønder
• Hostrup, Jejsing og Præsten
• Møgeltønder Kirke
• Præsten fra Daler
• Tønder Kristkirke
• Åndens Folk i Tønder
• Vajsenhuset i Tønder
• Sygdom og andre lidelser i Tønder

Højer:

• Bryllupsskikke i Højer
• Højer Kirke

Aabenraa:

• Kirker syd for Aabenraa
• Mysteriet i Ensted
• To kirker i Aabenraa
• En pastor fra Rise
• En berømt mand fra Hellevad
• Fra Hjordkær til Rødekro

Padborg/Kruså/Bov:

• Ligvognen fra Bov
• Livet omkring Bov Kirke
• Ryd Kloster

Sønderjylland:

• Flere præster og Godtfolk i Sønderjylland (2)
• Præster og Godtfolk i Sønderjylland (1)
• Indre Mission, Baptister og andre
• Pastoren fra Bylderup Sogn
• Ude mod vest
• Ballum – dengang
• Da Christiansfeld opstod

Nørrebro:

• Genforenet på Assistens Kirkegård
• Assistens Kirkegård – 250 år
• Assistens Kirkegård – en oase
• Begravelser på Assistens Kirkegård 1887
• Da Gertrud rejste sig fra kisten
• Dramaet i Brorsons Kirke
• Grundtvig på Nørrebro
• Kan du råbe mig Nørrebro op
• Martha – hjemmet på Nørrebro
• Kejserinde Dagmar på Nørrebro
• Kirker og Mennesker på Nørrebro
• Livet på Assistens Kirkegård
• Johannes Kirke
• Under jorden på Assistens Kirkegård
• En kirke på Nørrebro (Helligkors Kirke)
• Samuels Kirke – 100 år

Østerbro:

• Det mærkelige fund i Garnisonskirken
• En engelsk kirke ved Østerbro
• Garnisons Kirkegård og mange flere